“Det bliver sat’me godt”
Ja, så spontant lyder det når en fremtrædende vestjysk landmand får overbragt nyheden om, at det er tidligere forsvarsminister Søren Gade, der tiltræder posten som adm. direktør i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Det skriver Børsen i dag. Og videre:
“Og hele vejen rundt i landbruget klappes der på forhånd af den nye topchef”.
Og nu kommer så det citat, der fik mig til at pudse brillerne:
“Sørens Gades helt særlige evne til at kommunikere..(..) i kombination med hans venlige og behagelige væsen venter de sig meget af i erhvervet”.
Skal vi ringe dig op?
Har I servicefunktioner på jeres hjemmeside? Tilbyder I fx at sende kataloger, salgsopstillinger eller andet materiale til jeres kunder og brugere? Ved du om de virker? Og hvor længe der eventuelt går fra kunden/brugeren henvender sig, til de får svar?
Jeg venter stadig
Forleden ringede jeg til et teleselskab, jeg havde et konkret spørgsmål. Jeg røg ind i en kø, og mens jeg sad og ventede, klikkede jeg rundt på deres hjemmeside. Måske kunne jeg selv finde svaret, tænkte jeg. Det kunne jeg ikke, men jeg faldt over denne tekst:
Brug for hjælp?
Udfyld nedenstående felter. Så ringer vi dig op.
Pause og mellemrum
Ferietid er pausetid. Tid til at tænke, tid til at være sammen med familien. Tid til at lave ingenting. I et sommerhus. Bare slappe af og holde pause fra hverdagens hamsterhjul…
Så der sad vi. I et sommerhus på Møn, langt ude på landet, i skoven, ved havet. Tynd mobildækning, “stenalder-TV” og intet netværk! Der var så stille og mørkt, at vi alle sov til kl. 10 den første morgen. Skønt. Og angstprovokerende. Specielt for husstandens to yngste modeller. Men de kom igennem det.
Og jeg fik lejlighed til at fortælle, om dengang pauser var noget man også kunne opleve i TV. Pludselig – midt i en sendeflade - så viste de et akvarium med fisk, der tøffede rundt. Pause.
Fem ting du kan lære af min forening
Jeg har faktisk aldrig været aktiv i det lokale foreningsarbejde. Selvom mine børn har gået til sport, og vi har deltaget i det lokale foreningsliv, så har jeg ikke slæbt måtter til den årlige gymnastikopvisning eller passet pølseboden til fodboldsstævnet. Indrømmet.
Men sidste sommer blev jeg ved et tilfælde inviteret indenfor i den lokale gymnastikforening. Det har tændt min indre foreningsild. Og så har jeg lært en hel masse om ledelse og kommunikation.
I min forening er der fem bærende elementer, der gennemsyrer hele det frivillige arbejder:
Når hjertet tager over
Jeg var for nylig til en familiefødselsdag. En af selskabets yngre deltagere supplerer sin SU med et job på en café. Hun fortalte med glød i stemmen om sin helt fantastiske arbejdsplads.
Det lød til at være et skønt sted. Hun fortalte om deres særlige forhold til økologi, deres sociale engagement, og hun fortalte om, hvordan de producerer alt deres mad fra bunden med gode råvarer. Hun sprudlede af stolthed over sin arbejdsplads og underholdt med livlige anekdoter.
Wow, tænkte jeg. Så bliver reklamen for denne café ikke bedre. Er der noget mere virkningsfuldt end ægte insider-begejstring? Næppe.
Er der nogen der lytter?
Alle mennesker taler mere end de selv tror. Og de fleste samtaler består af en ivrig kamp om at føre ordet. Alene. Denne iagttagelse er ikke min. Den er hentet i forordet til Emma Gads ”Takt og Tone” fra 1918.
Og vi kæmper stadig. Nu er vi bare i stand til at føre samtaler flere steder på en gang. Vi live-tweeter på konferencer, tjatter i arbejdstiden, sms’er mens vi holder møder og opdaterer status på Facebook ved middagsbordet. Vi er på, vi taler, skriver og poster updates konstant. Men er der nogen der lytter?
Kender du en god chefblog?
Når direktøren blogger, Anya Eskildsen
Hun overvejer at starte en blog: “Hvad ville du gøre, hvis du var mig?”, spurgte hun.
Mit første råd til hende var, at hun skulle starte med at se, hvordan andre gør. Find gode bloggere, der skriver om samme emne. Følg dem og gå eventuelt også i dialog med dem.
Du er en brik i det store puslespil
Lige nu er jeg koblet på et innovationsprojekt, hvor vi skal finde nye løsninger på, hvordan man kan levere bedre, smartere og billigere service. Hurtigt.
Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det er hverdag i rigtig mange organisationer lige nu.
Et firma har lavet en foranalyse, en ledergruppe har udpeget målet, og nu skal en projektgruppe finde vejen til løsningen.
Men projektgruppen var i starten lidt mismodige og pressede. De følte, at når chefen og “økonomibisserne” havde sat rammerne, så var løsningerne også givet på forhånd. Og det tog lidt af den gode energi ud af projektarbejdet.
Er Twitter noget for dig?
Skal jeg på Twitter, er det noget for mig? Det spørger mange af mine kunder om for tiden. Svaret på det spørgsmål minder meget om det svar, min revisor gav mig fornylig på et helt andet spørgsmål.
Jeg er cyklist og delebilist, men overvejer lige nu, fordi mit kørselsbehov har ændret sig, at anskaffe en bil. Jeg spurgte revisoren, om jeg skulle lease eller købe en bil. “Det kommer an på…”, sagde han, og så opremsede han en række spørgsmål, som jeg lige skulle overveje først:
> Hvad er dit behov – privat eller virksomhed?
> Hvor længe har du et behov?
> Hvor stort er dit behov, kender du det?
Regnskabets time…
Godt nytår. Et nyt år er en god lejlighed til at skue frem, lægge planer og drømme om alt det fantastiske, vi skal nå i det nye år.
Men det er også nu, vi skal kigge tilbage. Gøre status. Tælle op og evaluere.
Gik 2011 som vi forventede og planlagde?
Lav et kommunikationsregnskab
Mange store virksomheder laver kommunikationsregnskaber for at målrette og effektivisere deres kommunikationsarbejde. Se hvordan de gør i Odense Kommune.
