Når jeg underviser i faglig formidling, så støder jeg ofte på en særlig slags udfordring hos økonomifolk: Når jeg siger, at jeg ikke forstår, hvad de skriver i en økonomidagsorden, så tror de, at jeg laver sjov med dem. Eller at jeg bare er en af de sædvanlige båtnakker, der ikke fatter en brik. Og det gør jeg sådan set heller ikke!

Økonomisprog

Jeg underviste et hold kursister i at skrive bedre politiske dagsordner i Odense denne uge. Jeg mødte dem første gang i april, og nu fire måneder senere skulle vi mødes igen. Jeg havde printet en masse af deres egne dagsordenspunkter. Og sammen trawlede vi teksterne igennem for at finde eksempler på god faglig formidling og indkredsede områder, hvor der stadig er potentiale for forbedring. Og jeg må igen bare sige: Det er økonomipunkterne, der er flest udfordringer med.

Økonomifagsprog er særlig svært

Jeg forsøger altid at læse politiske dagsordener med politikernes briller: Hvad tænker de, når de læser punktet? Forstår de, hvad det betyder? Kan de overskue konsekvenserne af deres beslutninger osv. Og det er helt klart de dagsordener, der handler om økonomi, der er sværest at læse og forstå. Det er også de længste, og dem der indeholder flest svære fag- og ”pop-up-ord”, som økonomifolkene selv opfinder. Ord som kun bruges på denne måde i denne kommune. Og det er skam slet ikke enestående for Odense. Det er udbredt udfordring, som jeg møder i flere kommuner.

Læs også: Kursus for økonomifolk

Du bør være økonom

Jeg ved ikke, hvad der sker for økonomisagerne. Men i går læste jeg fx en dagsorden på 8 sider, og jeg forstår faktisk stadig ikke, hvorfor sagen er på dagsordenen, og hvad politikerne helt konkret har besluttet (for de tiltrådte beslutningen uden tøven, kan jeg se i referatet). Og det er ikke fordi jeg er specielt tal-dum eller ikke kan læse indenad. Nej, jeg har bare ikke de rigtige forudsætninger for at forstå sagsfremstillingen. Man skal nemlig, efter min mening, være økonom for at forstå økonomidagsordener!

Når fagfolk skriver til sig selv

Det handler om evnen og viljen til at formidle sit fagsprog, så andre kan få glæde af det. Og her oplever jeg, at særligt økonomifolk halter bagud. Jeg møder normalt en stor glæde og velvilje blandt mine kursister (der tæller en bred vifte af fagspecialister), når de skal formidle deres fagstof. Men når jeg siger til økonomifolk, at jeg ikke fatter, hvad der står i deres dagsorden, så tror de, at jeg laver sjov med dem. Og de er ikke umiddelbart tilbøjelige til at gå med på formidlingslegen. De tøver ofte og forsøger at forklare, hvorfor man kan ikke kan oversætte og forklare netop deres fagsprog. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Måske fordi økonomifolk bare ikke er vant til at blive udfordret på deres formidling?

Faglig formidling – også for økonomifolk

Derfor var det også så befriende at læse Maise Niors indlæg i DJØF-bladet forleden: Hun skriver, at økonomifolk skal tale, så selv båtnakker forstår det. Og båtnakker, der er altså sådan nogen som mig, der fx tror, at et ”budgetbidrag” handler om, hvilke bidrag man giver til budgettet, og et ”prioriteringsrum” er et rum, hvor man vælger mellem forskellige løsninger. Til andre båtnakker kan jeg fortælle, at budgetbidrag i Odense Kommune vist nok betyder budgetforslag, og prioriteringsrum i Greve Kommune er et katalog med besparelsesforslag.

Jeg behøver vel næppe pointere, at jeg mener, at økonomistof er alt for alvorligt og afgørende til at overlade til økonomifolk alene. Og alt andet lige. Så må det da også være mere interessant at skrive om sit fag, så andre faktisk forstår det og dermed kan interessere sig for det …