I denne episode kan du møde Peter Kjærsgaard Pedersen, der er kommunaldirektør i Brøndby Kommune.

Jeg møder Peter i ”byens hjerte” lige foran Brøndby Stadion. Hør ham fortælle om, hvorfor det er vigtigt for en kommunaldirektør at gå til fodboldkamp og møde byens borgere lige præcis her. Og hør også om Peters vej til et job i toppen af en kommune – et job som Peter, med et glimt i øjet, kalder ”kommunens altmuligmand”.

Produktion: BOLVIGKOM
Musik: Mikkel Juul Jensen
Grafik: Aron Lank Jensen

 

I denne episode kan du møde Maj Buch, der er kommunaldirektør i Glostrup Kommune. Maj drømte egentlig om at blive jazzgymnastiklærerinde. Hun og to veninder dansede blandt andet i én af Dr. Dantes forestillinger. Dengang aftalte de, at de ville arbejde med dans og undervisning. De to veninder holdt deres ord, mens Maj gik helt andre veje.

Hør historien om, hvorfor Maj svigtede dansen til fordel for et job i en kommune. Og hør om hendes vej fra et studenterjob i Farum Kommune til Majs første job som kommunaldirektør i Glostrup Kommune, hvor hun efter blot 4 måneder i jobbet skulle navigere som topleder i ”coronaland”.

Produktion: BOLVIGKOM
Musik: Mikkel Juul Jensen
Grafik: Aron Lank Jense

 
Rie Perry

I denne episode kan du møde Rie Perry, der er kommunaldirektør i Næstved Kommune. Rie har aldrig drømt om at gå med perlekæde og bidselsko og gøre karriere i en kommune. Alligevel gennemførte Rie jurastudiet, selvom det er ”verdens kedeligste studie” og sidder nu i hjørnekontoret i Næstved Kommune.

Hør historien om, hvordan solide værdier fra fiskerhjemmet på Bornholm har præget Rie i hendes liv og karriere. En karriere som Rie selv kalder helt tilfældig, og som alligevel har budt på fire direktørjob, herunder to som kommunaldirektør.

Produktion: BOLVIGKOM
Musik: Mikkel Juul Jensen
Grafik: Aron Lank Jensen

 

I denne episode kan du møde Søren S. Kjær, der er kommunaldirektør i Sorø Kommune. Hør Søren fortælle om sin karrierevej fra manuelt arbejde på en gård i Vestjylland til de bonede gulve i Miljøministeriet og videre derfra til topposten i en kommune. Få også svaret på, hvorfor Søren er stærkt optaget af det nære demokrati og drømmer om en seniorkarriere som demokratirådgiver.

Produktion: BOLVIGKOM
Musik: Mikkel Juul Jensen
Grafik: Aron Lank Jensen

 

I denne episode kan du møde Stine Johansen, der er kommunaldirektør i Helsingør Kommune. Få forklaringen på, hvorfor Stine tegner hjerter på sine noter, og hør hende fortælle om vejen fra et job i it-branchen til en kommunaldirektørstilling i Grønland. 

Stine Johansen har noget på hjerte. Hun har – måske som den eneste kommunaldirektør – sat musik og lyrik til sine tanker. Læs og lyt her.

Produktion: BOLVIGKOM
Musik: Mikkel Juul Jensen
Grafik: Aron Lank Jensen

 

I denne episode kan du møde Claus Thykjær, der er kommunaldirektør i Greve Kommune. Få historien om, hvorfor Claus samler på svømmehaller, og hør om, hvordan brune fløjlsbukser og fedtede briller førte til en karriere som kommunaldirektør.

Claus Thykjær har sin egen blog, Direktørens blog, her fortæller han om sin hverdag kommunen.

Produktion: BOLVIGKOM
Musik: Mikkel Juul Jensen
Grafik: Aron Lank Jensen

 

Du skal afgrænse dit emne, før du skriver. Eller vinkle, som journalister kalder det. Det er underordnet, om du skriver breve, mails eller politiske dagsordener, så skal du kun bruge det stof, der er væsentligt for læseren. Og det kræver mod, for når du vinkler, vælger du også stof fra. God formidling handler om at få præcis det med, der belyser din sag eller dit emne. Hverken mere eller mindre.

Oversvømmelse

Mange af de tekster, som mine kursister skriver, er oversvømmede med alt for mange informationer. Skribenten har – måske i bedste mening – lagt alle oplysninger om emnet frem. Så kan læseren selv sortere og udvælge det, der er væsentligt for ham. Men det er ikke formidling, det er dårligt skrivehåndværk.

Altid på læserens side

Som skribent skal du tage ansvar for din tekst. Det gør du ved at forholde dig til læserens behov. Hvad er relevant, nødvendigt og interessant for læseren? Hvilke forudsætninger har han for at forstå teksten? Hvad skal han bruge teksten til? Ud fra de spørgsmål skal du udvælge dit stof.

Skarp vinkel styrker budskabet

At vinkle er at afgrænse. Du skal som skribent lede efter essensen i dit stof. Du skal analysere, prioritere og sortere og derved skabe et klart og umisforståeligt budskab i din tekst. Når du har fundet dit hovedbudskab, kan du luge ud i dit stof. Alt det stof, der ikke direkte underbygger dit budskab, skal ikke med i din tekst.

Vinkel og hovedbudskab giver også struktur

Hovedbudskabet i en tekst er ofte en påstand, der kræver en forklaring. Tag fx en politisk dagsorden. Lad os sige, at du skal overbevise byrådet om, at det er en god ide at købe et nyt it-system. Så vil deres spørgsmål til den påstand være: Hvorfor er det en god ide? Hvilke faglige overvejelser bygger du det på? Hvilken effekt kommer der ud af det? Hvad koster det? Og så videre. Læserens spørgsmål til din påstand vil ofte være en god og logisk struktur for din tekst. Så når du har en skarp vinkel, får du ofte serveret en god disposition. Og så skal du bare i gang med at skrive …

Læs mere om fokus og disposition

”LIM” din tekst

LIM-øvelsen (Less Is More), der betyder, at mindre er mere, kan gøre din tekst mere skarp. Du skal blot i gang med delete-knappen eller den røde pen.

Sådan gør du

  1. Find det centrale budskab i din tekst. Når det er helt klart, kan du gå i gang.
  2. Fjern uvæsentlige passager, fx sætninger og indskud, der ikke direkte underbygger dit budskab.
  3. Slet overflødige ord. Gå efter fyldord, gentagelser, variationer osv.

Det kan være nødvendigt med små justeringer i teksten, fx at tilføje og ændre småord og endelser.

Stram op

Jeg plejer at printe teksten og gribe en rød pen. Og så går jeg i gang med at slette.

Hvis du fjerner fyld og småord, kan du nemt reducere din tekst med 10-20 %

Sommetider laver jeg flere beskæringer af samme tekst. Nedenfor kan du se tre versioner af samme tekst.
Den første er den oprindelige, se den også her. De to næste tekster er beskåret med ca. 30 %.

Den sidste tekst (3) blev meget kort. Måske for kort, tænker du? Men selv en mindre beskæring vil gøre din tekst mere klar. Prøv fx at fjerne 10 % af din tekst, og se, hvad der sker!

Frem med den røde pen, sæt i gang …