Når jeg kommer rundt i kommunerne, så er jeg altid så imponeret over den energi og opfindsomhed, der lægges for dagen i de mange hørings- og inddragelsesprocesser, der afvikles med borgere, brugere og foreninger. Det er en tidskrævende opgave, og der findes ikke (så vidt jeg ved) et overblik over alle de gode metoder og erfaringer.
Jeg hører ofte, at medarbejderne ude i kommunerne efterspørger en håndbog eller en  casesamling med gode erfaringer, tips og tricks. Derfor vil jeg prøve at samle noget af denne viden op, så flere kan få glæde af den.Høringsproces

Jeg vil samle sammen

Jeg har i mange år drømt om at samle de gode ideer og erfaringer, der findes ude hos jer, så flere kan få glæde af jeres viden om høring og inddragelse. Jeg vil lave en vejledning – måske et lille opslagsværk – der kan give et hurtigt overblik og en masse gode ideer og værktøjer. Formålet med vejledningen er, at du måske kan gøre din høringsproces hurtigere og bedre næste gang.

Vil du dele din viden?

Jeg har allerede samlet en del materiale sammen fra forskellige kommuner. Men vil gerne have flere bud. Har du gode tips og værktøjer, du gerne vil dele med andre?
Send mig en mail: mb@bolvigkom.dk, eller skriv en kommentar her på siden.

Hvis du ikke har lyst til at sende mig noget, men gerne vil fortælle om dine erfaringer, så send mig dine kontaktinformationer, så kontakter jeg dig.

På forhånd tak 🙂

PS – Jeg lægger den færdige vejledning her på min hjemmeside, du får et tip!

Læs også Inddragelse kræver klare rammer