Morgenkaffe

Det er nu noget særligt. At være på Den Franske Ambassade i det nyrestaurerede Thottske Palæ. Og drikke morgenkaffe med den franske ambassadør François Zimeray. Det smukke palæ, fra slutningen af 1700-tallet, er et festfyrværkeri af gobeliner, lysekroner, rokokomøbler, stuk og tykke gulvtæpper.

Duften af smørbagte franske fristelser
Alligevel er det duften af lune, smørbagte croissanter, der overvælder mig. Jeg forsøger virkelig at skubbe det i baggrunden. At fortælle min primitive hjerne, at der er noget andet, der er vigtigt. Her og nu. Men min hjerne er ligeglad. Den vandrer tilbage til ferieminder i Frankrig: Duften af morgenkaffe på den lokale Café Le France, den helt specielle duft af nybagt brød hos den lille bager på hjørnet – og duften af en hel pose smørbagte croissanter, der skal spises med ungerne på stranden efter den første dukkert i havet …

Der er noget med dufte
Modsat synsimpulser, der først sendes gennem forhjernen, hvor noget filtreres fra, så gemmer vi alle duftimpulser i hukommelsen. Nogle impulser glemmer vi aldrig, de kan opbevares og fremkaldes hele livet igennem, når de først er lagret. Tankevækkende.
Læs også: Duft er et effektivt kommunikationsmiddel.

imagesInden nogen opdager det, har jeg spist den første croissant. Ambassadøren fortæller om de smukke gobeliner og det store restaureringsarbejde. Jeg prøver lige en pain au chocolat. Skyller efter med en mundfuld varm, stærk kaffe. Ah, smagen af Frankrig!

Fransk ambassadør“Smagen af Frankrig”, siger François Zimeray. Og forklarer: “Goût de France” er en invitation til alverdens kokke om at fejre fransk gastronomi. Den franske restauratør Alain Ducasse har i samarbejde med det franske udenrigsministerium taget initiativ til at invitere kokke fra hele verden til at hylde fransk gastronomi. Konceptet løber af stablen den 19. marts 2015.

Jeg har fået min lille bid af Frankrig i dag. Farvel og merci beaucoup. Med duften af croissanter i næsen siver jeg ud på Kongens Nytorv i den grå novembermorgen.

Glæder mig til at smage mere på Frankring til marts …