
Jeg testede på et tidspunkt, hvordan borgere oplever de breve, som kommunen sender. En af de ting, der overraskede mig mest var, at testlæserne reagerede kraftigt på stavefejl. Hvis der var mange fejl i brevene, så var det det, testlæserne hæftede sig ved. Fejl signalerer sjusk eller uvidenhed, og det er uheldige signaler at sende til borgerne.
Din troværdighed er på spil
”Hvordan kan kommunen forvalte svær lovgivning og træffe indviklede juridiske afgørelser, hvis medarbejderne ikke kan stave?”, spurgte én af borgerne i vores test. ”Det tror jeg simpelthen ikke på, at den kan!” Med andre ord: Din troværdighed – og dermed kommunens – lider et voldsomt knæk, hvis du ikke gør dig umage med at læse korrektur, før du sender brevet til borgeren.
Har du aldrig lært det?
Måske har du aldrig været så god til at stave? Og måske har du tænkt, at det ikke var vigtigt for dit professionelle virke? Men den tanke kan du godt slippe nu. Det er vigtigt både for dig og for din arbejdsplads. Og du skal gøre noget ved det. Der findes kurser, hvor du kan få genopfrisket eller lært de vigtigste regler. Gør det til dit personlige udviklingsmål, at du vil stave bedre og forsøge at fange dine fejl.
Er du bare sjusket?
Det kan også være, at du faktisk har lært at stave, men at du bare ikke går så højt op i det. Og når det går lidt stærkt, så smutter der jo noget. Og du tænker måske, at det er lige meget, for man kan jo godt forstå, hvad der står. Til dig vil jeg sige: Gør dig umage. Brug de gode hjælpemidler, der findes. Ved hjælp af stavekontrol, kollegasparring og apps er det faktisk muligt at luge ud i de fleste sproglige fejl i teksterne.
Eller du har måske glemt de vigtigste kommaregler?
Hjælp at hente
Nu kan du tjekke din tekst uden at have en eneste ordbog på hylden. Dansk Sprognævn har nemlig gjort Retskrivningsordbogen tilgængelig på mobilen via en ny gratis mobilapp.
Med appen Retskrivningsordbogen Plus, også kaldet RO+, kan du nemt og hurtigt slå op i Retskrivningsordbogen uanset, om du sidder på jobbet eller ligger i sengen. RO+ bliver løbende opdateret med nye opslagsord, og ordbogen fungerer både online og offline, så du altid kan slå op i den nyeste udgave af den officielle danske retskrivningsordbog.
Download appen her: https://sproget.dk/nyheder/retskrivningsordbogen-fas-nu-gratis-i-ny-app

Sommerferien nærmer sig, og ferietid er læsetid. Du kan måske nå at putte en ekstra bog i din kuffert. Her er mine bedste bud.
Jeg ønsker dig en dejlig sommer. Husk at slappe af og slukke for arbejdstelefonen.
Det store stilehæfte
”Vi kommer fra den store by. Vi har rejst hele natten. Vores mor har røde øjne. Hun bærer en stor papkasse og vi to har hver sin lille kuffert med tøj, samt fars store ordbog som vi giver til hinanden når vi bliver trætte i armene.”
Sådan åbner Agota Kristofs roman Det store stilehæfte, første del af en trilogi, der også består af Beviset og Den tredje løgn. To drenge ankommer til deres bedstemors hus langt ude på landet. Her skal de bo, fordi deres mor ikke længere kan skaffe mad til dem i byen. Der er krig. Deres far er ved fronten, ingen ved, om han er død eller levende.
De tre romaner er renset for følelser og store ord. Alligevel er det stramme sprog og de billeder det skaber uafrystelige. Læs den, det er en sproglig perle og mesterlig fortælling.
Kort & Cool. Strambuks til Skribent og Skribente
Susanne Staun har en holdning til sprog. Det viste hun med sin bog Fuck, en lækker røv hvori hun forklarer, hvorfor det er vigtigt at være ordentligt klædt på sprogligt. Med den nye bog gør Staun op med sproglig overflødighed. Hun går efter alle de ord, der ikke bidrager til budskabet, men som tvært i mod spænder ben for det. Vi kommer blandt andet ind på præpositionspløre, uldenspeak, og hvordan man kan fjerne fedtet i sine sætninger.
Det er underholdende og vældig inspirerende læsning. Sagt med Susanne Stauns ord: Kom indenfor, og få et slag strambuks: Peptalk, røvfuld, klar besked – stram op!
Hjernen på overarbejde
Bogen beskriver, hvordan vores umoderne hjerne har svært ved at tilpasse sig udviklingen i det moderne samfund. Det resulterer i, at hjernen overbelastes. Vi får stress, bliver deprimerede, bliver skilt, sover dårligt – eller mistrives på anden vis.
Men der er naturligvis en løsning på dette. Løsningen hedder compassion. De to forfattere, Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff, argumenterer overbevisende for deres sag. Det handler om, at vi skal være mere ”menneskelige”. At vi skal øve os i at være opmærksomme på både egne og andres reaktioner, egen og andres lidelse – og gøre noget aktivt for at forebygge og hindre, at både vi selv eller andre mistrives.
En vej til et bæredygtigt liv og samfund går ifølge forfatterne gennem menneskets særlige evne til compassion. I bogen får læseren teorien forklaret, og forfatterne giver eksempler på, hvordan vi kan anvende mere compassion i hverdagen og på arbejdspladsen – både over for andre og over for os selv.
En rigtig fin og tankevækkende bog.


Du har sikkert fået et hav af mails om de nye EU-regler og GDPR. Det har jeg også. De mails, jeg fik, lignede stort set hinanden. Bortset fra én. Den var fra vores brændefirma.
Overskriften lyder således: Vi ændrer ikke en pind.
Sjovt fordi mailen er fra et brændefirma. Og sjovt fordi budskabet er stik modsat de andre mails, jeg har fået. De andre firmaer gør et stort nummer ud af at fortælle om alt det, de har ændret på grund af de nye EU-regler.
Mit brændefirma har ikke ændret noget som helt. De har nemlig altid behandlet mine informationer ordentligt. Respekt for det og respekt for deres korte og klare kommunikation.
Og jeg vil sige præcis som mit brændefirma: Jeg har heller ikke ændret en pind. Du kan læse mere her.
Sådan så mailen ud fra Dansk Brændesalg:


Kender du nogen, der går i gang med at bygge et hus uden at have en tegning? Jeg gør ikke.
Men jeg kender mange skribenter, der går i gang med at skrive en tekst uden en plan. I mine øjne spilder de tiden.
Hvis du ikke har overblik over, hvilke elementer der skal indgå i din tekst, inden du skriver, så er der stor sandsynlighed for, at din redigeringsfase bliver unødvendigt omfattende og tidskrævende.
Følg disse tre trin, så er du godt på vej.
1. Start med overskriften
Kom godt fra start. Skriv en kort og dækkende overskrift, der opsummerer det, du gerne vil fortælle med din tekst. Vi kalder det tekstens hovedbudskab. En indholdsbeskrivende overskrift består af en handling, tekstens hovedbudskab og måske også tid og sted.
Eksempel
Lad os tage et eksempel. En overskrift, jeg har hentet i en kommunes politiske dagsorden:
Brandforebyggende initiativ
Denne overskrift er bred og overordnet, og den siger ikke noget om, hvad der skal ske (handling), og hvilket konkret initiativ der er tale om (nøgleord).
Når jeg fisker lidt flere informationer ud af teksten, så kommer overskriften til at se sådan ud:
Beslutning om at deltage i kampagnen ”Tjek på røgalarmen” i 2018
Hvis jeg sætter overskriften ind i et skema, kan du se, hvordan sætningen er bygget op:

2. Skriv derefter et resume
Et godt resume introducerer tekstens indhold. Resumeet skaber overblik og letter læserens opgave med at forstå din tekst. Et godt resume giver svar på:
- Hvad handler min tekst om?
- Hvorfor skriver jeg den?
- Hvad vil jeg gerne have læseren til at vide eller gøre?
Eksempel
Teksten fra før har jeg forsynet med et resume. Det ser således ud:
Kommunen ønsker at styrke det brandforebyggende arbejde. Særligt ældre er en udsat borgergruppe, når det gælder brand i eget hjem. Derfor fremlægger kommunen et forslag om at deltage i den årlige kampagne ”Tjek på røgalarmer”, der sætter fokus på brandsikkerhed i private hjem.
Det politiske udvalg skal tage stilling til, om de kan tilslutte sig forslaget.
3. Brug underoverskrifter som vejviser
Skriv nu alle de overskrifter, som du mener er relevante for at belyse din tekst. I ovennævnte tilfælde kunne overskrifterne se således ud:
- Ældre er en udsat gruppe, når det gælder brand i eget hjem
- ”Tjek på røgalarmer” er en landsdækkende og gennemprøvet kampagne
- En lokal arbejdsgruppe planlægger og koordinerer indsatsen
- Lokale spejdere og brandmænd besøger udvalgte boligområder med mange ældre
- Det er gratis for kommunen at deltage i kampagnen.
Nu har jeg lavet en disposition for teksten, og jeg skal blot fylde de relevante informationer ind under de fem overskrifter.
Læseren kan afkode teksten ved hjælp af underoverskrifterne
Vi forestiller os ofte, at vores læsere læser teksten fra toppen og ned. Men det gør de sjældent. Læserne hopper rundt og plukker de informationer, der er relevante for dem. Derfor har underoverskrifterne en vigtig funktion i din tekst: De giver læseren overblik og mulighed for at hoppe rundt i din tekst.
Spar tid, lav en disposition, før du skriver
Når jeg underviser, træner jeg mine kursister i at udfylde ”et forklæde”, før de går i krig med hele teksten.
Den er god til at skabe struktur og overblik, inden du skriver.

Læs også dette indlæg, der fortæller om, hvordan du skaber et klart fokus i din tekst. Uden et tydeligt fokus bliver din tekst hurtigt rodet og svær at forstå, fordi det ikke er tydeligt for læseren, hvad det egentlig er, du vil fortælle.

Opdatering 4. januar!
Tak for alle jeres svar på denne quiz. Syv deltagere har svaret rigtigt på alle spørgsmål, godt gået! Vi har trukket lod, og vinderen har fået besked.
Spørgsmål 3 var svært. Mange deltagere har svaret forkert på: Hvad er den korrekte stavemåde af “kollegaer”. Svaret kan du finde her.
Der var også flere af deltagerne, der ikke var opmærksomme på, at vanilje kun kan staves på én måde (spørgsmål 4) – det samme gælder kastanjer og linje.
Tak for jeres svar og rigtig godt nytår. Du kan se alle svar her:

Men vent lige lidt …
Inden du går i krig med opgaven, skal du vide et par ting. Det er nemlig ikke alle, der sætter pris på dine velmenende røde streger i det skriftlige oplæg eller tager positivt imod din korrekturhjælp på deres Facebookopslag.
Du er måske en drønirriterende kollega?
Vidste du, at folk, der irriteres over stavefejl, ofte er indebrændte egoister! Ny forskning peger også på, at de ivrige fejlrettere generelt er mindre åbne og er dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Det er naturligvis ikke dig, der henvises til, men alligevel lidt tankevækkende …
Find en balance
Men fortvivl ikke. For stavefejl kan antyde sjusk og dovenskab. Og det er ikke OK at lave sjuske- og stavefejl i brevet fra kommunen. Men alt med måde. Det er skønt at have dygtige korrekturlæsere omkring sig, men det gode råd til dem er, at de skal tøjle deres iver i at rette andres stavefejl – medmindre de bliver direkte adspurgt. Så nu kan julefreden sænke sig, og du kan trygt gå videre med julekonkurrencen.
Og nu til konkurrencen
Løs opgaven nedenfor. Send dit svar til: mb@bolvigkom.dk. Jeg skal have dit svar senest 27. december. Du kan nøjes med at skrive dine svar som 1, X, 2 osv. Så deltager du i konkurrencen om en fantastisk nytårsgave: 1 flaske Moët Impérial Champagne og 4 champagneglas fra Lyngby Glas.
Vinderen får direkte besked.

Kontorhunden og jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår


11. november bragte Politiken en stor artikel under denne overskrift:

I artiklen henvises til en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt lokalpolitikere over hele landet. Her giver de folkevalgte udtryk for, at der er noget helt galt med sproget i de politiske dagsordener. De anfægter ”teoristernes” (ikke terroristerne) indviklede sprogbrug og påpeger, at det uforståelige sprog dækker over vigtige beslutninger. Og at de overdænges med uoverskuelige mængder af teknisk materiale.
Du kan gøre noget!
Det er en super god artikel, der kaster lys på et kæmpe problem: Demokratiet kvæles i teknokratsprog, djøf-lingo og bullshit. Problemet er ikke nyt. Det samme resultat kom Danske Kommuner frem til for fire år siden. Og intet er sket! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan leve med de svar, de får, når de klager over deres arbejdsvilkår. For kommunernes embedsmænd kan gøre noget. Men det kræver en holdningsændring. Og det kræver, at du – ja, dig – begynder at skrive, så helt almindelige mennesker kan forstå det.
Skriver du bullshit?
Vi kunne jo lige tage én af dine tekster: Er det svært at finde håndgribeligt indhold i dine tekster? Er de tømt for puls, mennesker og handlinger? Og fyldt med tekniske og juridiske begreber? Så er du måske én af dem, de lokale politikere er meget trætte af.
Jeg kan lige give dig et eksempel, som jeg fandt forleden i en politisk dagsorden. Det er bullshit i verdensklasse:
Ydelsesservices arbejdsgange vil fremadrettet understøtte, at der, ved opstart af nye forløb, undersøges, om der er gamle sanktioneringer, som endnu ikke har kunnet effektueres.
Kan du se, hvad jeg mener? I dette citat har skribenten fjernet alle personer i teksten. Nu bliver det så arbejdsgangene, der skal understøtte … – ja, hvad er det egentlig, der skal ske, og hvem skal gøre noget? Det er svært at gennemskue, og det er måske også meningen?
Du kan starte her
For længe siden, helt tilbage i 1968, lavede Justitsministeriet i samarbejde med Dansk Sprognævn en vejledning i godt sprog. Her står blandt andet:
Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis, og sætningerne korte og klare.
Læs den her.
Du kan også læse mere her, hvor jeg giver tips til at oversætte fagsprog.
Endelig kan du lade mig lære dig, hvordan du fjerner teknokratsproget i dine tekster. Kursus i politiske dagsordener.
Men det vigtigste er nok, at du beslutter dig for at skrive i et sprog, som vi andre kan forstå. Det er faktisk dig, der bestemmer, om vi om fire år skal høre den samme sang fra politikerne om uforståelige dagsordener …
FAKTA
Teknokratsprog, djøf-dansk og bullshit er samme surdej.
En teknokrat er en økonomisk eller teknisk ekspert, der vægter tekniske forhold højere end politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Og han skriver teknokratsprog. En nyere betegnelse for det samme fænomen er djøf-dansk, der anklages for at være abstrakt og indholdsløst. Eller så langt fra virkeligheden, at det bliver utroværdigt. Det peger direkte over i sidste variant; bullshit, der er sprogbrug, som giver indtryk af en hel masse, men som fuldstændig mangler substans.

Dæmpet musik. Bløde måtter og blødt tøj. Vi er til yoga. Underviseren taler til os med lav stemme og lukkede øjne. Vi er et blandet hold, nogle er yoga-hajer, og andre (som mig) er helt nye.
Det går allerede galt for mig efter få minutter. Jeg forstår nemlig ikke, hvad underviseren siger. Hun siger ”solhilsen”, og flere af deltagerne stiller sig med hænderne samlet foran brystet. Det gør jeg og de andre nye også.
Og herfra går det stærkt. Vi forsøger at kopiere stillingerne (rytterstilling, hundestræk?) men er hele tiden lidt bagud. Eller står på den forkerte fod. Eller står med ryggen til underviseren, når de andre står med fronten mod hende!
Mens alt dette foregår, har underviseren lukkede øjne og er tilsyneladende helt opslugt af sin egen krop. Hun bekymrer sig ikke om deltagerne og opfatter derfor ikke, at en del af holdet er sat helt af.
Behøver jeg at sige, at vi nye deltagere følte os tumpede og helt udenfor?
Skriver du, så læseren føler sig tumpet og udenfor?
Når jeg læser kommunale tekster skrevet af dygtige fagspecialister, så føler jeg mig sommetider sat tilbage til min første yogatime: tumpet og helt udenfor.
Det sker, når skribenten glemmer at tage hensyn til, at målgruppen ikke nødvendigvis har samme forudsætninger for at forstå det emne, de skriver om. De henvender sig til de øvede på holdet, til den læser, der kender fagområdet og er inde i stoffet. De taler indforstået, bruger svære fagord og forventer, at alle i målgruppen er på samme niveau som dem selv.
Det virker stærkt ekskluderende! Både når vi læser tekster og går til yoga!
Sæt dig i modtagerens sted
Alle kan skrive gode tekster. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagområde. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.
Start med at finde det rigtige niveau. Hvor på skalaen er din læser?
På yogaholdet henvendte underviseren sig udelukkende til deltagerne på niveau 3. De nye på holdet var på niveau 0.
Mor-testen
Du kan også teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse din tekst. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad teksten handler om?
Hvis ikke, så skal du skrive den om. Brug danske ord og korte sætninger. Forklar og omformuler. Og test igen.
Læs mere om faglig formidling.
God arbejdslyst.

Det stod der! Sort på hvidt i et evalueringsskema. Underviseren er mig. JEG bander for meget!
Jeg underviste for nylig en gruppe fagspecialister i at skrive bedre politiske dagsordener. Mit favoritområde, der godt kan bringe mit blod i kog. Fordi det ligger mit hjerte så nær, og fordi det betyder noget for mig, om skribenterne kan formulere deres specialviden i et klart sprog.
Undervisningen gik godt, mange gode drøftelser og bagefter 15 fine evalueringsskemaer. Blot ét skema stak helt af: Det indeholdt kun én kommentar: Underviseren bander for meget.
Pinligt!
Min første reaktion var: Ups, hvor pinligt. Dernæst: Glem det! Det er blot en enkelt kommentar. Men kommentaren blev ved med at poppe op. For kursisten har ret! Jeg bander for meget!
Min næste reaktion var: Hold op med det. Nu. For bandeord virker stødende og platte. Men først må jeg have styr på: Hvad er bandeord, og hvorfor bander jeg? Og dernæst må jeg gøre noget ved det.
Hvad er et bandeord?
Bandeord er ord, der udtrykker følelser, og de betragtes som ”grimt” og stødende sprog. Derudover har bandeord en del træk til fælles med ”frække” eller ”vulgære” ord, nemlig ord der refererer til seksuallivet og til afføring. Disse ord bruger vi i stedet for sprogets ”normale” ord, og deres funktion er at skabe opmærksomhed. Ikke bare opmærksomhed på det der siges, men også på måden det siges på.
Hvorfor bander jeg?
Når vi bander, gør vi det altså for at tillægge vores ord større vægt og dermed mere styrke. Marianne Rathje, Dansk Sprognævn, forklarer:
”Bandeord bruger vi, når vi forstærker et udsagn eller giver udtryk for nogle følelser eller holdninger. Bandeord kan fungere som en slags ventil eller et signal til omverdenen om, at man mener noget på en bestemt måde.”
Hvad gør jeg ved det?
Jeg har allerede gjort noget. Den kursist, der skrev kommentaren, har sat lys på min udfordring: Jeg kan virke stødende, og det ønsker jeg på ingen måde. Derfor forsøger jeg helt at undgå bandeord. Jeg er specielt meget opmærksom på mit ordvalg, når jeg bliver begejstret eller provokeret. Så ved jeg nemlig, at bandeordene sidder løst.
På den anden side, så er jeg jo også mig. Og jeg bliver sommetider revet med af en god diskussion eller en stærk oplevelse. Og så kommer jeg sgu nok til at bande lidt alligevel …
Bliv klogere på brugen af bandeord her

Indrømmet. Jeg har altid haft svært ved at sætte kommaer. I den folkeskole jeg gik i, var tegnsætning ikke rigtig på programmet. Vi blev trænet i demokratiske spilleregler, tog symaskinekørekort og farvede bleer med lilla batikfarve. Men kommaer, det var ikke så moderne i 70’erne. Derfor gik jeg ud af skolen som lidt af en sprogspasser.
Og nu vil jeg lære dig at sætte kommaer! Det giver ingen mening, vel? Få en forklaring her.
Useriøst og en hån mod læseren
Jeg forsøgte længe at ignorere, at jeg havde et problem med tegnsætning. Jeg fik faktisk en gymnasial uddannelse helt uden at kunne sætte kommaer og andre tegn. Men på universitetet ruskede en underviser op i mig. Han skrev i en ophidset kommentar til min første skriftlige opgave, at min tegnsætning var en hån mod læseren, og at ingen gad læse en så sjusket og ubehjælpsom tekst. Av, den sved. Men det virkede.
Kommaer driller mig stadig
Nu mange år senere er jeg ved at have styr på kommareglerne. Alligevel støder jeg jævnligt på sætninger, hvor kommaerne driller. Og jeg slår ofte kommaregler op, som jeg ikke helt har styr på. Fordi jeg selv har svært ved det, så bilder jeg mig ind, at du måske også kan bruge enkle forklaringer og huskeregler.
Derfor vil jeg sommetider give dig små fif på spørgsmål, der også driller mig. Her kommer det første:
Komma efter bydeform
Forleden kom jeg i tvivl om dette spørgsmål: Hvordan er det nu med komma i sætninger, hvor vi benytter bydeform. Skal der fx komma i denne sætning: Husk at vi kommer i morgen.
Det korte svar er ja. Den skal se sådan ud: Husk, at vi kommer i morgen.
Og hvorfor skal der så det? Reglen er faktisk ret enkel:
Komma mellem to helsætninger
Den grundlæggende regel for kommatering siger, at der skal komma mellem to helsætninger, der indeholder et grundled og et udsagnsled, og som adskilles af et bindeord (men, og, så osv.):
Jeg spiser rødgrød, og du drikker rødvin.
X O X O
Komma i sætninger med bydeform
Men der findes helsætninger uden grundled. Når udsagnsordet spis er i bydeform som fx i denne sætning: spis maden, så er grundleddet underforstået i udsagnsleddet. Det svarer til: Du skal spise maden. Og derfor skal der også komma i denne sætning: Spis maden, og luk munden, fordi det svarer til:
Du skal spise maden, og du skal lukke munden.
X O X O
Her er et eksempel mere:
Spis sundt, og dyrk motion. (Du skal spise sundt, og du skal dyrke motion)
Huskeregel
Du kan tjekke din sætning ved at ”forlænge” sætningen – altså omforme bydeformen, så den ikke står i bydeform mere, fx: Løb, så du ikke kommer for sent bliver til: Du skal løbe, så du ikke kommer for sent. Når sætningen omformes, er det tydeligt, at der skal være et komma efter løb.
Lyst til mere?
Har du fået blod på tanden, vil du gerne have mere? Så kan jeg anbefale, at du tester dig selv. Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Læs mere her.
