Jeg tilbyder for første gang et åbent kursus. Et kursus for specialister og garvede skribenter, der skriver politiske dagsordener. Jeg lover, det bliver nørdet, for vi skal arbejde med de svære og komplekse sager. Og kun med de sager kursisterne medbringer!
Kender du nogen, der kunne tænke sig et kursus for specialister – eller er du selv interesseret?

På dette kursus lærer du ikke at skrive. Det kan du nemlig godt. På kurset skal vi arbejde med, hvordan vi bedst formidler svært fagsprog og komplekse sager, så det giver mening for en politiker. Vi skal arbejde i dybden med politisk råderum, struktur og argumentation.

Jeg vil have et særligt fokus på deltagernes egne tekster, ligesom deltagernes egne erfaringer vil blive inddraget undervejs. Deltagerne vil desuden blive trænet i at benytte en særlig kvalitetsmodel. Den skærper deltagernes blik for, hvordan man kan stramme, skære og forbedre egne eller kollegaers dagsordenspunkter.

Kurset afholdes i København og vil byde på en kombination af korte introduktioner til teorier og værktøjer, eksempler, diskussioner og øvelser.

Læs mere, og tilmeld dig her.

Uden et tydeligt fokus bliver din tekst hurtigt rodet for læseren. Med et klart fokus kan du bedre vinkle og skære overflødig information væk.

Definer hovedbudskabet, inden du går i gang

Fokus er med andre ord tekstens hovedbudskab. Fokus er det, som læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst.

Inden du går i gang med at skrive, skal du derfor starte med at definere dit hovedbudskab.

Brug fx denne sætning til at komme i gang: “Jeg vil gerne fortælle at …(indsæt)” og dernæst: “Det vil jeg gerne fordi … (indsæt)”.

Formuler dit hovedbudskab på maks. to linjer. Kan du ikke det, er din tekst sandsynligvis ikke tilstrækkelig fokuseret.

Prøv igen til det lykkes. Sørg for, at dit fokus fremgår af enten din overskrift eller i de første fem linjer af din tekst, også kaldet manchetten i en artikel eller resumeet i et dagsordenspunkt.

At fokusere er at vælge

Når du har defineret dit hovedbudskab, skal du lave en disposition ud fra dit fokus. Du skal sørge for, at dit hovedbudskab får det overordnede fokus i din tekst.

Herefter skal du supplere med delbudskaber og information, der støtter dit fokus. Skær al anden information væk. Det er med til at fjerne fokus fra din tekst.

Når det drejer sig om politiske dagsordener, skal du sørge for, at tekstens fokus er på det politisk relevante. Det betyder, at det ofte vil være nødvendigt at skære i sagens baggrund og historik for at skærpe fokus i dit dagsordenspunkt.

Tjek kvaliteten

Når du er færdig med din tekst, er det en god ide at tjekke, om dit fokus holder. Det kan du gøre ved at omforme overskriften til et spørgsmål.

Handler din tekst fx om en finansiel strategi, så spørg: Hvorfor har kommunen brug for en finansiel strategi? Tjek herefter, om din tekst fungerer som et svar. Jo mere overensstemmelse der er mellem overskrift (spørgsmål) og tekst (svar), jo skarpere er fokus.

Du vil måske også kunne lide dette indlæg …

Hvis du overlader strukturen i din tekst til tilfældigheder, så er du muligvis også én af dem, der skriver meget om. Flytter rundt. Smider væk.
Du kan måske udnytte din tid bedre? Læs her hvordan.

Alle tekster har et beat. Du bemærker det måske ikke, men rytmen i en tekst er afgørende for læseoplevelsen. Du kan ret nemt skabe tekster med et godt beat. Læs her hvordan.

En kort, en lang …

For at skabe en behagelig og naturlig læserytme kan du veksle mellem korte og lidt længere sætninger. Det giver en god effekt.

Jeg har bevidst arbejdet med korte og lange sætninger i dette indlæg. For at tydeliggøre effekten.

Hvis du fx er meget optaget af at sænke dit lixtal, så vil du skrive mange korte sætninger. Det giver et lavt lixtal. Men det giver også en hakkende læseoplevelse:

Her er en tekst. Den er fuld af korte sætninger. Det giver et lavt lixtal. Men det er ikke rart at læse. Teksten bumper afsted. Kan du mærke det? Derfor skal du veksle mellem korte og lidt længere sætninger.

Når sætningerne bliver for lange

En god tommelfingerregel er, at du skal forsøge at skrive sætninger, der ikke er længere end 25 ord. Sætninger med flere end 25 ord er svære at holde styr på – både for læser og skribent.

Prøv fx at læse denne sætning:

Udover at bidrage til indholdet i uddannelsen gennem kvalitet i praktikophold skal regionen også løbende overveje, om den nuværende dimensionering af uddannelserne er hensigtsmæssigt afstemt med behovet fremadrettet. (28 ord)

Del de meget lange sætninger i flere sætninger med et punktum. Prøv også at holde din gennemsnitlige sætningslængde på 15-18 ord.

Note: Denne tekst har et lixtal på 27, og jeg har i gennemsnit 9 ord pr. sætning.

 

Fagsprog og forvaltningssprog er ikke kun præget af lange sætninger og svære ord. Det er også udfordret af abstrakte ord og begreber. Hvad betyder fx implementeringsproces, infrastrukturanlæg eller institution? Træd ned ad abstraktionsstigen, og hjælp din læser.

Lad ikke læseren gætte betydningen

Abstrakte ord og begreber er uhåndgribelige. De beskriver ofte egenskaber, tilstande eller overbegreber og kan være svære at se for sig. Og abstrakte ord er et typisk træk fra fagsproget.

– Mange af de begreber, vi benytter, hedder bare sådan. Det kan vi ikke lave om på, vil du måske indvende.

Og det er rigtigt. Men hvis du i dine tekster fx blot skriver institution, mangelkapacitet eller faciliteter, så er det helt umuligt for læseren at afgøre, hvad du taler om. Hvilken slags institution, hvilke faciliteter?

Derfor skal du altid konkretisere eller give eksempler på de abstrakte begreber, du anvender. Ellers er læseren nødt til at gætte, hvad du mener. Og han kunne jo gætte forkert…

Træd ned ad abstraktionsstigen

Når du bruger et abstrakt begreb, starter du højt oppe på det, man kan kalde ‘abstraktionsstigen‘:

Jo mere konkrete begreber, du bruger, jo længere ned ad stigen kommer du. Og jo større er sandsynligheden for, at din læser forstår dig.

Dette eksempel er taget fra en kommune:

Den nye institution skal rumme et dagtilbud for 0-6 årige børn. Institutionen skal være færdig og klar til brug i juni 2017.

Her har skribenten konkretiseret det abstrakte overbegreb institution. Skribenten definerer, at der er tale om et dagtilbud for 0-6 årige. I resten af teksten kan skribenten så anvende ordet institution, for nu ved læseren, hvad vi helt konkret taler om.

Derved træder skribenten ned ad stigen ved at være konkret.

Prøv at tegne det

Vælg så vidt muligt ord og begreber, som du kan tegne. Hvis du mener spade, så kald den ikke værktøj i din tekst.

Og hvis du mener bil, så kald den ikke køretøj. Og hvis du mener en cykelsti, så lad være med at kalde den infrastrukturanlæg!

 

Dette indlæg er revideret 16-05-2022

Det er såre simpelt: Vil du være god til at spille violin, må du øve dig. Drømmer du om at blive forfatter, må du øve dig i at skrive. Vil du være bedre til dit job? Nemlig – så må du øve dig!

Hvorfor gør vi det så ikke? Øver os. Den første forklaring kunne være, at vi ikke har tid. Vi har så travlt med vores job, at vi ikke har tid til at indlære nye rutiner (også selvom de nye rutiner måske kan spare os for tid!) eller lære nyt om vores fag. Den anden forklaring kunne være, at vi ofte forbinder træning og øvning med fritidsaktiviteter.

Øve sig i at være en bedre leder?

Lad mig give et eksempel: En af mine bekendte (en mand i stor lederstilling, med hund, kone og små børn) gennemfører mindst en ironman om året. Da en ironmand både skal svømme, løbe og cykle, skal han ofte træne flere gange på én dag, fx svømme om morgenen og løbe om aftenen. En sport der selvsagt kræver viljestyrke, prioritering og planlægning.

Da jeg spurgte min ironman-ven, hvordan han træner og øver sig i at blive en bedre leder, var svaret ikke overraskende. Han fortalte, at det ikke er en af de discipliner, han skriver på sit træningsskema. Det har han simpelthen alt for travlt til …

Øv dig en time om ugen

Jeg havde en gang en kollega, der forstod at arbejde helt systematisk med at blive en bedre medarbejder. Engang ville hun være god til at arbejde i Prezi (PowerPoints smarte fætter), så afdelingen (en central økonomiafdeling) kunne lave nogle bedre præsentationer. Hun tilmeldte sig et tretimers kursus og i løbet af ret kort tid blev hun super skrap til Prezi. Men hvordan bliver man superbruger, blot ved at følge et kort introduktionskursus? Her er hvad hun gjorde:

1. Sæt dig et mål. Hvad vil du helt konkret være bedre til!
2. Find et kursus, køb en bog eller få en kollega til at lære dig det, du har brug for
3. Sæt tid af i din kalender til at øve dig, gerne en eller flere timer i de første uger
4. Brug det nye du har lært i dit daglige arbejde, øv dig!
5. Accepter, at det tager længere tid i starten, og at du måske laver fejl!

Skal du snart på kursus, så kan du læse dette indlæg om, hvordan du omsætter din nye viden i dagligdagen.

 

Mange af de kursister jeg møder bruger al deres energi og opmærksomhed på selve kurset. De færreste har forberedt sig inden kurset, og de har sjældent en plan for, hvordan de vil bruge den nye viden, når de kommer hjem. Det er en skam, for med ganske få midler kunne de få et langt større udbytte af kurset.

Her får du tre trin, der kan effektivisere udbyttet af dit næste kursus.

1.    Refleksion før du skal på kursus

Tal med din leder
Hvis det er din leder, der har bestemt, hvilket kursus du skal deltage i, så er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor hun har sendt dig på kursus. Det kan være, at din leder har planer for dig eller din afdeling, der kræver, at du tilegner dig nye kompetencer. Spørg derfor, hvad hun helt konkret forventer, du tager med hjem fra kurset.

Spørgsmål til din leder:
•    Hvorfor skal jeg på dette kursus?
•    Hvad forventer du, at jeg kan/er bedre til, når jeg kommer hjem?
•    Hvordan tænker du, at jeg bedst kan bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

Du skal overveje
Hvis du selv har valgt kurset, så er det en god idé at overveje, hvorfor du har valgt dette kursus, og hvilke forventninger du har til dig selv. Find en time i din kalender, hvor du forsøger at svare på disse spørgsmål. Husk at skrive dine refleksioner ned.

Spørgsmål til dig selv:
•    Hvorfor valgte jeg dette kursus?
•    Hvad vil jeg gerne være bedre til, og hvad skal jeg som minimum have ud af kurset?
•    Hvordan kan jeg bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

2.    Aktiv, mens du er på kursus

Det letteste ved et læringsforløb er selve kurset. For her er det underviseren, der skal sørge for, at alle på holdet får det maksimale ud af forløbet. Men du skal deltage aktivt i undervisningen, hvis du vil have et solidt udbytte. Det bedste er at skrive noter og drøfte det nye stof med de andre. Det vil gøre det nemmere for dig at huske, det du har lært og anvende det i praksis, når du kommer hjem.

•    Skriv noter i hånden, så husker du bedre det nye stof.
•    Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.
•    Brug pauser og gruppearbejde til at drøfte og forklare det nye stof for hinanden.

3.    Tid til at arbejde med det nye efter kurset

Dér hvor det kniber for mange, når det drejer sig om at få det optimale ud af kurset, er, når det nye stof skal bruges i hverdagen. Selvom vi kommer glade og inspirerede hjem, så rammes vi af hverdagens opgavebunker. Og så vælger vi de rutiner og metoder, vi kender. For det tager nemlig tid at ændre sine vaner. Men det er vigtigt, at du kommer i gang med at anvende den nye viden hurtig. Afsæt tid i kalenderen til at arbejde med det nye stof, og accepter, at det måske tager lidt længere tid i starten.

• Læs dine noter og kursusmaterialet igennem, øv dig i at anvende din nye viden
• Forklar en kollega, hvad du har lært, og hvordan du tænker at anvende det i hverdagen
• Aftal med din leder, at du laver et lille oplæg på det næste afdelingsmøde
• Sæt emnet på afdelingsmødet som tema, drøft hvordan I vil arbejde med det nye i jeres afdeling.

Jeg håber, at du vil reservere tid i din kalender til at forberede dig inden dit næste kursus. Og hvis du vil have det maksimale udbytte, så lægger du også en plan for, hvordan du vil bruge din nye viden, når du kommer hjem.

God arbejdslyst – måske ses vi på et af mine kurser? Læs mere om mine kurser her.

Om lidt synker du ned i den dybe (mentale) liggestol. Det er sommerferie. Tiltrængt og velfortjent. Alligevel vil jeg sende dig på ferie med en opgave. Bare en lille hyggelig én: Du skal læse og skrive i din ferie.

Du skal læse “Om at skrive”

If you want to be a writer, you must do two things above all others: read a lot and write a lot. (Stephen King).

Du opfatter måske ikke dig selv som forfatter, men ikke desto mindre lever du af at skrive. Og af at skrive godt. Stephen King har skrevet en fantastisk bog, som jeg helt klart vil anbefale dig at læse. I bogen “Om at skrive” deler King med rund hånd memoirer og gode skriveråd. Den er underholdende og inspirerende. Og naturligvis velskrevet.

Du kan også tømme biblioteket og læse skønlitteratur. For en god roman udfordrer dine hjernemuskler.

Du skal skrive postkort

Selvom du holder ferie, er der ingen grund til at holde skrivepause. Du skal skrive postkort i din ferie og sende dem til venner og familie. Fra Himmalay, Himmelbjerget eller Hillerød. På bagsiden af et postkort kan der stå ca. 80-100 ord. Det betyder, at du skal fatte dig i korthed. Hvis du til daglig skriver politiske dagsordener, notater og breve, hvor der ikke er noget pladskrav, så er postkortskrivning en god udfordring. Det kræver nemlig sin mand/kvinde, at give modtageren et indblik i, hvordan du oplever, smager og føler din ferie. På blot 80-100 ord! Men når det lykkes, er det noget vi lægger mærke til. Og sætter op på køleskabet.
Læs hvordan du skriver kort og godt. 

Jeg ønsker dig en rigtig god ferie!

Du kender det godt. Tekster med lange tilløb og mange omveje. Måske skriver du også sådan? Det skal du holde op med. Din læser bliver træt, forvirret og irriteret. Så kom til sagen, og hold dig på sporet. Her får du tre direkte veje, der vil skabe klarhed i dine tekster.

Den store omvej

Det er i starten af dine sætninger, du skal være på udkig efter afstikkere og omsvøb. Det kan se sådan ud:

I forbindelse med processen omkring det nye byggeri, har administrationen udarbejdet en tidsplan, der skal sikre, at alle deadlines overholdes i byggeperioden.

Den lange opvarmning fjerner fokus fra det, der er vigtigt i sætningen. Du kan uden videre slette den. Start sætningen med den vigtigste information og sæt en tydelig aktør (administrationen) og handling (udarbejdet) først. Nu ser sætningen sådan ud:

Administrationen har udarbejdet en tidsplan, der skal sikre, at alle deadlines overholdes i byggeperioden.

Når der bare er for meget

Du kan også oversvømme din sætning med mange informationer og indskud. Det vil helt sikkert sløre budskabet og trætte din læser. Det kræver nemlig en del analysearbejde, hvis læseren vil forstå budskabet. Det kan se sådan ud:

Baggrunden for Landevejens forlængelse og motorvejstilslutningen var ønsket om at gennemføre en udbygning af vejene, da den kraftige udbygning af området med et nyt hospital, udvidelse af skolen, etablering af industrikvarteret og øvrige projekter vil belaste vejen vejene i området meget kraftigt.

Sæt det vigtigste først, og indsæt en tydelig aktør (kommunen) og en handling (udbygge). Placer også oplysningerne i en logisk rækkefølge (kraftig udbygning + belastning af vejene = vejene skal udbygges). Det gør det lettere for læseren at holde styr på informationerne. Nu ser det sådan ud:

Kommunen er i gang med at udbygge vejene omkring Landevejen. I området skal der bygges nyt hospital, skolen skal udvides, der skal etableres et nyt industrikvarter og bygges øvrige projekter. Det vil belaste vejene i området meget kraftigt. Derfor skal vejene også udbygges.  

Mange korte sætninger

En tredje måde at holde en klar linje i teksten på, er ved at skrive korte sætninger. En tekst med mange korte sætninger vil være let at læse, let at huske og let at forstå. Du skal naturligvis variere din tekst, så du både skriver korte og lange sætninger. Men brug mange, korte hovedsætninger. Dette er en hovedsætning. Hvis du tænker, at det ikke er særlig elegant at bruge mange hovedsætninger i teksten, så læs dette lille udsnit af Ernest Hemingways ”Solen går sin gang”:

Vejen førte os fra de skyggefulde skove ud i den brændende sol. Foran os lå en floddal. På den anden side af floden var der en stejl bakke. På bakken var der en boghvedemark. Vi så et hvidt hus under nogle træer på bjergsiden. Det var meget varmt, og vi standsede under nogle træer ved siden af en dæmning, der gik tværs over floden.

Læs også: Gør det kort, gør det klart!

Husker du at spørge dig selv, om din tekst er logisk for læseren? Skriver du det vigtigste først? Vil du være sikker på, at dine læsere kommer godt igennem dine tekster og faktisk også forstår dem, så skal du bygge din tekst omkring en klar og logisk struktur.

Dine læsere har store forventninger til dine tekster. De forventer blandt andet, at din tekst har en klar og logisk struktur. Vel og mærke logisk for dem. De fleste læsere er vant til at læse avisartikler og nyheder på nettet. De er bygget op efter princippet: Det vigtigste først. Hvis vi som læsere bliver præsenteret for en anden struktur, så taber vi overblikket eller læselysten, og vi må springe rundt i teksten for at danne os mening. Er din tekst logisk for læseren?

Sagsbehandlerlogik – ulogisk for læseren

Mange skribenter, der skriver politiske dagsordener eller notater, vælger det, jeg kalder ”sagsbehandlerlogik” eller den akademiske metode, når de skriver tekster. De har ikke fokus på læseren men på sagen. Derfor starter de med baggrund og historiske detaljer, hvorefter de holder sig til en sagskronologisk struktur.

Det giver mening for skribenten, der på den måde får overblik over sagen og samtidig ikke behøver at tænke så meget over, hvilken rækkefølge han skal præsentere informationerne i. Strukturen er nemlig givet på forhånd: Sagsfremstillingen følger sagen (først skete der … og så skete der …). Den type sagsfremstillinger ender med en konklusion på sidste side, hvor læseren får udløst spændingen.

Det vigtigste først – logisk for læseren

De skribenter, der behersker den journalistiske metode, sørger for, at det vigtigste – for læseren – kommer først. Skribenter, der benytter denne struktur i deres tekster, har nemlig modtageren i fokus. De spørger sig selv: Hvad er vigtigst for min læser?

Det vigtigste for læseren formulerer de til et hovedbudskab, der tydeligt fremgår af overskrift og resumé (eller indledning). Herefter bygger de teksten op, så det vigtigste hele tiden kommer før mindre vigtige informationer. Den type sagsfremstillinger starter med konklusionen. Læseren får altså hele molevitten serveret – i ultrakort form – i begyndelsen af sagen. I sagsfremstillingen folder skribenten sine pointer ud og underbygger sin sag. Læseren ved altså hele tiden, hvad det ender med.

Tænk på en stor lækker isvaffel: Giv din modtager alt det bedste i første bid!

Lad strukturen styre både skrivning og læsning

Det er en god ide at tænke over strukturen i din tekst, inden du skriver. Start derfor med at lave en disposition. Hvis du vil skrive efter den journalistiske metode, så er dette en god start:

1. Få et klart overblik over dit stof, inden du skriver.
2. Skriv dit hovedbudskab ned.
3. Byg dit punkt op omkring hovedbudskabet.
4. Sørg for, at det vigtigste (for læseren) kommer først.
5. Følg derefter op med baggrund, nuancer og detaljer.
6. Pas på, at dit budskab ikke drukner i detaljer og sidebemærkninger.
7. Stram op, og lug ud – hold fokus på det, der er politisk relevant!

Vil du vide mere om, hvordan du formgiver dine tekster, så læs: Find den rigtige form

Du kan også læse om, hvordan du skaber struktur og et klart fokus i dine dagsordener, læs mere her.