Jeg bad ChatGPT skrive en politisk dagsorden. Den lød pænt – men uden sjæl. I dette blogindlæg deler jeg, hvorfor AI ikke kan erstatte faglig formidling, lokalkendskab og den menneskelige dømmekraft, der gør tekster levende.
Jeg gjorde det som eksperiment. Jeg bad ChatGPT skrive en politisk dagsorden.
Og jeg må indrømme: Den ramte tonen – næsten. Men ikke hjertet.
AI skrev korrekt, høfligt og struktureret. Den brugte fine ord som “forvaltningen vurderer” og “på baggrund af tidligere beslutninger”. Men der var ingen fornemmelse af virkeligheden. Ingen forståelse for, hvad der egentlig var vigtigt for politikerne at vide.
AI i offentlig formidling – hvad maskinen ikke forstår
Det er præcis her, vi som fagpersoner gør en forskel.
Vi forstår sammenhænge, vi kan vælge til og fra. Vi kan fornemme, hvad der skal stå øverst, og hvad der sagtens kan ryge i bilaget.
Vi har også et lokalt kendskab, som AI ikke har.
Vi kender kommunen, tonen og de uskrevne regler for, hvordan man taler til politikerne.
Vi ved, hvornår noget skal forklares grundigt, og hvornår et enkelt “som aftalt i udvalget” er nok.
Vi ved, hvilke sager der vækker følelser – og hvilke der bare skal godkendes og videre.
Skriver du, så din mor kan forstå det?
Faglig dømmekraft – den usynlige kompetence
AI kan hjælpe os med at skrive hurtigere – men ikke klogere.
Den kan foreslå formuleringer og struktur, men den mangler vores dømmekraft. Den har ikke fornemmelsen af modtageren, og den ved ikke, hvad der står på spil i den konkrete sag.
Jeg anbefaler at bruge AI som en skrive-makker.
En, der hjælper os med at få gang i tastaturet, men som aldrig må få det sidste ord.
For faglig formidling er stadig en menneskelig disciplin.
Og heldigvis for det ❤️
Hvordan bruger du AI i dit arbejde? Hvad er dine erfaringer?
Velkommen til et nyt år. 🎉
Med et nyt år plejer der at komme en hel byge af nytårsforsætter, som vi alle får dårlig samvittighed over at droppe i februar. De 5 mest populære nytårsforsætter i 2025.
Fra mig skal du ikke høre endnu et løfte om at løbe en maraton eller begynde at vinterbade. Men jeg har alligevel lavet en aftale med mig selv:
I 2025 vil jeg skrue ned for forbruget og op for genbrug.
Jeg vil slide, bruge, reparere og genanvende, før jeg overhovedet overvejer at købe nyt.
Men genbrug er ikke kun for tøj, madrester og garn. Der findes også mange muligheder for genbrug, når vi skriver. Her får du mine tre ideer til, hvad jeg skal nørkle med i 2025:
- Genbrug en gammel tekst
Har du en ældre tekst, som fortjener et nyt liv? Bed ChatGPT give teksten en ny vinkel. Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker! – BOLVIGKOM
Eller stil dig selv spørgsmålet: “Hvordan ville jeg skrive dette i dag?” Måske kan du uddybe et afsnit, slette overflødige sætninger eller tilføje en ny pointe. Eller omskrive teksten til en anden genre. På den måde genanvender du gammelt indhold og giver dine budskaber nyt liv. - Genopdag et glemt tip
Tænk på den seneste fagbog, du læste. Mon du stadig husker det ene, knivskarpe tip, der gav dig en aha-oplevelse? Hvis du er som mig, glemte du det måske i mellemtiden. Find bogen frem fra reolen. Du har sikkert stadig en gul lap på den side, du ville huske. Læs kapitlet igen, og brug tippet aktivt i din næste tekst. - Genopliv et gammelt skrivetip
Du kan altid dykke ned i blogarkivet her på siden – for eksempel mit indlæg fra 2021 om “Tre gode regler for punktopstilling”. Læs rådene igen, og tjek, om du (stadig) følger dem. Måske kan du justere lidt, så du får endnu mere ud af tip nummer to eller tre.
Må 2025 blive året, hvor vi ikke kun slider gamle sweatre, men også gamle teksttips. Brug dem igen og igen, til de sidder lige i skabet.
God fornøjelse med at genbruge – og godt nytår!