Fagsprog,webFagudtryk er fantastiske og forbandede.
Fantastiske når fagfæller skal udtrykke sig præcist om fagrelaterede emner.
Forbandede når fagfolk taler fagsprog til borgere eller brugere, der ikke forstår deres fagsprog.

Fagsprog er for fagfolk

Afløbet i min køkkenvask var stoppet. De almindelige metoder som svupper, afløbsrens og varmt vand var udtømt. Der var kun én løsning: Ring til en fagmand!

Den flinke blikkenslager ankom med sin lærling. De kiggede, lyttede og lod vandet løbe. Herefter sagde blikkenslageren nogle ord til lærlingen (som jeg ikke forstod). Han gik straks ud i bilen og kom tilbage med værktøj og remedier.

Blikkenslageren lå nu med hovedet inde i køkkenskabet og rodede. Han sagde jævnligt uforståelige ord til lærlingen, der svarede kort og rakte dimser og værktøj ned til blikkenslageren. Helt uforståeligt for mig. Præcist og dækkende for dem. De talte nemlig deres eget sprog: Blikkenslager-fagsprog.

Når det præcise fagsprog møder hverdagen

Fagsprog er præcist og udtrykker helt nøjagtigt alle de faglige detaljer og nuancer, som ”normalsproget” ikke kan udtrykke. Derfor er fagsprog det mest effektive sprog, vi kan anvende, når vi taler med vores fagfæller.

Men sommetider glemmer fagfolk at skifte til normalsprog, når de ikke længere taler med deres fagfæller.

Jeg endte for nogle år siden på skadestuen efter et styrt på cyklen. Lægen sagde (helt alvorligt) til mig: ”Brud på Olecranon, vi behandler konservativt”. Den flinke sygeplejerske smilede undskyldende og oversatte: ”Din albue er brækket, vi lægger den i gips.”

Fagudtryk er en del af problemet

Dit fagområde er også fyldt med fagudtryk. Inden for hvert fagområde findes typisk 1000 særlige fagudtryk, som er kendt af alle inden for området, men oftest ukendt for andre. Udfordringen er, at mange fagfolk bliver blinde over for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk.

De glemmer, at læseren måske ikke mestrer alle deres fagspecifikke udtryk. Overvej altid, hvor meget din læser ved om emnet i forvejen.

Når der findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Emission. Er det et fagudtryk? Det sagde en kursist helt forbavset til mig forleden, da jeg hev ordet ud af en tekst. Da jeg spurgte, om kursisten kunne finde et synonym, så trak hun helt uden problemer udledning op af hatten.

Kursisten kunne altså uden videre benytte et synonym uden at skabe forvirring eller gå på kompromis med det faglige indhold.

Råd nr. 1: Udskift altid fagudtryk med synonymer, hvis det er muligt.

Når der ikke findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Der kan også opstå situationer, hvor et fagord er helt centralt og relevant for en tekst, og der ikke findes et dækkende synonym.

Så skal du forklare det centrale fagudtryk, første gang det optræder i teksten, og derefter anvende det som et af tekstens nøgleord.
Det kan du gøre på to måder.

Her forklares, hvad en peer-støttemedarbejder betyder:

Som parentes:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 peer-støttemedarbejdere (personer der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder).

Som efterfølgende ord:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 støttemedarbejdere, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder. Vi kalder dem peer-støttemedarbejdere.

Råd nr. 2: Oversæt fagudtrykket første gang, det optræder, anvend det efterfølgende som nøgleord.

Lange sætninger og knudret sprog er også fagsprog

Der er andre kendetegn ved fagsprog, fx lange og informationstunge sætninger, mange navneord og sammensatte ord. Kunsten er at blive opmærksom på, hvordan du kan formidle dit faglige stof på en god og forståelig måde for din læser uden at bruge fagsprog. Det kræver lidt øvelse, men du er jo allerede godt i gang?

Lær af de bedste

Der findes mange dygtige faglige formidlere. Din hverdag er fyldt med dem, du tænker måske bare ikke over det. Prøv fx at lytte til P1, hvor Peter Lund Madsen og andre folder sig ud i Hjernekassen. Det er fremragende faglig formidling.

Du kan også blive bedre

Klar formidling af svært fagstof er kernen i at skrive gode tekster, som borgere og brugere forstår. De færreste har lært formidling som fag. Men tør øjnene. For du kan også blive en god skribent, det kræver blot opmærksomhed, viden og værktøjer.

Følg mig på denne blog. Jeg giver dig viden og værktøjer i små overskuelige artikler.

Hvis du er sulten efter mere, så laver jeg kurser i, hvordan du kan formidle dit fag uden at gå på kompromis med din faglighed.
Læs mere om min undervisning her.

Skal du på mit kursus for specialister?

Skal du på mit kursus for specialister?

 

Jeg tilbyder for første gang et åbent kursus. Et kursus for specialister og garvede skribenter, der skriver politiske dagsordener. Jeg lover, det bliver nørdet, for vi skal arbejde med de svære og komplekse sager. Og kun med de sager kursisterne medbringer!
Kender du nogen, der kunne tænke sig et kursus for specialister – eller er du selv interesseret?

På dette kursus lærer du ikke at skrive. Det kan du nemlig godt. På kurset skal vi arbejde med, hvordan vi bedst formidler svært fagsprog og komplekse sager, så det giver mening for en politiker. Vi skal arbejde i dybden med politisk råderum, struktur og argumentation.

Jeg vil have et særligt fokus på deltagernes egne tekster, ligesom deltagernes egne erfaringer vil blive inddraget undervejs. Deltagerne vil desuden blive trænet i at benytte en særlig kvalitetsmodel. Den skærper deltagernes blik for, hvordan man kan stramme, skære og forbedre egne eller kollegaers dagsordenspunkter.

Kurset afholdes i København og vil byde på en kombination af korte introduktioner til teorier og værktøjer, eksempler, diskussioner og øvelser.

Læs mere, og tilmeld dig her.

Ovedag

Det er såre simpelt: Vil du være god til at spille violin, må du øve dig. Drømmer du om at blive forfatter, må du øve dig i at skrive. Vil du være bedre til dit job? Nemlig – så må du øve dig!

Hvorfor gør vi det så ikke? Øver os. Den første forklaring kunne være, at vi ikke har tid. Vi har så travlt med vores job, at vi ikke har tid til at indlære nye rutiner (også selvom de nye rutiner måske kan spare os for tid!) eller lære nyt om vores fag. Den anden forklaring kunne være, at vi ofte forbinder træning og øvning med fritidsaktiviteter.

Øve sig i at være en bedre leder?

Lad mig give et eksempel: En af mine bekendte (en mand i stor lederstilling, med hund, kone og små børn) gennemfører mindst en ironman om året. Da en ironmand både skal svømme, løbe og cykle, skal han ofte træne flere gange på én dag, fx svømme om morgenen og løbe om aftenen. En sport der selvsagt kræver viljestyrke, prioritering og planlægning.

Da jeg spurgte min ironman-ven, hvordan han træner og øver sig i at blive en bedre leder, var svaret ikke overraskende. Han fortalte, at det ikke er en af de discipliner, han skriver på sit træningsskema. Det har han simpelthen alt for travlt til …

Øv dig en time om ugen

Jeg havde en gang en kollega, der forstod at arbejde helt systematisk med at blive en bedre medarbejder. Engang ville hun være god til at arbejde i Prezi (PowerPoints smarte fætter), så afdelingen (en central økonomiafdeling) kunne lave nogle bedre præsentationer. Hun tilmeldte sig et tretimers kursus og i løbet af ret kort tid blev hun super skrap til Prezi. Men hvordan bliver man superbruger, blot ved at følge et kort introduktionskursus? Her er hvad hun gjorde:

  1. Sæt dig et mål. Hvad vil du helt konkret være bedre til!
  2. Find et kursus, køb en bog eller få en kollega til at lære dig det, du har brug for
  3. Sæt tid af i din kalender til at øve dig, gerne en eller flere timer i de første uger
  4. Brug det nye du har lært i dit daglige arbejde, øv dig!
  5. Accepter, at det tager længere tid i starten, og at du måske laver fejl!

Skal du snart på kursus, så kan du læse dette indlæg om, hvordan du omsætter din nye viden i dagligdagen.

 

KursusKursuskataloger og nyhedsbreve med fristende kursustilbud vælter ind af døren. Det er et tegn på, at efteråret nærmer sig, og vi skal til at lægge planer for årets kursus eller uddannelsesforløb. Desværre er det kun en begrænset del af den viden, der bliver formidlet på diverse kurser og uddannelser, der bliver brugt. Kursisterne bruger nemlig alt for lidt tid på forberedelse og opfølgning.

Måske er du så heldig, at du selv har indflydelse på, hvilke kurser du skal bruge din tid på. Måske er det noget, din leder bestemmer. Under alle omstændigheder, så er det vigtigt, at investeringen ikke bliver spild af tid og penge. Hvem har ikke deltaget i et relevant kursus og alligevel opdaget, at kursusmappen med alle de gode noter endte i bunden af en skuffe? En vigtig del af forklaringen er, at vi bruger vores energi forkert.

Mange af de kursister jeg møder bruger al deres energi og opmærksomhed på selve kurset. De færreste har forberedt sig inden kurset, og de har sjældent en plan for, hvordan de vil bruge den nye viden, når de kommer hjem. Det er en skam, for med ganske få midler kunne de få et langt større udbytte af kurset.

Her får du tre trin, der kan effektivisere udbyttet af dit næste kursus.

1.    Refleksion før du skal på kursus

Tal med din leder
Hvis det er din leder, der har bestemt, hvilket kursus du skal deltage i, så er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor hun har sendt dig på kursus. Det kan være, at din leder har planer for dig eller din afdeling, der kræver, at du tilegner dig nye kompetencer. Spørg derfor, hvad hun helt konkret forventer, du tager med hjem fra kurset.

Spørgsmål til din leder:
•    Hvorfor skal jeg på dette kursus?
•    Hvad forventer du, at jeg kan/er bedre til, når jeg kommer hjem?
•    Hvordan tænker du, at jeg bedst kan bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

Du skal overveje
Hvis du selv har valgt kurset, så er det en god idé at overveje, hvorfor du har valgt dette kursus, og hvilke forventninger du har til dig selv. Find en time i din kalender, hvor du forsøger at svare på disse spørgsmål. Husk at skrive dine refleksioner ned.

Spørgsmål til dig selv:
•    Hvorfor valgte jeg dette kursus?
•    Hvad vil jeg gerne være bedre til, og hvad skal jeg som minimum have ud af kurset?
•    Hvordan kan jeg bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

2.    Aktiv, mens du er på kursus

Det letteste ved et læringsforløb er selve kurset. For her er det underviseren, der skal sørge for, at alle på holdet får det maksimale ud af forløbet. Men du skal deltage aktivt i undervisningen, hvis du vil have et solidt udbytte. Det bedste er at skrive noter og drøfte det nye stof med de andre. Det vil gøre det nemmere for dig at huske, det du har lært og anvende det i praksis, når du kommer hjem.

•    Skriv noter i hånden, så husker du bedre det nye stof.
•    Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.
•    Brug pauser og gruppearbejde til at drøfte og forklare det nye stof for hinanden.

3.    Tid til at arbejde med det nye efter kurset

Dér hvor det kniber for mange, når det drejer sig om at få det optimale ud af kurset, er, når det nye stof skal bruges i hverdagen. Selvom vi kommer glade og inspirerede hjem, så rammes vi af hverdagens opgavebunker. Og så vælger vi de rutiner og metoder, vi kender. For det tager nemlig tid at ændre sine vaner. Men det er vigtigt, at du kommer i gang med at anvende den nye viden hurtig. Afsæt tid i kalenderen til at arbejde med det nye stof, og accepter, at det måske tager lidt længere tid i starten.

•    Læs dine noter og kursusmaterialet igennem.
•    Øv dig i at anvende din nye viden.
•    Forklar en kollega, hvad du har lært, og hvordan du tænker at anvende det i hverdagen.
•    Aftal med din leder, at du laver et lille oplæg på det næste afdelingsmøde.

Jeg håber, at du vil reservere tid i din kalender til at forberede dig inden dit næste kursus. Og hvis du vil have det maksimale udbytte, så lægger du også en plan for, hvordan du vil bruge din nye viden, når du kommer hjem.

God arbejdslyst – måske ses vi på et af mine kurser? Læs mere om mine kurser her.

Struktur, form, dispositionHånden op. Hvor mange af jer laver en disposition, før I skriver en tekst? Det spurgte jeg forleden mine kursister om. Fire ud af seksten rakte hånden op. De tolv andre behøvede ikke at lave en disposition, forklarede de mig. De stoler på deres store erfaring som garvede skribenter. De går bare i gang med at skrive. Mit svar til dem var: Så spilder du både din egen – og måske også din læsers tid.

Overlad ikke strukturen til tilfældigheder

Hvis du overlader strukturen i din tekst til tilfældigheder, så er du muligvis også en af dem, der skriver meget om. Flytter rundt. Smider væk. Skriver til. Da jeg gik på universitetet, kaldte vi denne skriveform ”creative writing”, og det var vældig godt, hvis man skulle skrive skønlitteratur og essayistiske tekster. Skal man derimod formidle sit fagsprog, fx i notater og beslutningsoplæg, så er den slags kreativitet det rene tidsspilde.

Formålet er afgørende

Hvorfor skriver du denne tekst? Hvad vil du gerne have, at din modtager skal vide, gøre eller forstå, når han har læst din tekst? Når du kender svaret på disse spørgsmål, så er du allerede godt i gang med din foreløbige disposition. Du skal nemlig nøje udvælge de informationer, der underbygger dit fokus og opfylder tekstens formål, inden du skriver. Hvis du fx skal skrive et beslutningsoplæg til skoleudvalget, og dit fokus er, at kommunen foreslår at nedlægge en skole, så er formålet med teksten, at udvalget skal træffe en beslutning (sige nej eller ja til forslaget).

Det kan være en god idé at tegne den foreløbige disposition:

Form, struktur

Udvælg og fokuser

Mange fagspecialister, der skriver notater og beslutningsoplæg, vil ofte opleve, at de har mere stof, end der er plads til i teksten. Derfor skal de nøje udvælge præcis de informationer, der underbygger fokus og opfylder tekstens formål – alt andet skal ud. Hvis vi anvender skolelukningseksemplet igen, så er det vigtigt at vægte de informationer, der giver skoleudvalget et klart overblik over fordele, ulemper, konsekvenser og alternative muligheder ved en skolelukning. Hvis skribenten ikke har formuleret et klart formål og fokus, så vil det være svært for ham at udvælge de rigtige informationer. Det kan resultere i tekster, hvor læseren bliver oversvømmet med informationer, der ikke er relevante. Det er spild af læserens tid, da han så skal bruge sin energi på at finde form og fokus i teksten.

Hjælpeoverskrifter holder skribent og læser på sporet

Når du har udvalgt dit stof, så er du klar til at skrive de enkelte afsnit. Sørg for at forsyne de enkelte afsnit med hjælpeoverskrifter, der beskriver indholdet i afsnittet. Hold dine afsnit små og afgrænsede. Hver gang du starter på noget nyt, så laver du et nyt afsnit med en indholdsbeskrivende hjælpeoverskrift. Det sikrer, at både du og læseren kan holde styr på informationerne og hele tiden overskue teksten. Endelig betyder det også, at når læseren skal genkalde sig den læste tekst (fx på det politiske møde), så hjælper overskrifterne ham med at huske hovedpointerne i din tekst.