Skarpe overskrifter hjælper læseren til hurtigt at få fat i budskabet. Men i kommuneland har de ikke altid styr på de overskrifter, der ryger ind i borgernes e-Boks. Hvad ville du tænke, hvis du fik beskeden: “Du har fået Inducasbrev fra kommunen”?
Sådan skriver du skarpe overskrifter, der hjælper din læser.
Der er brev i din e-Boks. Du finder dit nøglekort frem. Du taster og trykker og kommer ind i indbakke. Her ligger det så. Brevet fra kommunen. I emnefeltet står: Inducasbrev.
Historien har jeg fra Linda, en bekendt, der er sygemeldt fra sit arbejde. På et tidspunkt modtager hun så dette ”inducasbrev” fra sin bopælskommune.
Men Linda er ikke nem at slå ud. Så hun ringer til kommunen.
– Hej, det er Linda. Jeg har fået et inducasbrev fra jer, hvad betyder det?
– Jo, det betyder, at du skal …, begynder sagsbehandleren i den anden ende.
– Nej, siger Linda. Jeg spurgte: Hvad betyder inducas.
– Jo, altså, siger sagsbehandleren i en mere pædagogisk tone, det betyder, at du skal …
– Stop nu, næsten råber Linda. Jeg spørger ikke om, hvad jeg skal gøre, men hvad ordet INDUCAS betyder!
Stilhed i røret.
– Aner det ikke, siger sagsbehandleren. Det har jeg ikke lige tænkt over …
Inducas-hva-for-noget?
Da jeg googlede Inducas, fandt jeg, at det er navnet på et online screeningsværktøj, ”som kombinerer viden om fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, livskriser, selvvurderet helbred og motivation i samme screeningssystem”, skriver udvikleren på sin hjemmeside. Et fagsystem, som sikkert er godt og virksomt for kommunen, men som borgeren på ingen måde skal kende navnet på. Det giver simpelthen ingen mening!
Sådan skriver du skarpe overskrifter
Dine læsere er overbelastede. De får for mange informationer. Derfor skal du skrive overskrifter, der hjælper din læser. Overskriften skal gøre indholdet relevant for dem.
Skriv derfor ikke: Inducasbrev
Skriv hellere: Vi har brug for informationer om dit sygeforløb
En god overskrift er nemlig afgørende for, om resten af indholdet når din læser. Læs mere her.
Fagsprog og forvaltningssprog er ikke kun præget af lange sætninger og svære ord. Det er også udfordret af abstrakte ord og begreber. Hvad betyder fx implementeringsproces, infrastrukturanlæg eller institution? Træd ned ad abstraktionsstigen, og hjælp din læser.
Lad ikke læseren gætte betydningen
Abstrakte ord og begreber er uhåndgribelige. De beskriver ofte egenskaber, tilstande eller overbegreber og kan være svære at se for sig. Og abstrakte ord er et typisk træk fra fagsproget.
– Mange af de begreber, vi benytter, hedder bare sådan. Det kan vi ikke lave om på, vil du måske indvende.
Og det er rigtigt. Men hvis du i dine tekster fx blot skriver institution, mangelkapacitet eller faciliteter, så er det helt umuligt for læseren at afgøre, hvad du taler om. Hvilken slags institution, hvilke faciliteter?
Derfor skal du altid konkretisere eller give eksempler på de abstrakte begreber, du anvender. Ellers er læseren nødt til at gætte, hvad du mener. Og han kunne jo gætte forkert…
Træd ned ad abstraktionsstigen
Når du bruger et abstrakt begreb, starter du højt oppe på det, man kan kalde ‘abstraktionsstigen‘:
Jo mere konkrete begreber, du bruger, jo længere ned ad stigen kommer du. Og jo større er sandsynligheden for, at din læser forstår dig.
Dette eksempel er taget fra en kommune:
Den nye institution skal rumme et dagtilbud for 0-6 årige børn. Institutionen skal være færdig og klar til brug i juni 2017.
Her har skribenten konkretiseret det abstrakte overbegreb institution. Skribenten definerer, at der er tale om et dagtilbud for 0-6 årige. I resten af teksten kan skribenten så anvende ordet institution, for nu ved læseren, hvad vi helt konkret taler om.
Derved træder skribenten ned ad stigen ved at være konkret.
Prøv at tegne det
Vælg så vidt muligt ord og begreber, som du kan tegne. Hvis du mener spade, så kald den ikke værktøj i din tekst.
Og hvis du mener bil, så kald den ikke køretøj. Og hvis du mener en cykelsti, så lad være med at kalde den infrastrukturanlæg!
Dette indlæg er revideret 16-05-2022