Det, der virkelig rykker og udvikler mig, er et konkret, fysisk netværk, hvor en fast gruppe – i mit tilfælde ledere – mødes med jævne mellemrum i nogle formaliserede rammer. Ansigt til ansigt, hvor man har mulighed for at skabe relation og udvikling. Men hvordan får man et netværk? Det kan du læse mere om her. Dette er andet indlæg i en lille serie om netværk, du kan læse det første her.

Vær nysgerrig

Er du på jagt efter et godt netværk, så skal du først og fremmest være indstillet på at investere noget. Du skal give dig selv tid til at være nysgerrig og åben. Du skal have lyst til at lære nye mennesker at kende og finde ud af, hvem de er, og hvad de kan. Du skal med andre ord give andre mennesker opmærksomhed og taletid.

Vær gavmild

Men netværk handler også om at dele, om at være gavmild. I et stærkt netværk er man ikke så nøjeregnende med, om man giver eller får. Her er det vigtigt, at man kan hjælpe hinanden. Min store inspirationskilde, tidligere organisationsdirektør, Mona Egebjerg, havde følgende opskrift: ”Alt hvad vi ved, deler vi med andre. Så vil de også hjælpe os, hvis vi får brug for det”.

Vær opsøgende

Har du ikke et netværk, så skal du være ekstra nysgerrig og på udkig efter nye relationer. De findes overalt: når du er på konference, til middag med vennerne, på uddannelse eller til forældemøde i dit barns skole. Måske møder du nogen, som du kan få en god relation til eller måske endda starte et formelt netværk med. Eller måske kender de et netværk, der lige mangler dig. Men det kræver naturligvis, at du er modig og fx tør tage kontakt til folk, du ikke kender.

Jeg øver mig …

Lige præcis den opsøgende, smalltalkende disciplin har taget mig flere år at lære. Og jeg er stadig ikke den, der elsker at mingle til receptioner, blandt mennesker jeg ikke kender. Men jeg øver mig. For jeg ved, at der findes folk derude som mig, der rigtig gerne vil skabe nye relationer og måske udvide deres netværk.

 

Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at det naturligvis kommer an på, hvor kompleks den sag som du skal beskrive er. Men det betyder ikke, at du bare skal skrive løs. Du skal altid overveje, hvor kort du kan gøre din tekst. Primært fordi dit budskab vil stå skarpere i en kort tekst, og fordi den er lettere for målgruppen at huske og handle på. Her får du to metoder, der kan få det vigtigste frem i din tekst.

Knaphed får budskabet til at stå skarpere

Da jeg gik på universitetet og lærte om faglig formidling på Institut for Retorik, kunne en opgave se således ud: Skriv en tekst til Samvirke om den nye pensionslov. Den skal være på 2000 anslag. Så gk vi hjem og skrev.

Det var svært, for den skulle jo formidles, så alle kunne forstå det. Ugen efter fik vi feedback på teksten. Og så blev vi sendt hjem med en ny opgave; syrebadsøvelsen: Forkort teksten med 50%. Og ugen efter samme øvelse, så vi landede med en tekst på 500 anslag.

Pointen med denne øvelse var, at vi skulle øve os i at smelte overflødigt fyld fra. Hvad var kernen i teksten? Hvad skulle læseren som minimum vide om dette emne? Det kommer til at stå lysende klart, når pladsen er trang.

Læs også: Sådan forkorter du din tekst

Forskel på at genfortælle og gengive

En anden metode, der kan hjælpe dig med at få det centrale budskab frem i en tekst, er genfortællingsøvelsen: Slip tasterne, luk øjnene, og forestil dig, at din mor sidder overfor dig. Fortæl nu højt, med dine egne ord, hvad det vigtigste i teksten er.

Når du genfortæller, er du nødt til at analysere og opsummere det, du ved om emnet og gengive det i komprimeret form! Du kan jo netop ikke huske alle detaljerne. Modsat, når du skriver – uden pladskrav – så vil du være tilbøjelig til blot at gengive alt det, du ved om emnet. Derved kan din tekst blive meget lang og måske uden den nødvendige fokusering og formidling til målgruppen.

I praksis kan du optage din mundtlige genfortælling og skrive den ned bagefter. Genfortællingsmetoden er den hurtigste vej til en kort og fokuseret tekst.

Læs også: Find den rigtige form

God fornøjelse!

Ny viden, et spark bagi, inspiration, udviklende samtaler – eller et godt grin? Alt det og meget mere får jeg, når jeg mødes med mit netværk. Jeg ville ikke være den, jeg er, eller være der hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde haft mine netværk. Så få dig nu et netværk!

Der findes et utal af netværk og lige så mange måder at netværke på. LinkedIn kalder sig for verdens største professionelle netværk, og alle de mennesker, jeg kender, er jo i princippet en del af mit netværk, som jeg har forskellige relationer – og varierende kontakt til. Men det, der virkelig rykker og udvikler mig, er et konkret, fysisk netværk, hvor en fast gruppe – i mit tilfælde ledere – mødes med jævne mellemrum i nogle formaliserede rammer. Men hvad kan man få, hvad skal der til, og hvordan får man et netværk? Det vil jeg fortælle dig mere om i en lille serie af blogindlæg. Her kommer det første.

Skab Tryghed, tillid og frihed

Der skal være tryghed, tillid og frihed i netværket. For når vi føler os trygge og møder tillid, får vi mod til at udforske, tænke nyt og være nysgerrige. Og præcis tillid og tryghed har været kernen i de netværk, jeg har været mest glad for. Her har medlemmerne turdet være ærlige overfor hinanden.

Vi har fx talt om samarbejdsproblemer med chefen, svære personalesager og at føle sig udbrændt. Og vi har drøftet faglige udfordringer, grint af pinlige episoder og løst indviklede dilemmaer. Emner som mange ledere ikke har lyst til at drøfte med chefen eller lederkollegaerne på jobbet, men kan drøfte i netværket, fordi der ikke er frygt (for at miste job eller prestige) på spil. Den åbne dialog i netværket har ofte ført til overraskende ideer og uventede råd, fordi alle føler sig trygge og frie, og dermed bedre kan tænke utraditionelt og byde ind med skæve løsninger.

indrøm din uvidenhed

For noget tid siden afslørede en leder i mit netværk, at hun følte sig vældig udfordret af sin manglende viden om sociale medier. Hun var usikker på, hvordan hun som leder bør forholde sig til Facebook, Twitter og LinkedIn, hvordan man som organisation arbejder strategisk med sociale medier, hvordan hun leder sine medarbejdere, der er meget yngre, ved alt om sociale medier og arbejder med det i dagligdagen og så videre. Hun forklarede, at hun simpelthen følte, at hun havde været uopmærksom og først nu opdagede, at toget var kørt uden hende. Det var simpelthen for sent (for pinligt) at spørge nogen i organisationen, om alt det hun ikke vidste. Og her kunne netværket hjælpe! Der var flere, der kunne dele viden og erfaringer, og flere der indrømmede, at de var i samme båd.

Det gav en vældig god dialog og efterfølgende hyrede vi en oplægsholder, der kunne fylde alle de blinde pletter ud. I et trygt og tillidsfyldt rum er der nemlig ingen dumme spørgsmål.

Vil du have flere tips om netværk, så følg med her på min blog ved at tilmelde dig, så går du ikke glip af næste afsnit i denne lille serie.
Du kan også finde mig på LinkedIn.

Læs også 5 tips til at pleje dit netværk.

Hånden op. Hvor mange af jer laver en disposition, før I skriver en tekst? Det spurgte jeg forleden mine kursister om. Fire ud af seksten rakte hånden op. De tolv andre behøvede ikke at lave en disposition, forklarede de mig. De stoler på deres store erfaring som garvede skribenter. De går bare i gang med at skrive. Mit svar til dem var: Så spilder du både din egen – og måske også din læsers tid.

Overlad ikke strukturen til tilfældigheder

Hvis du overlader strukturen i din tekst til tilfældigheder, så er du muligvis også en af dem, der skriver meget om. Flytter rundt. Smider væk. Skriver til. Da jeg gik på universitetet, kaldte vi denne skriveform ”creative writing”, og det var vældig godt, hvis man skulle skrive skønlitteratur og essayistiske tekster. Skal man derimod formidle sit fagsprog, fx i notater og beslutningsoplæg, så er den slags kreativitet det rene tidsspilde.

Formålet er afgørende

Hvorfor skriver du denne tekst? Hvad vil du gerne have, at din modtager skal vide, gøre eller forstå, når han har læst din tekst? Når du kender svaret på disse spørgsmål, så er du allerede godt i gang med din foreløbige disposition. Du skal nemlig nøje udvælge de informationer, der underbygger dit fokus og opfylder tekstens formål, inden du skriver. Hvis du fx skal skrive et beslutningsoplæg til skoleudvalget, og dit fokus er, at kommunen foreslår at nedlægge en skole, så er formålet med teksten, at udvalget skal træffe en beslutning (sige nej eller ja til forslaget).

Det kan være en god idé at tegne den foreløbige disposition:

Udvælg og fokuser

Mange fagspecialister, der skriver notater og beslutningsoplæg, vil ofte opleve, at de har mere stof, end der er plads til i teksten. Derfor skal de nøje udvælge præcis de informationer, der underbygger fokus og opfylder tekstens formål – alt andet skal ud. Hvis vi anvender skolelukningseksemplet igen, så er det vigtigt at vægte de informationer, der giver skoleudvalget et klart overblik over fordele, ulemper, konsekvenser og alternative muligheder ved en skolelukning. Hvis skribenten ikke har formuleret et klart formål og fokus, så vil det være svært for ham at udvælge de rigtige informationer. Det kan resultere i tekster, hvor læseren bliver oversvømmet med informationer, der ikke er relevante. Det er spild af læserens tid, da han så skal bruge sin energi på at finde form og fokus i teksten.

Hjælpeoverskrifter holder skribent og læser på sporet

Når du har udvalgt dit stof, så er du klar til at skrive de enkelte afsnit. Sørg for at forsyne de enkelte afsnit med hjælpeoverskrifter, der beskriver indholdet i afsnittet. Hold dine afsnit små og afgrænsede. Hver gang du starter på noget nyt, så laver du et nyt afsnit med en indholdsbeskrivende hjælpeoverskrift. Det sikrer, at både du og læseren kan holde styr på informationerne og hele tiden overskue teksten. Endelig betyder det også, at når læseren skal genkalde sig den læste tekst (fx på det politiske møde), så hjælper overskrifterne ham med at huske hovedpointerne i din tekst.

Mange foretrækker at skrive noter på deres bærbare PC, når de er på kursus. Flere forskningsresultater viser, at det er en dårlig idé. Vil du have stor effekt, så skal du droppe den bærbare og skrive noter i hånden.

Brug en god gammeldags notesbog

Når jeg underviser, beder jeg kursisterne medbringe notesbøger, så de kan skrive noter i hånden. Jeg opfordrer også kursisterne til at ”slukke for strømmen”.

Det kan virke ret umoderne i en verden, hvor stort set alle mennesker er online hele tiden.

Men jeg gør det ikke for min egen skyld. Forskning viser nemlig, at de kursister, der skriver noter i hånden, de husker og forstår bedre. Og de kan i højere grad omsætte og anvende den viden, de får på et kursus.

Hvis man samtidig er ”offline”, så er der gode muligheder for at fokusere og optage den viden, man bliver præsenteret for.

Gå efter kvalitet, ikke kvantitet

De fleste kan skrive hurtigere på en PC, end de kan i hånden. De hurtigste kan måske nå at skrive næsten ordret det, som underviseren siger.

Det virker umiddelbart som en god metode. Så kan man senere genskabe sig et undervisningsforløb ved blot at læse de fuldstændige noter.

Men tre forskellige eksperimenter viser, at de kursister, der skriver deres noter i hånden, lærer mere. Så flere noter betyder altså ikke bedre læring.

Få øje på det vigtigste

Det tager længere tid at skrive i hånden, og derfor kan man ikke nå at skrive det hele ned. Den udfordring sætter håndskrivernes hjerner på hårdt arbejde. Håndskriverne skal nemlig lytte, fordøje, analysere og opsummere det, de hører, og nedfælde det i komprimeret form.

Disse anstrengelser betyder, at dem der skriver i hånden, allerede i notearbejdet har skabt en langt dybere forståelse af det nye stof. Og derfor kan de i højere grad omsætte og anvende den viden, de får på et kursus.

Sluk for strømmen

De fleste eksperter er enige om, at det vigtigste i forhold til at kunne fokusere – og dermed lære noget nyt – er at fjerne distraktioner.

Derfor anbefaler jeg mine kursister, at de slukker for telefon og PC. Det virker grænseoverskridende for mange af mine kursister, der er vant til at tjekke e-mailen hvert 10. minut.

Men en undersøgelse viser, at hvis studerende har adgang til nettet i undervisningstiden, så bliver 40% af den samlede undervisningstid brugt til andre formål (mails, sociale medier osv.).

Så uanset om vi vil det eller ej, så er vi gode til at lade os forstyrre. Og det ødelægger vores evne til at fordybe os og tage ny viden ind.

Vil du have bedre udbytte af dine kurser og undervisningstimer, så anbefaler jeg, at du fjerner distraktionerne og skruer op for hjernearbejdet og de håndskrevne noter.

Her kan du læse mere om Pam Mueller og Daniel Oppenheimers studier.

 

 

 

Er du typen der elsker punktopstillinger, og bruger du dem ofte i dine tekster? Så læs med her, for mange skribenter bruger punktopstillinger alt for meget og helt forkert. I stedet for at skabe overblik i teksten, så forvirrer og irriterer de læserne. Her får du en kort forklaring på, hvordan du undgår at irritere din læser.

Punktopstillinger er et supergodt værktøj til at skabe overblik i en informationstung tekst. Mange skribenter bruger dem til at fremhæve vigtige pointer, der så foldes ud senere i teksten. Jeg kan fx ridse dette indlægs pointer op her:

• Brug punktopstillinger til at skabe overblik
• Byg dine punkter ensartet op
• Benyt eventuelt andre virkemidler.

Brug punktopstilling til at skabe overblik

En punktopstilling er en hjælp til læseren. Den skal sikre, at læseren hurtigt kan orientere sig i teksten. Desværre oplever jeg ofte, at skribenter bruger punktopstillinger uden at tænke på læserens behov.

Nedenfor er et eksempel fra en kommune, hvor skribenten benytter en punktopstilling til at give overblik over indholdet i et notat. Der er ni uensartede punkter i teksten. Jeg har valgt at gengive de fem første for at understrege, at punktopstillingen i dette eksempel ikke giver læseren et overblik:

Hvis dine punktopstillinger indeholder mere end 3-5 punkter, og hvis punkterne er flere linjer lange og uensartet bygget op, så skaber du ikke overblik for læseren. Din punktopstilling vil i stedet forvirre og måske irritere din læser.

Byg dine punkter ensartet op

Den vigtigste regel for punktopstillinger er, at du skal bygge dine punkter ensartet op. Du skal sørge for, at de enkelte punkter er sprogligt parallelle. I min punktopstilling i starten af denne tekst har jeg valgt at starte punkterne med et udsagnsord i bydeform (brug, byg, benyt). Jeg har også bevidst valgt at finde udsagnsord, der starter med b. Endelig har jeg valgt at gøre dem ret korte, så de er nemme at overskue.

Benyt eventuelt andre virkemidler

Der findes jo andre virkemidler end punktopstillinger til at skabe overblik i en informationstung tekst. I denne tekst kunne jeg have valgt at lave en lille indledning i stedet for en punktopstilling, hvor jeg præsenterer de tre pointer:

Denne tekst har tre vigtige pointer: Du skal bruge punktopstillinger til at skabe overblik, du skal bygge dine punkter ensartet op, og du kan eventuelt benytte andre virkemidler.

Herefter følger teksten, hvor jeg konsekvent genbruger de tre pointer som tre selvstændige overskrifter i små afgrænsede afsnit.

Tjek dine egne punktopstillinger – hjælper du læseren eller irriterer du hende?

Hvornår politiserer embedsmænd, og hvornår er de bare gode rådgivere? Balancen er hårfin og giver ofte anledning til konflikter og mistillid mellem kommunens embedsmænd og de lokale politikere. En del af løsningen kan være bedre formidling af de politiske dagsordener. Læs her, hvordan du gør.

I Stevns Kommune kunne man opleve en uskøn forestilling for åbent tæppe. Her gik borgmesteren i avisen og anklagede embedsmændene for at give dårlig rådgivning i en fredningssag af Stevns Klint. Det er heldigvis sjældent, at det kommer så vidt. Men fredningssagen i Stevns er alligevel et meget godt eksempel på en sag, hvor manglende, skæv eller uklar rådgivning skaber mistillid mellem politikere og embedsmænd.

Bedre formidling giver bedre politiske debatter

Jeg kender ikke til den konkrete sag i Stevns, men jeg ved, at det har været en langstrakt og højspændt politisk sag, som jeg ikke skal kloge mig på. Mit ærinde er alene at slå et slag for bedre oplyste dagsordener. De kan nemlig være med til at skabe bedre politiske drøftelser og beslutninger – og dermed færre konflikter og mere tillid.

Motorvejssager eller flere scenarier

Når jeg læser sagsfremstillingerne om fredningssagen på Stevns Kommunes hjemmeside, så undrer det mig, at forvaltningen har valgt at formidle denne komplekse sag som en ”motorvejssag”. Altså en bred og jævn sagsfremstilling, der stort set kun benytter argumenter, der støtter ”sig-ja-til-fredning”. Når nu forvaltningen ved, at der er to udfaldsrum i denne sag (ja og nej til fredning), så burde de – rent formidlingsteknisk – bygge deres sag op i to helt adskilte spor. Her kunne de sagligt og fagligt argumentere for både en ja- og en nejløsning. Dette ville klæde både ja- og nejsigere på til at tage en politisk drøftelse på et oplyst grundlag!

Sådan formidler du en sag med to udfaldsrum

Hvis din sag har to (eller flere) helt oplagte udfaldsrum, så vil jeg anbefale at beskrive sagen i to helt adskilte spor. Det gør det nemlig lettere for dine politikere – og borgerne – at adskille og sammenligne de forskellige fordele og ulemper, der er ved de forskellige løsninger. Lad mig benytte sagen om fredningen af Stevns Klint som eksempel. Den har to oplagte scenarier:

1. Vi freder klinten: Beskriv fordele, ulemper og konsekvenser ved at frede klinten (forklar fx hvad en fredning betyder for miljøet, lodsejerne, fremtidige byggemuligheder, stierne og de økonomiske konsekvenser).

2. Vi freder ikke klinten: Beskriv fordele, ulemper og konsekvenser ved ikke at frede klinten (forklar fx hvad det vil betyde for miljøet, lodsejerne, fremtidige byggemuligheder, stierne og de økonomiske konsekvenser).

Sørg for at bygge scenarierne helt parallelt op, så politikerne let kan sammenligne fordele og ulemper. Og slut sagsfremstillingen af med at anbefale den løsning, som forvaltningen (fagligt og sagligt) anser som den mest hensigtsmæssige løsning.

En uvidenskabelig rundspørge i mit netværk viser, at du bliver klogere, gladere og dygtigere af at netværke. Så det er bare med at komme i gang. Men hvordan skaber og vedligeholder man et netværk? Her får du ”Mona-opskriften” med 5 tips til at pleje dit netværk.

Der er nogle mennesker, der bare er rigtig gode til at skabe og vedligeholde deres netværk. Jeg arbejdede på et tidspunkt sammen med en direktør, Mona, der i den grad mestrede disciplinen. Uanset, hvilken opgave vi skulle i gang med, så kendte hun altid én, vi kunne ringe til, som kunne give os gode råd. Uanset, hvor vi skulle hen, så kendte hun nogen i den pågældende organisation, som kunne introducere os. Og uanset, hvem der ringede til os for at få gode råd, så stillede hun altid op. Hun forstod ikke bare at skabe netværk, hun var også supergod til at vedligeholde det. Her får du ”Mona-opskriften”:

1. Vær nysgerrig

Mona havde en oprigtig interesse for andre mennesker. Hun var nemlig nysgerrig. Nysgerrig efter at lære nye mennesker at kende og finde ud af, hvem de var, og hvad de kunne. Og så troede hun på, at hun kunne bidrage med noget – eller at den nye relation indeholdt noget, som hun selv eller andre i hendes netværk kunne få glæde af.

2. Vær åben

Mona mødte nye mennesker uden fordomme. Hun vidste, at nye relationer kunne være indgangsvinklen til ny viden eller et nyt venskab. Hun var aldrig kritisk eller på vagt. For hende var det helt naturligt at møde og acceptere andre mennesker, som de er, og derfor ønskede mange også at være en del af hendes netværk.

3. Vær opsøgende

Mona var altid på udkig efter nye relationer. Hvis hun var på konference, til et møde eller en reception, så kom hun altid hjem med nye kontakter. Hun stod aldrig i et hjørne men gik lige hen til folk, hun ikke kendte. Hvis der var et interessant menneske, som hun gerne ville netværke med, så indledte hun bare en samtale og udvekslede kontaktinformationer med personen, inden hun gik videre.

4. Vær hjælpsom

Mona sagde aldrig nej til at hjælpe. Hun er nok det mest generøse menneske, jeg har mødt. Netværk handler om at hjælpe og om at dele. ”Alt hvad vi kan og ved, deler vi med andre. Så vil de også hjælpe os, når vi har brug for det”, sagde Mona.

5. Vær uselvisk

Mona gav – uden at være nøjeregnende med, om hun fik noget igen. Hun skelede ikke til input/output men var glad for at kunne hjælpe. Samtidig var hun god til at ringe, maile eller kontakte sit netværk – bare for at høre, hvordan det gik. Måske havde hun sat det i system, det ved jeg ikke.

Men en ting er sikkert. Alle, der var en del af Monas netværk, følte, at de fik langt mere, end de gav.

God fornøjelse med dit netværk!

Se flere tips og tricks hos Netværksakademiet, hvis du har brug for inspiration.

 

---