Skriv bedre tekster

Skriftlig kommunikation er et dagligt redskab til opgaveløsning, samarbejde, formidling og afstemning af opgaver i den offentlige administration. Medarbejdere i kommunerne har meget forskellig faglig baggrund og erfaring med skriftlig formidling. Det betyder, at den skriftlige kommunikation ofte er upræcis og uklar, hvad angår budskab og indhold. Det skaber misforståelser internt, kræver mange omskrivninger af tekster og tager tid fra øvrige projekter og driftsopgaver.

Mange medarbejdere og ledere i kommunerne er slet ikke trænet i at skrive gode tekster, og flere medarbejdere oplever barrierer, fx med at komme i gang, og efterspørger derfor konkrete kommunikationsværktøjer og -metoder til brug i det daglige arbejde med at skrive bedre tekster.

Skriv bedre tekster – kursus for offentlige skribenter

Kurset tager udgangspunkt i Marianne Bolvigs bog: Skriv bedre nu. Kursisterne får udleveret bogen på første undervisningsdag. Undervisningen veksler mellem oplæg, diskussion og øvelser. Deltagerne arbejder med egne eksempler på skriftlig kommunikation for at få maksimalt udbytte af kurset. Deltagerne kommer i løbet af kurset gennem følgende:

Inden du skriver

  • Hvem skriver jeg til?
  • En god plan sparer tid og omskrivning.
  • Hvilket format skriver jeg til?
  • Forskellige skrivemodeller (fisk og trekant).
  • Tips og tricks inden du går i gang.

Gør det klart og tydeligt

  • Hvad er vigtigt at få frem?
  • Det hele står i overskriften og resumé/indledning.
  • Afsnit, nøgleord og centrale pointer.
  • Del ud af din faglighed.
  • Hvordan skriver jeg klart uden at gå på kompromis med min faglighed?
  • Hvilke argumenter kan jeg bruge, og hvordan skriver jeg et godt argument?
  • Tips og tricks til bedre formidling.

Hold fast

  • Hvordan bruger jeg mine kollegaer/mig selv til at skrive bedre tekster?
  • Redskaber til korrektur, kvalitetskontrol og ny viden.

Hvem kan deltage i kurset om at skrive bedre tekster?

Kurset i at skrive bedre tekster henvender sig til alle medarbejdere i den kommunale administration, som dagligt arbejder med at skrive tekster. Kurset kræver aktiv deltagelse, og at deltagerne er villige til at arbejde med egne teksteksempler for at opnå den største læring.

Lyder kurset i at skrive bedre tekster som noget for dig eller dine medarbejdere?

Hvis I er flere i din virksomhed, der har brug for et kursus i at skrive bedre tekster, så kommer jeg gerne til jer. Jeg tilpasser altid mine kurser til den enkelte organisation. Ring på 81 71 00 17, og hør nærmere.

Share This