Dæmpet musik. Bløde måtter og blødt tøj. Vi er til yoga. Underviseren taler til os med lav stemme og lukkede øjne. Vi er et blandet hold, nogle er yoga-hajer, og andre (som mig) er helt nye.

Det går allerede galt for mig efter få minutter. Jeg forstår nemlig ikke, hvad underviseren siger. Hun siger ”solhilsen”, og flere af deltagerne stiller sig med hænderne samlet foran brystet. Det gør jeg og de andre nye også.

Og herfra går det stærkt. Vi forsøger at kopiere stillingerne (rytterstilling, hundestræk?) men er hele tiden lidt bagud. Eller står på den forkerte fod. Eller står med ryggen til underviseren, når de andre står med fronten mod hende!

Mens alt dette foregår, har underviseren lukkede øjne og er tilsyneladende helt opslugt af sin egen krop. Hun bekymrer sig ikke om deltagerne og opfatter derfor ikke, at en del af holdet er sat helt af.

Behøver jeg at sige, at vi nye deltagere følte os tumpede og helt udenfor?

Skriver du, så læseren føler sig tumpet og udenfor?

Når jeg læser kommunale tekster skrevet af dygtige fagspecialister, så føler jeg mig sommetider sat tilbage til min første yogatime: tumpet og helt udenfor.

Det sker, når skribenten glemmer at tage hensyn til, at målgruppen ikke nødvendigvis har samme forudsætninger for at forstå det emne, de skriver om. De henvender sig til de øvede på holdet, til den læser, der kender fagområdet og er inde i stoffet. De taler indforstået, bruger svære fagord og forventer, at alle i målgruppen er på samme niveau som dem selv.

Det virker stærkt ekskluderende! Både når vi læser tekster og går til yoga!

Sæt dig i modtagerens sted

Alle kan skrive gode tekster. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagområde. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

Start med at finde det rigtige niveau. Hvor på skalaen er din læser?

På yogaholdet henvendte underviseren sig udelukkende til deltagerne på niveau 3. De nye på holdet var på niveau 0.

 

Mor-testen

Du kan også teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse din tekst. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad teksten handler om?

Hvis ikke, så skal du skrive den om. Brug danske ord og korte sætninger. Forklar og omformuler. Og test igen.

Læs mere om faglig formidling.

God arbejdslyst.

I dag får du et ultrakort indspark. Noget du skal huske, når du skriver tekster.

Har du stort fokus på at sætte mange punktummer, så kan dine tekster få et hikkende udtryk. Jeg ved det! Jeg anbefaler dig at skrive korte sætninger og sætte mange punktummer. Men alt med måde. Dine tekster skal have en god rytme, og derfor skal du veksle mellem korte og lange sætninger.

Hvis du udelukkende skriver korte sætninger, så får din tekst en staccatoagtig rytme, der er ubehagelig at læse.

Denne tekst har udelukkende korte sætninger:

Mange akademikere er meget grundige. Det er derfor, de er gode til deres fag og job. De vil gerne gøre deres bedste og afdække alle muligheder og perspektiver. Det gør dem også til langsomme skrivere. Du kan blive hurtigere til at skrive. Men så skal du modvirke din eventuelle hang til perfektion. Dine tekster behøver ikke at være perfekte. De skal bare være gode nok. Det gælder for alle dine tekster.

Når alle udsagn er korte, så hikker teksten, og den virker samtidig overfladisk og postulerende.

Hikker din tekst? Prøv at læse den højt. Du kan med det samme høre, om teksten har en god rytme, eller om den hikker – som den lille fyr på stenen her …

Hiccups GIF - Find & Share on GIPHY

 

Men kommaer, det var ikke så moderne i Kommaer var ikke så moderne i 70’erne. Derfor gik jeg ud af skolen som lidt af en sprogspasser.

Indrømmet. Jeg har altid haft svært ved at sætte kommaer. I den folkeskole jeg gik i, var tegnsætning ikke rigtig på programmet. Vi blev trænet i demokratiske spilleregler, tog symaskinekørekort og farvede bleer med lilla batikfarve. Men kommaer, det var ikke så moderne i 70’erne. Derfor gik jeg ud af skolen som lidt af en sprogspasser.

Og nu vil jeg lære dig at sætte kommaer! Det giver ingen mening, vel? Få en forklaring her.

Useriøst og en hån mod læseren

Jeg forsøgte længe at ignorere, at jeg havde et problem med tegnsætning. Jeg fik faktisk en gymnasial uddannelse helt uden at kunne sætte kommaer og andre tegn. Men på universitetet ruskede en underviser op i mig. Han skrev i en ophidset kommentar til min første skriftlige opgave, at min tegnsætning var en hån mod læseren, og at ingen gad læse en så sjusket og ubehjælpsom tekst. Av, den sved. Men det virkede.

Kommaer driller mig stadig

Nu mange år senere er jeg ved at have styr på kommareglerne. Alligevel støder jeg jævnligt på sætninger, hvor kommaerne driller. Og jeg slår ofte kommaregler op, som jeg ikke helt har styr på. Fordi jeg selv har svært ved det, så bilder jeg mig ind, at du måske også kan bruge enkle forklaringer og huskeregler.

Derfor vil jeg sommetider give dig små fif på spørgsmål, der også driller mig. Her kommer det første:

Komma efter bydeform

Forleden kom jeg i tvivl om dette spørgsmål: Hvordan er det nu med komma i sætninger, hvor vi benytter bydeform. Skal der fx komma i denne sætning: Husk at vi kommer i morgen.

Det korte svar er ja. Den skal se sådan ud: Husk, at vi kommer i morgen.

Og hvorfor skal der så det? Reglen er faktisk ret enkel:

Komma mellem to helsætninger

Den grundlæggende regel for kommatering siger, at der skal komma mellem to helsætninger, der indeholder et grundled og et udsagnsled, og som adskilles af et bindeord (men, og, så osv.):

Jeg spiser rødgrød, og du drikker rødvin.
X    O                              X     O

Komma i sætninger med bydeform

Men der findes helsætninger uden grundled. Når udsagnsordet spis er i bydeform som fx i denne sætning: spis maden, så er grundleddet underforstået i udsagnsleddet. Det svarer til: Du skal spise maden. Og derfor skal der også komma i denne sætning: Spis maden, og luk munden, fordi det svarer til:

Du skal spise maden, og du skal lukke munden.
X    O                                X   O

Her er et eksempel mere:

Spis sundt, og dyrk motion. (Du skal spise sundt, og du skal dyrke motion)

Huskeregel

Du kan tjekke din sætning ved at ”forlænge” sætningen – altså omforme bydeformen, så den ikke står i bydeform mere, fx: Løb, så du ikke kommer for sent bliver til: Du skal løbe, så du ikke kommer for sent. Når sætningen omformes, er det tydeligt, at der skal være et komma efter løb.

Lyst til mere?

Har du fået blod på tanden, vil du gerne have mere? Så kan jeg anbefale, at du tester dig selv. Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Læs mere her.

kastanjer

Kastanjer eller kastanier – må du selv vælge?

Bliver du også i tvivl? Må vi selv bestemme, om vi skriver: De gik på en linje eller de gik på en linie? Og er det rigtigt, at vanille er det samme som vanilje – altså sådan retskrivningsmæssigt? Og hvad med kastanjer? Er det ok at skrive kastanier?

Svaret på de tre spørgsmål er nemt at huske: Det er nemlig nej herfra til alle tre forslag.

Linje med j

Linje staves linje – altså med j og altid kun med j. Med Retskrivningsordbogens 3. udgave, der udkom i 2001, forsvandt linie ud af ordbogen.
Lidt ærgerligt for dem her:

Top_Linie_3

LINIE 3

 

Vanilje med j

Vanilje har også kun én stavemåde. Frem til 2012 var det korrekt at skrive begge former, altså både vanilje og vanille. Men siden 2012 har det været slut med at vælge. Det er dog ikke alle, der har styr på den opdatering. Det er en hyppig stavefejl. Som her fx:

vanille

 

Kastanje med j

Kastanjer staves med j. Aldrig med i. Sådan har den korrekte stavemåde været siden 2001, præcis som med linje, der også fik halveret stavemåderne med den nye Retskrivningsordbog. Men det var ikke alle, der havde fanget det budskab på Berlingske i 2006:

 

kastanjer

 

Vil du læse mere?

Andre ord, der kan drille, er de franske låneord. Hedder det mayonnaise eller majonæse – eller er det valgfrit? Læs om majonæsekrigen her.

 

Sporvognsskinneskidtskraber. Det var det længste ord jeg kendte da jeg gik i skole.

Det længste ord jeg kendte, da jeg gik i skole, var sporvognsskinneskidtskraber. Nu er det afløst af mere tidssvarende ord som undervisningsdifferentiering og førstegenerationsindvandrer.

 

 

Vi udvikler sproget ved at lave nye sammensatte ord. Forfattere gør det hele tiden. Og det gør fagspecialister også …

 

Hovedpinesprængt og jubelsmerte

Klaus Rifbjerg var eminent god til at opfinde nye ord: Hovedpinesprængt, flyvemaskinebevidst, opbrugthedsfænomener, intervalstilhed, vingeflugt og jubelsmerte. Alle sammen skønne, sammensatte ord fra Klaus Rifbjergs digt Refshaleøen. De nye ord er udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Hvilken betydning har ordet ”jubelsmerte”? Det er både sjovt og svært for læseren at tolke de nye ord, og den sammenhæng de indgår i. I lyrik er sammensatte ord et fremragende virkemiddel.

 

Fagspecialister opfinder også nye ord

Det ikke kun er forfattere, der er gode til at opfinde nye ord. Kommunale fagspecialister gør det også. Disse sammensatte ord har jeg fundet på kommunale hjemmesider: Høreapparatopgave, mulighedskatalog, infrastrukturanlæg, ressourcetildelingspulje og materialenyttiggørelse. Her er de nye ord også udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Måske gætte på betydningen. Men nu er det ikke sjovt længere! I kommunale tekster er sammensatte ord, som ovenfor, bare irriterende og tidskrævende.

 

Tekster med forskellige funktioner

Der er stor forskel på teksters funktioner. Når vi læser lyriske tekster, så er vi indstillet på, at sproget kan være svært og kringlet – ja, vi forventer faktisk en særlig sprogoplevelse, der pirrer vores sanser og udfordrer os. Helt modsat har vi det, når vi læser en tekst fra vores kommune. Den skal være kort, klar og nem at forstå. Her vil vi ikke have fortolkningsmuligheder og svære sprogknuder.

 

Hold igen, opløs, og oversæt

Hvis du skriver til borgere eller politikere, skal du ikke lege sprogkunstner. Du skal skrive klart og tydeligt. Og derfor skal du være varsom med at opfinde og benytte sammensatte ord. Din læser vil ikke bruge tid på at gætte og analysere dine sammensatte ord. Sådan gør du:

Opløs
Mange sammensatte ord kan ”opløses”, så læseren hurtigt kan afkode tekstens betydning. Det er fx lettere at læse: ”Perioden for implementering” end ”implementeringsperioden”. Og: ”Den distance du kan gå” er nemmere at læse og forstå end ”Din gangdistance.”

Oversæt
Andre sammensatte ord kan med succes oversættes og konkretiseres: Et infrastrukturanlæg er måske en cykelsti? Og et mulighedskatalog er måske et katalog over forskellige forslag til besparelser?

 

Men pas nu lige på …

Det er ikke alle sammensatte ord, du kan skille ad. Faktisk er orddelingsproblemer den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser. Og det skal vi ikke have noget af. Så derfor bør du også læse dette indlæg: Orddeling er en udfordring.

 

 

Fagsprog,webFagudtryk er fantastiske og forbandede.
Fantastiske når fagfæller skal udtrykke sig præcist om fagrelaterede emner.
Forbandede når fagfolk taler fagsprog til borgere eller brugere, der ikke forstår deres fagsprog.

Fagsprog er for fagfolk

Afløbet i min køkkenvask var stoppet. De almindelige metoder som svupper, afløbsrens og varmt vand var udtømt. Der var kun én løsning: Ring til en fagmand!

Den flinke blikkenslager ankom med sin lærling. De kiggede, lyttede og lod vandet løbe. Herefter sagde blikkenslageren nogle ord til lærlingen (som jeg ikke forstod). Han gik straks ud i bilen og kom tilbage med værktøj og remedier.

Blikkenslageren lå nu med hovedet inde i køkkenskabet og rodede. Han sagde jævnligt uforståelige ord til lærlingen, der svarede kort og rakte dimser og værktøj ned til blikkenslageren. Helt uforståeligt for mig. Præcist og dækkende for dem. De talte nemlig deres eget sprog: Blikkenslager-fagsprog.

Når det præcise fagsprog møder hverdagen

Fagsprog er præcist og udtrykker helt nøjagtigt alle de faglige detaljer og nuancer, som ”normalsproget” ikke kan udtrykke. Derfor er fagsprog det mest effektive sprog, vi kan anvende, når vi taler med vores fagfæller.

Men sommetider glemmer fagfolk at skifte til normalsprog, når de ikke længere taler med deres fagfæller.

Jeg endte for nogle år siden på skadestuen efter et styrt på cyklen. Lægen sagde (helt alvorligt) til mig: ”Brud på Olecranon, vi behandler konservativt”. Den flinke sygeplejerske smilede undskyldende og oversatte: ”Din albue er brækket, vi lægger den i gips.”

Fagudtryk er en del af problemet

Dit fagområde er også fyldt med fagudtryk. Inden for hvert fagområde findes typisk 1000 særlige fagudtryk, som er kendt af alle inden for området, men oftest ukendt for andre. Udfordringen er, at mange fagfolk bliver blinde over for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk.

De glemmer, at læseren måske ikke mestrer alle deres fagspecifikke udtryk. Overvej altid, hvor meget din læser ved om emnet i forvejen.

Når der findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Emission. Er det et fagudtryk? Det sagde en kursist helt forbavset til mig forleden, da jeg hev ordet ud af en tekst. Da jeg spurgte, om kursisten kunne finde et synonym, så trak hun helt uden problemer udledning op af hatten.

Kursisten kunne altså uden videre benytte et synonym uden at skabe forvirring eller gå på kompromis med det faglige indhold.

Råd nr. 1: Udskift altid fagudtryk med synonymer, hvis det er muligt.

Når der ikke findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Der kan også opstå situationer, hvor et fagord er helt centralt og relevant for en tekst, og der ikke findes et dækkende synonym.

Så skal du forklare det centrale fagudtryk, første gang det optræder i teksten, og derefter anvende det som et af tekstens nøgleord.
Det kan du gøre på to måder.

Her forklares, hvad en peer-støttemedarbejder betyder:

Som parentes:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 peer-støttemedarbejdere (personer der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder).

Som efterfølgende ord:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 støttemedarbejdere, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder. Vi kalder dem peer-støttemedarbejdere.

Råd nr. 2: Oversæt fagudtrykket første gang, det optræder, anvend det efterfølgende som nøgleord.

Lange sætninger og knudret sprog er også fagsprog

Der er andre kendetegn ved fagsprog, fx lange og informationstunge sætninger, mange navneord og sammensatte ord. Kunsten er at blive opmærksom på, hvordan du kan formidle dit faglige stof på en god og forståelig måde for din læser uden at bruge fagsprog. Det kræver lidt øvelse, men du er jo allerede godt i gang?

Lær af de bedste

Der findes mange dygtige faglige formidlere. Din hverdag er fyldt med dem, du tænker måske bare ikke over det. Prøv fx at lytte til P1, hvor Peter Lund Madsen og andre folder sig ud i Hjernekassen. Det er fremragende faglig formidling.

Du kan også blive bedre

Klar formidling af svært fagstof er kernen i at skrive gode tekster, som borgere og brugere forstår. De færreste har lært formidling som fag. Men tør øjnene. For du kan også blive en god skribent, det kræver blot opmærksomhed, viden og værktøjer.

Følg mig på denne blog. Jeg giver dig viden og værktøjer i små overskuelige artikler.

Hvis du er sulten efter mere, så laver jeg kurser i, hvordan du kan formidle dit fag uden at gå på kompromis med din faglighed.
Læs mere om min undervisning her.

Jeg medvirker i en artikel i Danske Kommuner: “Møgbreve fra kommunen”. I artiklen fortæller journalisten om de breve, en kontanthjælpsmodtager har fået i sin e-Boks det seneste år. Og jeg fik lov til at læse med. På et tidspunkt kom jeg til at sige ordet “møgbreve” – og ja, det blev så artiklens overskrift!
Men hvad er et møgbrev? Og hvordan undgår du at skrive møgbreve?

Formålet er uklart

I et møgbrev er formålet uklart. Modtageren forstår ikke, hvorfor han modtager brevet, og hvad han skal gøre.
Jeg ser mange breve, når jeg underviser, hvor der ikke er et klart formål formuleret i starten af brevet. Formålet står sikkert et eller andet sted i brevet. Men jeg skal på tekstanalysearbejde for at finde ind til formålet.

Råd nr. 1: Skriv tydeligt, hvad formålet med dit brev er: Hvad skal borgeren vide, tænke eller gøre, når de læser dit brev? Det skal du give svar på i brevets første linjer. Skriv fx: “Du modtager dette brev, fordi …”.

Her er et eksempel på et brev med et uklart formål:

Hvad skal jeg gøre? Hvorfor får jeg dette brev? Selvom brevet er kort, så er det ikke klart, hvad formålet er.

Hvad skal jeg gøre? Hvorfor får jeg dette brev? Selvom brevet er kort, så er det ikke klart, hvad formålet er.

 

Det er ikke til mig!

Et møgbrev er skrevet til mange modtagere på én gang. Kommunen skyder med spredehagl og håber, at de rammer nogen. Det kan fx være et brev, som kommunen sender til alle modtagere af kontanthjælp. Modtagerne er i forskellige livssituationer, der har indflydelse på deres kontanthjælp. Men da brevet er et fællesbrev, så er det op til borgeren at pille det ud, der vedrører ham og hans situation. Og det kan være en svær opgave.

Råd nr. 2: Skriv direkte til borgeren. Hvis du skal skrive til flere målgrupper, bør du dele brevet ind, så de enkelte målgrupper kun behøver at læse det, der er relevant for deres situation.

Det er skrevet i et svært sprog

Et møgbrev er skrevet på “kommunsk”. Det er fyldt med svære ord og lange snørklede sætninger. Når jeg spørger borgere i fokusgrupper om kommunale breve, så siger de, at der ikke noget mere ydmygende og frustrerende end at få et brev med ens eget navn på, som man ikke forstår. Det slider på kommunens image og koster ekstra ressourcer. For borgeren ringer jo til kommunen, hvis hun ikke forstår indholdet i brevet:

Citat fra en fokusgruppe, hvor vi satte deltagerne til at læse og kommentere udvalgte breve fra en kommune.

Råd nr. 3: Skriv på dansk. Det handler naturligvis om skriveteknik. Men det handler også om holdninger. Lad mig starte med holdningerne. Mange af mine kursister forklarer mig, at hvis brevet skal være korrekt, og hvis vi skal overholde loven (vi er jo en myndighed), så skal vi skrive på en bestemt (svær, juridisk) måde.

Til det vil jeg bare sige: SLUDDER!
Alle kan skrive gode borgerbreve. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagsprog. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

detgodemøde

Sæt dig i modtagerens sted!

Prøv fx at teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse dit brev. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad brevet handler om? Hvis ikke, så skal du skrive det om. Brug danske ord og korte sætninger. Det er faktisk ikke så svært … 🙂

Lever ikke op til kommunens kommunikationspolitik

Endelig lever et møgbrev ikke op til de formelle krav, kommunerne stiller til deres medarbejdere. Medarbejderne skal nemlig efterleve kommunens kommunikationspolitik. I de kommunikationspolitikker jeg har set, er det klart og tydeligt formuleret, hvordan man som medarbejder skal kommunikere med borgerne.

Råd nr. 4: Læs din kommunes kommunikationspolitik, og lev op til de krav, den stiller. Jeg plejer at præsentere kursisterne for kommunens kommunikationspolitik, når jeg underviser. I alle de politikker jeg er stødt på, er det vigtigste princip, at medarbejderne skal kommunikere direkte til borgeren – i et sprog han forstår.

Udklip fra tilfældigt udvalgte kommunikationspolitikker.

Udklip fra tilfældigt udvalgte kommunikationspolitikker.

 

Vil du vide mere?

Jeg har undervist flere end 1000 offentlige skribenter i 12 forskellige kommuner i at skrive bedre. Min undervisning er altid skræddersyet til den enkelte kommune, og formen kan være alt lige fra en enkelt undervisningsdag, workshops og korte oplæg til store projekter, hvor hele organisationen skal gennemgå en forandringsproces. Kurserne tager udgangspunkt i min bog Skriv bedre nu, som er en del af kursusmaterialet.

Læs mere om mine kurser her.
Eller ring og hør nærmere om specialudviklede kurser på tlf: 81 71 00 17, eller send mig en mail på: mb@bolvigkom.dk

Franske_låneord, majonæsekrigSproget forandrer sig, og det gør måden, vi staver på, også. Det betyder, at vi sommetider kommer i tvivl. Skriver vi fx majonæse eller mayonnaise? Eller må vi selv bestemme? De franske låneord og deres stavemåde – særlig mayonnaise – udløste i 1986 en krig! Men hvem vandt egentlig krigen og hvorfor? Det får du svar på i dette indlæg.

Det sker ofte, at mine kursister kommer i tvivl om stavemåder: ”Skriver man ressource eller resurse”, spurgte en kursist forleden. Dette spørgsmål gav anledning til en lang snak om retskrivning. Og om det irriterende i, at sprog og stavemåder hele tiden ændrer sig. ”Jeg kan snart ikke finde ud af det mere”, sukkede kursisten.

 

Sprog og stavemåder ændrer sig

Ja, vores sprog ændrer sig og dermed også stavemåder. Men det er os danskere, der bestemmer, hvilke ord der skal ind eller ud af Retskrivningsordbogen. Dansk Sprognævn opdaterer løbende Retskrivningsordbogen, og deres vigtigste opgave er at følge sprogets udvikling. De analyserer de ændringer, der sker i sproget, og de indsamler data om brugen af nye ord. Med jævne mellemrum udgiver de en ny version af Retskrivningsordbogen, hvor nye ord og stavemåder indgår. Retskrivningsordbogen skal nemlig afspejle den sprogbrug og de normer, vi har her og nu. Når vi har taget et nyt ord i brug, og det er accepteret i vores sprogbrug, så bliver det optaget i Retskrivningsordbogen. Og det sker sommetider under voldsom debat.

 

Majonæsekrigen

Særligt et ord har givet anledning til en del ballade. I 1986 brød majonæsekrigen ud, da daværende formand for Dansk Sprognævn, Erik Hansen, præsenterede et par eksempler på de nye ord, der blev optaget i Retskrivningsordbogen i 1986. Der var blandt andet flere franske låneord, der pludselig også måtte skrives på dansk, fx “konjak” (cognac), “remulade” (remoulade), “resurse” (ressource) – og det omdiskuterede “majonæse” (mayonnaise). Det satte en voldsom debat i gang. Mange mente, at dette tiltag ville betyde, at man nu kunne stave, som man ville, og at det ville blive en glidebane, der betød, at man snart skulle skrive alle ord, som man udtaler dem. Du kan læse mere om den historiske majonæsekrig her.

 

 

Majonæse eller mayonnaise?

Forklaringen fra Dansk Sprognævn var, at der i dansk retskrivning er en meget lang tradition for at fordanske franske låneord. Således skriver vi fx ikke længere “liqueur”, “capitaine” og “humeur”, men derimod “likør”, “kaptajn” og “humør”. Men danskerne ville ikke skrive majonæse. De foretrak den franske stavemåde mayonnaise. Og derfor gled majonæse ud af Retskrivningsordbogen igen i 2012. Dermed sluttede også majonæsekrigen, og man kan vel sige, at vi alle vandt. For vi kunne ikke vænne os til at skrive mayonnaise med æ og j, og derfor røg det ud af Retskrivningsordbogen igen.

 

 

Valgfrihed for udvalgte franske låneord

Som skribent skal du holde dig opdateret på de nyeste stavemåder. Du kan nemlig ikke gætte dig til, hvilke franske låneord du må skrive på dansk, og hvilke du skal skrive på fransk. Mit bedste råd er derfor: Slå det op. Retskrivningsordbogen finder du på nettet. Du kan også søge i Den Danske Ordbog, der har en fin søgefunktion – og findes som app.

 

Bonusinformation

Du må selv vælge, om du vil skrive ressource eller resurse. Og det er også valgfrit, om du vil skrive remoulade eller remulade.
Men du må ikke selv bestemme, hvordan du staver til cognac. Det skal skrives på den franske måde (og ikke konjak).

Læs også: Er dit skriftsprog ude af trit med tiden?

Skriv_bedre_dødt_sprog
Så er det slet ikke så mærkeligt. For de fleste af os lærer i løbet af vores uddannelse at skrive et dødt sprog for at skabe objektivitet og distance. En dødssejlertekst er fyldt med dødt sprog, passive vendinger og skrevet i en upersonlig tone. Lidt ærgerligt, for det betyder, at din tekst – ligesom dødssejleren – flyder formålsløst rundt i systemet.

Desværre er denne særlige sprogstil meget udbredt i tekster fra det offentlige. Men stilen passer i virkeligheden rigtig dårligt til et brev, afgørelse, notat eller politisk dagsorden. Her gælder det netop om at vise modtageren, at der er rigtige mennesker bag teksterne. Derfor skal du undgå at skabe en sproglig distance til modtageren.

Det døde og upersonlige

Du kan kende det objektive og døde sprog på, at det ikke er personer men derimod fx processer, genstande, materialer el.lign., der optræder som aktører i sætningerne. Det gør det svært for modtageren at afgøre, hvem der gør noget.

Eksempel

  • Fokusgruppeinterviewene har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringen, der er opstillet i kommissoriet, herunder strukturens evne til at understøtte udviklende pædagogiske miljøer, faglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed samt den ledelses- og styringsmæssige strukturs evne til at understøtte folkeskolereformen.

I eksemplet ovenfor kan det se ud som om, det er fokusgruppeinterviewene (og ikke personer), der har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringen, der er opstillet i kommissoriet. Og det er strukturen (og ikke personer), der skal understøtte folkeskolereformen.

Tydelig aktør og handling først i sætningen

Få din tekst på rette kurs ved altid tydeligt at vise, hvem der gør hvad i dine sætninger. Det gør du ved at lade aktør og handling stå først i sætningen:

  • Forvaltningen har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringer, der er opstillet i kommissoriet, da vi planlagde fokusgruppeinterviewene. Vi har blandt andet spurgt ind til, om strukturen understøtter udviklende pædagogiske miljøer, faglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed. Og vi har spurgt, hvordan organisering og ledelse understøtter folkeskolereformen.

Husker du denne lille tommelfingerregel, skal din tekst nok holde sig oven vande.

Læs også

Fagsprog og forvaltningssprog er ikke kun præget af dødt sprog. Det er også udfordret af abstrakte ord og begreber.

 

 

EnkeltMange skribenter døjer med at sætte kommaer korrekt. De kan formidle svære tekster om indviklede emner, men de kan ikke sætte kommaer. Nu er der hjælp på vej. Dansk Sprognævn har udviklet et gratis kommakursus, til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma.

Når talen falder på kommaregler, så siver energien ud af lokalet. Cirka halvdelen af kursisterne på mine hold, der stort set alle sammen har en længere uddannelse og mange års skriveerfaring, hader kommadrøftelser. Det gør de, fordi de aldrig har lært at sætte kommaer. Men hvis du skriver meget, og det du skriver bliver sendt til borgere og kunder, delt på sociale medier eller lagt på officielle hjemmesider, så er det vigtigt, at du får styr på kommareglerne. For hvis din tekst har mange kommafejl, så risikerer du, at din læser mister tilliden til dig.

Test dig selv

Hvor ligger dine kommaudfordringer? Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Derfor skal du starte med at teste dine kommakompetencer på Sprognævnets hjemmeside. Her finder du emneopdelte kommaøvelser, der giver dig en fin fornemmelse for, hvilke udfordringer du har.

Gratis kommakurser på nettet

Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia har netop lanceret et gratis kommakursus. På hjemmesiden danskkomma.dk kan man sætte sig ind i kommareglerne og få forklaret de vigtigste grammatiske regler, der skal bruges for at sætte kommaet korrekt. Kurset tager cirka 2-3 timer, men du bestemmer selv, om du vil dele det op i flere mindre bidder.

Du kan også tage et mindre kommakursus på Skoline.dk. De tilbyder et lille lær-selv kommakursus. På kommakurset får du præsenteret kommareglerne, der følges af en række øvelser, så du med det samme får afprøvet din læring.

Er det ikke lige nu, at du gør noget ved det?