Sommerferien nærmer sig, og ferietid er læsetid. Du kan måske nå at putte en ekstra bog i din kuffert. Her er mine bedste bud.

Jeg ønsker dig en dejlig sommer. Husk at slappe af og slukke for arbejdstelefonen.

 

Det store stilehæfte

”Vi kommer fra den store by. Vi har rejst hele natten. Vores mor har røde øjne. Hun bærer en stor papkasse og vi to har hver sin lille kuffert med tøj, samt fars store ordbog som vi giver til hinanden når vi bliver trætte i armene.”

Sådan åbner Agota Kristofs roman Det store stilehæfte, første del af en trilogi, der også består af Beviset og Den tredje løgn. To drenge ankommer til deres bedstemors hus langt ude på landet. Her skal de bo, fordi deres mor ikke længere kan skaffe mad til dem i byen. Der er krig. Deres far er ved fronten, ingen ved, om han er død eller levende.

De tre romaner er renset for følelser og store ord. Alligevel er det stramme sprog og de billeder det skaber uafrystelige. Læs den, det er en sproglig perle og mesterlig fortælling.

 

Kort & Cool. Strambuks til Skribent og Skribente

Susanne Staun har en holdning til sprog. Det viste hun med sin bog Fuck, en lækker røv hvori hun forklarer, hvorfor det er vigtigt at være ordentligt klædt på sprogligt. Med den nye bog gør Staun op med sproglig overflødighed. Hun går efter alle de ord, der ikke bidrager til budskabet, men som tvært i mod spænder ben for det. Vi kommer blandt andet ind på præpositionspløre, uldenspeak, og hvordan man kan fjerne fedtet i sine sætninger.

Det er underholdende og vældig inspirerende læsning. Sagt med Susanne Stauns ord: Kom indenfor, og få et slag strambuks: Peptalk, røvfuld, klar besked – stram op!

 

Hjernen på overarbejde

Bogen beskriver, hvordan vores umoderne hjerne har svært ved at tilpasse sig udviklingen i det moderne samfund. Det resulterer i, at hjernen overbelastes. Vi får stress, bliver deprimerede, bliver skilt, sover dårligt – eller mistrives på anden vis.

Men der er naturligvis en løsning på dette. Løsningen hedder compassion. De to forfattere, Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff, argumenterer overbevisende for deres sag. Det handler om, at vi skal være mere ”menneskelige”. At vi skal øve os i at være opmærksomme på både egne og andres reaktioner, egen og andres lidelse – og gøre noget aktivt for at forebygge og hindre, at både vi selv eller andre mistrives.

En vej til et bæredygtigt liv og samfund går ifølge forfatterne gennem menneskets særlige evne til compassion.  I bogen får læseren teorien forklaret, og forfatterne giver eksempler på, hvordan vi kan anvende mere compassion i hverdagen og på arbejdspladsen – både over for andre og over for os selv.

En rigtig fin og tankevækkende bog.

 

 

 

Det stod der! Sort på hvidt i et evalueringsskema. Underviseren er mig. JEG bander for meget!

 

Jeg underviste for nylig en gruppe fagspecialister i at skrive bedre politiske dagsordener. Mit favoritområde, der godt kan bringe mit blod i kog. Fordi det ligger mit hjerte så nær, og fordi det betyder noget for mig, om skribenterne kan formulere deres specialviden i et klart sprog.

Undervisningen gik godt, mange gode drøftelser og bagefter 15 fine evalueringsskemaer. Blot ét skema stak helt af: Det indeholdt kun én kommentar: Underviseren bander for meget.

Pinligt!

Min første reaktion var: Ups, hvor pinligt. Dernæst: Glem det! Det er blot en enkelt kommentar. Men kommentaren blev ved med at poppe op. For kursisten har ret! Jeg bander for meget!

Min næste reaktion var: Hold op med det. Nu. For bandeord virker stødende og platte. Men først må jeg have styr på: Hvad er bandeord, og hvorfor bander jeg? Og dernæst må jeg gøre noget ved det.

Hvad er et bandeord?

Bandeord er ord, der udtrykker følelser, og de betragtes som ”grimt” og stødende sprog. Derudover har bandeord en del træk til fælles med ”frække” eller ”vulgære” ord, nemlig ord der refererer til seksuallivet og til afføring. Disse ord bruger vi i stedet for sprogets ”normale” ord, og deres funktion er at skabe opmærksomhed. Ikke bare opmærksomhed på det der siges, men også på måden det siges på.

Læs mere om bandeord her.

Hvorfor bander jeg?

Når vi bander, gør vi det altså for at tillægge vores ord større vægt og dermed mere styrke. Marianne Rathje, Dansk Sprognævn, forklarer:

”Bandeord bruger vi, når vi forstærker et udsagn eller giver udtryk for nogle følelser eller holdninger. Bandeord kan fungere som en slags ventil eller et signal til omverdenen om, at man mener noget på en bestemt måde.”

Hvad gør jeg ved det?

Jeg har allerede gjort noget. Den kursist, der skrev kommentaren, har sat lys på min udfordring: Jeg kan virke stødende, og det ønsker jeg på ingen måde. Derfor forsøger jeg helt at undgå bandeord. Jeg er specielt meget opmærksom på mit ordvalg, når jeg bliver begejstret eller provokeret. Så ved jeg nemlig, at bandeordene sidder løst.

På den anden side, så er jeg jo også mig. Og jeg bliver sommetider revet med af en god diskussion eller en stærk oplevelse. Og så kommer jeg sgu nok til at bande lidt alligevel …

Bliv klogere på brugen af bandeord her

Ovedag

Det er såre simpelt: Vil du være god til at spille violin, må du øve dig. Drømmer du om at blive forfatter, må du øve dig i at skrive. Vil du være bedre til dit job? Nemlig – så må du øve dig!

Hvorfor gør vi det så ikke? Øver os. Den første forklaring kunne være, at vi ikke har tid. Vi har så travlt med vores job, at vi ikke har tid til at indlære nye rutiner (også selvom de nye rutiner måske kan spare os for tid!) eller lære nyt om vores fag. Den anden forklaring kunne være, at vi ofte forbinder træning og øvning med fritidsaktiviteter.

Øve sig i at være en bedre leder?

Lad mig give et eksempel: En af mine bekendte (en mand i stor lederstilling, med hund, kone og små børn) gennemfører mindst en ironman om året. Da en ironmand både skal svømme, løbe og cykle, skal han ofte træne flere gange på én dag, fx svømme om morgenen og løbe om aftenen. En sport der selvsagt kræver viljestyrke, prioritering og planlægning.

Da jeg spurgte min ironman-ven, hvordan han træner og øver sig i at blive en bedre leder, var svaret ikke overraskende. Han fortalte, at det ikke er en af de discipliner, han skriver på sit træningsskema. Det har han simpelthen alt for travlt til …

Øv dig en time om ugen

Jeg havde en gang en kollega, der forstod at arbejde helt systematisk med at blive en bedre medarbejder. Engang ville hun være god til at arbejde i Prezi (PowerPoints smarte fætter), så afdelingen (en central økonomiafdeling) kunne lave nogle bedre præsentationer. Hun tilmeldte sig et tretimers kursus og i løbet af ret kort tid blev hun super skrap til Prezi. Men hvordan bliver man superbruger, blot ved at følge et kort introduktionskursus? Her er hvad hun gjorde:

  1. Sæt dig et mål. Hvad vil du helt konkret være bedre til!
  2. Find et kursus, køb en bog eller få en kollega til at lære dig det, du har brug for
  3. Sæt tid af i din kalender til at øve dig, gerne en eller flere timer i de første uger
  4. Brug det nye du har lært i dit daglige arbejde, øv dig!
  5. Accepter, at det tager længere tid i starten, og at du måske laver fejl!

Skal du snart på kursus, så kan du læse dette indlæg om, hvordan du omsætter din nye viden i dagligdagen.