Egedal Kommune

Fælles udviklingsforløb for ledere

Gennem flere år har Egedal Kommune arbejdet med at styrke den strategiske ledelseskommunikation, bl.a. i samarbejde med BolvigKom. I den forbindelse besluttede kommunens ledelse i sommeren 2017 at give alle ledere med personaleansvar et obligatorisk, fælles udviklingsforløb om strategisk ledelseskommunikation.

For en leder er det afgørende at kunne videreformidle og oversætte centrale beslutninger og strategier, så de lokalt giver mening for medarbejderne. Derfor var formålet med udviklingsforløbet at styrke ledernes strategiske kommunikation gennem fælles sprog og fælles kommunikationsværktøjer og derigennem skabe grundlaget for et løft af den samlede ledelseskommunikation.

Egedal Kommune og BolvigKom har også samarbejdet omkring bedre politiske dagsordener og projektet Bedre afgørelser.

_______________________________________________________________________________________________________________

Malene Blangshøj, leder for HR & Kommunikation, Egedal Kommune

Egedal Kommune har igennem flere år brugt Marianne Bolvig på opgaver inden for ledelsesudvikling og –rådgivning med særligt fokus på kommunikation. Lige fra mindre workshops med decentrale ledere til store ledersamlinger med flere hundrede deltagere.

Marianne har stor gennemslagskraft – også når det gælder topledelsen. Hun står fast, er altid klar i sine holdninger og kan udfordre med et glimt i øjet, så der skabes debat blandt lederne og det nødvendige grundlag for forandring.

Marianne Bolvig har et stort kommunalt kendskab, det gør hendes rådgivning meget konkret og praksisnær – og så er hun altid 100% forberedt!