Solbrændt eller solbrun?

Ældre sprogbrugere (som mig) kan komme til at lyde umoderne, når vi overser, at sproget har ændret sig, uden at opdage det.
Og selvom du både er frisk og moderne, så kan dit skriftsprog godt være ude af trit med tiden.

Her får du tre tips til at fange de nuancer, der får dit sprog til at lyde umoderne.

 

Fang pendulord, de afslører din sproglige alder

Får du rynker i panden, når nogen siger sygt og mener sejt eller fedt? Det er fordi ”sygt” er et pendulord.

Pendulord bruges i en periode af (især ældre) sprogbrugere med én betydning. De opfatter ordet konkret og med én eneste betydning, mens andre (især yngre) sprogbrugere bruger ordet med en modsatrettet betydning.

Jeg kunne fx også godt finde på at sige, at kvinden på billedet ovenfor er solbrændt.

Yngre sprogbrugere opfatter ordet solbrændt som noget negativt. Som at være solskoldet.
Yngre sprogbrugere ville sige, at kvinden er solbrun.

Og tænk bare på debatten om ordet bjørnetjeneste. Jeg tror, at sprogpolitiet på Facebook stadig drøfter:

Er en bjørnetjeneste god eller dårlig? | Viden | DR

Hold dig opdateret ved at læse nyere tekster og vær bevidst om, hvordan sproget hele tiden ændrer sig.

 

Tjek om sproget sender støvede signaler

Selvom du både er ung og moderne, så kan dit skriftsprog godt være ude af trit med tiden. En del skribenter har svært ved at lægge den sprogstil fra sig, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Eller måske fik du en særlig sprogstil forærende (af dine ældre kollegaer), da du startede i det nye job?

Et eksempel fra en kommune, hvor sproget støver:

”En gennemgang af aktivitetsniveauet pr. 31. oktober 2023 indikerer stadig en række udfordringer på budgetoverholdelse indenfor udvalgets budgetramme.”

Det kunne omskrives sådan:

”Administrationen har gennemgået budgettet 31. oktober 2023. Det viser, at der stadig er udfordringer med at overholde udvalgets budget.”

Hvis din tekst er fuld af lange sætninger, passive formuleringer og gammeldags udtryk, så sender du støvede signaler.

Tjek her om dit skriftsprog ude af trit med tiden? – BOLVIGKOM

Få feedback fra en yngre læser

Lyder din tekst moderne? Lyder den som noget du har skrevet i år? Er du i tvivl, så få en yngre læser til at give feedback. Unge mennesker har ofte en intuitiv forståelse af, hvad der lyder naturligt og nutidigt. De kan hjælpe dig med at identificere ord og formuleringer, der virker gammeldags eller for formelle.

Brug feedback som et værktøj til at finjustere din tekst, så den passer til en bredere og mere moderne målgruppe.

Husk, at sproget hele tiden udvikler sig – og det bør din skrivestil også gøre!

 

Hvad tænker du?

Hvilke pendulord og vendinger giver dig rynker i panden? 
Skriv en kommentar, jeg kan ikke vente … 😀

 

Skriv korte tekster, og skriv så alle kan forstå det! Det er forventninger, som kommunale økonomikonsulenter møder. Derfor var faglig formidling et emne på KL’s årsmøde. Her er 3 pointer fra mit oplæg.

Skriv dansk, så alle kan forstå det! Det siger byrådsmedlemmer i Odense Kommune.
Det er ofte økonomisproget, der driller. Derfor var faglig formidling på programmet i denne uge, hvor jeg holdt oplæg på KL’s årsmøde for økonomikonsulenter. Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det vigtigt, at også ikke-økonomer kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har.

Men hvordan formidler man sit fagsprog, så alle kan forstå det? Her får du 3 enkle råd, der skaber klarhed i din tekst:

Glem aldrig, hvem du skriver til

Har du arbejdet længe i store faglige fællesskaber – som fx i økonomiafdelinger – så bliver du med tiden blind. Det er helt almindeligt, at fagfolk bliver blinde for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk. Hverdagen i en stor afdeling er fyldt med fagsprog, der gør samtalen mellem fagfolk præcis og effektiv. Men hvis du skriver tekster, der er rettet mod borgere, politikere og kollager med andre fagligheder, så duer fagsproget ikke. Så skal du oversætte dit fagsprog til et sprog, som alle kan forstå.

Se din læser i øjnene. Afprøv med jævne mellemrum dine tekster på personer uden for faggruppen.

Kom ud af tågen

Fag- og forvaltningssprog er ofte oppustet, tåget og bagvendt. Se fx denne sætning:

Det har i arbejdet med efterværnsindsatsen, vist sig svært, at tilknytte det budgetterede antal borgere som forudsat i businesscasen, hvorfor den budgetterede gevinst i 2018 ikke forventes indfriet.

Det vigtigste i sætningen står til sidst og kunne samles i en sætning: Forvaltningen kan ikke indfri budgetgevinsten for efterværn i 2018.

Et andet typisk træk ved fag- og forvaltningssprog er dødt sprog. Her er et eksempel på, at der ikke længere er borgere til stede i Jobcentret, men blot sygemeldte sager:

Når sygedagpengesagerne efter 22 ugers sygemelding skal revurderes, skal der tages stilling til (…)

Endelig kommer vi ikke uden om det passive sprog. I denne sætning er det uklart, hvem der skal gøre noget:

Der er iværksat udarbejdelse af bemandingsmodellen, der skal sikre sammenhæng mellem ressourcer og opgaver, så progressionen fastholdes og målsætningerne i tids- og leveranceplanen opnås.

Kom ud af tågen. Læs din tekst igennem, før du sender den ud i verden. Er den nem at læse og nem at forstå? Er dine sætninger korte og mundrette? Prøv at læse teksten højt for dig selv.

Fagudtryk – præcist eller upræcist?

I mange økonomisager vrimler det med sammensatte fagudtryk, som kun kendes af økonomer, fx reservationspulje. De sammensatte ord kan man ikke slå op, så hvis de ikke bliver forklaret i teksten, er det op til læseren at gætte, hvad det betyder. Fagfolk argumenterer ofte med, at fagudtryk er præcise. Men den logik holder ikke her. Hvis læseren ikke forstår den faglige betydning af ordet, og han gætter forkert, så bliver teksten jo netop upræcist.

Tjek din tekst igennem. Bruger du også sammensatte ord, som ikke bliver forklaret? Her er et lille udpluk af sammensatte økonomiord, som jeg har fundet i forskellige kommuner: Prioriteringsrum, budgetbidrag, selvbudgettering, mulighedskatalog, transaktionsprincip, balancetilskud og overudligning.

Kender du andre sammensatte ord, som du vil dele med mig? Skriv en kommentar.

Hvis jeg siger til økonomifolk, at jeg ikke forstår, hvad de skriver, så tror de, at jeg laver sjov med dem. Men det er faktisk alvorligt. Jeg – og mange andre – har svært ved at forstå økonomifagsprog. Og det er jo heller ikke meningen. Økonomer skal nemlig formidle deres fagsprog, hvis de fx skriver til borgere og politikere.

 

Økonomifagsprog er særligt svært

Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det hamrende vigtigt, at helt almindelige mennesker kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har. Og os helt almindelige mennesker kommer ofte til kort i de dagsordener, der handler om økonomi.

 

Sager med økonomi er volapyk

Når jeg ser politiske dagsordener over en bred kam, så er det økonomisagerne, der er de sværeste at læse og forstå. De er også de længste og dem der indeholder flest svære fagord og ”pop-up-ord”, som kun kendes af økonomer (fx budgetbidrag, prioriteringsrum, reservationspuljer, budgetværn). Og nu har politikerne i Odense byråd fået nok. En meget svær økonomisag udløste en hed debat.

 

Volapyk i Odense

Kommunale dagsordener skal skrives i et sprog, der er til at forstå af alle. Det foreslår den konservative byrådsgruppe i Odense. De vil have det snørklede og komplekse embedsmandsprog skrevet om til almindeligt og let forståeligt dansk. Det skriver TV2 Fyn, der også har talt med politikere og borgere. Fem unge landbrugselever og to lærerstuderende prøver i dette indslag kræfter med et punkt fra en kommunal dagsorden. Kan du forstå det? 

 

Faglig formidling kan læres

For alle fagfolk, der arbejder i en kommune, handler det om evnen og viljen til at formidle sit fagsprog. Det går ikke, at fagfolk skriver, så kun de selv og deres fagkollegaer kan forstå det. Fagsprog – og dermed økonomisprog – skal oversættes og forklares. Og det er faktisk ikke så svært. Løsningen hedder faglig formidling, og det er en kompetence, som alle kommunale fagfolk bør mestre.