Lokalpolitisk formidling Vi skal som embedsmænd i langt højere grad gøre det muligt for politikerne at drøfte politik. Det kræver et brud med den klassiske dagsorden, som vi kender den. Politiske dagsordener med stort P – det kommer vi til at se mere af!

”Ej hold nu op, Marianne”, sagde en af mine kursister for nylig. Jeg underviser i, hvordan kommunale embedsmænd kan formidle komplekse og tekniske sager, så byrådspolitikerne kan træffe beslutning på et oplyst grundlag. Kursisten var helt opgivende. Han mente seriøst, at netop hans sag var så indviklet og teknisk, at det ikke var muligt at forklare for almindelige mennesker.


Lokalpolitik er for amatører

Jeg møder jævnligt opgivende kursister, der ikke mener, at deres sag kan/skal forklares på dansk. Og jeg er helt uenig. Derfor blev jeg også så glad, da bogen ”De sidste sande amatører” udkom. Den handler om politikernes rolle i det lokale demokrati. En relevant og meget læseværdig bog, der gør op med forestillingen om, at politik er en særlig strategisk ledelsesdisciplin, der fordrer højt uddannede politikere. Kommunalpolitik, siger de to forfattere til bogen, handler om at brænde igennem med sine politiske idéer og om modet til at prioritere, styret af sin dømmekraft og sine værdier.

Læg det politisk relevante frem

Og det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver politiske sager. De skal spille med på – og forstå, hvordan amatørpolitikere tænker, arbejder og prioriterer. Det kan ikke nytte noget, at de lægger lange sager frem, bygget op som akademiske afhandlinger og fyldt med fagtekniske begreber. En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere. Sagerne skal skrives i et klart og præcist sprog, så de kan skabe rum for politisk debat og beslutning.

Slaget om Søstræde

I Helsingør arbejder man lige nu med en lokalplan. Den er et godt eksempel på en lokalpolitisk sag, hvor der er behov for politiske idéer, modet til at prioritere, dømmekraft og værdier. Som baggrund for sagen skriver forvaltningen:

”Byrådet har den 6. oktober 2014 besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan, som gør det muligt også at anvende Søstræde 2 til pub/diskotek, idet denne anvendelse ses at være en naturlig fortsættelse af bygningens historie.”

Sagt på dansk, så skal politikerne træffe beslutning, om de ønsker et livligt natteliv i Søstræde, eller de ønsker, at borgerne i gaden skal have nattero.

Nattero eller natteliv

Selve sagen er på fem sider, en fagteknisk redegørelse for forhistorie, scoping, miljøscreening og andre fagligt interessante overvejelser, der for den kvikke tekstanalytiker sikkert kan stables sammen til noget, der er politisk relevant. Men den måde sagen er formidlet og bygget op på, gør det umådeligt svært for politikerne at holde sig på den politiske bane. For stort set alle argumenter i sagen er fagtekniske. Jeg savner de politiske, strategiske og visionære argumenter i denne sag. For denne sag er jo et politisk dilemma i sin reneste form:

  • Vil vi tilgodese erhvervsliv, turisme og vækst – og dermed ja til et levende natteliv?
  • Vil vi tilgodese borgerne i området, børnefamilierne og klassiske dyder – og dermed ja til nattero?

Det er den politiske kerne i denne sag. Og det er den beslutning, politikerne skal stå på mål for, når de mødes med vælgerne nede i Netto!

Jeg mener, at embedsmænd i langt højere grad skal gøre det muligt for politikerne at drøfte politik. Det kræver et brud med den klassiske dagsorden, som vi kender den. Politiske dagsordener med stort P – det kommer vi til at se mere af!

Foto: Helsingør Dagblad.dk