11. november bragte Politiken en stor artikel under denne overskrift:

I artiklen henvises til en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt lokalpolitikere over hele landet. Her giver de folkevalgte udtryk for, at der er noget helt galt med sproget i de politiske dagsordener. De anfægter ”teoristernes” (ikke terroristerne) indviklede sprogbrug og påpeger, at det uforståelige sprog dækker over vigtige beslutninger. Og at de overdænges med uoverskuelige mængder af teknisk materiale.

Du kan gøre noget!

Det er en super god artikel, der kaster lys på et kæmpe problem: Demokratiet kvæles i teknokratsprog, djøf-lingo og bullshit. Problemet er ikke nyt. Det samme resultat kom Danske Kommuner frem til for fire år siden. Og intet er sket! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan leve med de svar, de får, når de klager over deres arbejdsvilkår. For kommunernes embedsmænd kan gøre noget. Men det kræver en holdningsændring. Og det kræver, at du – ja, dig – begynder at skrive, så helt almindelige mennesker kan forstå det.

Skriver du bullshit?

Vi kunne jo lige tage én af dine tekster: Er det svært at finde håndgribeligt indhold i dine tekster? Er de tømt for puls, mennesker og handlinger? Og fyldt med tekniske og juridiske begreber? Så er du måske én af dem, de lokale politikere er meget trætte af.

Jeg kan lige give dig et eksempel, som jeg fandt forleden i en politisk dagsorden. Det er bullshit i verdensklasse:

Ydelsesservices arbejdsgange vil fremadrettet understøtte, at der, ved opstart af nye forløb, undersøges, om der er gamle sanktioneringer, som endnu ikke har kunnet effektueres.

Kan du se, hvad jeg mener? I dette citat har skribenten fjernet alle personer i teksten. Nu bliver det så arbejdsgangene, der skal understøtte … – ja, hvad er det egentlig, der skal ske, og hvem skal gøre noget? Det er svært at gennemskue, og det er måske også meningen?

Du kan starte her

For længe siden, helt tilbage i 1968, lavede Justitsministeriet i samarbejde med Dansk Sprognævn en vejledning i godt sprog. Her står blandt andet:

Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis, og sætningerne korte og klare.
Læs den her.

Du kan også læse mere her, hvor jeg giver tips til at oversætte fagsprog.

Endelig kan du lade mig lære dig, hvordan du fjerner teknokratsproget i dine tekster. Kursus i politiske dagsordener.

Men det vigtigste er nok, at du beslutter dig for at skrive i et sprog, som vi andre kan forstå. Det er faktisk dig, der bestemmer, om vi om fire år skal høre den samme sang fra politikerne om uforståelige dagsordener …

 [box] FAKTA
Teknokratsprog, djøf-dansk og bullshit er samme surdej.

En teknokrat er en økonomisk eller teknisk ekspert, der vægter tekniske forhold højere end politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Og han skriver teknokratsprog. En nyere betegnelse for det samme fænomen er djøf-dansk, der anklages for at være abstrakt og indholdsløst. Eller så langt fra virkeligheden, at det bliver utroværdigt. Det peger direkte over i sidste variant; bullshit, der er sprogbrug, som giver indtryk af en hel masse, men som fuldstændig mangler substans.[/box]

Dæmpet musik. Bløde måtter og blødt tøj. Vi er til yoga. Underviseren taler til os med lav stemme og lukkede øjne. Vi er et blandet hold, nogle er yoga-hajer, og andre (som mig) er helt nye.

Det går allerede galt for mig efter få minutter. Jeg forstår nemlig ikke, hvad underviseren siger. Hun siger ”solhilsen”, og flere af deltagerne stiller sig med hænderne samlet foran brystet. Det gør jeg og de andre nye også.

Og herfra går det stærkt. Vi forsøger at kopiere stillingerne (rytterstilling, hundestræk?) men er hele tiden lidt bagud. Eller står på den forkerte fod. Eller står med ryggen til underviseren, når de andre står med fronten mod hende!

Mens alt dette foregår, har underviseren lukkede øjne og er tilsyneladende helt opslugt af sin egen krop. Hun bekymrer sig ikke om deltagerne og opfatter derfor ikke, at en del af holdet er sat helt af.

Behøver jeg at sige, at vi nye deltagere følte os tumpede og helt udenfor?

Skriver du, så læseren føler sig tumpet og udenfor?

Når jeg læser kommunale tekster skrevet af dygtige fagspecialister, så føler jeg mig sommetider sat tilbage til min første yogatime: tumpet og helt udenfor.

Det sker, når skribenten glemmer at tage hensyn til, at målgruppen ikke nødvendigvis har samme forudsætninger for at forstå det emne, de skriver om. De henvender sig til de øvede på holdet, til den læser, der kender fagområdet og er inde i stoffet. De taler indforstået, bruger svære fagord og forventer, at alle i målgruppen er på samme niveau som dem selv.

Det virker stærkt ekskluderende! Både når vi læser tekster og går til yoga!

Sæt dig i modtagerens sted

Alle kan skrive gode tekster. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagområde. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

Start med at finde det rigtige niveau. Hvor på skalaen er din læser?

På yogaholdet henvendte underviseren sig udelukkende til deltagerne på niveau 3. De nye på holdet var på niveau 0.

 

Mor-testen

Du kan også teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse din tekst. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad teksten handler om?

Hvis ikke, så skal du skrive den om. Brug danske ord og korte sætninger. Forklar og omformuler. Og test igen.

Læs mere om faglig formidling.

God arbejdslyst.

Fagsprog,webFagudtryk er fantastiske og forbandede.
Fantastiske når fagfæller skal udtrykke sig præcist om fagrelaterede emner.
Forbandede når fagfolk taler fagsprog til borgere eller brugere, der ikke forstår deres fagsprog.

Fagsprog er for fagfolk

Afløbet i min køkkenvask var stoppet. De almindelige metoder som svupper, afløbsrens og varmt vand var udtømt. Der var kun én løsning: Ring til en fagmand!

Den flinke blikkenslager ankom med sin lærling. De kiggede, lyttede og lod vandet løbe. Herefter sagde blikkenslageren nogle ord til lærlingen (som jeg ikke forstod). Han gik straks ud i bilen og kom tilbage med værktøj og remedier.

Blikkenslageren lå nu med hovedet inde i køkkenskabet og rodede. Han sagde jævnligt uforståelige ord til lærlingen, der svarede kort og rakte dimser og værktøj ned til blikkenslageren. Helt uforståeligt for mig. Præcist og dækkende for dem. De talte nemlig deres eget sprog: Blikkenslager-fagsprog.

Når det præcise fagsprog møder hverdagen

Fagsprog er præcist og udtrykker helt nøjagtigt alle de faglige detaljer og nuancer, som ”normalsproget” ikke kan udtrykke. Derfor er fagsprog det mest effektive sprog, vi kan anvende, når vi taler med vores fagfæller.

Men sommetider glemmer fagfolk at skifte til normalsprog, når de ikke længere taler med deres fagfæller.

Jeg endte for nogle år siden på skadestuen efter et styrt på cyklen. Lægen sagde (helt alvorligt) til mig: ”Brud på Olecranon, vi behandler konservativt”. Den flinke sygeplejerske smilede undskyldende og oversatte: ”Din albue er brækket, vi lægger den i gips.”

Fagudtryk er en del af problemet

Dit fagområde er også fyldt med fagudtryk. Inden for hvert fagområde findes typisk 1000 særlige fagudtryk, som er kendt af alle inden for området, men oftest ukendt for andre. Udfordringen er, at mange fagfolk bliver blinde over for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk.

De glemmer, at læseren måske ikke mestrer alle deres fagspecifikke udtryk. Overvej altid, hvor meget din læser ved om emnet i forvejen.

Når der findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Emission. Er det et fagudtryk? Det sagde en kursist helt forbavset til mig forleden, da jeg hev ordet ud af en tekst. Da jeg spurgte, om kursisten kunne finde et synonym, så trak hun helt uden problemer udledning op af hatten.

Kursisten kunne altså uden videre benytte et synonym uden at skabe forvirring eller gå på kompromis med det faglige indhold.

Råd nr. 1: Udskift altid fagudtryk med synonymer, hvis det er muligt.

Når der ikke findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Der kan også opstå situationer, hvor et fagord er helt centralt og relevant for en tekst, og der ikke findes et dækkende synonym.

Så skal du forklare det centrale fagudtryk, første gang det optræder i teksten, og derefter anvende det som et af tekstens nøgleord.
Det kan du gøre på to måder.

Her forklares, hvad en peer-støttemedarbejder betyder:

Som parentes:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 peer-støttemedarbejdere (personer der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder).

Som efterfølgende ord:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 støttemedarbejdere, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder. Vi kalder dem peer-støttemedarbejdere.

Råd nr. 2: Oversæt fagudtrykket første gang, det optræder, anvend det efterfølgende som nøgleord.

Lange sætninger og knudret sprog er også fagsprog

Der er andre kendetegn ved fagsprog, fx lange og informationstunge sætninger, mange navneord og sammensatte ord. Kunsten er at blive opmærksom på, hvordan du kan formidle dit faglige stof på en god og forståelig måde for din læser uden at bruge fagsprog. Det kræver lidt øvelse, men du er jo allerede godt i gang?

Lær af de bedste

Der findes mange dygtige faglige formidlere. Din hverdag er fyldt med dem, du tænker måske bare ikke over det. Prøv fx at lytte til P1, hvor Peter Lund Madsen og andre folder sig ud i Hjernekassen. Det er fremragende faglig formidling.

Du kan også blive bedre

Klar formidling af svært fagstof er kernen i at skrive gode tekster, som borgere og brugere forstår. De færreste har lært formidling som fag. Men tør øjnene. For du kan også blive en god skribent, det kræver blot opmærksomhed, viden og værktøjer.

Følg mig på denne blog. Jeg giver dig viden og værktøjer i små overskuelige artikler.

Hvis du er sulten efter mere, så laver jeg kurser i, hvordan du kan formidle dit fag uden at gå på kompromis med din faglighed.
Læs mere om min undervisning her.

Rytme_trommespiller
Alle tekster har et beat. Du bemærker det måske ikke, men rytmen i en tekst er afgørende for læseoplevelsen. Du kan ret nemt skabe tekster med et godt beat. Læs her hvordan.

En kort, en lang, en kort

For at skabe en behagelig og naturlig læserytme kan du veksle mellem korte og lidt længere sætninger. Det giver en god effekt. Hvis vi fx er meget optagede af at sænke vores lixtal, kan vi have en tendens til at skrive mange korte sætninger. Det giver et lavt lixtal. Men det giver også en hakkende læseoplevelse:

Her er en tekst. Den er fuld af korte sætninger. Det giver et lavt lixtal. Men det er ikke rart at læse. Teksten bumper afsted. Kan du mærke det? Derfor skal du veksle mellem korte og lidt længere sætninger.

Når sætningerne bliver for lange

Gør ikke de lange sætninger for lange. En god tommelfingerregel er, at du skal forsøge at skrive sætninger, der ikke er længere end 25 ord. Sætninger med flere end 25 ord er svære at holde styr på – både for læser og skribent:

En selvejende institution adskiller sig fra en kommunal institution på en række punkter, herunder bl.a. ved at den selvejende institution er en frivillig organisation, der som selvstændig juridisk enhed har egen bestyrelse og kan baseres på specifikke værdier, f.eks. religiøse, pædagogiske m.v. i overensstemmelse med driftsoverenskomsten.
(En sætning, 46 ord)

Del de meget lange sætninger i flere sætninger med et punktum. Prøv også at holde din gennemsnitlige sætningslængde på 15-18 ord, hvor du veksler mellem korte og lange sætninger.

Du behøver ikke tælle manuelt. Sprogrobotten Berta gør det hurtigt og gratis.

PS – Denne tekst har et lixtal på 32, og jeg har i gennemsnit 13 ord pr. sætning.

 

 

 

KursusKursuskataloger og nyhedsbreve med fristende kursustilbud vælter ind af døren. Det er et tegn på, at efteråret nærmer sig, og vi skal til at lægge planer for årets kursus eller uddannelsesforløb. Desværre er det kun en begrænset del af den viden, der bliver formidlet på diverse kurser og uddannelser, der bliver brugt. Kursisterne bruger nemlig alt for lidt tid på forberedelse og opfølgning.

Måske er du så heldig, at du selv har indflydelse på, hvilke kurser du skal bruge din tid på. Måske er det noget, din leder bestemmer. Under alle omstændigheder, så er det vigtigt, at investeringen ikke bliver spild af tid og penge. Hvem har ikke deltaget i et relevant kursus og alligevel opdaget, at kursusmappen med alle de gode noter endte i bunden af en skuffe? En vigtig del af forklaringen er, at vi bruger vores energi forkert.

Mange af de kursister jeg møder bruger al deres energi og opmærksomhed på selve kurset. De færreste har forberedt sig inden kurset, og de har sjældent en plan for, hvordan de vil bruge den nye viden, når de kommer hjem. Det er en skam, for med ganske få midler kunne de få et langt større udbytte af kurset.

Her får du tre trin, der kan effektivisere udbyttet af dit næste kursus.

1.    Refleksion før du skal på kursus

Tal med din leder
Hvis det er din leder, der har bestemt, hvilket kursus du skal deltage i, så er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor hun har sendt dig på kursus. Det kan være, at din leder har planer for dig eller din afdeling, der kræver, at du tilegner dig nye kompetencer. Spørg derfor, hvad hun helt konkret forventer, du tager med hjem fra kurset.

Spørgsmål til din leder:
•    Hvorfor skal jeg på dette kursus?
•    Hvad forventer du, at jeg kan/er bedre til, når jeg kommer hjem?
•    Hvordan tænker du, at jeg bedst kan bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

Du skal overveje
Hvis du selv har valgt kurset, så er det en god idé at overveje, hvorfor du har valgt dette kursus, og hvilke forventninger du har til dig selv. Find en time i din kalender, hvor du forsøger at svare på disse spørgsmål. Husk at skrive dine refleksioner ned.

Spørgsmål til dig selv:
•    Hvorfor valgte jeg dette kursus?
•    Hvad vil jeg gerne være bedre til, og hvad skal jeg som minimum have ud af kurset?
•    Hvordan kan jeg bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

2.    Aktiv, mens du er på kursus

Det letteste ved et læringsforløb er selve kurset. For her er det underviseren, der skal sørge for, at alle på holdet får det maksimale ud af forløbet. Men du skal deltage aktivt i undervisningen, hvis du vil have et solidt udbytte. Det bedste er at skrive noter og drøfte det nye stof med de andre. Det vil gøre det nemmere for dig at huske, det du har lært og anvende det i praksis, når du kommer hjem.

•    Skriv noter i hånden, så husker du bedre det nye stof.
•    Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.
•    Brug pauser og gruppearbejde til at drøfte og forklare det nye stof for hinanden.

3.    Tid til at arbejde med det nye efter kurset

Dér hvor det kniber for mange, når det drejer sig om at få det optimale ud af kurset, er, når det nye stof skal bruges i hverdagen. Selvom vi kommer glade og inspirerede hjem, så rammes vi af hverdagens opgavebunker. Og så vælger vi de rutiner og metoder, vi kender. For det tager nemlig tid at ændre sine vaner. Men det er vigtigt, at du kommer i gang med at anvende den nye viden hurtig. Afsæt tid i kalenderen til at arbejde med det nye stof, og accepter, at det måske tager lidt længere tid i starten.

•    Læs dine noter og kursusmaterialet igennem.
•    Øv dig i at anvende din nye viden.
•    Forklar en kollega, hvad du har lært, og hvordan du tænker at anvende det i hverdagen.
•    Aftal med din leder, at du laver et lille oplæg på det næste afdelingsmøde.

Jeg håber, at du vil reservere tid i din kalender til at forberede dig inden dit næste kursus. Og hvis du vil have det maksimale udbytte, så lægger du også en plan for, hvordan du vil bruge din nye viden, når du kommer hjem.

God arbejdslyst – måske ses vi på et af mine kurser? Læs mere om mine kurser her.

Hold_dig_på_sporetDu kender det godt. Tekster med lange tilløb og mange omveje. Måske skriver du også sådan? Det skal du holde op med. Din læser bliver træt, forvirret og irriteret. Så kom til sagen, og hold dig på sporet. Her får du tre direkte veje, der vil skabe klarhed i dine tekster.

Den store omvej

Det er i starten af dine sætninger, du skal være på udkig efter afstikkere og omsvøb. Det kan se sådan ud:

I forbindelse med processen omkring det nye byggeri, har administrationen udarbejdet en tidsplan, der skal sikre, at alle deadlines overholdes i byggeperioden.

Den lange opvarmning fjerner fokus fra det, der er vigtigt i sætningen. Du kan uden videre slette den. Start sætningen med den vigtigste information og sæt en tydelig aktør (administrationen) og handling (udarbejdet) først. Nu ser sætningen sådan ud:

Administrationen har udarbejdet en tidsplan, der skal sikre, at alle deadlines overholdes i byggeperioden.

Når der bare er for meget

Du kan også oversvømme din sætning med mange informationer og indskud. Det vil helt sikkert sløre budskabet og trætte din læser. Det kræver nemlig en del analysearbejde, hvis læseren vil forstå budskabet. Det kan se sådan ud:

Baggrunden for Landevejens forlængelse og motorvejstilslutningen var ønsket om at gennemføre en udbygning af vejene, da den kraftige udbygning af området med et nyt hospital, udvidelse af skolen, etablering af industrikvarteret og øvrige projekter vil belaste vejen vejene i området meget kraftigt.

Sæt det vigtigste først, og indsæt en tydelig aktør (kommunen) og en handling (udbygning). Placer også oplysningerne i en logisk rækkefølge (kraftig udbygning + belastning af vejene = vejene skal udbygges). Det gør det lettere for læseren at holde styr på informationerne. Nu ser det sådan ud:

Kommunen er i gang med en kraftig udbygning. I området skal der bygges nyt hospital, skolen skal udvides, der skal etableres et nyt industrikvarter og bygges øvrige projekter. Det vil belaste vejene i området meget kraftigt. Derfor skal vejene også udbygges.  

Mange korte sætninger

En tredje måde at holde en klar linje i teksten på, er ved at skrive korte sætninger. En tekst med mange korte sætninger vil være let at læse, let at huske og let at forstå. Du skal naturligvis variere din tekst, så du både skriver korte og lange sætninger. Men brug mange, korte hovedsætninger. Dette er en hovedsætning. Hvis du tænker, at det ikke er særlig elegant at bruge mange hovedsætninger i teksten, så læs dette lille udsnit af Ernest Hemingways ”Solen går sin gang”:

Vejen førte os fra de skyggefulde skove ud i den brændende sol. Foran os lå en floddal. På den anden side af floden var der en stejl bakke. På bakken var der en boghvedemark. Vi så et hvidt hus under nogle træer på bjergsiden. Det var meget varmt, og vi standsede under nogle træer ved siden af en dæmning, der gik tværs over floden.

Læs også: Gør det kort, gør det klart!

Sagsbehandlerlogik

Pas på informationsmylder og sagsbehandlerlogik når du skriver tekster.

Dine læsere har store forventninger til dine tekster. De forventer blandt andet, at din tekst har en klar og logisk struktur. Vel og mærke logisk for dem. De fleste læsere er vant til at læse avisartikler og nyheder på nettet. De er bygget op efter princippet: Det vigtigste først. Hvis vi som læsere bliver præsenteret for en anden struktur, så bliver vi forvirrede, taber overblikket eller læselysten, og vi må springe rundt i teksten for at danne os mening.
Vil du være sikker på, at dine læsere kommer godt igennem dine tekster og faktisk også forstår dem, så skal du bygge din tekst omkring en klar og logisk struktur.

Sagsbehandlerlogik – ulogisk for læseren

Mange skribenter, der skriver politiske dagsordener eller notater, vælger det, jeg kalder ”sagsbehandlerlogik” eller den akademiske metode, når de skriver tekster. De har ikke fokus på læseren, men på sagen. Derfor starter de med baggrund og historiske detaljer, hvorefter de holder sig til en sagskronologisk struktur. Det giver mening for skribenten, der på den måde får overblik over sagen og samtidig ikke behøver at tænke så meget over, hvilken rækkefølge han skal præsentere informationerne i. Strukturen er nemlig givet på forhånd: Sagsfremstillingen følger sagen (først skete der … og så skete der …). Den type sagsfremstillinger ender med en konklusion på sidste side, hvor læseren får udløst spændingen.

Det vigtigste først – logisk for læseren

De skribenter, der behersker den journalistiske metode, sørger for, at det vigtigste – for læseren – kommer først. Skribenter, der benytter denne struktur i deres tekster, har nemlig modtageren i fokus. De spørger sig selv: Hvad er vigtigst for min læser? Det vigtigste for læseren formulerer de til et hovedbudskab, der tydeligt fremgår af overskrift og resumé (eller indledning). Herefter bygger de teksten op, så det vigtigste hele tiden kommer før mindre vigtige informationer. Den type sagsfremstillinger starter med konklusionen. Læseren får altså hele molevitten serveret – i ultrakort form – i begyndelsen af sagen. I sagsfremstillingen folder skribenten sine pointer ud og underbygger sin sag. Læseren ved altså hele tiden, hvad det ender med. Tænk på en stor lækker isvaffel: Giv din modtager alt det bedste i første bid!

Journalistisk metode

Lad strukturen styre både skrivning og læsning

Det er en god ide at tænke over strukturen i din tekst, inden du skriver. Start derfor med at lave en disposition. Hvis du vil skrive efter den journalistiske metode, så er dette en god start:

  1. Få et klart overblik over dit stof, inden du skriver.
  2. Skriv dit hovedbudskab ned.
  3. Byg dit punkt op omkring hovedbudskabet.
  4. Sørg for, at det vigtigste (for læseren) kommer først.
  5. Følg derefter op med baggrund, nuancer og detaljer.
  6. Pas på, at dit budskab ikke drukner i detaljer og sidebemærkninger.
  7. Stram op, og lug ud – hold fokus på det, der er politisk relevant!

Vil du vide mere om, hvordan du formgiver dine tekster, så læs: Find den rigtige form

Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at det naturligvis kommer an på, hvor kompleks den sag som du skal beskrive er. Men det betyder ikke, at du bare skal skrive løs. Du skal altid overveje, hvor kort du kan gøre din tekst. Primært fordi dit budskab vil stå skarpere i en kort tekst, og fordi den er lettere for målgruppen at huske og handle på. Her får du to metoder, der kan få det vigtigste frem i din tekst.

Forkort din tekst

Hvis du fjerne fyld og småord, kan du nemt reducere din tekst med 25%.

Knaphed får budskabet til at stå skarpere

Da jeg gik på universitetet og lærte om faglig formidling på Institut for Retorik, kunne en opgave se således ud: Skriv en tekst til Samvirke om den nye pensionslov. Den skal være på 2000 anslag. Så gk vi hjem og skrev.

Det var svært, for den skulle jo formidles, så alle kunne forstå det. Ugen efter fik vi feedback på teksten. Og så blev vi sendt hjem med en ny opgave; syrebadsøvelsen: Forkort teksten med 50%. Og ugen efter samme øvelse, så vi landede med en tekst på 500 anslag.

Pointen med denne øvelse var, at vi skulle øve os i at smelte overflødigt fyld fra. Hvad var kernen i teksten? Hvad skulle læseren som minimum vide om dette emne? Det kommer til at stå lysende klart, når pladsen er trang.

Læs også: Sådan forkorter du din tekst

Forskel på at genfortælle og gengive

En anden metode, der kan hjælpe dig med at få det centrale budskab frem i en tekst, er genfortællingsøvelsen: Slip tasterne, luk øjnene, og forestil dig, at din mor sidder overfor dig. Fortæl nu højt, med dine egne ord, hvad det vigtigste i teksten er.

Når du genfortæller, er du nødt til at analysere og opsummere det, du ved om emnet og gengive det i komprimeret form! Du kan jo netop ikke huske alle detaljerne. Modsat, når du skriver – uden pladskrav – så vil du være tilbøjelig til blot at gengive alt det, du ved om emnet. Derved kan din tekst blive meget lang og måske uden den nødvendige fokusering og formidling til målgruppen.

I praksis kan du optage din mundtlige genfortælling og skrive den ned bagefter. Genfortællingsmetoden er den hurtigste vej til en kort og fokuseret tekst.

Læs også: Find den rigtige form

God fornøjelse!

Drop den bærbare, når du er på kursus!Mange foretrækker at skrive noter på deres bærbare PC, når de er på kursus. Flere forskningsresultater viser, at det er en dårlig idé. Vil du have stor effekt, så skal du slukke for strømmen og skrive noter i hånden.

Når jeg underviser, så udleverer jeg altid notesbøger, så kursisterne kan skrive noter i hånden. Jeg opfordrer også kursisterne til at ”slukke for strømmen”. Det kan virke ret umoderne i en verden, hvor stort set alle mennesker er online hele tiden. Men jeg gør det ikke for min egen skyld. Forskning viser nemlig, at de kursister, der skriver noter i hånden, de husker og forstår bedre. Og de kan i højere grad omsætte og anvende den viden, de får på et kursus. Hvis man samtidig er ”offline”, så er der gode muligheder for at fokusere og optage den viden, man bliver præsenteret for.

Mere er ikke altid bedre

De fleste kan skrive hurtigere på en PC, end de kan i hånden. De hurtigste kan måske nå at skrive næsten ordret det, som underviseren siger. Det virker umiddelbart som en god metode. Så kan man senere genskabe sig et undervisningsforløb ved blot at læse de fuldstændige noter. Men tre forskellige eksperimenter viser, at de kursister, der skriver deres noter i hånden, lærer mere. Så flere noter betyder altså ikke bedre læring.

Hvorfor virker håndskrevne noter bedre?

Det tager længere tid at skrive i hånden, og derfor kan man ikke nå at skrive det hele ned. Den udfordring sætter håndskrivernes hjerner på hårdt arbejde. Håndskriverne skal nemlig lytte, fordøje, analysere og opsummere det, de hører, og nedfælde det i komprimeret form. Disse anstrengelser betyder, at dem der skriver i hånden, allerede i notearbejdet har skabt en langt dybere forståelse af det nye stof. Og derfor kan de i højere grad omsætte og anvende den viden de får på et kursus.

Sluk for strømmen

De fleste eksperter er enige om, at det vigtigste i forhold til at kunne fokusere – og dermed lære noget nyt – er at fjerne distraktioner. Derfor anbefaler jeg mine kursister, at de slukker for telefon og PC. Det virker grænseoverskridende for mange af mine kursister, der er vant til at tjekke e-mailen hvert 10. minut. Men en undersøgelse viser, at hvis studerende har adgang til nettet i undervisningstiden, så bliver 40% af den samlede undervisningstid brugt til andre formål (mails, sociale medier osv). Så uanset om vi vil det eller ej, så er vi gode til at lade os forstyrre, og det ødelægger vores evne til at fordybe os og tage ny viden ind.

Vil du have bedre udbytte af dine kurser og undervisningstimer, så anbefaler jeg, at du fjerner distraktionerne og skruer op for hjernearbejdet og de håndskrevne noter.

Her kan du læse mere om Pam Mueller og Daniel Oppenheimers studier.

 

 

 

Er du typen der elsker punktopstillinger, og bruger du dem ofte i dine tekster? Så læs med her, for mange skribenter bruger punktopstillinger alt for meget og helt forkert. I stedet for at skabe overblik i teksten, så forvirrer og irriterer de læserne. Her får du en kort forklaring på, hvordan du undgår at irritere din læser.

Punktopstilling

Punktopstillinger er et supergodt værktøj til at skabe overblik i en informationstung tekst. Mange skribenter bruger dem til at fremhæve vigtige pointer, der så foldes ud senere i teksten. Jeg kan fx ridse dette indlægs pointer op her:

  • Brug punktopstillinger til at skabe overblik
  • Byg dine punkter ensartet op
  • Benyt eventuelt andre virkemidler.

Brug punktopstilling til at skabe overblik

En punktopstilling er en hjælp til læseren. Den skal sikre, at læseren hurtigt kan orientere sig i teksten. Desværre oplever jeg ofte, at skribenter bruger punktopstillinger uden at tænke på læserens behov.

Nedenfor er et eksempel fra en kommune, hvor skribenten benytter en punktopstilling til at give overblik over indholdet i et notat. Der er ni uensartede punkter i teksten. Jeg har valgt at gengive de fem første for at understrege, at punktopstillingen i dette eksempel ikke giver læseren et overblik:

Punkter

Hvis dine punktopstillinger indeholder mere end 3-5 punkter, og hvis punkterne er flere linjer lange og uensartet bygget op, så skaber du ikke overblik for læseren. Din punktopstilling vil i stedet forvirre og måske irritere din læser.

Byg dine punkter ensartet op

Den vigtigste regel for punktopstillinger er, at du skal bygge dine punkter ensartet op. Du skal sørge for, at de enkelte punkter er sprogligt parallelle. I min punktopstilling i starten af denne tekst har jeg valgt at starte punkterne med et udsagnsord i bydeform (brug, byg, benyt). Jeg har også bevidst valgt at finde udsagnsord, der starter med b. Endelig har jeg valgt at gøre dem ret korte, så de er nemme at overskue.

Benyt eventuelt andre virkemidler

Der findes jo andre virkemidler end punktopstillinger til at skabe overblik i en informationstung tekst. I denne tekst kunne jeg have valgt at lave en lille indledning i stedet for en punktopstilling, hvor jeg præsenterer de tre pointer:

Denne tekst har tre vigtige pointer: Du skal bruge punktopstillinger til at skabe overblik, du skal bygge dine punkter ensartet op, og du kan eventuelt benytte andre virkemidler.

Herefter følger teksten, hvor jeg konsekvent genbruger de tre pointer som tre selvstændige overskrifter i små afgrænsede afsnit.

Tjek dine egne punktopstillinger – hjælper du læseren eller irriterer du hende?