Specialkursus: Bedre økonomiske dagsordener og notater

At formidle om økonomi giver ofte særlige udfordringer. Det er typisk de økonomiske dagsordenspunkter, der er sværest at læse og forstå. Det er typisk også de længste punkter, og dem der indeholder flest svære fag- og ”pop-up-ord”, som økonomifolk selv opfinder til lejligheden. Det er et alvorligt problem for modtagerne – politikere såvel som borgere – for økonomistoffet er alvorligt og har ofte konsekvenser, som er vigtige at forstå, inden der skal træffes beslutninger. Men det behøver heldigvis slet ikke at være sådan: Økonomifolk kan sagtens lære at skrive om deres fag, så andre forstår det! Det handler om evnen og viljen til at formidle sit fagsprog, så andre kan få glæde af det. Det lærer du på dette kursus særligt tilrettelagt og udviklet for økonomifolk om politiske dagsordener og notater med særlig fokus på økonomi.

Hvad er på programmet på kurset i økonomiske dagsordener?

Kursusdagen består af oplæg, tips, tricks og værktøjer med særligt fokus på økonomisprog. Du får lejlighed til at arbejde med stoffet gennem øvelser og dialog/debat bygget op omkring egne eksempler på økonomiske dagsordener. Du skal medbringe eksempler på egne økonomiske sager, så du på dagen kan reflektere og implementere nye metoder i dine politiske dagsordener og økonomiske notater.

På kurset i bedre økonomiske dagsordener får du blandt andet:

  • Redskaber til at formidle dit fagsprog
  • Greb om de ord og vendinger, der forstyrrer læsningen
  • Trænet, hvordan man formidler centrale budskaber, så indholdet står knivskarpt for målgruppen
  • En præsentation af forskellige værktøjer og virkemidler, der hjælper læseren igennem teksten
  • Mulighed for at udveksle erfaringer med andre erfarne skribenter.
  • Forberedelse – inden kurset i bedre økonomiske dagsordener.

Inden kurset i bedre økonomiske dagsordener skal du sende eksempler på politiske dagsordener eller økonomiske notater, som du selv har skrevet. På baggrund af eksemplerne laver jeg en analyse, der indkredser lige præcis dine og de øvrige deltageres særlige udfordringer. Herefter skrædder syr jeg undervisningsmaterialet til lige præcis jeres kursus i økonomisprog i politiske dagsordener.

Læs mere om de særlige udfordringer ved økonomisprog her.

Lyder det som noget for dig?

Hvis I er flere i din virksomhed, der har brug for et kursus i bedre økonomisprog, så kommer jeg gerne til jer. Jeg tilpasser altid mine kurser til den enkelte organisation. Ring på 81 71 00 17, og hør nærmere.

Share This