Jeg tænker ikke så tit på, hvorfor vi holder fri i forbindelse med helligdagene. Men i dag er det faktisk dagen, der indleder den “stille uge” i kirkeåret.

Engang var der helt stille i påsken
Da jeg var barn, var butikkerne lukkede i påsken (altså dem alle sammen), og det var ikke muligt at komme i biografen, i Tivoli eller andre offentlige forlystelser. Tanken var, at helligdagene skulle give plads til stilhed og eftertænksomhed.

I dag er der ikke mange, der taler om den “stille uge”, selvom mange af os i den kommende uge vil holde en feriedag eller tre, så er det blot en ferie som alle andre.
Jeg ønsker ikke de lukkede butikker og sørgemusikken i radioen tilbage. Men måske kunne jeg godt savne stilheden og eftertænksomheden …

Fred og ro er en mangelvare
For vi er ikke så gode til at være stille og lave ingenting. “Fred og ro er blevet en mangelvare, (…) overalt i det moderne samfund er vi udsat for støj eller bombarderes med musik og informationer af larmende karakter”, skriver Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker. Den nye luksus handler derfor også om: “Jo fredeligere, jo mere eksklusivt”.

Så skru ned for støjen, synk ned i eftertænksomheden og nyd din stille uge.
Rigtig god påske!

chokoladepaaskeaegLæs også denne påskehilsen.