BalthazarTo skønne maskiner: Balthazars universalmaskine og Sprogrobotten Berta, der fx måler lixtal,  fantastiske på hver deres måde …

For mange år siden, da jeg var barn, så vi en tegneserie. Professor Balthazar handler om en gammel professor og opfinder, der løser forskellige problemer og hjælper sine venner ved hjælp af en universalmaskine.

Jeg husker tydeligt, hvordan den lille professor løste mange problemer med sin fantastiske maskine. Og når titelmelodien spiller, genser jeg det psykedeliske flowerpower-design, der kendetegnede min barndoms børnefjernsyn. Så sjovt. Der blev produceret 59 episoder fra 1967 til 1974 af denne syrede tegneserie.
Hvorfor fortæller jeg dig det? Fordi Balthazar og Berta har noget til fælles.

Berta og Balthazar

Jeg genoplevede min barndoms Balthazar, da jeg testede Sprogrobotten Berta. En fantastisk maskine, der kan gøre underværker, når du skal tjekke kvaliteten i din tekst. Og Berta er nem og gratis.

Du hælder din tekst ind i sprogmaskinen, og lidt senere har Berta kørt din tekst igennem, og du har en helt nøjagtig analyse af indholdet. Hun fortæller dig, hvor mange ord din tekst er på, hvor mange anslag, hvor mange lange ord, hvor mange sætninger, hvor mange sammensatte ord, og hvor højt dit lixtal er. Du kan også se, om du husker at veksle mellem korte og lange sætninger (det er godt for læserytmen), og hvor mange gange du bruge enkelte ord. Så smart!

Måske kan Berta ikke løse de store problemer som Baltazar. Og måske er der ikke meget flowerpower over hende. Men de mindre sprogproblemer, dem kan hun godt give en hånd med.

Læs også mit indlæg om at skrive kort og klart: Gør det kort, gør det klart!