Holbæk Kommune
På jagt efter åbenhed, klarhed og politisk råderum
I Holbæk Kommune oplevede de, at de lokale politikere stillede tydelige krav til de skribenter, der skriver dagsordenspunkter. Politikerne efterspurgte åbenhed, klarhed og politisk råderum.
Derfor designede Holbæk Kommune sammen med BolvigKom et udviklingsprojekt. Vi fastlagde nogle kvalitetsmål, lavede en analyse og uddannede 48 superbrugere. Vi måler kvaliteten en gang om året, nye medarbejdere kommer på kursus, og et netværk af superbrugere og specialister er organiseret til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i de politiske dagsordener.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Gudrun Pedersen, kommunikationschef, Holbæk Kommune
Marianne har med stor succes gennemført kurser for direktører, fagchefer og superbrugere i Holbæk Kommune om at skrive (endnu) bedre dagsordener.
Hendes arbejde er blevet rost i høje toner af alle deltagere, og hun har virkelig formået at løfte niveauet hos vores dagsordens-skribenter. Marianne er vidende, grundig, morsom og en meget dygtig kursusleder. Derfor har vi da også planer om at bruge hendes evner i kommende projekter af samme slags.