Emma Gad
Alle mennesker taler mere end de selv tror. Og de fleste samtaler består af en ivrig kamp om at føre ordet. Alene.  Denne iagttagelse er ikke min. Den er hentet i forordet til Emma Gads ”Takt og Tone” fra 1918.

Og vi kæmper stadig. Nu er vi bare i stand til at føre samtaler flere steder på en gang. Vi live-tweeter på konferencer, tjatter i arbejdstiden, sms’er mens vi holder møder og opdaterer status på Facebook ved middagsbordet. Vi er på, vi taler, skriver og poster updates konstant. Men er der nogen der lytter?

Hallo, er der nogen?
Det har denne undersøgelse et nedslående bud på. Undersøgelsen bygger på et meget stort materiale – ca 400 mio Facebookfans. Og spørger man dem, så kan du regne med, at hvis du har 1000 fans, der kan lide dit produkt,  så vil 55 af dem se dine opdateringer, og blot fem af dem vil deltage i samtalen om dit produkt…

Taler vi med os selv?
Man kan naturligvis ikke sætte lighedstegn mellem markedsføring og den daglige kommunikation blandt venner, familie og kollegaer.  Eller kan man? Når jeg ser den nyhedsstrøm, jeg modtager og er medproducent af, så tænker jeg: er der lyttere og læsere derude, eller taler vi bare med os selv? Mange samtaler skaber ikke liv, ingen svar eller debat. Måske har vi alle vundet kampen om ordet. Samtidig.

Hvad så nu?
Måske bliver stilhed den nye trend. Måske kommer få og enkle virkemidler i fokus. Og måske bliver Emma Gad igen aktuel med dette råd:

Hvis du ønsker at blive betragtet som et usædvanlig, sympatisk og taktfuldt menneske, så væn dig til at resignere og lade de andre snakke….

Hvad tror du? Hvad er dine erfaringer? Hallo, er du der?