Det er faktisk så enkelt. Men somme tider bliver det indviklet. Jeg taler om sætninger. Dette skriveråd er så simpelt, at du tror, det er løgn: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

Alle tekster består af ord, der er sat sammen, så de danner sætninger. Når vi lærer at skrive, starter vi med korte ord og enkle sætninger: Mor peger. Morten er sur.

De to sætninger består af subjekt og verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget (mor peger), eller nogen er noget (Morten er sur).

 

Fra korte sætninger til flere informationer

Når vi bliver lidt dygtigere til at skrive, kobler vi flere informationer ind i sætningen. Vi skriver noget om hvor, hvordan eller hvornår: Mor peger på solen. Morten er sur om morgenen.

Senere kan vi fylde flere informationer ind i sætningen og fortælle, hvorfor mor peger på solen, og hvorfor Morten er sur om morgenen. Derved bliver sætningerne længere og mere komplekse: Mor peger på solen og beder os om at tage solcreme på, fordi hun har læst, at risikoen for at få hudcancer begrænses, hvis vi husker at beskytte vores hud med solcreme.

Men en sætning starter altid med noget enkelt. Kernen i en sætning er en enkel forbindelse mellem et subjekt og et verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget, eller nogen er noget.

 

Nogen skal gøre noget i dine sætninger

Jeg møder cirka 900 kursister om året. De deltager på mine kurser, og deres mål er at skrive bedre tekster til borgere, til politikere og andre beslutningstagere. De fleste kursister vil gerne skrive klart og professionelt. Mit vigtigste budskab til dem alle sammen er: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

 

Det er faktisk ret enkelt

En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget.

Her er tre eksempler på sætninger, hvor det er uklart, hvem der gør eller er noget:

1. Der skal afholdes dialogmøder.
   Her mangler informationen: Hvem skal holde dialogmøder (med hvem).
   Omskriv sætningen til:
   Ledelsen skal holde dialogmøder med de ansatte.

2. Opgaven er uddelegeret.
   Her mangler informationen: Hvem har fået opgaven.
   Omskriv sætningen til:
   Praktikanten har fået opgaven.

3. Præsentationen indeholder forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.
   Her mangler informationen: Hvem præsenterer initiativerne.
   Omskriv sætningen til:
   HR-afdelingen præsenterer forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.

Giv dine sætninger et serviceeftersyn

Hvordan ser dine sætninger ud? Skriver du for lange og komplekse sætninger? Find én af dine seneste tekster, og stil skarpt på et enkelt afsnit. Undersøg, hvordan du har bygget dine sætninger op. Er det tydeligt, hvem der gør noget?

Læs mere om krøllede sætninger, og hvordan du løser dem op.

Lange sætninger nedsætter læsehastigheden og udfordrer læserens tålmodighed. Men de sender også signaler om en gammeldags og støvet afsender. Sådan rydder du op i dine sætninger med to enkle greb: Sæt det vigtigste i sætningen først, og skriv korte sætninger.

Et levn fra fortiden

Tidligere skrev det offentlige i kancellistil eller myndighedssprog, når de henvendte sig til borgerne. Men borgerne orker ikke at læse lange og snørklede sætninger.

En bøvlet sætning med typiske myndighedstræk ser således ud:

I henhold til bekendtgørelsen af lov om offentlige veje, § 64 og 68, og Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lilleby Kommune, kan vejbestyrelsen kræver træer og beplantning på, over og i vejareal fjernet, nedskåret, samt at der bliver foretaget den fornødne renholdelse af fortovsareal.

Hvis du også har hang til at skrive snørklede sætninger, så kan du rette dem ud med to greb:

Det vigtigste først

Lange bagvendte sætninger sender læser tilbage til støvede tysktimer og fortidens kancellisprog. Som hovedregel skal du sørge for, at det vigtigste i sætningen kommer først.

I eksemplet ovenfor skal læseren ned i anden linje for at få styr på indholdet: Vejbestyrelsen kan kræve (…). Det, der kommer før, er en ophobning af informationer, der gør det svært for læseren at finde hoved og hale i sætningen.
Placer aktør og handling først i sætningen. Det giver enkle sætninger, som læseren nemt kan finde rundt i. Spørg dig selv: Hvem gør noget i denne sætning (= aktøren). Og hvad gør de (= handlingen). Når vi følger denne opskrift, så ser eksemplet fra før således ud:

Vejbestyrelsen kan kræve, at træer og beplantning på, over og i vejareal bliver fjernet eller nedskåret (…)

Korte sætninger

Som tommelfingerregel skal du aldrig skrive sætninger, der er længere end 25 ord. Når sætninger bliver længere end det, så har læseren svært ved at overskue indholdet. Det er også en god ide at begrænse sig til et enkelt budskab pr. sætning.

I eksemplet ovenfor har skribenten konstrueret en sætning på 50 ord med tre budskaber. Når jeg omskriver sætningen fra før, så ser den således ud:

Ny version
Vejbestyrelsen kan kræve, at træer og beplantning på, over og i vejareal bliver fjernet eller nedskåret. De kan også kræve, at der bliver foretaget den nødvendige renholdelse af fortovsareal. Se bekendtgørelsen af lov om offentlige veje, § 64 og 68, og Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lilleby Kommune.

Nu er den oprindelige sætning omskrevet til tre sætninger på henholdsvis 16, 13 og 25 ord. Den er stadig støvet men glider lettere end før.

Er korte sætninger altid godt? Læs dette indlæg om at veksle mellem korte og lange sætninger.

Mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at de skal starte med at rose, når de giver feedback til en kollega. De mener, at burgermodellen er forældet, tåbeligt og unødvendigt. Men er det nu også rigtigt?

Når jeg underviser i faglig formidling, benytter jeg altid feedback som værktøj. Jeg giver feedback til kursisterne, og de giver feedback til hinanden. Feedback er en supereffektiv metode til at forbedre sin skriveteknik. Men mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at man altid skal starte med at rose, før man giver kritik. De mener, det er forældet, tåbeligt og unødvendigt. Men er det nu også rigtigt?

Burgermodellen virker

Vi ved det alle sammen. Når nogen skal give dig feedback, så siger de ofte noget positivt først. Og så kommer kritikken. Og så slutter de med noget positivt. Denne feedbackmodel bliver ofte kaldt burger-feedback. Vi kender den til hudløshed. OG DEN VIRKER! Jeg beklager, men lad mig forklare hvorfor.

Kritik bringer os i forsvarsposition

Som skribent er du vant til at få feedback på din tekst. Du har måske brugt mange timer på at formidle en svær og kompliceret sag, og du er faktisk ret tilfreds med resultatet. Og nu skal du så have feedback. Det betyder kritik, din læser (chef) vil pege på fejl og mangler. Men hvis han er klog, så vælger han en burger-model.

Når vi bliver mødt med kritik, så rejser vi os, kommer i forsvarsstilling og får ofte lyst til at retfærdiggøre os. Kritik kan både opleves farlig, sårende og kan endda vække vrede hos modtageren. Jeg oplever ofte, når jeg underviser, at deltagerne bruger stor energi på at forklare og forsvare de tekster, jeg benytter i undervisningen. De kan ikke lade være, det ligger dybt i os alle sammen. Derfor starter jeg altid med noget positivt, før jeg kommer med forslag til forbedring.

Pak bøffen ind i en blød bolle

Brødet er det positive i feedbacken, mens bøffen er det kritiske, det der bør ændres. Når du giver feedback, skal du starte med at rose. Det gør det lettere for skribenten at modtage dit forbedringsforslag. Bøffen i midten – kritikken – bør som udgangspunkt kun indeholde et enkelt (eller få) kritikpunkter. Det kan nemlig være svært at rumme flere kritiske tilbagemeldinger på én gang. Skribenten vil formentlig kun høre det første og lukke resten ude. Slut af med en bolle, hvor du giver generel positiv feedback. Det efterlader skribenten med en positiv oplevelse.

 

Vil du skabe forandring, skal du også rose

Gode gamle Skinner beviste gennem forsøg med dyr, at dyr, der belønnes for god opførsel, lærer meget hurtigere og husker bedre, hvad det lærer, end det dyr, der bliver straffet for forkert eller dårlig opførsel. Det samme gælder for mennesker. Når vi kritiserer, opnår vi ikke vedvarende forandringer. Vi skal også belønne og rose den rigtige adfærd.

 

Damen med sommerhatten, der ligger og driver den af med en bog på en strand, er en drøm. Min drøm. I virkeligheden ser min ferie slet ikke sådan ud. Jeg har snydt dig!

Jeg skriver ofte et blogindlæg lige før en ferie, hvor jeg anbefaler et par fagbøger. Se fx min påskehilsen her. Et blogindlæg skal også have et godt blikfang. Jeg synes selv, at jeg har fundet et billede, der signalerer sommerstemning med sandstrand, læseoplevelser og oceaner af tid. Men det er alt sammen snyd. Derfor får du ikke en sommerhilsen med fagbøger, du bør læse i din ferie. Men du får en forklaring …

Stranden er fuld af sten

Først og fremmest er sandet på stranden ved vores sommerhus slet ikke så hvidt. Der er faktisk også mange sten. Ikke rart at ligge der på ryggen og læse, hvilket jeg også er alt for rastløs til. Jeg elsker at bade, men vil hellere sidde i en god stol på terrassen og læse efter svømmeturen. Kedeligt, men sandt.

Ingen faglitteratur til mig

Jeg medbringer altid 3-4 fagbøger, når jeg holder ferie, men får dem sjældent læst. I starten af ferien siger jeg til mig selv, at jeg vil læse dem senere. På et tidspunkt ”forsvinder” de i bunden af min taske, og de dukker først op, når jeg skal hjem igen. Så de fagbøger, jeg plejer at anbefale som sommerlæsning, dem læser jeg ikke selv i ferien!

Oceaner af tid findes ikke

Sommerferien er da lang. Men aldrig så lang, at jeg får tid til at lægge puslespil, rydde op i mine digitale billeder eller fjerne ukrudt mellem stenene i indkørslen. Faktisk når jeg aldrig alle de projekter, jeg tror, jeg kan nå i løbet af sommerferien. Oceanet tørrer ind, og pludselig er sommeren fordampet.

Men den læsende dame med sommerhatten lader jeg stå. Hun ligner min drøm om den kommende ferie. Og jeg glæder mig. Men jeg får sikkert heller ikke ryddet op i mine billeder i år …

Jeg ønsker dig en rigtig god sommer. 🙂

Jeg anbefaler alligevel …

Blev du skuffet? Savnede du alligevel et par idéer til din sommerferielæsning? Så vil jeg gerne dele min læseliste med dig. Jeg skal læse:

Senseis mappe af Hiromi Kawakami
Hvorfor: Fordi jeg har fået den anbefalet og har japansk litteratur til gode (nej, jeg har ikke læst Murakami).
Hvad er det: En fortryllende smuk, japansk roman, en kærlighedshistorie, stille og intens.
Hvem er forfatteren: Kawakami er blandt Japans mest betydningsfulde nulevende forfattere.

Jeg tog ned til bror af Karin Smirnoff
Hvorfor: Fordi jeg elsker nordiske romaner om dysfunktionelle familier.
Hvad er det: En barsk og voldsom roman om en sær familie i Nordsverige, fortalt med ømhed og humor.
Hvem er forfatteren: Smirnoff er debutant, dette er første bind i en trilogi.

Hvor lyset er af Malene Ravn
Hvorfor: Fordi jeg er vild med miljøet og tiden omkring hovedpersonen, den modernistiske kunstner Carl Fischer (1892-1962).
Hvad er det: En slægtsroman, der kredser om det københavnske kunstnermiljø i midten af 1900-tallet.
Hvem er forfatteren: Ravn fik sit store gennembrud med slægtsromanen I dine øjne i 2016.

Er det dine navneord, de griner af, når du skriver sammensatte navneord i to ord? Har du styr på orddelingsreglen? Ja, der er kun én! Lær den, husk den, brug den, og lad den udrydde fejl i sammensatte navneord.

Vi kan alle blive i tvivl …

Du kender det sikkert. Du bliver lige i tvivl et øjeblik. Skriver man elscooter eller el-scooter? Måske El-scooter eller el scooter? Et eller to ord, med eller uden bindestreg, stort eller lille e? Kombinationsmulighederne er mange, og hvis du prøver at google ordet, så får du ikke et entydigt svar.

Elscooter er blot ét af de ord, der ofte giver problemer. Jeg har eksemplet fra et projekt, som jeg gennemførte i en kommune, hvor de skrivende medarbejdere skulle lære at skrive bedre breve til borgerne. Da vi analyserede deres breve, fandt vi, at der var hyppige problemer med at dele navneord korrekt. Fx havde mange medarbejdere problemer med at skrive ordet elscooter korrekt.

En hel bevægelse griner af fejlene

Der er overraskende mange, der går op i, hvordan man skriver sammensatte navneord. 7470 mennesker kæmper på Facebook for at bibeholde de sammensatte navneord. I gruppen deler medlemmerne eksempler på forkerte orddelinger og kommenterer på de “sjove fejl”. Det er ofte skilte fra supermarkeder og reklameskilte, der deles og fnises af. Pointen er dog, at sommetider kan forkert orddeling være direkte meningsforstyrrende:

Hvorfor er det så svært?

Det er ikke så underligt, at det netop er orddelingsproblemer, der fylder meget i vores brevanalyse. Sprognævnets forskning peger nemlig på, at det også er den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser.

Mange mener, at vores orddelingsproblemer udspringer af vores stærke påvirkning fra det engelske sprog. Andre mener, at den indbyggede stavekontrol i vores forskellige enheder (der gerne vil skille de sammensatte ord) må bære skylden. Men uanset hvad der nu er skyld i problemerne, så er det en god idé at kende den vigtigste regel.

Den vigtigste regel for orddeling

Du kan høre, om et ord skal skrives i ét eller flere ord. Når der er mere tryk på det første led end på det andet led, skal det skrives i ét ord, fx elscooter, telefonledning, vandhane og billetautomat. Selvom du sætter flere led sammen, og ordene kan blive ret lange, så skrives de stadig i et ord, fx havbiologforeningenskontingent.

Der findes dog undtagelser for denne regel, de kan også være gode at kende: Regler og typiske problemer – et eller flere ord.

Kilde: Sproget.dk, der også har denne test, hvor god er du til orddeling? 

Du kan også læse mit indlæg om sammensatte ord, for sammensatte ord kan også være sjove og sprogligt udfordrende.

Stop nu! Jeg bliver så træt af at læse lange, bagvendte sætninger. Det bliver din læser også. Vi er så dårlige til at kæmpe os igennem snørklede sætninger. Så kom nu til sagen, og skriv det vigtigste først!

Du kender det sikkert godt: Du skal skrive en sætning, men du har brug for et tilløb. Du skal lige tænke dig om. Så du starter sætningen med lidt baggrundsomsvøb. En garvet, offentlig skribent kan godt finde på at starte en sætning sådan her: I forbindelse med … Og så kommer der en hel masse informationer, som måske ikke er så vigtige. Det vigtigste i sætningen står til sidst. Vend det rundt, og skriv det vigtigste først.

Lange, bagvendte sætninger skal vendes om

Det er faktisk ret enkelt at gøre sætningerne mere læsevenlige. Du skal blot bytte rundt på indholdet. Lad os tage et par eksempler.

En lang, bagvendt sætning kunne se således ud:

I forbindelse med byrådets beslutning 20. november 2019, afsatte man et beløb, der skal sikre at sårbare ældre får hurtigere hjælp.

Hvis jeg fjerner det lange tilløb, og starter med det vigtigste, så ser sætningen sådan ud:

Sårbare ældre skal have hurtigere hjælp. Derfor har byrådet afsat et beløb …

Et andet eksempel ser således ud:

Såfremt der vælges at iværksætte og afsætte finansiering til Projekt Skolen ved Havet og Projekt renovering af Birkely Skole, vil forvaltningen igangsætte arbejdet.

Hvis jeg fjerner det lange tilløb, og starter med det vigtigste, så ser sætningen sådan ud:

Forvaltningen sætter arbejdet i gang, hvis det politiske udvalg beslutter dette.

Vi er på sporet af noget

Jeg har lavet en liste over indledninger, du skal forsøge at undgå. Lange, bagvendte sætninger starter ofte sådan:

I forbindelse med …
I forlængelse af …
Som en vigtig del af …
På baggrund af …
Såfremt …
For så vidt angår …
Hvis det viser sig, at …
Det bemærkes, at

Når det kribler i dine fingre for at starte en sætning med: ”I forbindelse med…”, så skal du lynhurtigt fjerne dig fra tastaturet. Du er nemlig i gang med at bygge en lang og bagvendt sætning. Gå ud og hent en kop kaffe og prøv igen senere. 🙂

Og mens du drikker kaffe, kan du Læse mere om bagvendte sætninger her.

Du kan også blive Klog på sprog med P1, der i denne episode af deres podcast snakker om kancellisprog og bureaukratiske formuleringer. Starter du fx med ‘såfremt’ i stedet for at sige ‘hvis’? Eller bruger du ‘samtlige’ i stedet for ‘alle’? Lyt med her.

Påskeferien nærmer sig. Solen skinner og foråret pibler frem. Jeg plejer at glæde mig til påskeferien, men i år er det underligt at lukke kontoret. Coronakrisen betyder, at jeg ikke ved, hvad jeg kommer tilbage til.

Men noget er alligevel som det plejer. Jeg har pakket tre fagbøger, som jeg vil læse i min ferie. De to har jeg ”lynlæst”, da de udkom, og den sidste er spritny. Jeg glæder mig til at dykke ned i dem i påskeferien. Hvis du savner læsestof i din ferie, så kan én af disse bøger måske være noget for dig.

Kunsten at være fucking ligeglad

Først orkede jeg ikke at læse den, da den udkom i 2018. Alt for larmende både i farve og titel. Alt for amerikansk. Alt for meget klassisk selvhjælpsbog, der fortæller dig, at bare du er glad og positiv, så skal det nok gå alt sammen, tænkte jeg.

Alligevel har jeg pakket den i kufferten. For måske er det en god indgangsbøn til denne uforudsigelige tid?
Og så vidt jeg lige kan skimme, så vil bogen ikke skuffe. For her finder jeg den stik modsatte tilgang: Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem, siger Mark Manson. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du er nødt til at vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du bare vil springe op og falde ned på.

Fakta
Kunsten at være fucking ligeglad. En anderledes guide til et godt liv
Forfatter: Mark Manson.
Udgivet 2018, Forlaget Memoris.

Flip

Anette Prehns bog, Flip, har flere gange ligget på mit bord. Den er både relevant og interessant. Men det var først, da Danmark lukkede ned i forbindelse med coronakrisen, at jeg gav mig tid til at kigge i den igen.
Den ligger nu i min kuffert. For i disse tider er Prehns budskab og metode superrelevant. For vi skal i et hidtil uhørt omfang kunne håndtere forandringer og fremtidståge. Vi har alle brug for at kunne få det bedste ud af de situationer, der nu engang opstår i livet og arbejdslivet.

Fakta
Flip. Hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede
Forfatter: Anette Prehn
Udgivet 2018, People’sPres

Fra modtager til medtager

Benjamin Rud Elberts bog er helt ny. Jeg har kun læst om den. Og jeg glæder mig til at få den med på ferie. Om bogen fortæller Benjamin Rud Elbert blandt andet, at kommunikation fra afsender til modtager har ændret sig – især efter sociale mediers indtog i Danmark. Bogen (der er på 407 sider) – undersøger, hvad der sker, når modtageren er blevet så passiv foran tv-skærmen og i sin avislæsning, at der skal langt mere til for at flytte målgruppen til handling.

Undervejs ser bogen ind i et ændret mediebillede, hvor modtageren skal motiveres til at være medtager med muligheden for at stikke hånden helt ind i din kommunikation. Det betyder, at talen, pressemeddelelsen, pressemødet, tv-interviewet, salget, mødet med politikeren og flere andre discipliner skal understøttes med de bedste greb fra sociale og digitale medier for at lykkes.

Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig!

Fakta
Fra modtager til medtager. Kommunikation på tværs af medier.
Forfatter: Benjamin Rud Elbert
Udgivet: Marts 2020, Trykværket

Jeg forstyrrer dig stadig …

God påske til dig. Jeg håber vi ses, måske til efteråret …?
Du kan stadig følge mig. Jeg vil skrive blogindlæg, lave podcast og opdatere min LinkedIn-profil og firmaside på Facebook.

Har du endnu ikke hørt min podcast Oppe på Rådhuset, så kan du finde den her. I løbet af påsken vil jeg udgive episode 3. Her besøger jeg kommunaldirektør Søren Kjær fra Sorø Kommune.

Hav det godt så længe. Pas på dig selv!

I disse dage forsøger jeg at tilpasse mig en ny hverdag. Jeg plejer at komme rundt og undervise i forskellige kommuner, og jeg møder mange mennesker hver uge. Ugen før Danmark gik i coranaberedskab, var jeg fx ude i tre forskellige kommuner og trykkede måske 100 hænder. Gisp, tænker jeg nu.

Mine kunder tænker ikke på kompetenceudvikling lige nu. De har travlt med at passe på deres borgere. Og jeg er vildt imponeret over, hvor effektivt det kommunale system fungerer. Jeg er helt tryg men ved også, at de ansatte i kommunerne er optaget af en hektisk og helt unormal hverdag. Og sådan vil det formentlig være i lang tid.

Vi ved ikke, hvor og hvornår krisen ender. Men bagefter vil vi alle stå et andet sted. Det er jeg helt sikker på. Forandringen og tilpasningen til noget andet starter nu.

Så udover overdreven håndvask og rengøring på hjemmekontoret, er jeg i gang med at udvikle onlinekurser og onlinerådgivning. Jeg læser alle de fagbøger, som jeg ikke fik læst i efteråret. Jeg holder onlinekaffemøder med kloge kollegaer og konkurrenter. Jeg skriver blogindlæg, og om lidt vil jeg lytte til alle de podcast, jeg aldrig fik tid til at lytte til.

Lad mig slutte med et citat, som jeg har lånt fra en klog, kommunal kollega:
“Pas på hinanden, og husk, at der er så meget, der faktisk fungerer og er lykkedes under fuldstændig sindssyge omstændigheder. Kig op, smil, og sprit af”.

Under mit skrivebord ligger to meget tilfredse kontorhunde. Vi er nu to fuldtidsvoksne i husstanden døgnet rundt. Ikke dårligt set fra et hundeperspektiv.

Det er altafgørende at sætte borgeren i fokus, når man skriver politiske dagsordener. Men borgerens fokus kan hurtigt gå tabt i den gode ide og de faglige argumenter. Her får du nogle gode råd til, hvordan du sætter borgeren i fokus og samtidig skaber plads til politisk debat i dine dagsordener.

I en kommune har de fået en god ide: I dag vasker kommunens hjemmepleje borgerens tøj i borgerens egen vaskemaskine. Den opgave vil man i fremtiden gerne have et professionelt vaskefirma til at løse. Det er både mere effektivt og billigere for kommunen.

Derfor skriver kommunens konsulent en sagsfremstilling til det politiske udvalg, der skal træffe en afgørelse i sagen. Sagsfremstillingen er fuld af saglige og faglige argumenter for kommunens gode ide. Men udvalget siger nej tak til forslaget.

Sæt borgeren i fokus

Hvorfor siger det politiske udvalg dog nej til denne ide?
Måske fordi konsulenten, der skrev sagen til det politiske udvalg, stirrede sig blind på sin egen fremragende ide. Det sker ofte, når vi skriver politiske dagsordener. Vi glemmer, at fokus i sagen ikke bør ligge på processer og effektive løsninger. Fokus i sagen skal handle om borgere! Politikere er først og fremmest optaget af borgeroplevelser, livskvalitet og tryghed. Og det stod der intet om i sagsfremstillingen.

Gør plads til politisk debat

I den omtalte sag har skribenten også glemt at tage højde for politiske holdninger og mærkesager. Flere politikere i udvalget er principielt imod udlicitering. De frygtede, at forslaget ville medføre tab af kommunale arbejdspladser, de spurgte efter fakta om dette. Udvalget ville også gerne vide, hvilke konsekvenser den nye vaskeordning har for borgerne – både positive og negative. Uden disse informationer i sagsfremstillingen er det svært for politikerne at drøfte sagen.

Sådan præsenterer du politisk råderum i din dagsordenstekst

Når du skal præsentere en sag med flere oplagte udfaldsrum, så er det en god ide at lave et skematisk overblik. Skemaet kan du bruge i din planlægningsfase, når du skal lave disposition. Du kan også indsætte skemaet i selve sagsfremstillingen.
Skemaet i vasketøjssagen kunne (lidt forenklet) se sådan ud:

Vil du vide mere om emnet?

Skemaet kan udformes på alle tænkelige måder. Det afhænger naturligvis af sagen. Du kan se et andet eksempel her.