Underviseren bander for meget!
Det stod der! Sort på hvidt i et evalueringsskema. Underviseren er mig. JEG bander for meget!
Jeg underviste for nylig en gruppe fagspecialister i at skrive bedre politiske dagsordener. Mit favoritområde, der godt kan bringe mit blod i kog. Fordi det ligger mit hjerte så nær, og fordi det betyder noget for mig, om skribenterne kan formulere deres specialviden i et klart sprog.
Undervisningen gik godt, mange gode drøftelser og bagefter 15 fine evalueringsskemaer. Blot ét skema stak helt af: Det indeholdt kun én kommentar: Underviseren bander for meget.
Pinligt!
Min første reaktion var: Ups, hvor pinligt. Dernæst: Glem det! Det er blot en enkelt kommentar. Men kommentaren blev ved med at poppe op. For kursisten har ret! Jeg bander for meget!
Min næste reaktion var: Hold op med det. Nu. For bandeord virker stødende og platte. Men først må jeg have styr på: Hvad er bandeord, og hvorfor bander jeg? Og dernæst må jeg gøre noget ved det.
Hvad er et bandeord?
Bandeord er ord, der udtrykker følelser, og de betragtes som ”grimt” og stødende sprog. Derudover har bandeord en del træk til fælles med ”frække” eller ”vulgære” ord, nemlig ord der refererer til seksuallivet og til afføring. Disse ord bruger vi i stedet for sprogets ”normale” ord, og deres funktion er at skabe opmærksomhed. Ikke bare opmærksomhed på det der siges, men også på måden det siges på.
Hvorfor bander jeg?
Når vi bander, gør vi det altså for at tillægge vores ord større vægt og dermed mere styrke. Marianne Rathje, Dansk Sprognævn, forklarer:
”Bandeord bruger vi, når vi forstærker et udsagn eller giver udtryk for nogle følelser eller holdninger. Bandeord kan fungere som en slags ventil eller et signal til omverdenen om, at man mener noget på en bestemt måde.”
Hvad gør jeg ved det?
Jeg har allerede gjort noget. Den kursist, der skrev kommentaren, har sat lys på min udfordring: Jeg kan virke stødende, og det ønsker jeg på ingen måde. Derfor forsøger jeg helt at undgå bandeord. Jeg er specielt meget opmærksom på mit ordvalg, når jeg bliver begejstret eller provokeret. Så ved jeg nemlig, at bandeordene sidder løst.
På den anden side, så er jeg jo også mig. Og jeg bliver sommetider revet med af en god diskussion eller en stærk oplevelse. Og så kommer jeg sgu nok til at bande lidt alligevel …
Bliv klogere på brugen af bandeord her
Jeg har også på et tidspunkt gjort en oplægsholder opmærksom på det. i løbet af 1½ times oplæg bandede han over 60 gange. Jeg stoppede med at sætte streger, da jeg nåede 60.
Jeg er enig i, at bandeord kan bruges til at forstærke eller provokere på særligt udvalgte steder – og de kan virke rigtig godt. Men bruges de i flæng, bliver det plat og/eller stødende. For mit eget vedkommende skygger bandeordene for de guldkorn, oplægsholderen måtte komme med.
Du har ret, Louise. Det støjer. Og jeg øver mig i at lade være 😉
Kender det kun alt for godt, selv om det utroligt nok endnu ikke er nævnt i en evaluering. Men jeg tænkte over det og standsede et hav af bandeord på tungespidsen, da jeg i sidste uge holdt et Master Class for Krifas rådgivere.
Planen er, at jeg prøver at trække mig selv lidt i halen fremover. (Selvom det nu ér sjovere, når jeg får lov at bande…)
Ja, det er ikke let. Men meget godt at have opmærksomhed på det!