Feedback kan være en svær kunst, men det er også et af de mest effektive redskaber til faglig udvikling. Her får du tre praktiske tips til feedback på faglige tekster.

Feedback giver læring til begge parter

Feedback er en af de bedste måder at lære på, og meget effektivt, hvis du og din kollega fx ønsker at blive bedre til faglig formidling.

Når du giver din kollega feedback, får hun mulighed for at blive skarpere i sine budskaber, nå bedre ud til modtagerne og undgå misforståelser.

Og mens du hjælper kollegaen, bliver du selv dygtigere. For når du analyserer og kommenterer kollegaens tekst, træner du også dine personlige formidlingskompetencer.

Undgå feedback-fælderne

Der er et par faldgruber, du skal undgå. For eksempel at servere alt for meget på én gang. Overfyldt feedback kan efterlade din kollega overvældet og uden at vide, hvor hun skal starte.

Et andet klassisk fejltrin er at pakke kritikken så meget ind, at budskabet går tabt – eller det modsatte: at være for direkte og dermed risikere at såre. Pointen er, at feedback skal være præcis, ærlig og respektfuld.

Jeg kan anbefale, at benytter burgermodellen, den virker stadig. Du skal stadig stikke folk en burger!

Tre praktiske tips til feedback på faglige tekster

1. Gør det kort og klart
   Timelange seancer med faglig sparring er ofte helt urealistiske i en travl hverdag. Aftal derfor, hvor lang tid I vil bruge, og hvad du giver feedback på. Gør det ansigt-til-ansigt, hvis I kan. Det er svært at læse tonefald i en mail. Sæt fx denne ramme op: ”Jeg har afsat 15 minutter til at give dig feedback. Jeg har læst din tekst én gang, og her får du min læseoplevelse.”

2. Sæt feedbacken i system
   Sørg for, at din kollega kan gå direkte hjem og bruge dine input. Brug fx et skema til at give feedback, derved bliver feedbacken enkel og overskuelig. Et skema sikrer også, at din feedback kommer hele vejen rundt om teksten og bliver ens hver gang. Se et eksempel her:
   Feedbackskema

3. Undgå at feedbacken drukner i forsvarsdebat
   Jeg kommer lige med en indrømmelse: Jeg er kæmpe fan af ikke-dialogisk feedback, når jeg giver feedback på tekster.

   Jeg ved godt, at det er stik imod alle regler. Men det er min erfaring, at hvis du åbner for meget for kollegaens perspektiv, så kan seancen udvikle sig til en forklar/forsvar-debat. Derved risikerer I, at modtagerens mulighed for læring og udvikling drukner i debatten, fordi modtageren bruger sin energi på at forklare og forsvare sin tekst i stedet for at lytte og lære.

   Det betyder naturligvis ikke, at du skal være helt afvisende overfor dialog, men blot forsøge at styre udenom de følsomme (og tidskrævende) forsvarstaler.  

Jeg håber, at du nu føler dig lidt bedre rustet til at give skarp kollega-feedback.😄

Hvad er dine erfaringer?

Men jeg er nysgerrig. Har du nogensinde prøvet at give en kollega feedback og følt, at det ramte helt ved siden af? Eller at du ramte plet?
Vil du dele din erfaring med mig? Skriv gerne en kommentar.

 

Velkommen til et nyt år. 🎉

Med et nyt år plejer der at komme en hel byge af nytårsforsætter, som vi alle får dårlig samvittighed over at droppe i februar. De 5 mest populære nytårsforsætter i 2025.

Fra mig skal du ikke høre endnu et løfte om at løbe en maraton eller begynde at vinterbade. Men jeg har alligevel lavet en aftale med mig selv:
I 2025 vil jeg skrue ned for forbruget og op for genbrug.

Jeg vil slide, bruge, reparere og genanvende, før jeg overhovedet overvejer at købe nyt.

Men genbrug er ikke kun for tøj, madrester og garn. Der findes også mange muligheder for genbrug, når vi skriver. Her får du mine tre ideer til, hvad jeg skal nørkle med i 2025:

1. Genbrug en gammel tekst
   Har du en ældre tekst, som fortjener et nyt liv? Bed ChatGPT give teksten en ny vinkel. Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker! – BOLVIGKOM
   Eller stil dig selv spørgsmålet: “Hvordan ville jeg skrive dette i dag?” Måske kan du uddybe et afsnit, slette overflødige sætninger eller tilføje en ny pointe. Eller omskrive teksten til en anden genre. På den måde genanvender du gammelt indhold og giver dine budskaber nyt liv.

2. Genopdag et glemt tip
   Tænk på den seneste fagbog, du læste. Mon du stadig husker det ene, knivskarpe tip, der gav dig en aha-oplevelse? Hvis du er som mig, glemte du det måske i mellemtiden. Find bogen frem fra reolen. Du har sikkert stadig en gul lap på den side, du ville huske. Læs kapitlet igen, og brug tippet aktivt i din næste tekst.

3. Genopliv et gammelt skrivetip
   Du kan altid dykke ned i blogarkivet her på siden – for eksempel mit indlæg fra 2021 om “Tre gode regler for punktopstilling”. Læs rådene igen, og tjek, om du (stadig) følger dem. Måske kan du justere lidt, så du får endnu mere ud af tip nummer to eller tre.

Må 2025 blive året, hvor vi ikke kun slider gamle sweatre, men også gamle teksttips. Brug dem igen og igen, til de sidder lige i skabet.

God fornøjelse med at genbruge – og godt nytår! 

Forestil dig en kollega, der altid står klar til at hjælpe – dag og nat. Én, der aldrig brokker sig over kedelige opgaver og kan levere et bud på din rapport, din e-mail eller din dagsorden på sekunder. Lyder det for godt til at være sandt? Velkommen til AI’s verden!

Her kan AI gøre en forskel

Kunstig intelligens kan spare tid på det grove arbejde: få inspiration til formuleringer, opsummere lange tekster eller endda teste, om din kommunikation rammer plet, er uden fejl eller har den rigtige tone. En chatbot som ChatGPT kan også give feedback på, om din tekst er forståelig for en ikke-specialist.

Og så er der de kedelige opgaver: Du kan bede AI om at lave en første version af noget, så du slipper for blanke skærme og skriveblokeringer. Men pas på: AI er ikke ekspert i dit fagområde. Det er dig, der skal sørge for, at fagligheden er i orden.  – og at teksten ikke bliver flødeskum uden substans.

Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker!

Her skal du være varsom

AI kan lyde som en vidundermaskine, men det er ikke en magisk løsning. Dataene, den arbejder med, er ikke altid opdaterede eller korrekte, og den kan finde på at lyve (med stor overbevisning!). Desuden er der det med datasikkerhed: Del aldrig fortrolige oplysninger med en AI. Hvis din opgave kræver tavshedspligt eller fortrolighed, skal du holde dig til den menneskelige hjerne.

Energi og klima: Tænk før du taster

AI kræver store datacentre, som æder strøm og leder CO₂ ud. En enkelt forespørgsel til ChatGPT kan i gennemsnit forbruge omkring 0,19 kWh elektricitet, hvilket svarer til at oplade en mobiltelefon cirka 40 gange. Nyheder

Forskere arbejder på at udvikle mere energieffektive AI-modeller for at reducere det samlede energiforbrug. Nyheder 
Mens vi venter på det, må vi minimere energiforbruget og det tilhørende CO₂-aftryk ved at bruge AI-tjenester med omtanke. Og kun når det er nødvendigt. Hvis du selv kan løse en opgave på 10 minutter, så lad være med at bruge 30 minutter på at forklare den til en chatbot. 

Kan vi så undvære dig?

I Politiken (bag betalingsmur) kunne jeg læse, at ny teknologi skal “frigøre” mange tusinde offentlige ansatte. Men det betyder ikke, at vi kan undvære dig. Ikke hvis vi skal tro Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. I DJØF bladet siger han blandt andet:

“Fordi vi bruger relevante AI-platforme, kan de (konsulenterne) – og også jeg selv – producere langt mere i en højere kvalitet, end vi kunne for bare et år siden. Det betyder ikke, at vores politiske konsulenter bliver overflødige, men vi frigør tid til det personlige møde, til netværk, til at tænke strategisk og til at tale med vores medlemmer. Kort sagt: De levende konsulenter kan bruge mindre tid på at sidde ved pc’en og mere tid på det, der er højere oppe i værdikæden”, som han siger.

Så vi har altså stadig brug for dig og din unikke hjerne! Eller hvordan?

Læs artiklen i Djøf bladet: Troels har ansat en chatbot som politisk konsulent

Billedet i dette indlæg er fra: Politiken, søndag 1. december 2024, forsiden.

 

Hvad tænker du?

Bruger du AI i din hverdag? Hvis ja, til hvad?
Bruger du det ikke? Hvorfor?
Er du bekymret for fremtiden, dit job, klimaet eller andet som brugen af AI påvirker?

Skriv en kommentar 🙂

 

En effektiv tekst består af tydelige afsnit med skarpe pointer. Tænk på dine afsnit som byggesten i et solidt fundament – hver enkelt støtter den næste og bygger en sammenhængende struktur. Når du bryder lange tekstmure op i mindre afsnit og skaber overblik, hjælper du både din læser og dig selv med at fastholde fokus.

Hemmeligheden? Den ligger i strukturen. Stephen King siger det bedst: ”Et godt forklarende afsnit starter med en stærk emnesætning og følges af sætninger, der uddyber og underbygger.”

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Når du opbygger din tekst som et stabilt byggeri af klare afsnit, tager du læseren i hånden fra start til slut. Samtidig bliver det lettere for dig at holde styr på dine egne pointer.

Få styr på din tekststruktur med disse simple råd:

1. Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter.
2. Start hvert afsnit med en pointesætning.
3. Hold dine afsnit korte og præcise.
4. Fokuser på én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter

En god mellemoverskrift opsummerer essensen af det afsnit, der følger, og fungerer som en vejviser for læseren. Ved at gøre dine mellemoverskrifter præcise og dækkende, kan din læser hurtigt orientere sig og forstå tekstens vigtigste budskaber. Tænk på budskaberne som selvstændige byggeklodser: Hvilken information skal præsenteres først, og hvad bygger ovenpå?

Start hvert afsnit med en pointesætning

Lad ikke din læser gætte sig frem til pointen – server den fra starten! En skarp pointesætning i begyndelsen af hvert afsnit hjælper med at styre læserens opmærksomhed. Resten af afsnittet uddyber og forklarer pointen ved hjælp af relevante eksempler og svar på hv-spørgsmål som ‘hvem’, ‘hvad’ og ‘hvordan’.

Hold dine afsnit korte og præcise

Korte afsnit gør det lettere for din læser at fordøje indholdet og fastholde overblikket. Jo mere overskueligt, desto lettere er det for både dig og læseren at holde styr på informationen. Læseren kan også lettere genkalde sig teksten, når hun skimmer  pointesætningerne. Små afsnit fremmer hukommelsen og er med til at fastholde helheden i teksten.

Fokuser på én pointe i hvert afsnit

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit. Ved at holde dig til én pointe i hvert afsnit, hjælper du læseren med at forstå og huske dine budskaber. På den måde leder du dem målrettet gennem din tekst, så de ikke mister tråden.

For mere inspiration: Derfor skal du lave en disposition, før du skriver

Dette indlæg er en revideret og forkortet version af et af mine indlæg fra 2022.

Nu forstyrrer jeg dig igen! Jeg beklager! Du skal jo ARBEJDE!

Men det er præcise det, der er mit ærinde: At forstyrre dig og holde dig skarp med ny viden. Selv den største viden kan blive gammel. At slibe saven betyder, at du skal uddanne dig, lære noget nyt og holde dig skarp. Hele tiden! Personlig udvikling ER arbejde.

Slib saven – dit personlige valg

Du er jo ikke en sav, men det er et godt billede. Forestil dig, at du har besluttet at fælde et stort, gammelt træ i haven. Stammen er tyk, og du saver med din håndsav. En ven kommer forbi og spørger, hvordan det går. Du svarer: ”Det går fint,  men langsomt fordi saven er så sløv”. Vennen svarer: ”Jamen så slib dog saven”. Du svarer: ”Jeg har ikke tid til at slibe den”.

Billedet med den sløve sav forklarer, hvor vigtigt det er, at du afsætte tid til at udvikle nye kompetencer. Eller udnytter den viden, som du måske allerede har fået på et kursus – fx hos mig 😊, men ikke liiiiiige fik implementeret i din travle hverdag.

Læs eller genlæs: Sådan får du mest muligt ud af dit kursus

Syv gode vaner og slib saven

Du kender måske Stephen R. Coveys berømte bog ”Syv gode vaner”. Bogen har mere end 30 år på bagen og er en klassiker indenfor personlig ledelse. Stephen R. Covey har med sin bog inspireret millioner af mennesker verden over. Bogen kan stadig købes, og der udbydes endda kurser i ”Syv gode vaner”.

Slib saven – hver fredag

Jeg tænker på Stephen R. Coveys syv gode vaner hver fredag. Særligt den syvende vane har stor indflydelse på mit personlige arbejdsliv. For hver fredag står der ”Slib saven” i min kalender fra kl. 9 til 12.

For at fungere som menneske og selvstændig, er jeg nødt til at prioritere min personlige udvikling og uddannelse.

Og hvis jeg ikke sætter det i kalenderen, så kommer det ikke til at ske!

Mange veje til at slibe saven

Mine fredagsaftaler med mig selv handler ofte om at læse. Jeg modtager mange mails og inspirationsartikler i min indbakke i løbet af ugen. Dem samler jeg i en mappe og venter med at læse dem til om fredagen.

Jeg læser også fagbøger eller lytter til podcast om fredagen. Jeg har et mål om at læse minimum en fagbog om måneden.

Sådan kommer du i gang

Sæt din personlige udvikling i kalenderen. Start med at afsætte en time i din kalender til at tænke over og planlægge, hvordan du vil gribe det an. Hvad er vigtigt for din personlige udvikling?

Fik du aldrig læst den fagbog som alle i din ledergruppe taler om? Kom du aldrig på det der AI-kursus, der formodentlig kan effektivisere mange af dine arbejdsopgaver?

Måske fordi du ikke fik det prioriteret? ⌚

God arbejdslyst, skriv gerne, hvordan du holder dig skarp nedenfor. 🪚🪚🪚

 

Sidder du ofte med store rapporter, analyser eller planer, der skal videreformidles kort og letforståeligt?
Her får du en simpel, trinvis metode, der hjælper dig med at omsætte komplekse tekster til letforståelige budskaber.

Stakkels Jesper

Jesper har lige sat punktum i kommunens seneste lokalplan på 105 sider. Den kunne fx se således ud. 
Nu skal Jesper præsentere planen på to sider! Den korte tekst skal være oplysende og dækkende for indholdet i planen. Og teksten skal kunne læses og forstås af byrådet, borgerne og pressen. 😲

Kan du genkende denne udfordring? Det er en klassisk udfordring for fagspecialister: De skal komprimere og kommunikere kompleks viden til lægmænd.

Fra faglige detaljer til klare pointer

Uanset om du er jurist, økonom, ingeniør eller noget helt fjerde, er det afgørende, at du kan løfte dine tekster fra faglige detaljer til kortfattede og klare pointer.

Læseren forventer, at du som specialist kan sortere stoffet og give overblik: Hvad er det vigtigste for mig (læser) i denne plan, rapport eller analyse? Læs mere om faglig formidling.

Her kommer 3 trin, som kan hjælpe dig med at omsætte kompleks tekster til letforståelige budskaber:

1️⃣ Skab forbindelse til dine læsere

Se din læser for dig. Udvælg nu dine pointer. Du skal forsøge at finde vinkler, der relaterer sig til læserens hverdag og virkelighed. Hvad betyder planen for borgerne? Hvordan påvirker planen borgernes hverdag?

Når du skaber forbindelse til dine læsere og deres behov, så ændrer du også fokus i din formidling:
Fra et fagligt afsenderbehov med mange faglige detaljer ➡️ til et enkelt modtagerbehov med klare pointer.

2️⃣ Genfortæl pointer

Luk planen og luk øjnene. Forestil dig, at du genfortæller et medlem af målgruppen (en tilfældig borger på gågaden), hvordan planen hjælper kommunen med at nå vigtige mål. Hvad planen betyder for borgerne. Eller hvilke aktuelle udfordringer planen løser – eller hvad der nu er helt centralt for din rapport eller plan.

Når du genfortæller, komprimerer du helt automatisk dit stof. Din hjerne udvælger de vigtigste pointer. Den kan nemlig ikke huske alle de komplekse detaljer og avancerede mellemregninger.

3️⃣ Brug en skabelon

Travle fagspecialister har brug for genveje. Derfor har jeg udformet en skabelon, der kan hjælpe dig med at genfortælle kompleks viden på en enkel måde.

Jeg har brugt en plan som eksempel. Du kan udskifte planen med et problem, en strategi, en statusrapport – eller hvad, der nu passer til din opgave.

 
SKABELON: Fra den store plan til den korte tekst

Vi har lavet en (x)plan. Den indeholder de vigtigste indsatser, som vi skal arbejde med (indsæt periode) for at … (indsæt formålet).

De vigtigste indsatser er:

• X indsats
• Y indsats
• Z indsats

X indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

Y indsat
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

Z indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

 

God arbejdslyst

🗝️Nøglen til effektiv faglig formidling ligger i at kunne genfortælle komplekse, faglige detaljer i enkle og klare pointer.

 

Hvilke udfordringer møder du, når du skal formidle din viden?

Har du andre eksempler på ting, som udfordrer dig, når du skal formidle dit fag til forskellige målgrupper?
Hvad driller dig? Hvad bruger du lang tid på? Eller har du et godt tip? 💡

 

Undgå at din tekst stritter i mange retninger uden et klart fokus. Start med en vinkelsætning. At vinkle er at afgrænse og stille skarpt på det væsentlige.

Jeg møder ofte oversvømmede tekster. Tekster, der stritter i mange retninger. Det sker ofte i politiske dagsordener, notater og redegørelser.

Det kan være, fordi skribenten skal tilfredsstille mange modsatrettede forventninger med sin tekst. Men det kan også være, fordi skribenten har startet sin skriveproces for tidligt.

Undgå tekster, der stritter

Det er en god idé at afdække det centrale budskab, før du sætter fingrene på tastaturet. Skriv fx noter på en lap papir.
Hvis du blot går i gang med at skrive, så vil din tekst måske blive oversvømmet med alle mulige informationer, og dit budskab vil være uklart.

Det er vigtigt at afgrænse sit emne, eller som journalister kalder det, at “vinkle”.

Skarp vinkel styrker budskabet

At vinkle er at afgrænse, og det er netop det, du skal gøre med din vinkelsætning. Led efter essensen i dit stof, prioriter, og sorter for at skabe et klart og umisforståeligt budskab.
Når du har identificeret dit hovedbudskab, kan du let luge ud i det stof, der ikke direkte støtter dette budskab.

Du finder din vinkel ved at skrive denne hjælpesætning: “Jeg vil gerne fortælle dig, at …” 

Læs mere om vinkelsætning: Hvad er vinklen? Tænk, og skriv som en journalist – Kommagasinet

Vinkelsætning holder dig på sporet

Når du starter med at formulere en vinkelsætning, så får du også en rettesnor for din skriveproces. En vinkelsætning holder dig på sporet og hjælper med at afgrænse dit emne,

Vinkelsætning giver en logisk struktur

Tænk på din vinklesætning som en påstand, der kræver en forklaring. Forestil dig, at du skal overbevise nogen om noget. Hvilke spørgsmål ville din læser stille? Disse spørgsmål giver ofte en naturlig og logisk struktur for din tekst. Og en skarp vinkelsætning hjælper med at danne grundlaget for denne struktur.

Så næste gang du sætter dig foran skærmen eller papiret, start med at formulere en klar vinkelsætning! 

Din vinkelsætning vil fungere som din guide, så du får en effektiv skriveproces, og din færdige tekst bliver klar og velstruktureret.

Held og lykke med dine skriverier! ✍️

 

 

Skriver du notater, breve, e-mails eller nyheder? Så ved du, hvor tidskrævende det kan være. Måske mangler du inspiration, en god idé eller simpelthen tid til at skabe kvalitetsindhold. ChatGPT er din utrættelige, gratis, kreative og superskarpe skrivemakker!

Ubegrænset inspiration

ChatGPT kan fungere som din endeløse kilde til inspiration. Med adgang til en bred vifte af viden og information fra internettet kan ChatGPT generere idéer til enhver opgave. Uanset om du skriver en nyhedsartikel, et brev til forældre eller notater til din chef, så kan ChatGPT hjælpe dig med at kickstarte din skriveproces.

Idégenerering

Nogle gange sidder jeg bare fast, når jeg skal finde den rigtige vinkel eller et nyt indlæg til denne blog. Og du kender det sikkert også fra din hverdag. Og her må jeg sige: ChatGPT kan generere idéer baseret på mine input. Prøv fx at stille spørgsmål som “Hvilke pointer skal jeg have med i dette notat om (indsæt emne)?” eller “Hvordan kan jeg gøre denne information mere nærværende for min læsere?”

ChatGPT vil straks komme med forslag, der kan hjælpe dig på vej.
Når du får svar, så vær kritisk, spørg igen, bed om nye eller andre forslag. ChatGPT er god til ping pong.

Forbedret kvalitet

Kvalitet er afgørende i alt skriftligt arbejde. ChatGPT kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af dine tekster ved at foreslå bedre formuleringer, rette grammatikfejl og sørge for, at dit indhold er klart og præcist. Dette er især nyttigt, når du skriver officielle dokumenter, hvor præcision er vigtig.

Sådan kommer du i gang med ChatGPT:

Registrer dig: Opret en konto, det kan du fx gøre her.

Definér dit formål: Skriv, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig i dit skrivearbejde. Har du brug for ideer og nye vinkler, forbedre kvaliteten i et eksisterende dokument eller begge dele?

Definér din genre: Skriv også, hvilken type tekst du skal skrive. Og stil gerne krav – bed ChatGPT om at komme med fx 10 idéer til en ny og overraskende vinkel på dit emne. Bed om flere idéer, indtil du er tilfreds.

Stil klare spørgsmål: Når du interagerer med ChatGPT, skal du stille klare og specifikke spørgsmål. Dette hjælper dig med at få relevante svar.

Brug feedback: Gennemse de svar, du får fra ChatGPT, og brug det som udgangspunkt for din skrivning. Tilpas og forfin svarene efter behov. Eller stil uddybende spørgsmål, bed om en ny version eller en ny vinkel. Derefter kopierer jeg svarene over i Word og arbejder videre der.

Rediger og finpuds: Selvom ChatGPT kan generere indhold, er det stadig vigtigt, at du gennemgår og redigerer dit arbejde, så du får den ønskede kvalitet og tone.

Vær kritisk: Lyder teksten som noget, du kunne have skrevet? Er indholdet fagligt i orden? 

Prøv dig frem: Med lidt øvelse kan du gøre ChatGPT til din nye, utrættelige skrivemakker, der kan hjælpe, når du arbejder med notater, breve, e-mails eller nyheder.

God fornøjelse 🙂

Vi sender og modtager stribevis af mails. Vi bruger timer på at begrænse oversvømmelsen i indbakken. Og sommetider bruger vi som modtagere alt for lang tid på at afkode budskabet i kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode. Optimer dine mails med et enkelt råd.

Mailen er genremæssigt en rodebutik, fordi vi fylder alt i den. En mail kan være opgavebestilling, dagsorden og referat fra møder, lange og korte beskeder, aftaler, spørgsmål og meget andet. Der er ingen regler og ingen rammer.

Alt kan proppes ind i en mail. Og det er præcis derfor, at den ofte bliver uoverskuelig for modtageren.

Et kæmpe tidsbesparende potentiale i bedre mails

Vi spilder hinandens tid med at skrive kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode.

Hvis du vil skrive hurtigere og bedre, skal du planlægge, før du skriver din mail.

Tænk dig om, før du skriver

Mange skribenter skriver og tænker samtidig. De åbner den tomme mail og begynder at skrive. De er ”hovedspringerskribenter”.

Men du skal prøve at styre din indre hovedspringer: Du skal tænke dig om, før du skriver!

Sådan gør du

Optimer dine mails med dette enkle råd: Slip tastaturet. Se din modtager for dig. Grib en blok og en kuglepen.

Skriv to lapper:

1. Du får denne mail, fordi … (nu er du i gang med at skrive formålet med mailen …)
2. Jeg vil gerne fortælle dig, at … (nu er du i gang med at skrive det vigtigste budskab …).

Du skal skrive formålet og budskabet i starten af mailen. Det vil være en stor hjælp for din læser. 🙂

Du kan også læse: Der er et kæmpe tidsbesparende potentiale i at skrive korte og klare mails.