Opdateret undervisningsbog på vej!

Nu sker det! Jeg opdaterer min bog “Skriv bedre nu”.
Jeg har længe drømt om at få tid til det. Og det fik jeg så!

I de seneste år har jeg samlet mine kursisters feedback til min undervisningsbog: Hvad savner de, hvad fungerer godt og hvad fungerer skidt. De input bruger jeg nu sammen med min trofaste medarbejder, der i disse dage arbejder hjemmefra.

Vi mødes hver formiddag på Zoom. Her går vi kritisk igennem fem sider, drøfter brugssituation, funktion og intention med indholdet på siden.

Så bruger jeg resten af dagen på at redigere siderne og koordinere dem med min powerpoint, som jeg også benytter i min undervisning.

Når vi kommer ud på den anden side, glæder jeg mig til at tage mit nye materiale i brug.