Jeg prædiker altid om det knivskarpe resumé. Jeg betragter det at skrive resuméer som lidt af en kunstart. Mine tidligere kursister vil med garanti nikke genkendende til dette.

Og nu vil jeg forsøge at overbevise dig om, at resuméer er vigtige. Specielt hvis du skriver notater, redegørelser og sagsfremstillinger. Her er resuméet måske det allervigtigste. Noget du skal kæle for. Pusle med. Forfine, justere og kvalitetstjekke.

Det vil tage dig tre minutter at læse dette indlæg. Og jeg lover dig, det vil du ikke fortryde.

Kom godt fra start

Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i en roman. De ved nemlig, at romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren forventninger om, hvad der skal komme.

Og det er efter få linjer, at læseren beslutter, om han skal blive hængende eller hoppe videre.

Resuméet skal fange læseren

Notater, redegørelser og sagsfremstillinger starter ofte med et resumé. Og dine læsere vil også, når de læser de første linjer i resuméet, danne sig en idé om hele tekstens indhold. Hvor relevant er emnet for læseren? Hvor let flyder sætningerne? Giver du læseren en appetitvækkende smagsprøve på det, der kommer i den efterfølgende tekst?

En travl læser vil efter få sekunders læsning beslutte, om han vil læse resten af teksten.

Genfortæl og undgå detaljer

Et resumé skal kunne læses hurtigt og give mening for en læser, der ikke har nogen baggrund for at forstå emnet. Det betyder, at du skal oversætte fagsprog og svære ord. Og du skal undgå indforståede og detaljerige informationer. Det handler om genfortælling.

I et resumé skal du forestille dig, at du kort genfortæller de vigtigste pointer fra din tekst.

Lette og lækre sætninger

Et resumé består typisk af 5-10 velformulerede sætninger. De enkelte sætninger i resuméet bør være sprogligt afrundede, de skal være korte og blot indeholde en enkelt information.

Du skal altså skrotte din akademiske skrivestil og skrive letlæselige sætninger.

Læs mere her: 3 tips til lækre og læsevenlige sætninger

Sådan skriver du et resumé

Her får du en opskrift på at skrive et resumé til fx en sagsfremstilling. Brug hjælpesætningerne til at komme i gang, og slet dem bagefter:

1. Hjælpesætning: Jeg vil gerne fortælle, at …

Skriv nu, hvad sagen drejer sig om. Hvad er problemet, muligheden eller årsagen til, at sagen kommer op?

2. Hjælpesætning: Den er på dagsordenen i dag, fordi …

Skriv nu, hvorfor sagen er relevant for målgruppen.

3. Hjælpesætning: I dag skal udvalget …

Skriv nu, hvilken handling I lægger op til. Hvad skal der ske på mødet?

Nu har du alle ingredienser til et resumé.
Når du har skrevet dit resumé, skal du kvalitetssikre dine sætninger. Fjern overflødige ord, og tjek om budskabet i hver eneste sætning står knivskarpt.

Læs så resuméet højt. Lyt nøje til hver eneste sætning. Flyder sætningerne i en logisk rækkefølge? Er de nemme at læse, lyder det godt?

Få gerne en kollega til at læse resuméet højt for dig. Når kollegaen læser højt, så vil du nemt kunne høre, hvordan resuméet flyder, og hvad du evt. skal justere.

God fornøjelse.

 

 

Nu sidder jeg igen med en ordentlig stak politiske dagsordener fra en kommune. En blandet læseoplevelse, hvor lixtal og tilgængelighed svinger fra tekst til tekst. Mange af teksterne må jeg læse flere gange. Jeg må slå svære ord op. Enkelte steder opgiver jeg at forstå passager, fordi skribenten har fortabt sig i nørdede fagdetaljer, der fuldstændig slører budskaberne.

Jeg får lyst til at sige som Sara Røpke: Tal, så din mor kan forstå det!

Det kræver mod og træning

I mit daglige virke møder jeg mange fagspecialister. De kommer på mine kurser med et oprigtigt ønske om at blive stærkere til at formidle deres viden om faget.

Men jeg oplever også, at mange fagspecialister føler, at de skal gå på kompromis med fagligheden, når de skal gøre kompliceret viden tilgængelig for lægfolk. De oplever, at indholdet bliver for simpelt, for plat.

Jeg vælger at anskue det på en anden måde: Fagspecialistens viden om og begejstring for sit fag skal bringes ud til så mange som muligt. Fagspecialisten skal forklare fagligt nørdede problemstillinger i et enkelt sprog, så alle vi lallende amatører kan forstå, hvorfor det er så spændende, hvorfor det er vigtigt, og hvilke problemer han som specialist ser – og hvordan vi løser det.

Ja, det kræver både mod og træning. Men det er muligt – og det er en hamrende vigtig opgave.

Faglig formidling – en del af jobbet

Fagspecialister skal være i stand til at give korte og konkrete svar på komplicerede problemstillinger i et sprog, som alle kan forstå. De skal rådgive lægfolk i faglige dilemmaer og anbefale løsninger på komplekse problemer. Derfor er faglig formidling en vigtig del af deres job.

Fremme demokrati og kvalificere offentlig debat

Fagspecialisternes rolle i en kompleks hverdag er uvurderlig. Og vi har mere end nogensinde brug for dygtige fagspecialister, der kan formidle deres fag. Ikke blot for at gøre os alle klogere men også for at fremme den demokratiske proces og kvalificere den offentlige debat.

Som fagspecialist skal du gå på to ben: Være fagligt dygtig og samtidig kunne formidle din viden til lægfolk.

Har vi nok fokus på kompetencen faglig formidling? 

Er faglig formidling overhovedet noget, vi taler om? Oplever du, at din organisation efterspørger notater, politiske dagsordener og afgørelser, som din mor kan forstå? Hvad er dine personlige holdninger og oplevelser?

Vil du have inspiration, så findes der en fin lille håndbog, som jeg kan anbefale: Slip din viden løs 

Faglig formidling er desuden i fokus på alle mine kurser. Læs mere om mine kurser her. 

Det er vigtigt at skrive fagligt, sagligt og anerkendende, når du skriver sagsnotater. For det kan gøre ondt at læse om sig selv i sagsakter.

Stadig flere anbragte og tidligere anbragte søger indsigt i deres egne sager hos kommunen. Men det kan være en overvældende mundfuld at læse om sig selv i kommunens sagsakter. 

Dømmende sprog og misvisende indhold

Det kan være smertefuldt at læse om sig selv. Det fortæller Mitra i en artikel i Politiken. Som 15-årig søgte hun indsigt i sin sag hos kommunen.

Og når man, som Mitra, pludselig står med en sagsbunke på 300 sider, så opdager man, at den beskrivelse, man finder om sig selv, kan være en overvældende mundfuld.

Både fordi kommunesproget er svært at forstå, og fordi sproget kan være dømmende og indholdet direkte misvisende.

Problematiserende beskrivelser

Når anbragte læser om sig selv i journalerne, kan de opleve deciderede fejl eller misforståelser.

Fx fortæller Mitra i artiklen, at pædagogerne på hendes børnehjem havde skrevet, at hun ”følte sig hævet over de andre børn”. Mitra var dygtig i skolen og tilbød derfor ofte de andre børn på hjemmet lektiehjælp.

At hun skulle føle sig hævet over de andre børn ”… er forkert beskrevet. Jeg følte mig misforstået”, fortæller Mitra.

Et professionelt værktøj med mange læsere

Når jeg underviser i kommuner om at skrive gode journalnotater og afgørelser, så er det ofte dette, vi drøfter: Hvordan sikrer vi, at vi med den skriftlige dokumentation balancerer flere krav?

For et journalnotat er et professionelt værktøj, hvor fagfolk deler viden med hinanden om borgeren. Men det er også et vidnesbyrd om et liv. De anbragte, der læser deres sag, forsøger at samle brikkerne, forstå hvem de er, og hvor de kommer fra.

Sagsbehandlerne er meget opmærksomme på dette skisma men har ofte svært ved at honorere denne balancegang i en travl hverdag.

Fagligt, sagligt og anerkendende

Dokumentation er en del af de fagprofessionelles hverdag. En opgave, der er vokset gennem tiden. Og dermed er kravet til at kunne formidle sit fagsprog til kort og korrekt hverdagssprog en afgørende kompetence.

Det gælder indenfor alle offentlige fag. Uanset om du er socialrådgiver, pædagog eller sygeplejerske, så skal du kunne formidle dit fagsprog, så mange forskellige målgrupper kan læse med, føle sig forstået og anerkendt.

3 tips: Undgå holdningsord, antagelser og fagsprog

Der er tre vigtige ting, som fagprofessionelle bør være særligt opmærksomme på:

Undgå holdningsord
Holdningsord er ord, der siger noget om din holdning som afsender. Du tager – måske ubevidst – stilling til de informationer, du giver videre. Der findes mange holdningsord, her er nogle eksempler: altså, formodentlig, heldigvis, desværre, nemlig, netop.

Vær opmærksom på antagelser
Når vi antager noget, så giver vi udtryk for en personlig opfattelse af eller formodning om, hvordan noget forholder sig. I Mitras eksempel fortæller hun, at sagsbehandlerne havde skrevet i hendes sag: ”Vi tror, at Mitra lyver”. For Mitra handlede det om, at hun var bange. Derfor ændrede hun sin forklaring flere gange i et forsøg på at beskytte sig selv. Sagsbehandlerne antog, at hun løj.

Oversæt fagsprog
Du kommunikerer også med en borger. Derfor skal du formidle dit fagsprog til et forståeligt hverdagssprog. Derved undgår du misforståelser, og du undgår, at borgeren føler, at du taler hen over hovedet på ham/hende.

Anbefaling

Mette Larsen har skrevet en fremragende bog, der gør os klogere på netop sproget i journaler, dagbogsnotater og indstillinger. Hun skriver sin bog  “Blikke fra dem du skriver om”  på baggrund af interviews med tidligere anbragte. Her fortæller hun, hvordan unge og voksne oplever at læse om sig selv i de skriftlige dokumenter, som socialrådgivere og andre professionelle har skrevet.

“Jeg er blevet evalueret og skrevet om hele mit liv … Det er helt vildt at sidde og læse om sig selv i tredje person. Jeg hader at læse om mig selv”. Kira 18 år. (citat fra bogen).

Bogen giver metoder og redskaber til, hvordan professionelle kan skrive respektfuldt om børn og unge. Men bogen kan også anvendes af andre, der arbejder med skriftlig dokumentation. Bogen byder på mange fine skriveråd og greb, fx hvordan man omsætter tale til skrift, og hvordan man beskriver bekymrende adfærd og problemer. 

Jeg kan helt klart anbefale alle, der arbejder med dokumentation i deres professionelle virke at læse Mette Larsens fine og meget tankevækkende bog.

Skal du sælge noget? Overbevise nogen? Eller få nogen til at træffe en beslutning? Skriv overbevisende tekster med BAB-modellen (Before-After-Bridge) ved hjælp af tre simple trin.

Uanset om du skriver debatindlæg, sagsfremstillinger eller opslag på sociale medier, så vil skrivemodellen ”Before-After-Bridge” hjælpe dig til en hurtigere skriveproces og en tekst, der vil have et klart og overbevisende indhold.

“Before-After-Bridge” er ofte benyttet i salgs- og mediebranchen, hvor man anvender formlen til at få folk til at klikke på annoncer, læse blogindlæg eller købe produkter. Men du kan også anvende den som skrivemodel for faglige tekster. Modellen består af tre simple trin:

1. Beskriv problemet (Before)
2. Beskriv drømmen (After)
3. Beskriv løsningen (Bridge)

Problem, drøm og løsning

Kender du det? Man sidder og glor ind i skærmen. Der er helt tomt både på skærmen og i hovedet. Du ved faktisk godt, hvad du skal skrive om, men ordene vil ikke komme til dig.

Du tænker, at det ville være skønt, hvis der fandtes et kvik-fix. Et eller andet, der kan få ordene til at flyde og tastaturet til at gløde.

Her kan BAB-modellen hjælpe dig. En enkel skrivemodel kan faktisk være nok til at få sat gang i skriveprocessen og få styr på indholdet. Og du kan bruge modellen, hver gang du skal skrive en overbevisende tekst.

Når jeg sætter dette eksempel ind i et “BAB-skema”, ser det således ud: 

Before	Beskriv problemet	Du har svært ved at komme i gang
After	Beskriv drømmen	Du ville ønske, at ordene flød
Bridge	Beskriv løsningen	Du har brug for en skrivemodel

 

Before-After-Bridge som model for debatindlæg

Til november er der valg til de lokale byråd. Mange lokalpolitikere skriver derfor debatindlæg i aviserne for at råbe deres vælgere op. Jeg har lånt et tilfældigt debatindlæg fra min regionale avis.

Med modellen ”Before-After-Bridge” kan jeg skabe en klar struktur og en overbevisende pointe i debatindlægget. Når jeg sætter dette eksempel ind i et “BAB-skema”, ser det således ud:  :

Before	Beskriv problemet	Der er alt for få seniorboligfællesskaber i vores kommune
After	Beskriv drømmen	Seniorboligfællesskaber modvirker ensomhed og understøtter et aktivt seniorliv
Bridge	Beskriv løsningen	Socialdemokratiet og lokale seniorer står sammen for at skabe seniorboligfællesskaber i vores kommune

 

Before-After-Bridge som model for sagsfremstillinger

Har du svært ved at komme i gang med at skrive din sagsfremstilling? Er der bare for mange hensyn, dilemmaer eller vinkler, som du gerne vil have med? Så luk pc’en, og find tre gule post-it:

Beskriv (hoved)problemet på en gul lap. Hvad er grunden til, at sagen skal behandles nu?
Beskriv drømmen på den næste lap. Hvordan ser verden ud, når problemet er løst?
Beskriv løsningen på den sidste lap. Hvilken løsning (eller måske flere løsninger) kan du pege på?

Nu har du en disposition. Så skal du blot folde dine pointer ud og holde dig til planen…

Læs mere om disposition og planlægning i dette indlæg.

God arbejdslyst.

Begyndelser er vigtige. En god begyndelse kan fange din læser. En god begyndelse er fuld af håb, forventninger og løfter. Men hvor skal man starte?

Begyndelsen er et løfte til læseren

Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i romanen, fordi hun ved, at læseren allerede inden for de første linjer danner sig et indtryk af hele romanen. Romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren nogle forventninger om, hvad der skal komme. Det er her, læseren beslutter sig for, om han skal blive hængende eller hoppe videre. Dette er første sætning i Helle Helles roman De:

Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.

Får du lyst til at læse videre?

Begyndelsen skal være let og lækker

Hvis du skriver notater, redegørelser og politiske dagsordener, kan du lade dig inspirere af forfatterne. For dine læsere vil også, når de læser de første linjer, danne sig en ide om hele tekstens indhold. Hvilken stemning skaber du? Giver du læseren lyst til at blive hængende eller hoppe videre? Måske starter du med en lang og bagvendt sætning, der slår krøller i din travle læsers hjerne? Overvej nøje, hvordan du vil formulere de første sætninger. Gør det let og lækkert for din læser at komme i gang. En kort mundret sætning eller en pointesætning kan være en god begyndelse.

Når du skriver længere tekster, kan det være en ide at starte med en regulær indledning. Den vil fange din læser og give ham en forsmag på resten af teksten.

Planlægger eller hovedspringer?

Gode begyndelser i notater og dagsordener, også kaldet indledninger, er dog noget andet end romanbegyndelser. De har nemlig et andet formål. Hvor anslaget i en roman skal vække og ægge læseren, så bør indledninger i faglige tekster være lækre og læsevejledende.

Nogen skribenter foretrækker at starte med at skrive indledningen, inden de skriver brødteksten. Derved fungerer indledningen som en disposition for skrivningen af selve notatet. De planlægger, før de skriver.

Andre skribenter skriver indledningen til sidst. De springer direkte ud i skriveprocessen. Først når de har skrevet hele notatet, vender de tilbage og skriver indledningen.

Uanset om du skriver indledningsafsnittet først eller sidst, kan du benytte opskriften nedenfor.

Sådan skriver du en god INDLEDNING

Dette notat beskriver … (giv læseren et helt overordnet overblik over emnets omfang, evt. afgrænsning og metode).

Formålet med dette notat er … (giv læseren et svar på, hvorfor han/hun skal læse dette notat, hvad får læseren ud af det, hvad er grunden til, at du gerne vil have denne viden ud til din modtager).

Baggrunden for dette notat er … (skriv her, fx hvad er der sket, hvem gjorde hvad, hvordan er vi havnet her, hvorfor har vi sat dette tiltag i gang …).

De vigtigste pointer er… (skriv her et kort resume af tekstens vigtigste pointer – hoved- og delbudskaber. Benyt samme struktur/rækkefølge i dit resume som i dit notat …).

Læs også her, hvordan du starter din tekst med den rigtige overskrift.

God arbejdslyst!