Kære økonomikonsulent – sådan skaber du klarhed i din tekst

Skriv korte tekster, og skriv så alle kan forstå det! Det er forventninger, som kommunale økonomikonsulenter møder. Derfor var faglig formidling et emne på KL’s årsmøde. Her er 3 pointer fra mit oplæg.

Skriv dansk, så alle kan forstå det! Det siger byrådsmedlemmer i Odense Kommune.
Det er ofte økonomisproget, der driller. Derfor var faglig formidling på programmet i denne uge, hvor jeg holdt oplæg på KL’s årsmøde for økonomikonsulenter. Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det vigtigt, at også ikke-økonomer kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har.

Men hvordan formidler man sit fagsprog, så alle kan forstå det? Her får du 3 enkle råd, der skaber klarhed i din tekst:

Glem aldrig, hvem du skriver til

Har du arbejdet længe i store faglige fællesskaber – som fx i økonomiafdelinger – så bliver du med tiden blind. Det er helt almindeligt, at fagfolk bliver blinde for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk. Hverdagen i en stor afdeling er fyldt med fagsprog, der gør samtalen mellem fagfolk præcis og effektiv. Men hvis du skriver tekster, der er rettet mod borgere, politikere og kollager med andre fagligheder, så duer fagsproget ikke. Så skal du oversætte dit fagsprog til et sprog, som alle kan forstå.

Se din læser i øjnene. Afprøv med jævne mellemrum dine tekster på personer uden for faggruppen.

Kom ud af tågen

Fag- og forvaltningssprog er ofte oppustet, tåget og bagvendt. Se fx denne sætning:

Det har i arbejdet med efterværnsindsatsen, vist sig svært, at tilknytte det budgetterede antal borgere som forudsat i businesscasen, hvorfor den budgetterede gevinst i 2018 ikke forventes indfriet.

Det vigtigste i sætningen står til sidst og kunne samles i en sætning: Forvaltningen kan ikke indfri budgetgevinsten for efterværn i 2018.

Et andet typisk træk ved fag- og forvaltningssprog er dødt sprog. Her er et eksempel på, at der ikke længere er borgere til stede i Jobcentret, men blot sygemeldte sager:

Når sygedagpengesagerne efter 22 ugers sygemelding skal revurderes, skal der tages stilling til (…)

Endelig kommer vi ikke uden om det passive sprog. I denne sætning er det uklart, hvem der skal gøre noget:

Der er iværksat udarbejdelse af bemandingsmodellen, der skal sikre sammenhæng mellem ressourcer og opgaver, så progressionen fastholdes og målsætningerne i tids- og leveranceplanen opnås.

Kom ud af tågen. Læs din tekst igennem, før du sender den ud i verden. Er den nem at læse og nem at forstå? Er dine sætninger korte og mundrette? Prøv at læse teksten højt for dig selv.

Fagudtryk – præcist eller upræcist?

I mange økonomisager vrimler det med sammensatte fagudtryk, som kun kendes af økonomer, fx reservationspulje. De sammensatte ord kan man ikke slå op, så hvis de ikke bliver forklaret i teksten, er det op til læseren at gætte, hvad det betyder. Fagfolk argumenterer ofte med, at fagudtryk er præcise. Men den logik holder ikke her. Hvis læseren ikke forstår den faglige betydning af ordet, og han gætter forkert, så bliver teksten jo netop upræcist.

Tjek din tekst igennem. Bruger du også sammensatte ord, som ikke bliver forklaret? Her er et lille udpluk af sammensatte økonomiord, som jeg har fundet i forskellige kommuner: Prioriteringsrum, budgetbidrag, selvbudgettering, mulighedskatalog, transaktionsprincip, balancetilskud og overudligning.

Kender du andre sammensatte ord, som du vil dele med mig? Skriv en kommentar.