Gentofte Kommune
Det er svært at skrive let. Den konklusion var man nået frem til i Økonomi, der er den centrale økonomifunktion i Gentofte Kommune. Derfor arrangerede Økonomi en række interne kurser, så økonomimedarbejderne kunne blive bedre til at formidle deres fagsprog.
Kursusdagen bestod af oplæg, tips, tricks og værktøjer med særligt fokus på økonomisprog. Deltagerne medbragte eksempler på egne tekster, så de i løbet af dagen kunne reflektere og implementere nye metoder i deres tekster.
På kurset i bedre økonomiske tekster fik deltagerne blandt andet:
- redskaber til at formidle deres fagsprog
- greb om de ord og vendinger, der forstyrrer læsningen
- en præsentation af forskellige værktøjer og virkemidler, der hjælper læseren igennem teksten.