En effektiv tekst består af tydelige afsnit med skarpe pointer. Tænk på dine afsnit som byggesten i et solidt fundament – hver enkelt støtter den næste og bygger en sammenhængende struktur. Når du bryder lange tekstmure op i mindre afsnit og skaber overblik, hjælper du både din læser og dig selv med at fastholde fokus.

Hemmeligheden? Den ligger i strukturen. Stephen King siger det bedst: ”Et godt forklarende afsnit starter med en stærk emnesætning og følges af sætninger, der uddyber og underbygger.”

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Når du opbygger din tekst som et stabilt byggeri af klare afsnit, tager du læseren i hånden fra start til slut. Samtidig bliver det lettere for dig at holde styr på dine egne pointer.

Få styr på din tekststruktur med disse simple råd:

1. Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter.
2. Start hvert afsnit med en pointesætning.
3. Hold dine afsnit korte og præcise.
4. Fokuser på én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter

En god mellemoverskrift opsummerer essensen af det afsnit, der følger, og fungerer som en vejviser for læseren. Ved at gøre dine mellemoverskrifter præcise og dækkende, kan din læser hurtigt orientere sig og forstå tekstens vigtigste budskaber. Tænk på budskaberne som selvstændige byggeklodser: Hvilken information skal præsenteres først, og hvad bygger ovenpå?

Start hvert afsnit med en pointesætning

Lad ikke din læser gætte sig frem til pointen – server den fra starten! En skarp pointesætning i begyndelsen af hvert afsnit hjælper med at styre læserens opmærksomhed. Resten af afsnittet uddyber og forklarer pointen ved hjælp af relevante eksempler og svar på hv-spørgsmål som ‘hvem’, ‘hvad’ og ‘hvordan’.

Hold dine afsnit korte og præcise

Korte afsnit gør det lettere for din læser at fordøje indholdet og fastholde overblikket. Jo mere overskueligt, desto lettere er det for både dig og læseren at holde styr på informationen. Læseren kan også lettere genkalde sig teksten, når hun skimmer  pointesætningerne. Små afsnit fremmer hukommelsen og er med til at fastholde helheden i teksten.

Fokuser på én pointe i hvert afsnit

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit. Ved at holde dig til én pointe i hvert afsnit, hjælper du læseren med at forstå og huske dine budskaber. På den måde leder du dem målrettet gennem din tekst, så de ikke mister tråden.

For mere inspiration: Derfor skal du lave en disposition, før du skriver

Dette indlæg er en revideret og forkortet version af et af mine indlæg fra 2022.

Her kommer den barske sandhed, som måske kan få dig til at putte en ekstra bog i kufferten:
Dine muskler skrumper, hvis du ikke bruger dem. Det gør din hjerne også! Men det kan du forhindre: Læs flere bøger!

Hjerneforskeren Michel Desmurget, der er aktuel med en ny bog siger, at læsning er den ultimative måde at stimulere din hjerne og udvikle tankeprocesser på. Læsning er ikke blot underholdende. Det er mentaltræning!

Når du læser aktiveres forskellige dele af hjernen og øger blodtilførslen til de områder, du bruger, når du skal koncentrere dig. 

Og selve evnen til at fordybe sig i længere tekster er en kompetence, du skal holde ved lige. Ellers mister du den!

Frem med liggestolen og start din mentaltræning

I et interview i Weekendavisen (bag betalingsmur) Vores skrumpende intelligens | Weekendavisen fortæller Desmurget, at læsning er effektiv mentaltræning. Desmurget påpeger, at dybdelæsning – den form for læsning, hvor man virkelig fordyber sig i en tekst – har en ekstremt positiv effekt på hjernens udvikling.

Dybdelæsning er mere end bare at kunne læse ord; det handler om at forstå og fortolke komplekse tekster, hvilket kræver øvelse og tid. Det tager mange års kontinuerlig læsning at blive en god læser. Desmurget antager, at det tager 15 år! Og denne kompetence skal holdes ved lige hele livet. Fx ved jævnligt at læse romaner og længere tekster. 

Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM

Læsning gør dig til et bedre tænkende menneske

Bøger har altid været det ultimative redskab til at blive et klogere og bedre tænkende menneske. I litteraturen kan vi se verden gennem andres øjne. Når vi læser, indlever vi os i bøgernes personer, føler deres frygt og mærker deres frustrationer. Denne indlevelse udvikler vores evne til empati.

Litteraturen udfordrer os til at tænke og føle på måder, vi måske ikke oplever i vores daglige liv. Den lærer os om menneskelige relationer, samfundets mekanismer og giver os sprog til at udtrykke vores følelser. Det gør os mere empatiske og bedre i stand til at navigere i en kompleks verden.

Sommerferie betyder tid til dybdelæsning

Sommerferien nærmer sig. Det er den perfekte tid til at dybdelæse. 
Grib en roman. Lad dig opsluge af historien, og oplev de mange verdener, som litteraturen åbner for. 📚

Har du børn eller børnebørn, så skal du måske også læse højt for dem i ferien? Læs hvordan boglæsning udvikler børns hjerner. 

God sommer og god læselyst! 😎

Sidder du ofte med store rapporter, analyser eller planer, der skal videreformidles kort og letforståeligt?
Her får du en simpel, trinvis metode, der hjælper dig med at omsætte komplekse tekster til letforståelige budskaber.

Stakkels Jesper

Jesper har lige sat punktum i kommunens seneste lokalplan på 105 sider. Den kunne fx se således ud. 
Nu skal Jesper præsentere planen på to sider! Den korte tekst skal være oplysende og dækkende for indholdet i planen. Og teksten skal kunne læses og forstås af byrådet, borgerne og pressen. 😲

Kan du genkende denne udfordring? Det er en klassisk udfordring for fagspecialister: De skal komprimere og kommunikere kompleks viden til lægmænd.

Fra faglige detaljer til klare pointer

Uanset om du er jurist, økonom, ingeniør eller noget helt fjerde, er det afgørende, at du kan løfte dine tekster fra faglige detaljer til kortfattede og klare pointer.

Læseren forventer, at du som specialist kan sortere stoffet og give overblik: Hvad er det vigtigste for mig (læser) i denne plan, rapport eller analyse? Læs mere om faglig formidling.

Her kommer 3 trin, som kan hjælpe dig med at omsætte kompleks tekster til letforståelige budskaber:

1️⃣ Skab forbindelse til dine læsere

Se din læser for dig. Udvælg nu dine pointer. Du skal forsøge at finde vinkler, der relaterer sig til læserens hverdag og virkelighed. Hvad betyder planen for borgerne? Hvordan påvirker planen borgernes hverdag?

Når du skaber forbindelse til dine læsere og deres behov, så ændrer du også fokus i din formidling:
Fra et fagligt afsenderbehov med mange faglige detaljer ➡️ til et enkelt modtagerbehov med klare pointer.

2️⃣ Genfortæl pointer

Luk planen og luk øjnene. Forestil dig, at du genfortæller et medlem af målgruppen (en tilfældig borger på gågaden), hvordan planen hjælper kommunen med at nå vigtige mål. Hvad planen betyder for borgerne. Eller hvilke aktuelle udfordringer planen løser – eller hvad der nu er helt centralt for din rapport eller plan.

Når du genfortæller, komprimerer du helt automatisk dit stof. Din hjerne udvælger de vigtigste pointer. Den kan nemlig ikke huske alle de komplekse detaljer og avancerede mellemregninger.

3️⃣ Brug en skabelon

Travle fagspecialister har brug for genveje. Derfor har jeg udformet en skabelon, der kan hjælpe dig med at genfortælle kompleks viden på en enkel måde.

Jeg har brugt en plan som eksempel. Du kan udskifte planen med et problem, en strategi, en statusrapport – eller hvad, der nu passer til din opgave.

 
SKABELON: Fra den store plan til den korte tekst

Vi har lavet en (x)plan. Den indeholder de vigtigste indsatser, som vi skal arbejde med (indsæt periode) for at … (indsæt formålet).

De vigtigste indsatser er:

• X indsats
• Y indsats
• Z indsats

X indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

Y indsat
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

Z indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

 

God arbejdslyst

🗝️Nøglen til effektiv faglig formidling ligger i at kunne genfortælle komplekse, faglige detaljer i enkle og klare pointer.

 

Hvilke udfordringer møder du, når du skal formidle din viden?

Har du andre eksempler på ting, som udfordrer dig, når du skal formidle dit fag til forskellige målgrupper?
Hvad driller dig? Hvad bruger du lang tid på? Eller har du et godt tip? 💡

 

Undgå at din tekst stritter i mange retninger uden et klart fokus. Start med en vinkelsætning. At vinkle er at afgrænse og stille skarpt på det væsentlige.

Jeg møder ofte oversvømmede tekster. Tekster, der stritter i mange retninger. Det sker ofte i politiske dagsordener, notater og redegørelser.

Det kan være, fordi skribenten skal tilfredsstille mange modsatrettede forventninger med sin tekst. Men det kan også være, fordi skribenten har startet sin skriveproces for tidligt.

Undgå tekster, der stritter

Det er en god idé at afdække det centrale budskab, før du sætter fingrene på tastaturet. Skriv fx noter på en lap papir.
Hvis du blot går i gang med at skrive, så vil din tekst måske blive oversvømmet med alle mulige informationer, og dit budskab vil være uklart.

Det er vigtigt at afgrænse sit emne, eller som journalister kalder det, at “vinkle”.

Skarp vinkel styrker budskabet

At vinkle er at afgrænse, og det er netop det, du skal gøre med din vinkelsætning. Led efter essensen i dit stof, prioriter, og sorter for at skabe et klart og umisforståeligt budskab.
Når du har identificeret dit hovedbudskab, kan du let luge ud i det stof, der ikke direkte støtter dette budskab.

Du finder din vinkel ved at skrive denne hjælpesætning: “Jeg vil gerne fortælle dig, at …” 

Læs mere om vinkelsætning: Hvad er vinklen? Tænk, og skriv som en journalist – Kommagasinet

Vinkelsætning holder dig på sporet

Når du starter med at formulere en vinkelsætning, så får du også en rettesnor for din skriveproces. En vinkelsætning holder dig på sporet og hjælper med at afgrænse dit emne,

Vinkelsætning giver en logisk struktur

Tænk på din vinklesætning som en påstand, der kræver en forklaring. Forestil dig, at du skal overbevise nogen om noget. Hvilke spørgsmål ville din læser stille? Disse spørgsmål giver ofte en naturlig og logisk struktur for din tekst. Og en skarp vinkelsætning hjælper med at danne grundlaget for denne struktur.

Så næste gang du sætter dig foran skærmen eller papiret, start med at formulere en klar vinkelsætning! 

Din vinkelsætning vil fungere som din guide, så du får en effektiv skriveproces, og din færdige tekst bliver klar og velstruktureret.

Held og lykke med dine skriverier! ✍️

 

 

Brug af fagord og engelske låneord: Balance mellem rigdom og klarhed i sproget. Hvornår er det nødvendigt, og hvornår skaber det forvirring?

”Utrolig mange danskere nedvurderer deres modersmål og bruger i stedet udenlandske ord, især engelske. Det er en bizar og tåbelig vane”. Sådan starter Kirsten Rask sin kronik i Politiken 15. oktober (bag betalingsmur).

Jeg er på den ene side helt enig i Kirsten Rasks synspunkter: Det danske sprog er stort og rigt. Sprogforskere sætter det samlede danske ordforråd til mere end en million ord. Så der er nok at tage af.

Men omvendt oplever jeg også, når jeg underviser specialister i faglig formidling, at der er mange eksempler på nødvendige “sprogudlån” – enten fra andre sprog, ofte engelsk, eller fra skribenternes fagsprog.

Når vi skal formidler komplekse faglige emner til ikke-fagfolk, er det altid vigtigt at overveje, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge låneord, og hvornår låneord skaber uklarhed i vores tekster.

Hvornår giver det god mening at bruge engelske låneord?

“Sprogudlån” eller “anglicisme” er et udbredt fænomen. Der er flere grunde til, at vi bruger låneord.

I en globaliseret verden bruges engelsk som et internationalt kommunikationssprog i erhvervslivet og indenfor teknologi og videnskab. Læg dertil, at mange teknologiske udtryk og fagbegreber stammer fra engelsk. Dette kan føre til en naturlig integration af engelske ord i dansk.

Så selvom danske sprogforskere fastholder, at dansk har et rigt og mangfoldigt ordforråd, kan det stadig være svært at undgå låneord.

Et par oplagte eksempler på låneord, der er gledet ind i det danske sprog, er fx: ”feedback”, ”teenager” og ”weekend”. Og sjovt nok også det ord, Kirsten Rask benytter i kronikkens indledning, ”bizar”.

Læs mere om låneord: Låneord — sproget.dk

Hvornår skaber engelske låneord uklarhed og forvirring?

Det er vigtigt at vælge ord, der helt nøjagtigt og umisforståeligt beskriver det, du gerne vil udtrykke.

Lad os tage låneordet ”monitorering”, der ofte dukker op i danske tekster. Her bør skribenten overveje, om der findes et dansk ord, der er mere præcist og dækkende. Måske er “overvågning” eller “undersøgelse” mere præcise udtryk end “monitorering”?

Forklar og omformuler dit fagsprog – BOLVIGKOM

 

Vær opmærksom på flertydighed

Låneord kan være upræcise, fordi de ofte har flere betydninger på engelsk. “Screening” kan betyde alt fra at teste for sygdomme til det at screene en modspiller (i sport), så der skabes plads. Hvis skribenten ikke forklarer, hvad han præcist mener, kan det forvirre læseren.

 

Vær skarp på din målgruppe

Tag altid hensyn til din målgruppe. Hvem er de, og hvor meget viden har de om det emne, du skriver om? Brug sprog, der passer til deres forståelsesniveau, og sørg for, at de ikke føler sig ekskluderet på grund af komplekst sprog.

 

Undgå at lyde klog – vær klog

Præcision og klarhed er tegn på, at skribenten har viden om sit fag og forståelse for sin målgruppe. Så i stedet for at forsøge at lyde klog, så vær klog ved at vælge præcise (danske) ord, der klart formidler dine budskaber.

Næste gang du overvejer at bruge et låneord, så spørg dig selv: Er dette ord perfekt eller pomp?

Hov. Pomp, er det ikke et låneord? 🤪

pomp — ODS (ordnet.dk)

Skriver du notater, breve, e-mails eller nyheder? Så ved du, hvor tidskrævende det kan være. Måske mangler du inspiration, en god idé eller simpelthen tid til at skabe kvalitetsindhold. ChatGPT er din utrættelige, gratis, kreative og superskarpe skrivemakker!

Ubegrænset inspiration

ChatGPT kan fungere som din endeløse kilde til inspiration. Med adgang til en bred vifte af viden og information fra internettet kan ChatGPT generere idéer til enhver opgave. Uanset om du skriver en nyhedsartikel, et brev til forældre eller notater til din chef, så kan ChatGPT hjælpe dig med at kickstarte din skriveproces.

Idégenerering

Nogle gange sidder jeg bare fast, når jeg skal finde den rigtige vinkel eller et nyt indlæg til denne blog. Og du kender det sikkert også fra din hverdag. Og her må jeg sige: ChatGPT kan generere idéer baseret på mine input. Prøv fx at stille spørgsmål som “Hvilke pointer skal jeg have med i dette notat om (indsæt emne)?” eller “Hvordan kan jeg gøre denne information mere nærværende for min læsere?”

ChatGPT vil straks komme med forslag, der kan hjælpe dig på vej.
Når du får svar, så vær kritisk, spørg igen, bed om nye eller andre forslag. ChatGPT er god til ping pong.

Forbedret kvalitet

Kvalitet er afgørende i alt skriftligt arbejde. ChatGPT kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af dine tekster ved at foreslå bedre formuleringer, rette grammatikfejl og sørge for, at dit indhold er klart og præcist. Dette er især nyttigt, når du skriver officielle dokumenter, hvor præcision er vigtig.

Sådan kommer du i gang med ChatGPT:

Registrer dig: Opret en konto, det kan du fx gøre her.

Definér dit formål: Skriv, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig i dit skrivearbejde. Har du brug for ideer og nye vinkler, forbedre kvaliteten i et eksisterende dokument eller begge dele?

Definér din genre: Skriv også, hvilken type tekst du skal skrive. Og stil gerne krav – bed ChatGPT om at komme med fx 10 idéer til en ny og overraskende vinkel på dit emne. Bed om flere idéer, indtil du er tilfreds.

Stil klare spørgsmål: Når du interagerer med ChatGPT, skal du stille klare og specifikke spørgsmål. Dette hjælper dig med at få relevante svar.

Brug feedback: Gennemse de svar, du får fra ChatGPT, og brug det som udgangspunkt for din skrivning. Tilpas og forfin svarene efter behov. Eller stil uddybende spørgsmål, bed om en ny version eller en ny vinkel. Derefter kopierer jeg svarene over i Word og arbejder videre der.

Rediger og finpuds: Selvom ChatGPT kan generere indhold, er det stadig vigtigt, at du gennemgår og redigerer dit arbejde, så du får den ønskede kvalitet og tone.

Vær kritisk: Lyder teksten som noget, du kunne have skrevet? Er indholdet fagligt i orden? Hvilke fælder og følelser sætter brugen af AI på dagsordenen i jeres organisation? Læs mere her:

Bruger I AI i jeres kommunikation? Stil jer selv disse syv spørgsmål — Kommunikationsforum (kforum.dk)

Prøv dig frem: Med lidt øvelse kan du gøre ChatGPT til din nye, utrættelige skrivemakker, der kan hjælpe, når du arbejder med notater, breve, e-mails eller nyheder.

God fornøjelse 🙂

En god skrivemodel kan redde din dag. Den kan spare dig for ærgrelser og omskrivninger. Kort sagt er en god skrivemodel guld værd, når du skal skrive skarpe og korte tekster.

En skrivemodel giver dig en struktur for din tekst, så du lettere kan komme i gang med at skrive og holde fokus på dit budskab.

I dag vil jeg præsentere dig for PAS-modellen (PAS står for Problem, Agitation, Solution).

Modellen er kendt og elsket af webredaktører, SoMe-specialister og faglige skribenter. Og om lidt kender du den også.

Du kan bruge modellen til skrive korte opdateringer på sociale medier, der har et kommercielt eller professionelt formål. Men den er også fremragende til indledninger på længere tekster (fx notater eller rapporter), artikler og blogindlæg.

Hvordan kan du bruge PAS-modellen?

PAS-modellen har sit navn fra forbogstaverne i de engelske ord:

• Problem
• Agitation
• Solution

Lad din tekst følge de tre overskrifter:

1. Problem

Begynd med at beskrive det problem, som din modtager kan nikke genkendende til.

Eksempel:

Har du svært ved at komme i gang med at skrive en kort, klar tekst – fx når chefen beder om et kort notat?

2. Uddybning

Uddyb nu problemet, og fold det ud, så det bliver endnu mere relevant for din modtager.

Eksempel:

Mange skribenter får skrivekrampe, fordi de ikke ved, hvor de skal starte, eller hvordan de skal strukturere deres viden om emnet. De ved ofte så meget om det emne, de skal skrive om, at de har svært ved at begrænse sig. 

3. Løsning

Til slut skal du præsentere løsningen på problemet. Hvordan ser den nye situation ud, når problemet er løst? 

Eksempel:

For mange skribenter vil en god skrivemodel være en stor hjælp. Den kan spare dig for skrivekrampe, ærgrelser og omskrivninger. En skrivemodel giver dig en struktur for din tekst, så du lettere kan komme i gang med at skrive og holde fokus på dit budskab. 

PAS-modellen kan være en god grundskabelon, når du skriver tekster. Modellen kan bruges til alle korte tekster men kan også være en god opvarmningsøvelsen til en længere tekst. Har du først skrevet en kort tekst, så kan du jo nemt forlænge den. 🙂

Hvis du kan lide skrivemodeller, så vil du måske også kunne lide denne: Sådan skriver du et godt notat

Og hvis du lever af at sælge, altså markedsføring, så bør du læse om PAS-modellen på denne cool side:
PAS: Den klassiske skrivemodel, som får din læser til at handle nu – klik her! (tekstr.dk)

God fornøjelse med din næste tekst.

 

Falder dine læsere i søvn, fordi dine tekster er abstrakte og energiforladte? Måske er det fordi, du har svært ved at slippe din akademiske skrivestil? Her får du 3 tips, der får din tekst til at strutte af energi og liv.

En af udfordringerne ved den akademiske skrivestil er, at fagspecialister ofte har svært ved at skrive levende.

Du kan bruge disse tricks til at give din tekst mere spræl – uden at gå på kompromis med fagligheden:

• Brug dynamiske udsagnsord
• Brug konkrete navneord
• Brug billeder og eksempler

Brug dynamiske udsagnsord

Dynamisk betyder kraftfuldt eller energisk. Når det drejer sig om sprog, betyder det, at vi bruger ord, der skaber energi i teksten.

Det kan du gøre ved at stille skarpt på udsagnsordene. Altså hoppe, løbe, råbe – den slags ord.
Udsagnsord kan deles op i statiske udsagnsord og dynamiske udsagnsord.

Statiske udsagnsord: De betegner tilstande (han arbejder, hun er misbruger) og processer (det regner). Situationen forandres ikke, den er statisk.

Dynamiske udsagnsord: De betegner begivenheder (blomsterne springer ud) og handlinger (hun går til bageren). Situationen forandres, den er dynamisk.

Hold derfor øje med udsagnsordene i dine sætninger. Er de stillestående eller fulde af energi?

Brug konkrete navneord

Abstrakte navneord er upræcise og uhåndgribelige, og de er et typisk træk fra fagsproget. Abstrakte navneord beskriver egenskaber, tilstande eller overbegreber, fx: kapacitet, infrastrukturanlæg, institution, køretøj.

Når fagfolk anvender abstrakte navneord i tekster for lægfolk, kan det være svært for læseren at afgøre, hvad navneordet helt præcist betyder. Navneordet skaber ikke et billede i læserens bevidsthed, fx:

Hjemmeplejen deler faciliteter med sygeplejen.

Faciliteter kan være mange ting. Betyder det, at hjemmeplejen deler toiletter, lagerrum, omklædningsrum, kantine eller kontorlokaler med sygeplejen?

Når navneordet er uklart, så er læseren nødt til at gætte betydningen. Derfor er det vigtigt at udskifte det abstrakte navneord med et dækkende og billedskabende ord. Skriv fx: Hjemmeplejen deler kontorlokaler med sygeplejen.

Læs mere om abstrakte begreber

Brug billeder og eksempler

Du kan gøre din tekst levende ved konkretisere indholdet med eksempler. Når din læser kan genkende indholdet og ligefrem se det for sig, så har de lettere ved at forstå og huske dine budskaber.

Jeg har hentet to eksempler på en offentlig hjemmeside (før) og skrevet nye version (efter).

Før	Efter
Parkering ønskes i videst mulig udstrækning udformet i konstruktion for at fremme det grønne byrum.	Parkeringspladserne skal så vidt muligt udformes, så de bidrager til en grønnere og mere bæredygtig by til glæde for bier, sommerfugle, træer og mange andre arter.
Planen sikrer, at lokalplanområdets karakter af kolonihaveområde fastholdes, ved at fastlægge bestemmelser for bebyggelse, materialer og stiforbindelser.	Lokalplanen skal sikre, at området forbliver et typisk kolonihaveområde med små træhuse, levende hegn mellem haverne og gangstier belagt med grus.

Sådan! Nu er du klar til at skrive tekster, der holder dine læsere vågne.

God fornøjelse. 🙂

Vi sender og modtager stribevis af mails. Vi bruger timer på at begrænse oversvømmelsen i indbakken. Og sommetider bruger vi som modtagere alt for lang tid på at afkode budskabet i kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode. Optimer dine mails med et enkelt råd.

Mailen er genremæssigt en rodebutik, fordi vi fylder alt i den. En mail kan være opgavebestilling, dagsorden og referat fra møder, lange og korte beskeder, aftaler, spørgsmål og meget andet. Der er ingen regler og ingen rammer.

Alt kan proppes ind i en mail. Og det er præcis derfor, at den ofte bliver uoverskuelig for modtageren.

Et kæmpe tidsbesparende potentiale i bedre mails

Vi spilder hinandens tid med at skrive kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode.

Hvis du vil skrive hurtigere og bedre, skal du planlægge, før du skriver din mail.

Tænk dig om, før du skriver

Mange skribenter skriver og tænker samtidig. De åbner den tomme mail og begynder at skrive. De er ”hovedspringerskribenter”.

Men du skal prøve at styre din indre hovedspringer: Du skal tænke dig om, før du skriver!

Sådan gør du

Optimer dine mails med dette enkle råd: Slip tastaturet. Se din modtager for dig. Grib en blok og en kuglepen.

Skriv to lapper:

1. Du får denne mail, fordi … (nu er du i gang med at skrive formålet med mailen …)
2. Jeg vil gerne fortælle dig, at … (nu er du i gang med at skrive det vigtigste budskab …).

Du skal skrive formålet og budskabet i starten af mailen. Det vil være en stor hjælp for din læser. 🙂

Du kan også læse: Der er et kæmpe tidsbesparende potentiale i at skrive korte og klare mails.