Jeg ser flere og flere opslag på sociale medier, hvor jeg tænker:
Det her lyder fint.
Men også: Det lyder ikke som dig.
Og det er sjældent indholdet, den er gal med.
Det er stemmen.
Når sproget bliver lidt for pænt
Pludselig er der ingen komma- og stavefejl.
Pludselig er sproget venligt, velopdragent og formfuldendt.
Pludselig skriver afsenderen med en varme og begejstring, der virker… sær!
Eller tonen bliver kølig. Distanceret. Konsulentagtig.
Og opslagene bliver meget lange …
Hvis du bare kopierer AI-tekster og poster, så mister du gradvist grebet om din egen stemme.
Ikke fordi teksten er dårlig.
Men fordi den ikke er din.
5 råd til AI-redigering
- Brug AI som skrivemakker – ikke som afsender
Lad AI hjælpe dig i gang. Lave udkast, brainstorm mm.
Du skal selv bringe teksten i mål. - Læs altid teksten højt
Lyder det som noget du selv har skrevet? Kan du høre din egen stemme? - Bevar dine “særheder”
Dine gentagelser. Dine ultrakorte sætninger eller dine parentetiske bemærkninger.
Det er ikke støj. Det er stil. - Lug ud i de renskurede formuleringer
Sætninger, der lyder som noget fra en strategi eller en brochure sender signal om “bot-sprog”. - Kig efter AI-fingeraftryk i sproget
Her er nogle klassiske tegn:
- mange bindestreger og indskud
- meget symmetriske opremsninger – ofte i tre led
- sætninger, der elegant forklarer alt, men ikke mener noget
- forkert oversatte ord – fx brækket koden (i stedet for knækket koden)
- mange overgangsord som “derfor”, “samtidig”, “i sidste ende”.
Hvis du ser flere af disse træk samtidig, så er det et vink til dig: Din tekst trænger til et menneskeligt eftersyn.
AI kan gøre dig skarpere. Eller mere anonym.
AI kan hjælpe dig med at tænke klarere.
Skrive hurtigere.
Strukturere bedre.
Men stemmen?
Den er dit ansvar.
Og den er – heldigvis – stadig helt din.
/ Marianne
Jeg bad ChatGPT skrive en politisk dagsorden. Den lød pænt – men uden sjæl. I dette blogindlæg deler jeg, hvorfor AI ikke kan erstatte faglig formidling, lokalkendskab og den menneskelige dømmekraft, der gør tekster levende.
Jeg gjorde det som eksperiment. Jeg bad ChatGPT skrive en politisk dagsorden.
Og jeg må indrømme: Den ramte tonen – næsten. Men ikke hjertet.
AI skrev korrekt, høfligt og struktureret. Den brugte fine ord som “forvaltningen vurderer” og “på baggrund af tidligere beslutninger”. Men der var ingen fornemmelse af virkeligheden. Ingen forståelse for, hvad der egentlig var vigtigt for politikerne at vide.
AI i offentlig formidling – hvad maskinen ikke forstår
Det er præcis her, vi som fagpersoner gør en forskel.
Vi forstår sammenhænge, vi kan vælge til og fra. Vi kan fornemme, hvad der skal stå øverst, og hvad der sagtens kan ryge i bilaget.
Vi har også et lokalt kendskab, som AI ikke har.
Vi kender kommunen, tonen og de uskrevne regler for, hvordan man taler til politikerne.
Vi ved, hvornår noget skal forklares grundigt, og hvornår et enkelt “som aftalt i udvalget” er nok.
Vi ved, hvilke sager der vækker følelser – og hvilke der bare skal godkendes og videre.
Skriver du, så din mor kan forstå det?
Faglig dømmekraft – den usynlige kompetence
AI kan hjælpe os med at skrive hurtigere – men ikke klogere.
Den kan foreslå formuleringer og struktur, men den mangler vores dømmekraft. Den har ikke fornemmelsen af modtageren, og den ved ikke, hvad der står på spil i den konkrete sag.
Jeg anbefaler at bruge AI som en skrive-makker.
En, der hjælper os med at få gang i tastaturet, men som aldrig må få det sidste ord.
For faglig formidling er stadig en menneskelig disciplin.
Og heldigvis for det ❤️
Hvordan bruger du AI i dit arbejde? Hvad er dine erfaringer?