Skriver du notater, breve, e-mails eller nyheder? Så ved du, hvor tidskrævende det kan være. Måske mangler du inspiration, en god idé eller simpelthen tid til at skabe kvalitetsindhold. ChatGPT er din utrættelige, gratis, kreative og superskarpe skrivemakker!
Ubegrænset inspiration
ChatGPT kan fungere som din endeløse kilde til inspiration. Med adgang til en bred vifte af viden og information fra internettet kan ChatGPT generere idéer til enhver opgave. Uanset om du skriver en nyhedsartikel, et brev til forældre eller notater til din chef, så kan ChatGPT hjælpe dig med at kickstarte din skriveproces.
Idégenerering
Nogle gange sidder jeg bare fast, når jeg skal finde den rigtige vinkel eller et nyt indlæg til denne blog. Og du kender det sikkert også fra din hverdag. Og her må jeg sige: ChatGPT kan generere idéer baseret på mine input. Prøv fx at stille spørgsmål som “Hvilke pointer skal jeg have med i dette notat om (indsæt emne)?” eller “Hvordan kan jeg gøre denne information mere nærværende for min læsere?”
ChatGPT vil straks komme med forslag, der kan hjælpe dig på vej.
Når du får svar, så vær kritisk, spørg igen, bed om nye eller andre forslag. ChatGPT er god til ping pong.
Forbedret kvalitet
Kvalitet er afgørende i alt skriftligt arbejde. ChatGPT kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af dine tekster ved at foreslå bedre formuleringer, rette grammatikfejl og sørge for, at dit indhold er klart og præcist. Dette er især nyttigt, når du skriver officielle dokumenter, hvor præcision er vigtig.
Sådan kommer du i gang med ChatGPT:
Registrer dig: Opret en konto, det kan du fx gøre her.
Definér dit formål: Skriv, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig i dit skrivearbejde. Har du brug for ideer og nye vinkler, forbedre kvaliteten i et eksisterende dokument eller begge dele?
Definér din genre: Skriv også, hvilken type tekst du skal skrive. Og stil gerne krav – bed ChatGPT om at komme med fx 10 idéer til en ny og overraskende vinkel på dit emne. Bed om flere idéer, indtil du er tilfreds.
Stil klare spørgsmål: Når du interagerer med ChatGPT, skal du stille klare og specifikke spørgsmål. Dette hjælper dig med at få relevante svar.
Brug feedback: Gennemse de svar, du får fra ChatGPT, og brug det som udgangspunkt for din skrivning. Tilpas og forfin svarene efter behov. Eller stil uddybende spørgsmål, bed om en ny version eller en ny vinkel. Derefter kopierer jeg svarene over i Word og arbejder videre der.
Rediger og finpuds: Selvom ChatGPT kan generere indhold, er det stadig vigtigt, at du gennemgår og redigerer dit arbejde, så du får den ønskede kvalitet og tone.
Vær kritisk: Lyder teksten som noget, du kunne have skrevet? Er indholdet fagligt i orden? Hvilke fælder og følelser sætter brugen af AI på dagsordenen i jeres organisation? Læs mere her:
Prøv dig frem: Med lidt øvelse kan du gøre ChatGPT til din nye, utrættelige skrivemakker, der kan hjælpe, når du arbejder med notater, breve, e-mails eller nyheder.
God fornøjelse 🙂
En god skrivemodel kan redde din dag. Den kan spare dig for ærgrelser og omskrivninger. Kort sagt er en god skrivemodel guld værd, når du skal skrive skarpe og korte tekster.
En skrivemodel giver dig en struktur for din tekst, så du lettere kan komme i gang med at skrive og holde fokus på dit budskab.
I dag vil jeg præsentere dig for PAS-modellen (PAS står for Problem, Agitation, Solution).
Modellen er kendt og elsket af webredaktører, SoMe-specialister og faglige skribenter. Og om lidt kender du den også.
Du kan bruge modellen til skrive korte opdateringer på sociale medier, der har et kommercielt eller professionelt formål. Men den er også fremragende til indledninger på længere tekster (fx notater eller rapporter), artikler og blogindlæg.
Hvordan kan du bruge PAS-modellen?
PAS-modellen har sit navn fra forbogstaverne i de engelske ord:
- Problem
- Agitation
- Solution
Lad din tekst følge de tre overskrifter:
1. Problem
Begynd med at beskrive det problem, som din modtager kan nikke genkendende til.
Eksempel:
Har du svært ved at komme i gang med at skrive en kort, klar tekst – fx når chefen beder om et kort notat?
2. Uddybning
Uddyb nu problemet, og fold det ud, så det bliver endnu mere relevant for din modtager.
Eksempel:
Mange skribenter får skrivekrampe, fordi de ikke ved, hvor de skal starte, eller hvordan de skal strukturere deres viden om emnet. De ved ofte så meget om det emne, de skal skrive om, at de har svært ved at begrænse sig.
3. Løsning
Til slut skal du præsentere løsningen på problemet. Hvordan ser den nye situation ud, når problemet er løst?
Eksempel:
For mange skribenter vil en god skrivemodel være en stor hjælp. Den kan spare dig for skrivekrampe, ærgrelser og omskrivninger. En skrivemodel giver dig en struktur for din tekst, så du lettere kan komme i gang med at skrive og holde fokus på dit budskab.
PAS-modellen kan være en god grundskabelon, når du skriver tekster. Modellen kan bruges til alle korte tekster men kan også være en god opvarmningsøvelsen til en længere tekst. Har du først skrevet en kort tekst, så kan du jo nemt forlænge den. 🙂
Hvis du kan lide skrivemodeller, så vil du måske også kunne lide denne: Sådan skriver du et godt notat
Og hvis du lever af at sælge, altså markedsføring, så bør du læse om PAS-modellen på denne cool side:
PAS: Den klassiske skrivemodel, som får din læser til at handle nu – klik her! (tekstr.dk)
God fornøjelse med din næste tekst.
Hader du at snakke om kommaregler? Så er du ikke den eneste. Mange skribenter døjer med at sætte kommaer korrekt. Nu er der hjælp på vej. Jeg møder mange dygtige skribenter, der kan formidle indviklede emner, men de kan ikke sætte kommaer. Og det er en skam.
Når talen falder på kommaregler, så siver energien ud af lokalet. Cirka halvdelen af mine kursisterne, der stort set alle sammen har en længere uddannelse og mange års skriveerfaring, hader kommadrøftelser. Gør du også?
Måske lærte du ikke at sætte kommaer i skolen, og derfor har du opgivet håbet om at lære det senere. Men du kan godt, hvis du vil.
Skriver du meget? Og sender du dine tekster til borgere og kunder? Bliver dine tekster delt på sociale medier eller lagt på officielle hjemmesider? Hvis ja, så er det vigtigt, at du har styr på kommareglerne. For hvis din tekst har mange kommafejl, så risikerer du, at din læser (eller din chef?) mister tilliden til dig.
Gratis kommakursus på nettet
Kæmper du med kommaerne? Så er der hjælp at hente i dette gratis kommakursus fra SDU og Dansk Sprognævn.
Kurset tilpasser sig automatisk dine behov og færdigheder, så du lærer det, du har lyst til og brug for. Mange pædagogiske videoer hjælper dig igennem kurset og gør det nemt at gå til.
Du får et skræddersyet kursus, der passer til dine personlige forudsætninger.
Kurset tager mellem 45 minutter og 3 timer, men du bestemmer selv, hvor mange bidder du vil dele det op i.
Du kan godt, hvis du vil. 🙂
Vi sender og modtager stribevis af mails. Vi bruger timer på at begrænse oversvømmelsen i indbakken. Og sommetider bruger vi som modtagere alt for lang tid på at afkode budskabet i kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode. Optimer dine mails med et enkelt råd.
Mailen er genremæssigt en rodebutik, fordi vi fylder alt i den. En mail kan være opgavebestilling, dagsorden og referat fra møder, lange og korte beskeder, aftaler, spørgsmål og meget andet. Der er ingen regler og ingen rammer.
Alt kan proppes ind i en mail. Og det er præcis derfor, at den ofte bliver uoverskuelig for modtageren.
Et kæmpe tidsbesparende potentiale i bedre mails
Vi spilder hinandens tid med at skrive kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode.
Hvis du vil skrive hurtigere og bedre, skal du planlægge, før du skriver din mail.
Tænk dig om, før du skriver
Mange skribenter skriver og tænker samtidig. De åbner den tomme mail og begynder at skrive. De er ”hovedspringerskribenter”.
Men du skal prøve at styre din indre hovedspringer: Du skal tænke dig om, før du skriver!
Sådan gør du
Optimer dine mails med dette enkle råd: Slip tastaturet. Se din modtager for dig. Grib en blok og en kuglepen.
Skriv to lapper:
- Du får denne mail, fordi … (nu er du i gang med at skrive formålet med mailen …)
- Jeg vil gerne fortælle dig, at … (nu er du i gang med at skrive det vigtigste budskab …).
Du skal skrive formålet og budskabet i starten af mailen. Det vil være en stor hjælp for din læser. 🙂
Du kan også læse: Der er et kæmpe tidsbesparende potentiale i at skrive korte og klare mails.
Her får du hjælp til at træne fokus. Teknikken hedder pomodoro. Navnet kommer fra italiensk, hvor æggeure åbenbart er udformet som tomater.
Lyder det fjollet? Lidt. Men meningen er god nok. De fleste af os oplever, at vi har svært ved at holde fokus på én opgave.
Derfor får vi for lidt fra hånden. Vi får ikke skrevet den svære tekst. I stedet besvarer vi et par mails. Henter en kop kaffe. Laver en liste med dagens opgaver. Tjekker LinkedIn, booker et møde.
Jeg er heller ikke god til at holde fokus i længere tid. Jeg kryber udenom og udsætter, når jeg fx skal skrive et blogindlæg som dette. Når dagen er omme, har jeg løst de lette (overfladiske) opgaver. Men dagens vigtige skriveopgave, den fik jeg ikke løst. Og det er drønfrustrerende.
Derfor har jeg besluttet at træne min fokusmuskel. Og der findes en simpel teknik, der kan hjælpe mig med dette.
Sådan gør du
Det simple tip går ud på at stille et ur til 25 minutter og derefter gå i gang med opgaven:
- Vælg én opgave.
- Sæt et ur til at tælle ned fra 25 minutter.
- Fokuser på den ene opgave, indtil uret ringer.
Du skal træne dig i at blive i opgaven. Holde fokus. Også selvom du går i stå, telefonen ringer, eller du får lyst til at hjælpe kollegaen med printeren, der driller.
Når uret ringer, holder du pause. Og derefter starter du en ny opgave på tid. Navnet på denne teknik er pomodoro.
Hvad er pomodoro-teknikken?
Teknikken går ud på at dele sine opgaver op i mindre bidder ved brug af en timer. Navnet kommer fra italiensk, hvor æggeure åbenbart er udformet som tomater (pomodoro betyder tomat på italiensk). En pomodoro varer typisk 25 minutter efterfulgt af 5 minutters pause. Derefter starter en ny pomodoro. Efter fire pomodori kommer en pause på 15 til 30 minutter.
Hvorfor virker det?
Teknikken virker, fordi du får trænet din evne til at holde fokus, og fordi en fokuseret indsats med regelmæssige pauser gør os mere produktive. Pauserne giver os en belønning for arbejdet. Derfor er det også vigtigt, at du bruger pausen som pause og ikke til fx at læse mails. Desuden kan de fleste fastholde fokus i 25 minutter uden overspringshandlinger.
Vil du vide mere?
Læs denne bog om emnet: FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne – Trine Kolding
Du skal skrive stramme og enkle sætninger og fjerne det overflødige. Din læser vil elske dig for det. Få tre hurtige tips til klare tekster.
1. Start med det vigtigste
Sæt de vigtigste informationer i starten af dine sætninger: Brug en tydelig aktør og handling.
Lange opvarmninger, afstikkere og omsvøb fjerner fokus. Det kan se sådan ud:
I forbindelse med processen omkring det nye byggeri, har administrationen udarbejdet en tidsplan, der skal sikre, at alle deadlines overholdes i byggeperioden.
Overvej derfor, hvad der er aktør og handling i sætningen, og start med det:
| Aktør | Handling | |
| Administrationen | har udarbejdet | en tidsplan, der skal sikre, at alle deadlines overholdes i byggeperioden. |
Læs mere om, hvordan du sætter aktøren først i dine sætninger, her.
2. Stram op
Skær unødvendig information fra. Undgå at oversvømme sætningerne med fyldord og indskud. Kluntede og overfyldte sætninger trætter din læser og slører dit budskab.
En kluntet og overfyldt sætning kan se sådan ud:
Baggrunden for Landevejens forlængelse og motorvejstilslutningen var ønsket om at gennemføre en udbygning af vejene, da den kraftige udbygning af området med et nyt hospital, udvidelse af skolen, etablering af industrikvarteret og øvrige projekter vil belaste vejene i området meget kraftigt.
Brug det tidligere tip (sæt aktør og handling først), og stram indholdet op. Så ser det sådan ud:
Kommunen er i gang med at udbygge vejene omkring Landevejen. I området skal der bygges nyt hospital, skolen skal udvides, der skal etableres et nyt industrikvarter og bygges øvrige projekter. Det vil belaste vejene i området meget kraftigt. Derfor skal vejene også udbygges.
Læs mere om, hvordan du strammer din tekst op, her.
3. Skab en lækker rytme
Skab rytme i din tekst ved at variere længden af dine sætninger. Mange korte, enkelte lidt længere.
Når du bruger mange korte sætninger, får du en tekst, der er let at læse, huske og forstå. Du skal blot variere sætningslængden.
Hvis du tænker, at det ikke er særlig elegant at bruge mange korte sætninger i teksten, så læs dette lille udsnit af Ernest Hemingways ”Solen går sin gang”:
Vejen førte os fra de skyggefulde skove ud i den brændende sol. Foran os lå en floddal. På den anden side af floden var der en stejl bakke. På bakken var der en boghvedemark. Vi så et hvidt hus under nogle træer på bjergsiden. Det var meget varmt, og vi standsede under nogle træer ved siden af en dæmning, der gik tværs over floden.
Læs mere om rytme her.
Tjeklister styrker og fastholder din viden, for de hjælper med at huske det, du har lært. Og du kan omsætte det til at skrive bedre tekster.
Jeg elsker tjeklister. Særligt de tjeklister, der hjælper mig med at huske ting, jeg allerede ved, men som jeg måske vil glemme. Jeg har fx en meget lang tjekliste, som jeg bruger, når vi pakker til den årlige skiferie.
Hvert år skriver jeg noget nyt på tjeklisten. Et år lærte jeg fx, at der ikke nødvendigvis er tændstikker i hytten (svært at tænde op i pejsen uden), at der kan mangle taps til opvaskemaskinen (og vi måtte derfor vaske op i hånden den første dag), og at alle er hysterisk sultne og trætte, når vi ankommer (medbring varmemad til første aften) og så videre. Alt sammen noget, jeg måske ville glemme, hvis jeg ikke skrev det på min tjekliste.
Tjeklister hjælper dig med at huske det, du allerede ved
I bogen “The Checklist Manifesto” opdeler Atula Gawanda menneskelige fejl i to grupper:
- Uvidenhed, vi fejler, fordi vi mangler viden.
- Uduelighed, vi fejler, selvom vi allerede har den nødvendige viden.
Uvidenhed er noget, vi må arbejde med, forsøge at blive bedre til. Men uduelighed er dumt. Altså, vi laver fejl, selvom vi godt ved, hvad der skal gøres. Hvis jeg fx glemmer at medbringe opvasketaps, selvom jeg godt ved, at det kan vi få brug for. Det er dumt. Derfor skriver jeg det på tjeklisten.
Tjeklisten styrker og fastholder din viden
Lad mig give dig et andet eksempel: Du var engang for længe siden på et skrivekursus. Her lærte du, hvordan man laver en indholdsbeskrivende overskrift. Men du har glemt det. For du modtager så megen viden hele tiden. Din verden er så kompleks. Derfor skriver du måske underlige overskrifter, som forvirrer din læser og mudrer dit budskab.
Og det er her, tjeklisten kommer ind i billedet. Tjeklisten er værktøjet, der omsætter det, du har lært til konkrete hverdagssituationer. Som fx at skrive en indholdsbeskrivende overskrift.
Tjeklisten omsætter din viden til bedre tekster
Her kommer mit bud på en tjekliste. Den sikrer, at du husker alt det, du allerede ved om at skrive gode tekster. Du kan enten benytte den til at kvalitetskontrollere din egen tekst, eller du kan få en kollega til at tjekke din tekst.
God arbejdslyst.
TJEKLISTE:
- Din tekst er tilpasset målgruppen
- Du indleder med en indholdsbeskrivende overskrift
- Dit hovedbudskab kommer først i teksten
- Du benytter et aktivt og konkret sprog
- Dine sætninger er korte og overskuelige
- Du anvender tidssvarende ord og vendinger
- Du forklarer svære ord og begreber
- Du benytter en læsevenlig opsætning, fx korte afsnit med overskrifter
- Du har læst grundig korrektur.
En god tekst er opbygget af overskuelige afsnit med klare pointer. Som perler på en snor. Ved at nedbryde lange tekstmure og lave skarpe afsnit hjælper du læseren med at skabe overblik over din tekst.
Hvad er hemmeligheden bag en appetitvækkende og sammenhængende tekst? Stephen King siger: ”I forklarende prosa kan (og bør) afsnit være sirlige og hensigtsmæssige. Det ideelle forklarende afsnit indeholder en emnesætning fulgt af andre, som forklarer eller uddyber den første.”
Ja, så nemt kan det gøres. Med gode og sammenhængende afsnit tager du din læser i hånden hele vejen. Og du får samtidig bedre styr på dine egne pointer i din tekst.
Skab overblik med skarpe afsnit ved hjælp af disse råd
- Brug skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter.
- Brug pointesætninger til at skabe klarhed.
- Hold dine afsnit små og afgrænsede.
- Hold dig til én pointe i hvert afsnit.
Brug skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter
Med skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter kan du udpege tekstens vigtigste pointer. Dermed kan læseren hurtigt orientere sig. Når du har fundet tekstens vigtigste budskab, kan du udbygge budskabet ved hjælp af mellemoverskrifterne. Tænk på mellemoverskrifterne som perler på en snor: Hvilken information er vigtigst at starte med, slutte med osv.
Eksempel
|
Vi udskifter din elmåler Du behøver ikke være hjemme Det koster ikke noget Vi kommer i denne periode Vil du vide mere? |
I dette eksempel er det let for læseren at orientere sig og hurtigt finde de information, hun har brug for.
Brug pointesætninger til at skabe klarhed
Lad hvert afsnit i din tekst starte med en pointesætning. Byg herefter dit afsnit op med forklarende sætninger, der uddyber pointesætningen. Det gør du ved at give svar på hv-spørgsmål, fx ’hvem’, ’hvad’ og ’hvordan’.
Hold dine afsnit små og afgrænsede
De små afsnit gør det lettere for læseren at overskue teksten og se de store linjer.
Dette sikrer, at både du og læseren kan holde styr på informationerne og hele tiden overskue teksten.
På den måde er det også lettere for læseren at genkalde sig teksten, når hun læser pointesætningerne, som understøtter afsnittenes hovedpointer.
Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit.
Hold dig til én pointe i hvert afsnit
Når du starter på et nyt afsnit, starter du også på en ny pointe. Hermed hjælper du også læseren til at adskille informationerne og guide læserens fokus.
Få mere inspiration
Du kan læse her, hvordan du laver en god disposition, inden du starter med at skrive. En god disposition og skarpe afsnit hænger tæt sammen og kan understøtte hinanden i at skrive en god tekst.
De kommunale politikere efterlyser i stigende grad et tydeligt politisk råderum i de politiske dagsordener. De vil ikke være gummistempler for forvaltningens ensidige indstillinger.
Politikerne efterlyser hvilken effekt – for borgerne – der kommer ud af deres beslutninger. Det er nemlig politikerne, der skal stå på mål for deres beslutninger, når de møder borgerne nede i Netto.
Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager. Styrk det lokale demokrati ved hjælp af 5 gode råd.
I mange kommuner efterlyser politikerne politisk råderum og flere handlemuligheder i de politiske dagsordener. Politikerne er gået ind i lokalpolitik, fordi de gerne vil forandre verden.
Derfor er de dødtrætte af strømlinede ”motorvejssager”, hvor de blot skal stemme ja (eller nej) til forvaltningens indstilling.
Politikerne efterspørger oplyste sager, hvor det tydeligt fremgår, hvilke fordele og ulemper en sag har, og hvilke konsekvenser, der eventuelt kan være forbundet med en beslutning.
En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere
I et demokratisk samfund har vi brug for lokalpolitikere, der kan brænde igennem med deres politiske idéer, og som tør prioritere og stå på mål for deres beslutninger. Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager.
De skal spille med på – og forstå, hvordan politikere tænker, arbejder og prioriterer. Det kan ikke nytte noget, at de lægger snørklede sager frem, bygget op som akademiske afhandlinger fyldt med fagtekniske begreber.
En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere. Sagerne skal skrives i et klart og præcist sprog, så de kan skabe rum for politisk debat og beslutning.
5 gode råd: sådan skaber du rum til politisk debat i dine dagsordenspunkter
- Skriv kort. Knaphed får dit budskab til at stå skarpt.
- Skab en logisk struktur. Det giver overblik og kan sikre, at din læser kommer godt igennem din tekst.
- Stil skarpt, og hold fokus. En tekst med et klart fokus huskes og forstås bedre.
- Slå porten op. Vis politikerne, at der er flere muligheder.
- Slib saven. På mine kurser tager jeg dig gennem den politiske dagsordens kringelkroge.
Vil du også skrive klare og skarpe dagsordenspunkter?
På mine kurser ” Skriv Bedre politiske dagsordener” kan du lære at skrive tekster, der enkelt og præcist formidler dine budskaber. Uden du behøver at gå på kompromis med det faglige indhold. Kurset er for dig, som vil skrive skarpere og bedre oplyste dagsordener, der giver plads til gode politiske drøftelser og beslutninger.