ChatGPT åbner nye muligheder, men er det noget for dig?
Jeg har for tiden fokus på, hvordan jeg selv og mine kursister kan bruge ChatGPT, og hvor vi skal være kritiske.
På mine kurser i faglig formidling vil jeg naturligvis komme ind på disse spørgsmål og præsentere de muligheder, som jeg selv benytter i mit tekstarbejde.
Så det korte svar på spørgsmålet, om ChatGPT er noget for dig, så er svaret: JA.
🔥 Hvis du skriver SOME-tekster, nyhedsbreve, webtekster, rapporter og notater, så håber jeg, at du allerede har bemærket, at der er inspiration og hjælp at hente med ChatGPT!
Er du helt på bar bund, kan du lige få denne lille intro med DRs tech-korrespondent Henrik Moltke.
🤝 Er du leder, så vil jeg opfordre dig til at være nysgerrig og udforske ChatGPT. For om lidt vil du få spørgsmål som: Hvordan kan vi bruge ChatGTP hos os? Er det noget vi skal udbrede blandt vores medarbejdere – hvis ja, hvordan? Er der noget (sikkerhedsmæssigt), vi skal være opmærksomme på? Og så videre …
💡 Mange spørger, om vi skal være bekymrede for at bruge ChatGPT. Det mener jeg ikke, men vi skal være nysgerrige og kritiske. Teknologien supplerer vores færdigheder – det er et værktøj 🔨 , der kan hjælpe os med at arbejde mere intelligent og effektivt.