facebook-loveForleden faldt jeg over en opdatering på Facebook. Delt af venners venner. Langt ude. Alligevel nåede den min strøm og min bevidsthed.

Opdateringen er skrevet af en kvinde, der sidder i et tog. Hun skriver om den kvinde, der sidder overfor. Kvinden overfor er ansat i en (navngiven) kommune, og hun fortæller om et barn, som ikke kan begå sig på en skole i en (navngiven) by men skal flyttes til en anden på grund af sin adfærd. Ifølge min kilde på Facebook, så læser kvinden endda et klagebrev fra barnets mor højt for sin mand, der sidder ved siden af.

Kvinden på Facebook er vred og forarget og beder sine venner og venners venner om at dele opdateringen ”… i håb om, at personale, der kender sagen, kan stoppe sådan en madame”.

Og kvinden på Facebook får til fulde sit ønske opfyldt. I skrivende stund er opslaget delt 4616 gange. Hvis vi antager – blot et eksperiment – at alle i gennemsnit har 200 venner på Facebook, så har opslaget haft en rækkevidde på omkring 900.000. Der er sikkert mange gengangere imellem, men alligevel. Tankevækkende.

Det er naturligvis helt utilgiveligt (hvis det er sandt), at den talende kvinde i toget så klodset og uprofessionelt bryder sin tavshedspligt. Ingen tvivl om det.

Men den anden kvinde, der lyttede, skrev og delte det på Facebook. Er hun så en helt? Næppe. Hun kunne jo blot have henvendt sig i kommunen, hvor både hun og den talende kvinde arbejder. Men det gør hun først senere. Inden da nyder hun berømmelsen, sensationen og suset fra Facebook, hvor rygter rejser hurtigere end regionaltoget.

God rejse!