Fredningssagen Stevns

I fredningssagen af Stevns Klint anklagede borgmesteren forvaltningen for dårlig rådgivning

Hvornår politiserer embedsmænd, og hvornår er de bare gode rådgivere? Balancen er hårfin og giver ofte anledning til konflikter og mistillid mellem kommunens embedsmænd og de lokale politikere. En del af løsningen kan være bedre formidling af de politiske dagsordener. Læs her, hvordan du gør.

I Stevns Kommune kunne man for nylig opleve en uskøn forestilling for åbent tæppe, hvor borgmesteren gik i avisen og anklagede embedsmændene for at give dårlig rådgivning i en fredningssag af Stevns Klint. Det er heldigvis sjældent, at det kommer så vidt. Men fredningssagen i Stevns er alligevel et meget godt eksempel på en sag, hvor manglende, skæv eller uklar rådgivning skaber mistillid mellem politikere og embedsmænd.

Bedre formidling giver bedre politiske debatter

Jeg kender ikke til den konkrete sag i Stevns, men jeg ved, at det har været en langstrakt og højspændt politisk sag, som jeg ikke skal kloge mig på. Mit ærinde er alene at slå et slag for bedre oplyste dagsordener, der kan være med til at skabe bedre politiske drøftelser og beslutninger – og dermed færre konflikter og mere tillid.

Motorvejssager eller flere scenarier

Når jeg læser sagsfremstillingerne om fredningssagen på Stevns Kommunes hjemmeside, så undrer det mig, at forvaltningen har valgt at formidle denne komplekse sag som en ”motorvejssag”. Altså en bred og jævn sagsfremstilling, der stort set kun benytter argumenter, der støtter ”sig-ja-til-fredning”. Når nu forvaltningen ved, at der er to helt oplagte udfaldsrum i denne sag (ja og nej til fredning), så burde de – rent formidlingsteknisk – bygge deres sag op i to helt adskilte spor, hvor de sagligt og fagligt argumenterer for både en ja- og en nejløsning. Dette ville klæde både ja- og nejsigere på til at tage en politisk drøftelse på et oplyst grundlag!

Sådan formidler du en sag med to udfaldsrum

Hvis din sag har to (eller flere) helt oplagte udfaldsrum, så vil jeg anbefale at beskrive sagen i to helt adskilte spor. Det gør det nemlig lettere for dine politikere – og borgerne – at adskille og sammenligne de forskellige fordele og ulemper, der er ved de forskellige løsninger. Lad mig benytte sagen om fredningen af Stevns Klint som eksempel. Den har to oplagte scenarier:

Scenarie 1: Beskriv fordele, ulemper og konsekvenser ved at frede klinten (forklar fx hvad en fredning betyder for miljøet, lodsejerne, fremtidige byggemuligheder, stierne og de økonomiske konsekvenser).

Scenarie 2: Beskriv fordele, ulemper og konsekvenser ved ikke at frede klinten (forklar fx hvad det vil betyde for miljøet, lodsejerne, fremtidige byggemuligheder, stierne og de økonomiske konsekvenser, hvis man ikke freder).

Sørg for at bygge scenarierne helt parallelt op, så politikerne let kan sammenligne fordele og ulemper. Og slut eventuelt sagsfremstillingen af med at anbefale den løsning, som forvaltningen (fagligt og sagligt) anser som den mest hensigtsmæssige løsning.

Læs også Slaget om Søstræde, en sag om nattero eller natteliv i Helsingør.

 

 

En god begyndelse...

Jeg begynder fx altid det nye år med at erklære det nye år for sundere, mere motionsfyldt og slankere (!!!).

Godt nytår. Vi har taget hul på 2016. Et nyt år. En ny start. Muligheden for at begynde på en frisk. Jeg begynder fx altid det nye år med at erklære det nye år for sundere, mere motionsfyldt og slankere (!!!).
Men uanset, om det er et nyt år, en ny livsstil eller et nyt arbejdsliv, vi tager hul på, så er alle begyndelser vigtige, for de er fulde af håb, forventninger og løfter.

Begyndelser er et løfte til læseren

Alle tekster har også en begyndelse, og de er fulde af løfter til læserne. Derfor bruger en fiktionsforfatter lang tid på at skrive de første linjer i romanen, fordi han ved, at læseren allerede inden for de første linjer danner sig et indtryk af hele romanen. Romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren nogle forventninger om, hvad der skal komme.

Kæl for din indledning

Fagskribenter og sagsbehandlere, der skriver notater, redegørelser og politiske dagsordener, kan med stor fordel kæle ekstra for deres begyndelser. For også deres læsere vil allerede i starten danne sig en idé om hele tekstens indhold. Gode begyndelser i notater og dagsordener, også kaldet indledninger, er dog noget andet en romanbegyndelser. De har nemlig et andet formål. Hvor anslaget i en roman skal vække og ægge læseren, så bør indledninger i faglige tekster være læsevejledende.

Planlægger eller hovedspringer?

Nogle skribenter foretrækker at starte med at skrive indledningen, inden de skriver notatet. Derved fungerer indledningen som en disposition for skrivningen af selve notatet. De planlægger, før de skriver. Andre skribenter skriver indledningen til sidst. De springer direkte ud i skriveprocessen. Først når de har skrevet hele notatet, vender de tilbage og skriver indledningen.
Uanset, om du skriver indledningsafsnittet først eller sidst, kan du benytte opskriften nedenfor.

Sådan skriver du en god indledning

Følg vejledningen nedenfor, så får du et indledningsafsnit, der giver læseren overblik og indblik i dit emne.

Dette notat beskriver … (giv læseren et helt overordnet overblik over emnets omfang, evt. afgrænsning og metode).

Formålet med dette notat er … (giv læseren et svar på, hvorfor han/hun skal læse dette notat, hvad får læseren ud af det, hvad er grunden til, at du gerne vil have denne viden ud til din modtager).

Baggrunden for dette notat er … (skriv her, fx hvad er der sket, hvem gjorde hvad, hvordan er vi havnet her, hvorfor har vi sat dette tiltag i gang …).

De vigtigste pointer er… (skriv her et kort resume af tekstens vigtigste pointer – hoved- og delbudskaber. Benyt samme struktur/rækkefølge i dit resume som i dit notat …).

Tag din læser i hånden

Når du skriver en god indledning, så betyder det, at du tager din læser i hånden. Læseren vil nemmere forstå indholdet i notatet, og teksten bliver lettere at huske og overskue.

God arbejdslyst!