Hader du at snakke om kommaregler? Så er du ikke den eneste. Mange skribenter døjer med at sætte kommaer korrekt. Nu er der hjælp på vej. Jeg møder mange dygtige skribenter, der kan formidle indviklede emner, men de kan ikke sætte kommaer. Og det er en skam.
Når talen falder på kommaregler, så siver energien ud af lokalet. Cirka halvdelen af mine kursisterne, der stort set alle sammen har en længere uddannelse og mange års skriveerfaring, hader kommadrøftelser. Gør du også?
Måske lærte du ikke at sætte kommaer i skolen, og derfor har du opgivet håbet om at lære det senere. Men du kan godt, hvis du vil.
Skriver du meget? Og sender du dine tekster til borgere og kunder? Bliver dine tekster delt på sociale medier eller lagt på officielle hjemmesider? Hvis ja, så er det vigtigt, at du har styr på kommareglerne. For hvis din tekst har mange kommafejl, så risikerer du, at din læser (eller din chef?) mister tilliden til dig.
Gratis kommakursus på nettet
Kæmper du med kommaerne? Så er der hjælp at hente i dette gratis kommakursus fra SDU og Dansk Sprognævn.
Kurset tilpasser sig automatisk dine behov og færdigheder, så du lærer det, du har lyst til og brug for. Mange pædagogiske videoer hjælper dig igennem kurset og gør det nemt at gå til.
Du får et skræddersyet kursus, der passer til dine personlige forudsætninger.
Kurset tager mellem 45 minutter og 3 timer, men du bestemmer selv, hvor mange bidder du vil dele det op i.
Du kan godt, hvis du vil. 🙂
Du skal lære at sætte komma. Det er vigtigt, og du kan godt, hvis du vil! Dårlige kommaer signalerer sjusk og utroværdighed. Læs hvorfor her.
Det er pærelet at sætte kommaer! Den påstand hører jeg tit. Det er det letteste at lære inden for dansk, for kommaer er styret af helt logiske regler. Tag den, du!
Når jeg hører det, så tænker jeg: Hvorfor er der så mange, der synes, at det er supersvært?
Jeg møder mange kursister. Dygtige fagspecialister, der har styr på alle de nørdede hjørner af deres fag og er veltrænede i alverdens kommunikationsdiscipliner. Men en del af dem kan ikke sætte kommaer.
Er det underligt? Nej, egentlig ikke.
Grammatik er regler, og regler er kedelige
Sådan har de fleste børn det. Det er noget af forklaringen på, hvorfor mange ikke får styr på de grammatiske grundregler, der er en forudsætning for at sætte kommaer. Regler skal gentages, læres udenad og trænes.
Der findes skoler og undervisere, der formår at gøre grammatik spændende og relevant. Her lærer de små poder de grammatiske regler og bliver i stand til at sætte kommaer. Men der findes også skoler, hvor det ikke sker.
Jeg gik på en skole, hvor vi havde fokus på andre ting …
Alle regler er umulige at lære, eller?
Sjovt nok er der mange unge, der evner at tage et kørekort, når de fylder 18. For at bestå teoriprøven skal man lære en masse kedelige regler. Regler der skal gentages, læres udenad og trænes. Og det lykkes jo for forbavsende mange at overkomme kedsomheden og få det lært.
Og nu er vi måske ved en pointe?
Relevant og vigtigt
Hvis du vil køre bil, skal du have et kørekort. Det kræver, at du består teoriprøven. Det er altså relevant og vigtigt at lære reglerne.
Men hvorfor er det relevant og vigtigt at sætte kommaer?
Det kan godt være, at din lærer fortalte dig, at det var vigtigt. At det kan være meningsforstyrrende, hvis du sætter forkerte kommaer (eller helt undlader kommaer).
Men helt ærligt, er det ikke småting? Det går da meget godt alligevel, gør det ikke?
Vi møder overbærenhed og forståelse
Alle os, der ikke lærte grammatik og kommaer i skolen, vi har rottet os sammen. Vi trøster hinanden og støtter hinanden. Vi er nemlig enige om, at de der kommaer ikke er så vigtige. Og at det er mægtig svært at lære reglerne. Så svært, at vi på trods af lange uddannelser og karrierer ikke har evnet at lære reglerne.
Alle de andre, dem der lærte det i skolen, de er flinke. De sætter kommaerne for os. Ryster lidt på hovedet. Men er generelt overbærende og forstående.
Så hvorfor spilde tid med kedelige kommaregler?
Sjusket, utroværdigt og en hån mod læseren
Jeg har gået i folkeskole, på ungdomsuddannelse og arbejdet mange år, uden at nogen gav mig klar besked om mine ringe evner i grammatik og tegnsætning.
Da jeg senere kom på universitetet og fik min første opgave retur, gik alvoren op for mig. Underviseren havde skrevet en hel side med rødt (og meget store bogstaver). Han havde slet ikke forholdt sig indholdet, kun til sproget. Essensen af hans besked til mig var: Sjusket, utroværdigt og en hån mod læseren.
Jeg var rystet. Men også dybt taknemmelig. Relevansen stod lige der – rødt på hvidt med store bogstaver.
Så mit budskab til dig er: Lær at sætte kommaer. Det er vigtigt, og du kan godt, hvis du vil!
Du kan fx starte med dette gratis onlinekursus.
Det er en hårfin balancegang at rette andres stavefejl. Mit råd til dig er: Ret andres stavefejl med omtanke. Hold dig klar, tilbyd din hjælp. Men lad for himmelens skyld være med at påpege dine kollegaers fejl, hvis de ikke har bedt om din hjælp!
Er du en hjælpsom eller drønirriterende kollega?
Det er skønt at have dygtige korrekturlæsere omkring sig, og der er stor værdi i at lade en kollega læse sin tekst igennem, før du sender brevet eller får trykt vejskiltet. Men alt med måde. Alt for mange ’grammatiknazister’ kan være drønirriterende og have svært ved at tøjle deres iver i at rette andres stavefejl – uden at være direkte adspurgt.
Mit råd er derfor: Ret andres stavefejl med omtanke, vær hjælpsom, når du bliver spurgt. Du kan for eksempel bruge burgermetoden!
Stik dem en feedback-burger!
Når jeg underviser i faglig formidling, benytter jeg altid feedback som værktøj. Jeg giver feedback til kursisterne, og de giver feedback til hinanden. Feedback er en supereffektiv metode til at forbedre sin skriveteknik. Men mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at man altid skal starte med at rose og anerkende alt det gode, før man giver kritik. Læs mere om burger-feedback her.
Stave- eller kommafejl signalerer sjusk eller uvidenhed
Det kan være nødvendigt at sluge en kamel eller to, når det gælder ens egne stavefejl.
For det store problem med stavefejl er, at det sætter din troværdighed på spil. Stavefejl kan antyde sjusk og uvidenhed, og det er ikke ok at lave sjuske- og stavefejl i brevet fra kommunen. Her står både din og kommunes troværdighed på spil, læs her.
Vidste du, at fejlrettere er mindre tolerante?
En amerikansk undersøgelse peger på, at ivrige fejlrettere generelt er mindre åbne og er dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Undersøgelsen viser også, at de folk, der går meget op i andre folks grammatik, ofte har en tendens til at mene, at de, der laver stavefejl, er mindre intelligente end andre. Hvilken slags fejlretter er du?
Er du vild med at finde fejl i tekster?
Du kan starte med at gå på jagt i dette indlæg. Jeg har nemlig efterladt en lille fejl til den ivrige korrekturlæser. Kan du finde den? Send gerne en kommentar!
Du kan også smutte forbi sproget.dk, hvor du kan finde quizzer og øvelser. Der er både quizzer om de mest typiske sproglige problemer og særlige temaquizzer. Du kan fx teste, om du er ung med de unge og kan dit chatsprog.
God fornøjelse.

En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget. Fx: Morten er sur
Det er faktisk så enkelt. Men somme tider bliver det indviklet. Jeg taler om sætninger. Dette skriveråd er så simpelt, at du tror, det er løgn: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!
Alle tekster består af ord, der er sat sammen, så de danner sætninger. Når vi lærer at skrive, starter vi med korte ord og enkle sætninger: Mor peger. Morten er sur.
De to sætninger består af subjekt og verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget (mor peger), eller nogen er noget (Morten er sur).
Fra korte sætninger til flere informationer
Når vi bliver lidt dygtigere til at skrive, kobler vi flere informationer ind i sætningen. Vi skriver noget om hvor, hvordan eller hvornår: Mor peger på solen. Morten er sur om morgenen.
Senere kan vi fylde flere informationer ind i sætningen og fortælle, hvorfor mor peger på solen, og hvorfor Morten er sur om morgenen. Derved bliver sætningerne længere og mere komplekse: Mor peger på solen og beder os om at tage solcreme på, fordi hun har læst, at risikoen for at få hudcancer begrænses, hvis vi husker at beskytte vores hud med solcreme.
Men en sætning starter altid med noget enkelt. Kernen i en sætning er en enkel forbindelse mellem et subjekt og et verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget, eller nogen er noget.
Nogen skal gøre noget i dine sætninger
Jeg møder cirka 900 kursister om året. De deltager på mine kurser, og deres mål er at skrive bedre tekster til borgere, til politikere og andre beslutningstagere. De fleste kursister vil gerne skrive klart og professionelt. Mit vigtigste budskab til dem alle sammen er: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!
Det er faktisk ret enkelt
En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget.
Her er tre eksempler på sætninger, hvor det er uklart, hvem der gør eller er noget:
- Der skal afholdes dialogmøder.
Her mangler informationen: Hvem skal holde dialogmøder (med hvem).
Omskriv sætningen til:
Ledelsen skal holde dialogmøder med de ansatte. - Opgaven er uddelegeret.
Her mangler informationen: Hvem har fået opgaven.
Omskriv sætningen til:
Praktikanten har fået opgaven. - Præsentationen indeholder forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.
Her mangler informationen: Hvem præsenterer initiativerne.
Omskriv sætningen til:
HR-afdelingen præsenterer forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.
Giv dine sætninger et serviceeftersyn
Hvordan ser dine sætninger ud? Skriver du for lange og komplekse sætninger? Find én af dine seneste tekster, og stil skarpt på et enkelt afsnit. Undersøg, hvordan du har bygget dine sætninger op. Er det tydeligt, hvem der gør noget?
Læs mere om krøllede sætninger, og hvordan du løser dem op.
Mange skribenter døjer med at sætte kommaer korrekt. De kan formidle svære tekster om indviklede emner, men de kan ikke sætte kommaer. Nu er der hjælp på vej. Dansk Sprognævn har udviklet et gratis kommakursus, til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma.
Når talen falder på kommaregler, så siver energien ud af lokalet. Cirka halvdelen af kursisterne på mine hold, der stort set alle sammen har en længere uddannelse og mange års skriveerfaring, hader kommadrøftelser. Det gør de, fordi de aldrig har lært at sætte kommaer. Men hvis du skriver meget, og det du skriver bliver sendt til borgere og kunder, delt på sociale medier eller lagt på officielle hjemmesider, så er det vigtigt, at du får styr på kommareglerne. For hvis din tekst har mange kommafejl, så risikerer du, at din læser mister tilliden til dig.
Test dig selv
Hvor ligger dine kommaudfordringer? Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Derfor skal du starte med at teste dine kommakompetencer på Sprognævnets hjemmeside. Her finder du emneopdelte kommaøvelser, der giver dig en fin fornemmelse for, hvilke udfordringer du har.
Gratis kommakurser på nettet
Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia har udarbejdet et gratis kommakursus. På hjemmesiden danskkomma.dk kan man sætte sig ind i kommareglerne og få forklaret de vigtigste grammatiske regler, der skal bruges for at sætte kommaet korrekt.
Kurset tager cirka 2-3 timer, men du bestemmer selv, om du vil dele det op i flere mindre bidder.
Er du stadig ikke overbevist, om at kommaregler er vigtige og relevante?