Du skal afgrænse dit emne, før du skriver. Eller vinkle, som journalister kalder det. Det er underordnet, om du skriver breve, mails eller politiske dagsordener, så skal du kun bruge det stof, der er væsentligt for læseren. Og det kræver mod, for når du vinkler, vælger du også stof fra. God formidling handler om at få præcis det med, der belyser din sag eller dit emne. Hverken mere eller mindre.

Oversvømmelse

Mange af de tekster, som mine kursister skriver, er oversvømmede med alt for mange informationer. Skribenten har – måske i bedste mening – lagt alle oplysninger om emnet frem. Så kan læseren selv sortere og udvælge det, der er væsentligt for ham. Men det er ikke formidling, det er dårligt skrivehåndværk.

Altid på læserens side

Som skribent skal du tage ansvar for din tekst. Det gør du ved at forholde dig til læserens behov. Hvad er relevant, nødvendigt og interessant for læseren? Hvilke forudsætninger har han for at forstå teksten? Hvad skal han bruge teksten til? Ud fra de spørgsmål skal du udvælge dit stof.

Skarp vinkel styrker budskabet

At vinkle er at afgrænse. Du skal som skribent lede efter essensen i dit stof. Du skal analysere, prioritere og sortere og derved skabe et klart og umisforståeligt budskab i din tekst. Når du har fundet dit hovedbudskab, kan du luge ud i dit stof. Alt det stof, der ikke direkte underbygger dit budskab, skal ikke med i din tekst.

Vinkel og hovedbudskab giver også struktur

Hovedbudskabet i en tekst er ofte en påstand, der kræver en forklaring. Tag fx en politisk dagsorden. Lad os sige, at du skal overbevise byrådet om, at det er en god ide at købe et nyt it-system. Så vil deres spørgsmål til den påstand være: Hvorfor er det en god ide? Hvilke faglige overvejelser bygger du det på? Hvilken effekt kommer der ud af det? Hvad koster det? Og så videre. Læserens spørgsmål til din påstand vil ofte være en god og logisk struktur for din tekst. Så når du har en skarp vinkel, får du ofte serveret en god disposition. Og så skal du bare i gang med at skrive …

Læs mere om fokus og disposition

”LIM” din tekst

LIM-øvelsen (Less Is More), der betyder, at mindre er mere, kan gøre din tekst mere skarp. Du skal blot i gang med delete-knappen eller den røde pen.

Sådan gør du

  1. Find det centrale budskab i din tekst. Når det er helt klart, kan du gå i gang.
  2. Fjern uvæsentlige passager, fx sætninger og indskud, der ikke direkte underbygger dit budskab.
  3. Slet overflødige ord. Gå efter fyldord, gentagelser, variationer osv.

Det kan være nødvendigt med små justeringer i teksten, fx at tilføje og ændre småord og endelser.

Stram op

Jeg plejer at printe teksten og gribe en rød pen. Og så går jeg i gang med at slette.

Hvis du fjerner fyld og småord, kan du nemt reducere din tekst med 10-20 %

Sommetider laver jeg flere beskæringer af samme tekst. Nedenfor kan du se tre versioner af samme tekst.
Den første er den oprindelige, se den også her. De to næste tekster er beskåret med ca. 30 %.

Den sidste tekst (3) blev meget kort. Måske for kort, tænker du? Men selv en mindre beskæring vil gøre din tekst mere klar. Prøv fx at fjerne 10 % af din tekst, og se, hvad der sker!

Frem med den røde pen, sæt i gang …

Kender du nogen, der går i gang med at bygge et hus uden at have en tegning? Jeg gør ikke.

Men jeg kender mange skribenter, der går i gang med at skrive en tekst uden en plan. I mine øjne spilder de tiden.

Hvis du ikke har overblik over, hvilke elementer der skal indgå i din tekst, inden du skriver, så er der stor sandsynlighed for, at din redigeringsfase bliver unødvendigt omfattende og tidskrævende.

Følg disse tre trin, så er du godt på vej.

 

1. Start med overskriften

Kom godt fra start. Skriv en kort og dækkende overskrift, der opsummerer det, du gerne vil fortælle med din tekst. Vi kalder det tekstens hovedbudskab. En indholdsbeskrivende overskrift består af en handling, tekstens hovedbudskab og måske også tid og sted.

Eksempel
Lad os tage et eksempel. En overskrift, jeg har hentet i en kommunes politiske dagsorden:

Brandforebyggende initiativ

Denne overskrift er bred og overordnet, og den siger ikke noget om, hvad der skal ske (handling), og hvilket konkret initiativ der er tale om (nøgleord).

Når jeg fisker lidt flere informationer ud af teksten, så kommer overskriften til at se sådan ud:

Beslutning om at deltage i kampagnen ”Tjek på røgalarmen” i 2018

Hvis jeg sætter overskriften ind i et skema, kan du se, hvordan sætningen er bygget op:

2. Skriv derefter et resume


Et godt resume introducerer tekstens indhold. Resumeet skaber overblik og letter læserens opgave med at forstå din tekst. Et godt resume giver svar på:

  • Hvad handler min tekst om?
  • Hvorfor skriver jeg den?
  • Hvad vil jeg gerne have læseren til at vide eller gøre?

Eksempel
Teksten fra før har jeg forsynet med et resume. Det ser således ud:

Kommunen ønsker at styrke det brandforebyggende arbejde. Særligt ældre er en udsat borgergruppe, når det gælder brand i eget hjem. Derfor fremlægger kommunen et forslag om at deltage i den årlige kampagne ”Tjek på røgalarmer”, der sætter fokus på brandsikkerhed i private hjem.
Det politiske udvalg skal tage stilling til, om de kan tilslutte sig forslaget.

 

3. Brug underoverskrifter som vejviser

Skriv nu alle de overskrifter, som du mener er relevante for at belyse din tekst. I ovennævnte tilfælde kunne overskrifterne se således ud:

  • Ældre er en udsat gruppe, når det gælder brand i eget hjem
  • ”Tjek på røgalarmer” er en landsdækkende og gennemprøvet kampagne
  • En lokal arbejdsgruppe planlægger og koordinerer indsatsen
  • Lokale spejdere og brandmænd besøger udvalgte boligområder med mange ældre
  • Det er gratis for kommunen at deltage i kampagnen.

Nu har jeg lavet en disposition for teksten, og jeg skal blot fylde de relevante informationer ind under de fem overskrifter.

 

Læseren kan afkode teksten ved hjælp af underoverskrifterne

Vi forestiller os ofte, at vores læsere læser teksten fra toppen og ned. Men det gør de sjældent. Læserne hopper rundt og plukker de informationer, der er relevante for dem. Derfor har underoverskrifterne en vigtig funktion i din tekst: De giver læseren overblik og mulighed for at hoppe rundt i din tekst.

 

Spar tid, lav en disposition, før du skriver

Når jeg underviser, træner jeg mine kursister i at udfylde ”et forklæde”, før de går i krig med hele teksten.
Den er god til at skabe struktur og overblik, inden du skriver.

Læs også dette indlæg, der fortæller om, hvordan du skaber et klart fokus i din tekst. Uden et tydeligt fokus bliver din tekst hurtigt rodet og svær at forstå, fordi det ikke er tydeligt for læseren, hvad det egentlig er, du vil fortælle.

Opdatering 4. januar!

Tak for alle jeres svar på denne quiz. Syv deltagere har svaret rigtigt på alle spørgsmål, godt gået! Vi har trukket lod, og vinderen har fået besked.

Spørgsmål 3 var svært. Mange deltagere har svaret forkert på: Hvad er den korrekte stavemåde af “kollegaer”. Svaret kan du finde her.

Der var også flere af deltagerne, der ikke var opmærksomme på, at vanilje kun kan staves på én måde (spørgsmål 4) – det samme gælder kastanjer og linje.

Tak for jeres svar og rigtig godt nytår. Du kan se alle svar her:

Men vent lige lidt …

Inden du går i krig med opgaven, skal du vide et par ting. Det er nemlig ikke alle, der sætter pris på dine velmenende røde streger i det skriftlige oplæg eller tager positivt imod din korrekturhjælp på deres Facebookopslag.

Du er måske en drønirriterende kollega?

Vidste du, at folk, der irriteres over stavefejl, ofte er indebrændte egoister! Ny forskning peger også på, at de ivrige fejlrettere generelt er mindre åbne og er dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Det er naturligvis ikke dig, der henvises til, men alligevel lidt tankevækkende …

Find en balance

Men fortvivl ikke. For stavefejl kan antyde sjusk og dovenskab. Og det er ikke OK at lave sjuske- og stavefejl i brevet fra kommunen. Men alt med måde. Det er skønt at have dygtige korrekturlæsere omkring sig, men det gode råd til dem er, at de skal tøjle deres iver i at rette andres stavefejl – medmindre de bliver direkte adspurgt. Så nu kan julefreden sænke sig, og du kan trygt gå videre med julekonkurrencen.

Og nu til konkurrencen

Løs opgaven nedenfor. Send dit svar til: mb@bolvigkom.dk. Jeg skal have dit svar senest 27. december. Du kan nøjes med at skrive dine svar som 1, X, 2 osv. Så deltager du i konkurrencen om en fantastisk nytårsgave: 1 flaske Moët Impérial Champagne og 4 champagneglas fra Lyngby Glas.
Vinderen får direkte besked.

 

 

Kontorhunden og jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår

 

 

Det lyder måske lidt syret og filosofisk. Det er det ikke. I mange offentlige tekster er det uklart, hvem der står bag. Hvem er afsenderen? Hvem siger noget?

Når jeg læser offentlige breve, så støder jeg ofte på det, jeg kalder “afsender-problemer”: Tekster, hvor skribenten (afsenderen) er skjult bag passivt sprog. Det kan fx lyde sådan her:

”Der kan ikke gives svar på dit spørgsmål på nuværende tidspunkt.”

Passivt sprog slører, hvem der skal gøre noget

I sætningen ovenfor er det uklart, hvem der ikke kan give et svar, vi kan blot se, at der ikke kan gives svar. Derfor bliver det læserens opgave at afkode eller gætte, hvem der ikke kan give svar.

Passivt, når man ikke ved, hvem man er

Der kan være flere grunde til, at du skriver passivt og skjuler dig selv bag teksten. Måske er det bare sådan, I gør hos jer. Det kan også være, at I aldrig har fået aftalt, hvordan I skriver hos jer. Du skal derfor få afklaret, hvem der er afsender hos jer. Skriver I fx navnet på jeres center, jeres team, eller skriver I måske vi?

Tag ansvar, vær konkret og tydelig

En tekst uden tydelig afsender virker distanceret. Skribenten skaber (ubevidst?) en afstand til modtageren og uklarhed omkring, hvem der yder noget. Men det er nemt at ændre. Du skal blot skrive “vi” eller navnet på den enhed, du repræsenterer, så det bliver tydeligt, hvem der er afsender, og hvem der skal gøre noget.
Eksemplet fra før bliver derfor til:

Vi kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Eller:

Familieafdelingen kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Flere passive formuleringer fra offentlige tekster

Hvis du kigger godt efter (måske i dine egne tekster), vil du se, at det vrimler med afsender- og ansvarsløse formuleringer. Nedenfor har jeg samlet nogle sætninger, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvem der skal gøre noget:

  • Sagens akter bliver forelagt centerchefen i næste uge.
  • Der arbejdes med en opskrivning af pladser.
  • Det ansøgte kan ikke efterkommes.
  • Processen skal tilrettes på et senere tidspunkt.
  • Patienten bliver hentet på onsdag.

Du skal kigge efter …

De to mest almindelige måder at bruge passiv på er s-passiv og blive-passiv. Jeg har markeret passivformen med rødt i eksemplerne ovenfor.

Kan du helt undvære passive formuleringer?

Nej. Passiv er en sproglig variant, som vi ikke kan undvære. Men du skal altid overveje, om du bruger passiv til at dække over noget, eller om du bruger det til at variere dit sprog. Nedenfor kan du se en nuanceret brug af passiv. Til inspiration.

Passiv er godt til mange ting …

I Den Store Danske kan du læse følgende: Passiv, diatese, hvis hovedfunktion er at nedtone agenten, dvs. den, der handler, mens patienten, dvs. den, der er genstand for handlingen, udgør det grammatiske subjekt, fx huset blev bygget på 14 dage.

Kilde: Michael Herslund: passiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139334

11. november bragte Politiken en stor artikel under denne overskrift:

I artiklen henvises til en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt lokalpolitikere over hele landet. Her giver de folkevalgte udtryk for, at der er noget helt galt med sproget i de politiske dagsordener. De anfægter ”teoristernes” (ikke terroristerne) indviklede sprogbrug og påpeger, at det uforståelige sprog dækker over vigtige beslutninger. Og at de overdænges med uoverskuelige mængder af teknisk materiale.

Du kan gøre noget!

Det er en super god artikel, der kaster lys på et kæmpe problem: Demokratiet kvæles i teknokratsprog, djøf-lingo og bullshit. Problemet er ikke nyt. Det samme resultat kom Danske Kommuner frem til for fire år siden. Og intet er sket! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan leve med de svar, de får, når de klager over deres arbejdsvilkår. For kommunernes embedsmænd kan gøre noget. Men det kræver en holdningsændring. Og det kræver, at du – ja, dig – begynder at skrive, så helt almindelige mennesker kan forstå det.

Skriver du bullshit?

Vi kunne jo lige tage én af dine tekster: Er det svært at finde håndgribeligt indhold i dine tekster? Er de tømt for puls, mennesker og handlinger? Og fyldt med tekniske og juridiske begreber? Så er du måske én af dem, de lokale politikere er meget trætte af.

Jeg kan lige give dig et eksempel, som jeg fandt forleden i en politisk dagsorden. Det er bullshit i verdensklasse:

Ydelsesservices arbejdsgange vil fremadrettet understøtte, at der, ved opstart af nye forløb, undersøges, om der er gamle sanktioneringer, som endnu ikke har kunnet effektueres.

Kan du se, hvad jeg mener? I dette citat har skribenten fjernet alle personer i teksten. Nu bliver det så arbejdsgangene, der skal understøtte … – ja, hvad er det egentlig, der skal ske, og hvem skal gøre noget? Det er svært at gennemskue, og det er måske også meningen?

Du kan starte her

For længe siden, helt tilbage i 1968, lavede Justitsministeriet i samarbejde med Dansk Sprognævn en vejledning i godt sprog. Her står blandt andet:

Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis, og sætningerne korte og klare.
Læs den her.

Du kan også læse mere her, hvor jeg giver tips til at oversætte fagsprog.

Endelig kan du lade mig lære dig, hvordan du fjerner teknokratsproget i dine tekster. Kursus i politiske dagsordener.

Men det vigtigste er nok, at du beslutter dig for at skrive i et sprog, som vi andre kan forstå. Det er faktisk dig, der bestemmer, om vi om fire år skal høre den samme sang fra politikerne om uforståelige dagsordener …

 [box] FAKTA
Teknokratsprog, djøf-dansk og bullshit er samme surdej.

En teknokrat er en økonomisk eller teknisk ekspert, der vægter tekniske forhold højere end politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Og han skriver teknokratsprog. En nyere betegnelse for det samme fænomen er djøf-dansk, der anklages for at være abstrakt og indholdsløst. Eller så langt fra virkeligheden, at det bliver utroværdigt. Det peger direkte over i sidste variant; bullshit, der er sprogbrug, som giver indtryk af en hel masse, men som fuldstændig mangler substans.[/box]

Dæmpet musik. Bløde måtter og blødt tøj. Vi er til yoga. Underviseren taler til os med lav stemme og lukkede øjne. Vi er et blandet hold, nogle er yoga-hajer, og andre (som mig) er helt nye.

Det går allerede galt for mig efter få minutter. Jeg forstår nemlig ikke, hvad underviseren siger. Hun siger ”solhilsen”, og flere af deltagerne stiller sig med hænderne samlet foran brystet. Det gør jeg og de andre nye også.

Og herfra går det stærkt. Vi forsøger at kopiere stillingerne (rytterstilling, hundestræk?) men er hele tiden lidt bagud. Eller står på den forkerte fod. Eller står med ryggen til underviseren, når de andre står med fronten mod hende!

Mens alt dette foregår, har underviseren lukkede øjne og er tilsyneladende helt opslugt af sin egen krop. Hun bekymrer sig ikke om deltagerne og opfatter derfor ikke, at en del af holdet er sat helt af.

Behøver jeg at sige, at vi nye deltagere følte os tumpede og helt udenfor?

Skriver du, så læseren føler sig tumpet og udenfor?

Når jeg læser kommunale tekster skrevet af dygtige fagspecialister, så føler jeg mig sommetider sat tilbage til min første yogatime: tumpet og helt udenfor.

Det sker, når skribenten glemmer at tage hensyn til, at målgruppen ikke nødvendigvis har samme forudsætninger for at forstå det emne, de skriver om. De henvender sig til de øvede på holdet, til den læser, der kender fagområdet og er inde i stoffet. De taler indforstået, bruger svære fagord og forventer, at alle i målgruppen er på samme niveau som dem selv.

Det virker stærkt ekskluderende! Både når vi læser tekster og går til yoga!

Sæt dig i modtagerens sted

Alle kan skrive gode tekster. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagområde. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

Start med at finde det rigtige niveau. Hvor på skalaen er din læser?

På yogaholdet henvendte underviseren sig udelukkende til deltagerne på niveau 3. De nye på holdet var på niveau 0.

 

Mor-testen

Du kan også teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse din tekst. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad teksten handler om?

Hvis ikke, så skal du skrive den om. Brug danske ord og korte sætninger. Forklar og omformuler. Og test igen.

Læs mere om faglig formidling.

God arbejdslyst.

I dag får du et ultrakort indspark. Noget du skal huske, når du skriver tekster.

Har du stort fokus på at sætte mange punktummer, så kan dine tekster få et hikkende udtryk. Jeg ved det! Jeg anbefaler dig at skrive korte sætninger og sætte mange punktummer. Men alt med måde. Dine tekster skal have en god rytme, og derfor skal du veksle mellem korte og lange sætninger.

Hvis du udelukkende skriver korte sætninger, så får din tekst en staccatoagtig rytme, der er ubehagelig at læse.

Denne tekst har udelukkende korte sætninger:

Mange akademikere er meget grundige. Det er derfor, de er gode til deres fag og job. De vil gerne gøre deres bedste og afdække alle muligheder og perspektiver. Det gør dem også til langsomme skrivere. Du kan blive hurtigere til at skrive. Men så skal du modvirke din eventuelle hang til perfektion. Dine tekster behøver ikke at være perfekte. De skal bare være gode nok. Det gælder for alle dine tekster.

Når alle udsagn er korte, så hikker teksten, og den virker samtidig overfladisk og postulerende.

Hikker din tekst? Prøv at læse den højt. Du kan med det samme høre, om teksten har en god rytme, eller om den hikker – som den lille fyr på stenen her …

Hiccups GIF - Find & Share on GIPHY

 

Men kommaer, det var ikke så moderne i Kommaer var ikke så moderne i 70’erne. Derfor gik jeg ud af skolen som lidt af en sprogspasser.

Indrømmet. Jeg har altid haft svært ved at sætte kommaer. I den folkeskole jeg gik i, var tegnsætning ikke rigtig på programmet. Vi blev trænet i demokratiske spilleregler, tog symaskinekørekort og farvede bleer med lilla batikfarve. Men kommaer, det var ikke så moderne i 70’erne. Derfor gik jeg ud af skolen som lidt af en sprogspasser.

Og nu vil jeg lære dig at sætte kommaer! Det giver ingen mening, vel? Få en forklaring her.

Useriøst og en hån mod læseren

Jeg forsøgte længe at ignorere, at jeg havde et problem med tegnsætning. Jeg fik faktisk en gymnasial uddannelse helt uden at kunne sætte kommaer og andre tegn. Men på universitetet ruskede en underviser op i mig. Han skrev i en ophidset kommentar til min første skriftlige opgave, at min tegnsætning var en hån mod læseren, og at ingen gad læse en så sjusket og ubehjælpsom tekst. Av, den sved. Men det virkede.

Kommaer driller mig stadig

Nu mange år senere er jeg ved at have styr på kommareglerne. Alligevel støder jeg jævnligt på sætninger, hvor kommaerne driller. Og jeg slår ofte kommaregler op, som jeg ikke helt har styr på. Fordi jeg selv har svært ved det, så bilder jeg mig ind, at du måske også kan bruge enkle forklaringer og huskeregler.

Derfor vil jeg sommetider give dig små fif på spørgsmål, der også driller mig. Her kommer det første:

Komma efter bydeform

Forleden kom jeg i tvivl om dette spørgsmål: Hvordan er det nu med komma i sætninger, hvor vi benytter bydeform. Skal der fx komma i denne sætning: Husk at vi kommer i morgen.

Det korte svar er ja. Den skal se sådan ud: Husk, at vi kommer i morgen.

Og hvorfor skal der så det? Reglen er faktisk ret enkel:

Komma mellem to helsætninger

Den grundlæggende regel for kommatering siger, at der skal komma mellem to helsætninger, der indeholder et grundled og et udsagnsled, og som adskilles af et bindeord (men, og, så osv.):

Jeg spiser rødgrød, og du drikker rødvin.
X    O                              X     O

Komma i sætninger med bydeform

Men der findes helsætninger uden grundled. Når udsagnsordet spis er i bydeform som fx i denne sætning: spis maden, så er grundleddet underforstået i udsagnsleddet. Det svarer til: Du skal spise maden. Og derfor skal der også komma i denne sætning: Spis maden, og luk munden, fordi det svarer til:

Du skal spise maden, og du skal lukke munden.
X    O                                X   O

Her er et eksempel mere:

Spis sundt, og dyrk motion. (Du skal spise sundt, og du skal dyrke motion)

Huskeregel

Du kan tjekke din sætning ved at ”forlænge” sætningen – altså omforme bydeformen, så den ikke står i bydeform mere, fx: Løb, så du ikke kommer for sent bliver til: Du skal løbe, så du ikke kommer for sent. Når sætningen omformes, er det tydeligt, at der skal være et komma efter løb.

Lyst til mere?

Har du fået blod på tanden, vil du gerne have mere? Så kan jeg anbefale, at du tester dig selv. Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Læs mere her.

kastanjer

Kastanjer eller kastanier – må du selv vælge?

Bliver du også i tvivl? Må vi selv bestemme, om vi skriver: De gik på en linje eller de gik på en linie? Og er det rigtigt, at vanille er det samme som vanilje – altså sådan retskrivningsmæssigt? Og hvad med kastanjer? Er det ok at skrive kastanier?

Svaret på de tre spørgsmål er nemt at huske: Det er nemlig nej herfra til alle tre forslag.

Linje med j

Linje staves linje – altså med j og altid kun med j. Med Retskrivningsordbogens 3. udgave, der udkom i 2001, forsvandt linie ud af ordbogen.
Lidt ærgerligt for dem her:

Top_Linie_3

LINIE 3

 

Vanilje med j

Vanilje har også kun én stavemåde. Frem til 2012 var det korrekt at skrive begge former, altså både vanilje og vanille. Men siden 2012 har det været slut med at vælge. Det er dog ikke alle, der har styr på den opdatering. Det er en hyppig stavefejl. Som her fx:

vanille

 

Kastanje med j

Kastanjer staves med j. Aldrig med i. Sådan har den korrekte stavemåde været siden 2001, præcis som med linje, der også fik halveret stavemåderne med den nye Retskrivningsordbog. Men det var ikke alle, der havde fanget det budskab på Berlingske i 2006:

 

kastanjer

 

Vil du læse mere?

Andre ord, der kan drille, er de franske låneord. Hedder det mayonnaise eller majonæse – eller er det valgfrit? Læs om majonæsekrigen her.