Sporvognsskinneskidtskraber. Det var det længste ord jeg kendte da jeg gik i skole.

Det længste ord jeg kendte, da jeg gik i skole, var sporvognsskinneskidtskraber. Nu er det afløst af mere tidssvarende ord som undervisningsdifferentiering og førstegenerationsindvandrer.

 

 

Vi udvikler sproget ved at lave nye sammensatte ord. Forfattere gør det hele tiden. Og det gør fagspecialister også …

 

Hovedpinesprængt og jubelsmerte

Klaus Rifbjerg var eminent god til at opfinde nye ord: Hovedpinesprængt, flyvemaskinebevidst, opbrugthedsfænomener, intervalstilhed, vingeflugt og jubelsmerte. Alle sammen skønne, sammensatte ord fra Klaus Rifbjergs digt Refshaleøen. De nye ord er udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Hvilken betydning har ordet ”jubelsmerte”? Det er både sjovt og svært for læseren at tolke de nye ord, og den sammenhæng de indgår i. I lyrik er sammensatte ord et fremragende virkemiddel.

 

Fagspecialister opfinder også nye ord

Det ikke kun er forfattere, der er gode til at opfinde nye ord. Kommunale fagspecialister gør det også. Disse sammensatte ord har jeg fundet på kommunale hjemmesider: Høreapparatopgave, mulighedskatalog, infrastrukturanlæg, ressourcetildelingspulje og materialenyttiggørelse. Her er de nye ord også udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Måske gætte på betydningen. Men nu er det ikke sjovt længere! I kommunale tekster er sammensatte ord, som ovenfor, bare irriterende og tidskrævende.

 

Tekster med forskellige funktioner

Der er stor forskel på teksters funktioner. Når vi læser lyriske tekster, så er vi indstillet på, at sproget kan være svært og kringlet – ja, vi forventer faktisk en særlig sprogoplevelse, der pirrer vores sanser og udfordrer os. Helt modsat har vi det, når vi læser en tekst fra vores kommune. Den skal være kort, klar og nem at forstå. Her vil vi ikke have fortolkningsmuligheder og svære sprogknuder.

 

Hold igen, opløs, og oversæt

Hvis du skriver til borgere eller politikere, skal du ikke lege sprogkunstner. Du skal skrive klart og tydeligt. Og derfor skal du være varsom med at opfinde og benytte sammensatte ord. Din læser vil ikke bruge tid på at gætte og analysere dine sammensatte ord. Sådan gør du:

Opløs
Mange sammensatte ord kan ”opløses”, så læseren hurtigt kan afkode tekstens betydning. Det er fx lettere at læse: ”Perioden for implementering” end ”implementeringsperioden”. Og: ”Den distance du kan gå” er nemmere at læse og forstå end ”Din gangdistance.”

Oversæt
Andre sammensatte ord kan med succes oversættes og konkretiseres: Et infrastrukturanlæg er måske en cykelsti? Og et mulighedskatalog er måske et katalog over forskellige forslag til besparelser?

 

Men pas nu lige på …

Det er ikke alle sammensatte ord, du kan skille ad. Faktisk er orddelingsproblemer den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser. Og det skal vi ikke have noget af. Så derfor bør du også læse dette indlæg: Orddeling er en udfordring.

 

 

Fagsprog,webFagudtryk er fantastiske og forbandede.
Fantastiske når fagfæller skal udtrykke sig præcist om fagrelaterede emner.
Forbandede når fagfolk taler fagsprog til borgere eller brugere, der ikke forstår deres fagsprog.

Fagsprog er for fagfolk

Afløbet i min køkkenvask var stoppet. De almindelige metoder som svupper, afløbsrens og varmt vand var udtømt. Der var kun én løsning: Ring til en fagmand!

Den flinke blikkenslager ankom med sin lærling. De kiggede, lyttede og lod vandet løbe. Herefter sagde blikkenslageren nogle ord til lærlingen (som jeg ikke forstod). Han gik straks ud i bilen og kom tilbage med værktøj og remedier.

Blikkenslageren lå nu med hovedet inde i køkkenskabet og rodede. Han sagde jævnligt uforståelige ord til lærlingen, der svarede kort og rakte dimser og værktøj ned til blikkenslageren. Helt uforståeligt for mig. Præcist og dækkende for dem. De talte nemlig deres eget sprog: Blikkenslager-fagsprog.

Når det præcise fagsprog møder hverdagen

Fagsprog er præcist og udtrykker helt nøjagtigt alle de faglige detaljer og nuancer, som ”normalsproget” ikke kan udtrykke. Derfor er fagsprog det mest effektive sprog, vi kan anvende, når vi taler med vores fagfæller.

Men sommetider glemmer fagfolk at skifte til normalsprog, når de ikke længere taler med deres fagfæller.

Jeg endte for nogle år siden på skadestuen efter et styrt på cyklen. Lægen sagde (helt alvorligt) til mig: ”Brud på Olecranon, vi behandler konservativt”. Den flinke sygeplejerske smilede undskyldende og oversatte: ”Din albue er brækket, vi lægger den i gips.”

Fagudtryk er en del af problemet

Dit fagområde er også fyldt med fagudtryk. Inden for hvert fagområde findes typisk 1000 særlige fagudtryk, som er kendt af alle inden for området, men oftest ukendt for andre. Udfordringen er, at mange fagfolk bliver blinde over for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk.

De glemmer, at læseren måske ikke mestrer alle deres fagspecifikke udtryk. Overvej altid, hvor meget din læser ved om emnet i forvejen.

Når der findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Emission. Er det et fagudtryk? Det sagde en kursist helt forbavset til mig forleden, da jeg hev ordet ud af en tekst. Da jeg spurgte, om kursisten kunne finde et synonym, så trak hun helt uden problemer udledning op af hatten.

Kursisten kunne altså uden videre benytte et synonym uden at skabe forvirring eller gå på kompromis med det faglige indhold.

Råd nr. 1: Udskift altid fagudtryk med synonymer, hvis det er muligt.

Når der ikke findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Der kan også opstå situationer, hvor et fagord er helt centralt og relevant for en tekst, og der ikke findes et dækkende synonym.

Så skal du forklare det centrale fagudtryk, første gang det optræder i teksten, og derefter anvende det som et af tekstens nøgleord.
Det kan du gøre på to måder.

Her forklares, hvad en peer-støttemedarbejder betyder:

Som parentes:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 peer-støttemedarbejdere (personer der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder).

Som efterfølgende ord:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 støttemedarbejdere, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder. Vi kalder dem peer-støttemedarbejdere.

Råd nr. 2: Oversæt fagudtrykket første gang, det optræder, anvend det efterfølgende som nøgleord.

Lange sætninger og knudret sprog er også fagsprog

Der er andre kendetegn ved fagsprog, fx lange og informationstunge sætninger, mange navneord og sammensatte ord. Kunsten er at blive opmærksom på, hvordan du kan formidle dit faglige stof på en god og forståelig måde for din læser uden at bruge fagsprog. Det kræver lidt øvelse, men du er jo allerede godt i gang?

Lær af de bedste

Der findes mange dygtige faglige formidlere. Din hverdag er fyldt med dem, du tænker måske bare ikke over det. Prøv fx at lytte til P1, hvor Peter Lund Madsen og andre folder sig ud i Hjernekassen. Det er fremragende faglig formidling.

Du kan også blive bedre

Klar formidling af svært fagstof er kernen i at skrive gode tekster, som borgere og brugere forstår. De færreste har lært formidling som fag. Men tør øjnene. For du kan også blive en god skribent, det kræver blot opmærksomhed, viden og værktøjer.

Følg mig på denne blog. Jeg giver dig viden og værktøjer i små overskuelige artikler.

Hvis du er sulten efter mere, så laver jeg kurser i, hvordan du kan formidle dit fag uden at gå på kompromis med din faglighed.
Læs mere om min undervisning her.

Jeg medvirker i en artikel i Danske Kommuner: “Møgbreve fra kommunen”. I artiklen fortæller journalisten om de breve, en kontanthjælpsmodtager har fået i sin e-Boks det seneste år. Og jeg fik lov til at læse med. På et tidspunkt kom jeg til at sige ordet “møgbreve” – og ja, det blev så artiklens overskrift!
Men hvad er et møgbrev? Og hvordan undgår du at skrive møgbreve?

Formålet er uklart

I et møgbrev er formålet uklart. Modtageren forstår ikke, hvorfor han modtager brevet, og hvad han skal gøre.
Jeg ser mange breve, når jeg underviser, hvor der ikke er et klart formål formuleret i starten af brevet. Formålet står sikkert et eller andet sted i brevet. Men jeg skal på tekstanalysearbejde for at finde ind til formålet.

Råd nr. 1: Skriv tydeligt, hvad formålet med dit brev er: Hvad skal borgeren vide, tænke eller gøre, når de læser dit brev? Det skal du give svar på i brevets første linjer. Skriv fx: “Du modtager dette brev, fordi …”.

Her er et eksempel på et brev med et uklart formål:

Hvad skal jeg gøre? Hvorfor får jeg dette brev? Selvom brevet er kort, så er det ikke klart, hvad formålet er.

Hvad skal jeg gøre? Hvorfor får jeg dette brev? Selvom brevet er kort, så er det ikke klart, hvad formålet er.

 

Det er ikke til mig!

Et møgbrev er skrevet til mange modtagere på én gang. Kommunen skyder med spredehagl og håber, at de rammer nogen. Det kan fx være et brev, som kommunen sender til alle modtagere af kontanthjælp. Modtagerne er i forskellige livssituationer, der har indflydelse på deres kontanthjælp. Men da brevet er et fællesbrev, så er det op til borgeren at pille det ud, der vedrører ham og hans situation. Og det kan være en svær opgave.

Råd nr. 2: Skriv direkte til borgeren. Hvis du skal skrive til flere målgrupper, bør du dele brevet ind, så de enkelte målgrupper kun behøver at læse det, der er relevant for deres situation.

Det er skrevet i et svært sprog

Et møgbrev er skrevet på “kommunsk”. Det er fyldt med svære ord og lange snørklede sætninger. Når jeg spørger borgere i fokusgrupper om kommunale breve, så siger de, at der ikke noget mere ydmygende og frustrerende end at få et brev med ens eget navn på, som man ikke forstår. Det slider på kommunens image og koster ekstra ressourcer. For borgeren ringer jo til kommunen, hvis hun ikke forstår indholdet i brevet:

Citat fra en fokusgruppe, hvor vi satte deltagerne til at læse og kommentere udvalgte breve fra en kommune.

Råd nr. 3: Skriv på dansk. Det handler naturligvis om skriveteknik. Men det handler også om holdninger. Lad mig starte med holdningerne. Mange af mine kursister forklarer mig, at hvis brevet skal være korrekt, og hvis vi skal overholde loven (vi er jo en myndighed), så skal vi skrive på en bestemt (svær, juridisk) måde.

Til det vil jeg bare sige: SLUDDER!
Alle kan skrive gode borgerbreve. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagsprog. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

detgodemøde

Sæt dig i modtagerens sted!

Prøv fx at teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse dit brev. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad brevet handler om? Hvis ikke, så skal du skrive det om. Brug danske ord og korte sætninger. Det er faktisk ikke så svært … 🙂

Lever ikke op til kommunens kommunikationspolitik

Endelig lever et møgbrev ikke op til de formelle krav, kommunerne stiller til deres medarbejdere. Medarbejderne skal nemlig efterleve kommunens kommunikationspolitik. I de kommunikationspolitikker jeg har set, er det klart og tydeligt formuleret, hvordan man som medarbejder skal kommunikere med borgerne.

Råd nr. 4: Læs din kommunes kommunikationspolitik, og lev op til de krav, den stiller. Jeg plejer at præsentere kursisterne for kommunens kommunikationspolitik, når jeg underviser. I alle de politikker jeg er stødt på, er det vigtigste princip, at medarbejderne skal kommunikere direkte til borgeren – i et sprog han forstår.

Udklip fra tilfældigt udvalgte kommunikationspolitikker.

Udklip fra tilfældigt udvalgte kommunikationspolitikker.

 

Vil du vide mere?

Jeg har undervist flere end 1000 offentlige skribenter i 12 forskellige kommuner i at skrive bedre. Min undervisning er altid skræddersyet til den enkelte kommune, og formen kan være alt lige fra en enkelt undervisningsdag, workshops og korte oplæg til store projekter, hvor hele organisationen skal gennemgå en forandringsproces. Kurserne tager udgangspunkt i min bog Skriv bedre nu, som er en del af kursusmaterialet.

Læs mere om mine kurser her.
Eller ring og hør nærmere om specialudviklede kurser på tlf: 81 71 00 17, eller send mig en mail på: mb@bolvigkom.dk

Franske_låneord, majonæsekrigSproget forandrer sig, og det gør måden, vi staver på, også. Det betyder, at vi sommetider kommer i tvivl. Skriver vi fx majonæse eller mayonnaise? Eller må vi selv bestemme? De franske låneord og deres stavemåde – særlig mayonnaise – udløste i 1986 en krig! Men hvem vandt egentlig krigen og hvorfor? Det får du svar på i dette indlæg.

Det sker ofte, at mine kursister kommer i tvivl om stavemåder: ”Skriver man ressource eller resurse”, spurgte en kursist forleden. Dette spørgsmål gav anledning til en lang snak om retskrivning. Og om det irriterende i, at sprog og stavemåder hele tiden ændrer sig. ”Jeg kan snart ikke finde ud af det mere”, sukkede kursisten.

 

Sprog og stavemåder ændrer sig

Ja, vores sprog ændrer sig og dermed også stavemåder. Men det er os danskere, der bestemmer, hvilke ord der skal ind eller ud af Retskrivningsordbogen. Dansk Sprognævn opdaterer løbende Retskrivningsordbogen, og deres vigtigste opgave er at følge sprogets udvikling. De analyserer de ændringer, der sker i sproget, og de indsamler data om brugen af nye ord. Med jævne mellemrum udgiver de en ny version af Retskrivningsordbogen, hvor nye ord og stavemåder indgår. Retskrivningsordbogen skal nemlig afspejle den sprogbrug og de normer, vi har her og nu. Når vi har taget et nyt ord i brug, og det er accepteret i vores sprogbrug, så bliver det optaget i Retskrivningsordbogen. Og det sker sommetider under voldsom debat.

 

Majonæsekrigen

Særligt et ord har givet anledning til en del ballade. I 1986 brød majonæsekrigen ud, da daværende formand for Dansk Sprognævn, Erik Hansen, præsenterede et par eksempler på de nye ord, der blev optaget i Retskrivningsordbogen i 1986. Der var blandt andet flere franske låneord, der pludselig også måtte skrives på dansk, fx “konjak” (cognac), “remulade” (remoulade), “resurse” (ressource) – og det omdiskuterede “majonæse” (mayonnaise). Det satte en voldsom debat i gang. Mange mente, at dette tiltag ville betyde, at man nu kunne stave, som man ville, og at det ville blive en glidebane, der betød, at man snart skulle skrive alle ord, som man udtaler dem. Du kan læse mere om den historiske majonæsekrig her.

 

 

Majonæse eller mayonnaise?

Forklaringen fra Dansk Sprognævn var, at der i dansk retskrivning er en meget lang tradition for at fordanske franske låneord. Således skriver vi fx ikke længere “liqueur”, “capitaine” og “humeur”, men derimod “likør”, “kaptajn” og “humør”. Men danskerne ville ikke skrive majonæse. De foretrak den franske stavemåde mayonnaise. Og derfor gled majonæse ud af Retskrivningsordbogen igen i 2012. Dermed sluttede også majonæsekrigen, og man kan vel sige, at vi alle vandt. For vi kunne ikke vænne os til at skrive mayonnaise med æ og j, og derfor røg det ud af Retskrivningsordbogen igen.

 

 

Valgfrihed for udvalgte franske låneord

Som skribent skal du holde dig opdateret på de nyeste stavemåder. Du kan nemlig ikke gætte dig til, hvilke franske låneord du må skrive på dansk, og hvilke du skal skrive på fransk. Mit bedste råd er derfor: Slå det op. Retskrivningsordbogen finder du på nettet. Du kan også søge i Den Danske Ordbog, der har en fin søgefunktion – og findes som app.

 

Bonusinformation

Du må selv vælge, om du vil skrive ressource eller resurse. Og det er også valgfrit, om du vil skrive remoulade eller remulade.
Men du må ikke selv bestemme, hvordan du staver til cognac. Det skal skrives på den franske måde (og ikke konjak).

Læs også: Er dit skriftsprog ude af trit med tiden?

Skriv_bedre_dødt_sprog
Så er det slet ikke så mærkeligt. For de fleste af os lærer i løbet af vores uddannelse at skrive et dødt sprog for at skabe objektivitet og distance. En dødssejlertekst er fyldt med dødt sprog, passive vendinger og skrevet i en upersonlig tone. Lidt ærgerligt, for det betyder, at din tekst – ligesom dødssejleren – flyder formålsløst rundt i systemet.

Desværre er denne særlige sprogstil meget udbredt i tekster fra det offentlige. Men stilen passer i virkeligheden rigtig dårligt til et brev, afgørelse, notat eller politisk dagsorden. Her gælder det netop om at vise modtageren, at der er rigtige mennesker bag teksterne. Derfor skal du undgå at skabe en sproglig distance til modtageren.

Det døde og upersonlige

Du kan kende det objektive og døde sprog på, at det ikke er personer men derimod fx processer, genstande, materialer el.lign., der optræder som aktører i sætningerne. Det gør det svært for modtageren at afgøre, hvem der gør noget.

Eksempel

  • Fokusgruppeinterviewene har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringen, der er opstillet i kommissoriet, herunder strukturens evne til at understøtte udviklende pædagogiske miljøer, faglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed samt den ledelses- og styringsmæssige strukturs evne til at understøtte folkeskolereformen.

I eksemplet ovenfor kan det se ud som om, det er fokusgruppeinterviewene (og ikke personer), der har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringen, der er opstillet i kommissoriet. Og det er strukturen (og ikke personer), der skal understøtte folkeskolereformen.

Tydelig aktør og handling først i sætningen

Få din tekst på rette kurs ved altid tydeligt at vise, hvem der gør hvad i dine sætninger. Det gør du ved at lade aktør og handling stå først i sætningen:

  • Forvaltningen har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringer, der er opstillet i kommissoriet, da vi planlagde fokusgruppeinterviewene. Vi har blandt andet spurgt ind til, om strukturen understøtter udviklende pædagogiske miljøer, faglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed. Og vi har spurgt, hvordan organisering og ledelse understøtter folkeskolereformen.

Husker du denne lille tommelfingerregel, skal din tekst nok holde sig oven vande.

Læs også

Fagsprog og forvaltningssprog er ikke kun præget af dødt sprog. Det er også udfordret af abstrakte ord og begreber.

 

 

EnkeltMange skribenter døjer med at sætte kommaer korrekt. De kan formidle svære tekster om indviklede emner, men de kan ikke sætte kommaer. Nu er der hjælp på vej. Dansk Sprognævn har udviklet et gratis kommakursus, til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma.

Når talen falder på kommaregler, så siver energien ud af lokalet. Cirka halvdelen af kursisterne på mine hold, der stort set alle sammen har en længere uddannelse og mange års skriveerfaring, hader kommadrøftelser. Det gør de, fordi de aldrig har lært at sætte kommaer. Men hvis du skriver meget, og det du skriver bliver sendt til borgere og kunder, delt på sociale medier eller lagt på officielle hjemmesider, så er det vigtigt, at du får styr på kommareglerne. For hvis din tekst har mange kommafejl, så risikerer du, at din læser mister tilliden til dig.

Test dig selv

Hvor ligger dine kommaudfordringer? Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Derfor skal du starte med at teste dine kommakompetencer på Sprognævnets hjemmeside. Her finder du emneopdelte kommaøvelser, der giver dig en fin fornemmelse for, hvilke udfordringer du har.

Gratis kommakurser på nettet

Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia har netop lanceret et gratis kommakursus. På hjemmesiden danskkomma.dk kan man sætte sig ind i kommareglerne og få forklaret de vigtigste grammatiske regler, der skal bruges for at sætte kommaet korrekt. Kurset tager cirka 2-3 timer, men du bestemmer selv, om du vil dele det op i flere mindre bidder.

Du kan også tage et mindre kommakursus på Skoline.dk. De tilbyder et lille lær-selv kommakursus. På kommakurset får du præsenteret kommareglerne, der følges af en række øvelser, så du med det samme får afprøvet din læring.

Er det ikke lige nu, at du gør noget ved det?

Læs også: Den kluntede sprogbruger svækker jeres troværdighed

Gammeldags_sprog

Måske skriver du som en på 80 år. Selvom du både er frisk og smart, så kan det være, at dit skriftsprog er helt ude af trit med tiden. En del skribenter har svært ved at lægge den sprogstil fra sig, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Hvis du gerne vil fremstå moderne og professionel i din skriftlige kommunikation, så er det vigtigt, at dit sprog ikke giver læseren associationer til et støvet advokatkontor år 1976.

De fleste virksomheder vil gerne fremstå moderne og professionelle. Derfor ofrer de tid og penge på brevpapir i flot design, friske farver og et lækkert logo. Dette fine udstyr falder dog helt til jorden, hvis sproget i brevet er højtideligt og gammeldags. Når sproget støver, er det faktisk svært at overbevise læseren om, at afsenderen repræsenterer en innovativ og moderne virksomhed.

Skriver jeg gammeldags?

Når jeg kommer rundt i kommunerne og underviser i formidling, så sender skribenterne eksempler på deres skriftlige kommunikation til mig. Nogle af de tekster, jeg får, er skrevet i en sprogstil, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Men mange skribenter har ikke opdaget, at deres sprog er ude af trit med tiden. De forklarer ofte, at de ”skriver bare som de plejer”. Forklaringen er naturligvis, at der ikke er nogen (udefra), der har undret sig og måske kommenteret på det. Og så kan et gammeldags og umoderne sprog pludselig blive ”sådan som vi skriver hos os”. Første skridt er derfor at få øje på de støvede ord.


Erstat de støvede ord med moderne afløsere

Det er ret let at give sit sprog en opdatering. Du skal blot have fokus på, hvilke ord der virker gammeldags, og så skal du udskifte dem med naturlige og nutidige ord. Støvede ord, eller papirord som de også kaldes, fordi de ikke findes i naturlig tale, men kun bruges i skrift, kan nemt erstattes. De har for længe siden fået moderne afløsere.

Eksempler på ord der støver

Folketingets Ombudsmand har lavet en liste med papirord og forslag til, hvad de kan erstattes med. På listen finder du blandt andet:

Afholde, andragende, befrygte, bemeldte, bibeholde, erlægge, påbegynde, pågældende, påklage, pålydende, samtlige, skrivelse, subsidiært, såfremt, således.

Se hele listen her.

Københavns Kommune har i deres sprogpolitik også en fin liste med papirord og forslag til moderne afløsere:

kbh-papiord

Skal du på mit kursus for specialister?

Skal du på mit kursus for specialister?

 

Jeg tilbyder for første gang et åbent kursus. Et kursus for specialister og garvede skribenter, der skriver politiske dagsordener. Jeg lover, det bliver nørdet, for vi skal arbejde med de svære og komplekse sager. Og kun med de sager kursisterne medbringer!
Kender du nogen, der kunne tænke sig et kursus for specialister – eller er du selv interesseret?

På dette kursus lærer du ikke at skrive. Det kan du nemlig godt. På kurset skal vi arbejde med, hvordan vi bedst formidler svært fagsprog og komplekse sager, så det giver mening for en politiker. Vi skal arbejde i dybden med politisk råderum, struktur og argumentation.

Jeg vil have et særligt fokus på deltagernes egne tekster, ligesom deltagernes egne erfaringer vil blive inddraget undervejs. Deltagerne vil desuden blive trænet i at benytte en særlig kvalitetsmodel. Den skærper deltagernes blik for, hvordan man kan stramme, skære og forbedre egne eller kollegaers dagsordenspunkter.

Kurset afholdes i København og vil byde på en kombination af korte introduktioner til teorier og værktøjer, eksempler, diskussioner og øvelser.

Læs mere, og tilmeld dig her.

Stil skarpt på, hvad der er det vigtigst i din tekst. Find ind til fokus!

Stil skarpt på, hvad der er det vigtigste i din tekst. Find ind til fokus!

En god tekst har et klart fokus. Uden et tydeligt fokus bliver din tekst hurtigt rodet, sværere at forstå og huske, fordi det ikke er tydeligt for din læser, hvad det egentlig er, du vil fortælle. Du skaber et klart fokus ved at blive helt skarp på, hvad du vil fortælle, til hvem og hvorfor. Så kan du nemlig bedre vinkle, skære fra og sortere din information ud fra, hvad der er vigtigt at vide for din modtager.

Definer hovedbudskabet, inden du går i gang

Fokus er med andre ord tekstens formål eller hovedbudskab – det vil sige dét, som læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst. Inden du går i gang med at skrive, skal du derfor starte med at definere dit hovedbudskab. Det kan du gøre ved at spørge dig selv:

  • Hvilken handling skal min tekst føre til?
  • Hvad skal læseren bruge min tekst til?

Når du har svaret på spørgsmålene, så formuler dit hovedbudskab på maks. to linjer. Kan du ikke det, så er din tekst sandsynligvis ikke tilstrækkelig fokuseret. Prøv igen til det lykkes, og sørg for, at dit fokus fremgår af enten din overskrift eller i de første fem linjer af din tekst, også kaldet manchetten i en artikel eller resumeet i et dagsordenspunkt.

At fokusere er at vælge

Når du har defineret dit hovedbudskab, skal du lave en disposition ud fra dit fokus. Det vil sige, at du skal sørge for, at dit hovedbudskab får det overordnede fokus i din tekst. Herefter skal du supplere med delbudskaber og information, der støtter dit fokus. Skær al anden information væk. Det er nemlig med til at fjerne fokus fra din tekst.

Særligt for politiske dagsordener handler det om at sørge for, at tekstens fokus er på det politisk relevante. Det betyder, at det ofte vil være nødvendigt at skære i sagens baggrund og historik for at skærpe fokus i dit dagsordenspunkt.

Tjek kvaliteten

Når du er færdig med din tekst, er det en god ide, at tjekke om dit fokus holder. Det kan du gøre ved at omforme overskriften til et spørgsmål. Handler din tekst fx om en finansiel strategi, så spørg: Hvorfor har kommunen brug for en finansiel strategi? Tjek herefter om din tekst fungerer som et svar. Jo mere overensstemmelse der er mellem overskrift (spørgsmål) og tekst (svar), jo skarpere er fokus.

 

Du vil måske også kunne lide dette indlæg …

Hvis du overlader strukturen i din tekst til tilfældigheder, så er du muligvis også én af dem, der skriver meget om. Flytter rundt. Smider væk. Skriver til.
Du kan måske udnytte din tid bedre? Læs her hvordan.

Rytme_trommespiller
Alle tekster har et beat. Du bemærker det måske ikke, men rytmen i en tekst er afgørende for læseoplevelsen. Du kan ret nemt skabe tekster med et godt beat. Læs her hvordan.

En kort, en lang, en kort

For at skabe en behagelig og naturlig læserytme kan du veksle mellem korte og lidt længere sætninger. Det giver en god effekt. Hvis vi fx er meget optagede af at sænke vores lixtal, kan vi have en tendens til at skrive mange korte sætninger. Det giver et lavt lixtal. Men det giver også en hakkende læseoplevelse:

Her er en tekst. Den er fuld af korte sætninger. Det giver et lavt lixtal. Men det er ikke rart at læse. Teksten bumper afsted. Kan du mærke det? Derfor skal du veksle mellem korte og lidt længere sætninger.

Når sætningerne bliver for lange

Gør ikke de lange sætninger for lange. En god tommelfingerregel er, at du skal forsøge at skrive sætninger, der ikke er længere end 25 ord. Sætninger med flere end 25 ord er svære at holde styr på – både for læser og skribent:

En selvejende institution adskiller sig fra en kommunal institution på en række punkter, herunder bl.a. ved at den selvejende institution er en frivillig organisation, der som selvstændig juridisk enhed har egen bestyrelse og kan baseres på specifikke værdier, f.eks. religiøse, pædagogiske m.v. i overensstemmelse med driftsoverenskomsten.
(En sætning, 46 ord)

Del de meget lange sætninger i flere sætninger med et punktum. Prøv også at holde din gennemsnitlige sætningslængde på 15-18 ord, hvor du veksler mellem korte og lange sætninger.

Du behøver ikke tælle manuelt. Sprogrobotten Berta gør det hurtigt og gratis.

PS – Denne tekst har et lixtal på 32, og jeg har i gennemsnit 13 ord pr. sætning.