Det er ikke populært at være den, der peger på de negative konsekvenser eller fortæller de dårlige nyheder. Virksomheder jagter solstrålehistorier og rekrutterer i stor stil medarbejdere, der har ja-hatten på. Men vi har brug for medarbejdere, der tør sige nej og som tør fortælle om det, der ikke virker eller ikke går efter planen.

Selvcensur_bolvigkom

Når jeg læser politiske dagsordener i forskellige kommuner, så savner jeg ofte klare udmeldinger på, hvilke konsekvenser en sag kan have. Hvis en kommune fx skal lukke en daginstitution, så er det vigtigt, at politikerne ikke blot får de positive (økonomiske) konsekvenser belyst, men kommer hele vejen rundt om sagen: Hvad er de negative konsekvenser? Hvem påvirker beslutningen? Og hvilke andre muligheder er der? Det er vigtige informationer for de politikere, som skal træffe beslutningen og siden hen stå på mål for deres beslutning.

Min chef vil ikke have, at jeg skriver noget negativt
Når jeg spørger dagsordensskribenter, hvorfor der ikke står noget om ulemper og negative konsekvenser i deres sagsfremstillinger, så er det typiske svar, at det har de skam prøvet, men chefen, direktøren eller udvalgsformanden mente, at det var alt for negativt og pessimistisk, så det sløjfede de. Og derfor udelader skribenterne det nu helt i deres dagsordener, siger de.

Selvcensur kan give stress
Jeg kalder det selvcensur. Når nogen udelader at fortælle noget, som de fagligt mener er vigtigt, men som de ikke skriver, fordi de ved, at andre vil slette det, eller fordi de frygter, hvilke konsekvenser deres holdninger og viden kan have.
Jeg ved ikke præcis, hvor udbredt problemet er, men jeg er nu stødt på det i flere kommuner. Så det er der, problemet, og det skal tages alvorligt. Både fordi man som offentligt ansat har pligt til at oplyse politikere og borgere, om det man ved. Og fordi det kan få konsekvenser for medarbejdernes mentale sundhed.

Moralsk stress blandt højtuddannede vidensarbejdere
Ny forskning peger på, at selvcensur kan give moralsk stress. Pelle Korsbæk Sørensen, der er forsker i arbejdsmiljø og ytringsfrihed, forklarer, at hvis man som medarbejder oplever, at man ikke kan handle og udføre sit arbejde ud fra egne værdier og moralske holdninger – og ikke tør udtrykke denne kritik, så kan det få stresslignende konsekvenser.

I sin undersøgelse påviser Pelle Korsbæk Sørensen, at der er en sammenhæng mellem selvcensur og moralsk stress blandt højtuddannede vidensarbejdere. Konsekvenserne kan være, at medarbejderne bryder sammen, brænder ud eller går ned med stress, han siger blandt andet:

“Vi er demokratiske mennesker, der reagerer, når jobbets krav kolliderer med vores moral. Men i et arbejdsliv, hvor karrieredrømme og loyalitet over for arbejdspladsen vejer tungt, bliver det sværere at reagere på uretfærdigheder, og derfor går der en lige linje fra den moralske stress til resignerede medarbejdere præget af distancering og arbejdslede”.

Læs dette interview med Pelle Korsbæk Sørensen, hvor han uddyber sin undersøgelse.

Åbenhed er vejen frem
Der er kun en vej: Lad være med at tie, blot fordi det er negativt! Skriv om det, tal med din chef, din kollega og din hund om det! For din egen skyld og for borgernes skyld!