Det stod der! Sort på hvidt i et evalueringsskema. Underviseren er mig. JEG bander for meget!

 

Jeg underviste for nylig en gruppe fagspecialister i at skrive bedre politiske dagsordener. Mit favoritområde, der godt kan bringe mit blod i kog. Fordi det ligger mit hjerte så nær, og fordi det betyder noget for mig, om skribenterne kan formulere deres specialviden i et klart sprog.

Undervisningen gik godt, mange gode drøftelser og bagefter 15 fine evalueringsskemaer. Blot ét skema stak helt af: Det indeholdt kun én kommentar: Underviseren bander for meget.

Pinligt!

Min første reaktion var: Ups, hvor pinligt. Dernæst: Glem det! Det er blot en enkelt kommentar. Men kommentaren blev ved med at poppe op. For kursisten har ret! Jeg bander for meget!

Min næste reaktion var: Hold op med det. Nu. For bandeord virker stødende og platte. Men først må jeg have styr på: Hvad er bandeord, og hvorfor bander jeg? Og dernæst må jeg gøre noget ved det.

Hvad er et bandeord?

Bandeord er ord, der udtrykker følelser, og de betragtes som ”grimt” og stødende sprog. Derudover har bandeord en del træk til fælles med ”frække” eller ”vulgære” ord, nemlig ord der refererer til seksuallivet og til afføring. Disse ord bruger vi i stedet for sprogets ”normale” ord, og deres funktion er at skabe opmærksomhed. Ikke bare opmærksomhed på det der siges, men også på måden det siges på.

Læs mere om bandeord her.

Hvorfor bander jeg?

Når vi bander, gør vi det altså for at tillægge vores ord større vægt og dermed mere styrke. Marianne Rathje, Dansk Sprognævn, forklarer:

”Bandeord bruger vi, når vi forstærker et udsagn eller giver udtryk for nogle følelser eller holdninger. Bandeord kan fungere som en slags ventil eller et signal til omverdenen om, at man mener noget på en bestemt måde.”

Hvad gør jeg ved det?

Jeg har allerede gjort noget. Den kursist, der skrev kommentaren, har sat lys på min udfordring: Jeg kan virke stødende, og det ønsker jeg på ingen måde. Derfor forsøger jeg helt at undgå bandeord. Jeg er specielt meget opmærksom på mit ordvalg, når jeg bliver begejstret eller provokeret. Så ved jeg nemlig, at bandeordene sidder løst.

På den anden side, så er jeg jo også mig. Og jeg bliver sommetider revet med af en god diskussion eller en stærk oplevelse. Og så kommer jeg sgu nok til at bande lidt alligevel …

Bliv klogere på brugen af bandeord her

KursusKursuskataloger og nyhedsbreve med fristende kursustilbud vælter ind af døren. Det er et tegn på, at efteråret nærmer sig, og vi skal til at lægge planer for årets kursus eller uddannelsesforløb. Desværre er det kun en begrænset del af den viden, der bliver formidlet på diverse kurser og uddannelser, der bliver brugt. Kursisterne bruger nemlig alt for lidt tid på forberedelse og opfølgning.

Måske er du så heldig, at du selv har indflydelse på, hvilke kurser du skal bruge din tid på. Måske er det noget, din leder bestemmer. Under alle omstændigheder, så er det vigtigt, at investeringen ikke bliver spild af tid og penge. Hvem har ikke deltaget i et relevant kursus og alligevel opdaget, at kursusmappen med alle de gode noter endte i bunden af en skuffe? En vigtig del af forklaringen er, at vi bruger vores energi forkert.

Mange af de kursister jeg møder bruger al deres energi og opmærksomhed på selve kurset. De færreste har forberedt sig inden kurset, og de har sjældent en plan for, hvordan de vil bruge den nye viden, når de kommer hjem. Det er en skam, for med ganske få midler kunne de få et langt større udbytte af kurset.

Her får du tre trin, der kan effektivisere udbyttet af dit næste kursus.

1.    Refleksion før du skal på kursus

Tal med din leder
Hvis det er din leder, der har bestemt, hvilket kursus du skal deltage i, så er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor hun har sendt dig på kursus. Det kan være, at din leder har planer for dig eller din afdeling, der kræver, at du tilegner dig nye kompetencer. Spørg derfor, hvad hun helt konkret forventer, du tager med hjem fra kurset.

Spørgsmål til din leder:
•    Hvorfor skal jeg på dette kursus?
•    Hvad forventer du, at jeg kan/er bedre til, når jeg kommer hjem?
•    Hvordan tænker du, at jeg bedst kan bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

Du skal overveje
Hvis du selv har valgt kurset, så er det en god idé at overveje, hvorfor du har valgt dette kursus, og hvilke forventninger du har til dig selv. Find en time i din kalender, hvor du forsøger at svare på disse spørgsmål. Husk at skrive dine refleksioner ned.

Spørgsmål til dig selv:
•    Hvorfor valgte jeg dette kursus?
•    Hvad vil jeg gerne være bedre til, og hvad skal jeg som minimum have ud af kurset?
•    Hvordan kan jeg bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

2.    Aktiv, mens du er på kursus

Det letteste ved et læringsforløb er selve kurset. For her er det underviseren, der skal sørge for, at alle på holdet får det maksimale ud af forløbet. Men du skal deltage aktivt i undervisningen, hvis du vil have et solidt udbytte. Det bedste er at skrive noter og drøfte det nye stof med de andre. Det vil gøre det nemmere for dig at huske, det du har lært og anvende det i praksis, når du kommer hjem.

•    Skriv noter i hånden, så husker du bedre det nye stof.
•    Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.
•    Brug pauser og gruppearbejde til at drøfte og forklare det nye stof for hinanden.

3.    Tid til at arbejde med det nye efter kurset

Dér hvor det kniber for mange, når det drejer sig om at få det optimale ud af kurset, er, når det nye stof skal bruges i hverdagen. Selvom vi kommer glade og inspirerede hjem, så rammes vi af hverdagens opgavebunker. Og så vælger vi de rutiner og metoder, vi kender. For det tager nemlig tid at ændre sine vaner. Men det er vigtigt, at du kommer i gang med at anvende den nye viden hurtig. Afsæt tid i kalenderen til at arbejde med det nye stof, og accepter, at det måske tager lidt længere tid i starten.

•    Læs dine noter og kursusmaterialet igennem.
•    Øv dig i at anvende din nye viden.
•    Forklar en kollega, hvad du har lært, og hvordan du tænker at anvende det i hverdagen.
•    Aftal med din leder, at du laver et lille oplæg på det næste afdelingsmøde.

Jeg håber, at du vil reservere tid i din kalender til at forberede dig inden dit næste kursus. Og hvis du vil have det maksimale udbytte, så lægger du også en plan for, hvordan du vil bruge din nye viden, når du kommer hjem.

God arbejdslyst – måske ses vi på et af mine kurser? Læs mere om mine kurser her.

Drop den bærbare, når du er på kursus!Mange foretrækker at skrive noter på deres bærbare PC, når de er på kursus. Flere forskningsresultater viser, at det er en dårlig idé. Vil du have stor effekt, så skal du slukke for strømmen og skrive noter i hånden.

Når jeg underviser, så udleverer jeg altid notesbøger, så kursisterne kan skrive noter i hånden. Jeg opfordrer også kursisterne til at ”slukke for strømmen”. Det kan virke ret umoderne i en verden, hvor stort set alle mennesker er online hele tiden. Men jeg gør det ikke for min egen skyld. Forskning viser nemlig, at de kursister, der skriver noter i hånden, de husker og forstår bedre. Og de kan i højere grad omsætte og anvende den viden, de får på et kursus. Hvis man samtidig er ”offline”, så er der gode muligheder for at fokusere og optage den viden, man bliver præsenteret for.

Mere er ikke altid bedre

De fleste kan skrive hurtigere på en PC, end de kan i hånden. De hurtigste kan måske nå at skrive næsten ordret det, som underviseren siger. Det virker umiddelbart som en god metode. Så kan man senere genskabe sig et undervisningsforløb ved blot at læse de fuldstændige noter. Men tre forskellige eksperimenter viser, at de kursister, der skriver deres noter i hånden, lærer mere. Så flere noter betyder altså ikke bedre læring.

Hvorfor virker håndskrevne noter bedre?

Det tager længere tid at skrive i hånden, og derfor kan man ikke nå at skrive det hele ned. Den udfordring sætter håndskrivernes hjerner på hårdt arbejde. Håndskriverne skal nemlig lytte, fordøje, analysere og opsummere det, de hører, og nedfælde det i komprimeret form. Disse anstrengelser betyder, at dem der skriver i hånden, allerede i notearbejdet har skabt en langt dybere forståelse af det nye stof. Og derfor kan de i højere grad omsætte og anvende den viden de får på et kursus.

Sluk for strømmen

De fleste eksperter er enige om, at det vigtigste i forhold til at kunne fokusere – og dermed lære noget nyt – er at fjerne distraktioner. Derfor anbefaler jeg mine kursister, at de slukker for telefon og PC. Det virker grænseoverskridende for mange af mine kursister, der er vant til at tjekke e-mailen hvert 10. minut. Men en undersøgelse viser, at hvis studerende har adgang til nettet i undervisningstiden, så bliver 40% af den samlede undervisningstid brugt til andre formål (mails, sociale medier osv). Så uanset om vi vil det eller ej, så er vi gode til at lade os forstyrre, og det ødelægger vores evne til at fordybe os og tage ny viden ind.

Vil du have bedre udbytte af dine kurser og undervisningstimer, så anbefaler jeg, at du fjerner distraktionerne og skruer op for hjernearbejdet og de håndskrevne noter.

Her kan du læse mere om Pam Mueller og Daniel Oppenheimers studier.