stavefejl

Sprogfejl er pinlige. Punktum. Det er konklusionen på Jørn Lunds sprogklumme i Politiken 26. oktober. Han har læst en stillingsannonce fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der er så smækfuld af stavefejl og sproglige ukorrektheder, at jeg krummer tæer. Og undrer mig. For hvordan kan det gå til, at kommunens mest kluntede sprogbruger får lov til at sende et så vigtigt dokument ud i verden – uden at nogen griber ind?

Dårligt sprog skader afsenderens image

Jeg vil ikke gå længere ind i de sproglige fejl, men Jørn Lund har i stillingsannoncen fundet over 20 brud på sproglig korrekthed og uacceptabel sprogbrug. Det er pinligt! Som læser vil man nemlig altid forbinde kommunikationen med afsenderen, og sproglig uformåenhed er med til at svække afsenderens troværdighed.

Erkendelse er første skridt!

Den korte forklaring på, hvorfor denne elendige annonce rammer nettet er nok, at den kluntede sprogbruger ikke ved, at hun har en udfordring. Der er simpelthen ikke nogen, der har fortalt skribenten det. Eller også har hun ikke erkendt, at det faktisk er et problem. Når vi i Bolvigkom laver sproglige analyser for kommunale myndigheder, møder vi også mange sproglige fejl. Det er ikke usædvanligt, at der er 20-25 stavefejl og sproglige ukorrektheder i de breve og dagsordenstekster, vi analyserer. Når jeg præsenterer analysen for skribenterne, så bliver de oftest overraskede og pinligt berørte. Og de fleste har aldrig hørt om (erkendt) problemet før! Erkendelse er første skridt på vejen.

Ledere skal tale åbent om sproglige udfordringer!

Det første skridt til at begrænse omfanget af stavefejl og sproglige ukorrektheder er at tale om det. Ingen er jo perfekte. Måske er den kluntede sprogbruger kommunens bedste socialrådgiver. Men sproglig korrekthed bør være en del af jobbet og et kvalitetskrav i offentlige tekster. Og den kvalitet skal ledere efterspørge. Åbent og ærligt. Og understøtte særlige udfordringer hos medarbejdere med kompetenceudvikling. Men lederne skal først og fremmest tale åbent om det. Det er nemlig ikke pinligt. Det bliver først pinligt, når nogen udefra – som Jørn Lund – hiver det frem og udstiller os!

Lav et enkelt system

En enkel måde at fange de værste sproglige brølere og svipsere på er ved at lave et helt enkelt system: Send aldrig en tekst før en anden har læst den igennem for dig. Dette ældgamle råd holder stadig. Det er min erfaring, at hvis en anden (gerne med en anden faglighed end din) læser din tekst, så vil de fange mange fejl, som du selv er blevet blind for. For at teste denne påstand, satte jeg min studentermedhjælper på 20 år til at læse den omtalte tekst fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Jeg bad hende sætte røde streger ved stavefejl og sproglige ukorrektheder. Hun satte 34 røde streger!

Vi har ikke tid dur ikke

Jeg giver ikke en krone for det argument, at vi har så travlt, at vi ikke har tid til at læse hinandens tekster! Vrøvl! Det tager ca. to minutter at læse en normalside. Omsat til jobannoncen fra Lyngby-Taarbæk Kommune, så ville det have taget 4-5 minutter at læse og tjekke kvaliteten – og måske 10 minutter for skribenten at rette sine fejl. Det ekstra kvarter tror jeg gerne, at chefen for jobcentret i Lyngby-Taarbæk Kommune vil bevillige, næste gang de skal lægge en jobannonce på nettet.

Kvalitet for 200 kr.

Og har du alligevel ikke tid til at sparre med din kollega, så brug en professionel sproghåndværker som fx min kollega sproghammeren.dk. Det havde faktisk kun kostet Lyngby-Taarbæk Kommune ca. 200 kr., men sparet dem for en del pinligheder og tab af troværdighed.