Ballerup Kommune

Borgerbreve er branding

I Ballerup Kommune arbejder de med et stort og spændende projekt: Bedre borgerbreve.
Kommunikationen er vores ansigt udadtil, skriver Ballerup Kommune i deres sprogguide til medarbejderne. De vil gerne fremstå professionelt. Det gør man blandt andet ved at kommunikere i et letforståeligt sprog med korte sætninger og uden en masse ”kommuneord” og fagtermer.

Ballerup Kommune skal i den kommende tid udbrede kendskabet til den nye sprogguide internt i organisationen. Flere centre har valgt at sende deres medarbejdere på inspirationsdage, hvor BolvigKom underviser. På de halve kursusdage medbringer deltagerne deres egne standardbreve, så de får mulighed for at gå brevene efter i sømmene. Parallelt med dette uddanner BolvigKom lokale sprogambassadører, der skal støtte og implementere forandringerne i de enkelte centre.