Velkommen til et nyt år. 🎉
Med et nyt år plejer der at komme en hel byge af nytårsforsætter, som vi alle får dårlig samvittighed over at droppe i februar. De 5 mest populære nytårsforsætter i 2025.
Fra mig skal du ikke høre endnu et løfte om at løbe en maraton eller begynde at vinterbade. Men jeg har alligevel lavet en aftale med mig selv:
I 2025 vil jeg skrue ned for forbruget og op for genbrug.
Jeg vil slide, bruge, reparere og genanvende, før jeg overhovedet overvejer at købe nyt.
Men genbrug er ikke kun for tøj, madrester og garn. Der findes også mange muligheder for genbrug, når vi skriver. Her får du mine tre ideer til, hvad jeg skal nørkle med i 2025:
- Genbrug en gammel tekst
Har du en ældre tekst, som fortjener et nyt liv? Bed ChatGPT give teksten en ny vinkel. Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker! – BOLVIGKOM
Eller stil dig selv spørgsmålet: “Hvordan ville jeg skrive dette i dag?” Måske kan du uddybe et afsnit, slette overflødige sætninger eller tilføje en ny pointe. Eller omskrive teksten til en anden genre. På den måde genanvender du gammelt indhold og giver dine budskaber nyt liv. - Genopdag et glemt tip
Tænk på den seneste fagbog, du læste. Mon du stadig husker det ene, knivskarpe tip, der gav dig en aha-oplevelse? Hvis du er som mig, glemte du det måske i mellemtiden. Find bogen frem fra reolen. Du har sikkert stadig en gul lap på den side, du ville huske. Læs kapitlet igen, og brug tippet aktivt i din næste tekst. - Genopliv et gammelt skrivetip
Du kan altid dykke ned i blogarkivet her på siden – for eksempel mit indlæg fra 2021 om “Tre gode regler for punktopstilling”. Læs rådene igen, og tjek, om du (stadig) følger dem. Måske kan du justere lidt, så du får endnu mere ud af tip nummer to eller tre.
Må 2025 blive året, hvor vi ikke kun slider gamle sweatre, men også gamle teksttips. Brug dem igen og igen, til de sidder lige i skabet.
God fornøjelse med at genbruge – og godt nytår!
Skriver du notater, breve, e-mails eller nyheder? Så ved du, hvor tidskrævende det kan være. Måske mangler du inspiration, en god idé eller simpelthen tid til at skabe kvalitetsindhold. ChatGPT er din utrættelige, gratis, kreative og superskarpe skrivemakker!
Ubegrænset inspiration
ChatGPT kan fungere som din endeløse kilde til inspiration. Med adgang til en bred vifte af viden og information fra internettet kan ChatGPT generere idéer til enhver opgave. Uanset om du skriver en nyhedsartikel, et brev til forældre eller notater til din chef, så kan ChatGPT hjælpe dig med at kickstarte din skriveproces.
Idégenerering
Nogle gange sidder jeg bare fast, når jeg skal finde den rigtige vinkel eller et nyt indlæg til denne blog. Og du kender det sikkert også fra din hverdag. Og her må jeg sige: ChatGPT kan generere idéer baseret på mine input. Prøv fx at stille spørgsmål som “Hvilke pointer skal jeg have med i dette notat om (indsæt emne)?” eller “Hvordan kan jeg gøre denne information mere nærværende for min læsere?”
ChatGPT vil straks komme med forslag, der kan hjælpe dig på vej.
Når du får svar, så vær kritisk, spørg igen, bed om nye eller andre forslag. ChatGPT er god til ping pong.
Forbedret kvalitet
Kvalitet er afgørende i alt skriftligt arbejde. ChatGPT kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af dine tekster ved at foreslå bedre formuleringer, rette grammatikfejl og sørge for, at dit indhold er klart og præcist. Dette er især nyttigt, når du skriver officielle dokumenter, hvor præcision er vigtig.
Sådan kommer du i gang med ChatGPT:
Registrer dig: Opret en konto, det kan du fx gøre her.
Definér dit formål: Skriv, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig i dit skrivearbejde. Har du brug for ideer og nye vinkler, forbedre kvaliteten i et eksisterende dokument eller begge dele?
Definér din genre: Skriv også, hvilken type tekst du skal skrive. Og stil gerne krav – bed ChatGPT om at komme med fx 10 idéer til en ny og overraskende vinkel på dit emne. Bed om flere idéer, indtil du er tilfreds.
Stil klare spørgsmål: Når du interagerer med ChatGPT, skal du stille klare og specifikke spørgsmål. Dette hjælper dig med at få relevante svar.
Brug feedback: Gennemse de svar, du får fra ChatGPT, og brug det som udgangspunkt for din skrivning. Tilpas og forfin svarene efter behov. Eller stil uddybende spørgsmål, bed om en ny version eller en ny vinkel. Derefter kopierer jeg svarene over i Word og arbejder videre der.
Rediger og finpuds: Selvom ChatGPT kan generere indhold, er det stadig vigtigt, at du gennemgår og redigerer dit arbejde, så du får den ønskede kvalitet og tone.
Vær kritisk: Lyder teksten som noget, du kunne have skrevet? Er indholdet fagligt i orden?
Prøv dig frem: Med lidt øvelse kan du gøre ChatGPT til din nye, utrættelige skrivemakker, der kan hjælpe, når du arbejder med notater, breve, e-mails eller nyheder.
God fornøjelse 🙂
Mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at de skal starte med at rose, når de giver feedback til en kollega. De mener, at burgermodellen er forældet, tåbeligt og unødvendigt. Men er det nu også rigtigt?
Når jeg underviser i faglig formidling, benytter jeg altid feedback som værktøj. Jeg giver feedback til kursisterne, og de giver feedback til hinanden. Feedback er en supereffektiv metode til at forbedre sin skriveteknik. Men mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at man altid skal starte med at rose, før man giver kritik. De mener, det er forældet, tåbeligt og unødvendigt. Men er det nu også rigtigt?
Burgermodellen virker
Vi ved det alle sammen. Når nogen skal give dig feedback, så siger de ofte noget positivt først. Og så kommer kritikken. Og så slutter de med noget positivt. Denne feedbackmodel bliver ofte kaldt burger-feedback. Vi kender den til hudløshed. OG DEN VIRKER! Jeg beklager, men lad mig forklare hvorfor.
Kritik bringer os i forsvarsposition
Som skribent er du vant til at få feedback på din tekst. Du har måske brugt mange timer på at formidle en svær og kompliceret sag, og du er faktisk ret tilfreds med resultatet. Og nu skal du så have feedback. Det betyder kritik, din læser (chef) vil pege på fejl og mangler. Men hvis han er klog, så vælger han en burger-model.
Når vi bliver mødt med kritik, så rejser vi os, kommer i forsvarsstilling og får ofte lyst til at retfærdiggøre os. Kritik kan både opleves farlig, sårende og kan endda vække vrede hos modtageren. Jeg oplever ofte, når jeg underviser, at deltagerne bruger stor energi på at forklare og forsvare de tekster, jeg benytter i undervisningen. De kan ikke lade være, det ligger dybt i os alle sammen. Derfor starter jeg altid med noget positivt, før jeg kommer med forslag til forbedring.
Pak bøffen ind i en blød bolle
Brødet er det positive i feedbacken, mens bøffen er det kritiske, det der bør ændres. Når du giver feedback, skal du starte med at rose. Det gør det lettere for skribenten at modtage dit forbedringsforslag. Bøffen i midten – kritikken – bør som udgangspunkt kun indeholde et enkelt (eller få) kritikpunkter. Det kan nemlig være svært at rumme flere kritiske tilbagemeldinger på én gang. Skribenten vil formentlig kun høre det første og lukke resten ude. Slut af med en bolle, hvor du giver generel positiv feedback. Det efterlader skribenten med en positiv oplevelse.
Vil du skabe forandring, skal du også rose
Gode gamle Skinner beviste gennem forsøg med dyr, at dyr, der belønnes for god opførsel, lærer meget hurtigere og husker bedre, hvad det lærer, end det dyr, der bliver straffet for forkert eller dårlig opførsel. Det samme gælder for mennesker. Når vi kritiserer, opnår vi ikke vedvarende forandringer. Vi skal også belønne og rose den rigtige adfærd.
Påskeferien nærmer sig. Solen skinner og foråret pibler frem. Jeg plejer at glæde mig til påskeferien, men i år er det underligt at lukke kontoret. Coronakrisen betyder, at jeg ikke ved, hvad jeg kommer tilbage til.
Men noget er alligevel som det plejer. Jeg har pakket tre fagbøger, som jeg vil læse i min ferie. De to har jeg ”lynlæst”, da de udkom, og den sidste er spritny. Jeg glæder mig til at dykke ned i dem i påskeferien. Hvis du savner læsestof i din ferie, så kan én af disse bøger måske være noget for dig.
Kunsten at være fucking ligeglad
Først orkede jeg ikke at læse den, da den udkom i 2018. Alt for larmende både i farve og titel. Alt for amerikansk. Alt for meget klassisk selvhjælpsbog, der fortæller dig, at bare du er glad og positiv, så skal det nok gå alt sammen, tænkte jeg.
Alligevel har jeg pakket den i kufferten. For måske er det en god indgangsbøn til denne uforudsigelige tid?
Og så vidt jeg lige kan skimme, så vil bogen ikke skuffe. For her finder jeg den stik modsatte tilgang: Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem, siger Mark Manson. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du er nødt til at vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du bare vil springe op og falde ned på.
Fakta
Kunsten at være fucking ligeglad. En anderledes guide til et godt liv
Forfatter: Mark Manson.
Udgivet 2018, Forlaget Memoris.
Flip
Anette Prehns bog, Flip, har flere gange ligget på mit bord. Den er både relevant og interessant. Men det var først, da Danmark lukkede ned i forbindelse med coronakrisen, at jeg gav mig tid til at kigge i den igen.
Den ligger nu i min kuffert. For i disse tider er Prehns budskab og metode superrelevant. For vi skal i et hidtil uhørt omfang kunne håndtere forandringer og fremtidståge. Vi har alle brug for at kunne få det bedste ud af de situationer, der nu engang opstår i livet og arbejdslivet.
Fakta
Flip. Hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede
Forfatter: Anette Prehn
Udgivet 2018, People’sPres
Fra modtager til medtager
Benjamin Rud Elberts bog er helt ny. Jeg har kun læst om den. Og jeg glæder mig til at få den med på ferie. Om bogen fortæller Benjamin Rud Elbert blandt andet, at kommunikation fra afsender til modtager har ændret sig – især efter sociale mediers indtog i Danmark. Bogen (der er på 407 sider) – undersøger, hvad der sker, når modtageren er blevet så passiv foran tv-skærmen og i sin avislæsning, at der skal langt mere til for at flytte målgruppen til handling.
Undervejs ser bogen ind i et ændret mediebillede, hvor modtageren skal motiveres til at være medtager med muligheden for at stikke hånden helt ind i din kommunikation. Det betyder, at talen, pressemeddelelsen, pressemødet, tv-interviewet, salget, mødet med politikeren og flere andre discipliner skal understøttes med de bedste greb fra sociale og digitale medier for at lykkes.
Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig!
Fakta
Fra modtager til medtager. Kommunikation på tværs af medier.
Forfatter: Benjamin Rud Elbert
Udgivet: Marts 2020, Trykværket
Jeg forstyrrer dig stadig …
God påske til dig. Jeg håber vi ses, måske til efteråret …?
Du kan stadig følge mig. Jeg vil skrive blogindlæg, lave podcast og opdatere min LinkedIn-profil og firmaside på Facebook.
Har du endnu ikke hørt min podcast Oppe på Rådhuset, så kan du finde den her. I løbet af påsken vil jeg udgive episode 3. Her besøger jeg kommunaldirektør Søren Kjær fra Sorø Kommune.
Hav det godt så længe. Pas på dig selv!
Sommerferien nærmer sig, og ferietid er læsetid. Du kan måske nå at putte en ekstra bog i din kuffert. Her er mine bedste bud.
Jeg ønsker dig en dejlig sommer. Husk at slappe af og slukke for arbejdstelefonen.
Det store stilehæfte
”Vi kommer fra den store by. Vi har rejst hele natten. Vores mor har røde øjne. Hun bærer en stor papkasse og vi to har hver sin lille kuffert med tøj, samt fars store ordbog som vi giver til hinanden når vi bliver trætte i armene.”
Sådan åbner Agota Kristofs roman Det store stilehæfte, første del af en trilogi, der også består af Beviset og Den tredje løgn. To drenge ankommer til deres bedstemors hus langt ude på landet. Her skal de bo, fordi deres mor ikke længere kan skaffe mad til dem i byen. Der er krig. Deres far er ved fronten, ingen ved, om han er død eller levende.
De tre romaner er renset for følelser og store ord. Alligevel er det stramme sprog og de billeder det skaber uafrystelige. Læs den, det er en sproglig perle og mesterlig fortælling.
Kort & Cool. Strambuks til Skribent og Skribente
Susanne Staun har en holdning til sprog. Det viste hun med sin bog Fuck, en lækker røv hvori hun forklarer, hvorfor det er vigtigt at være ordentligt klædt på sprogligt. Med den nye bog gør Staun op med sproglig overflødighed. Hun går efter alle de ord, der ikke bidrager til budskabet, men som tvært i mod spænder ben for det. Vi kommer blandt andet ind på præpositionspløre, uldenspeak, og hvordan man kan fjerne fedtet i sine sætninger.
Det er underholdende og vældig inspirerende læsning. Sagt med Susanne Stauns ord: Kom indenfor, og få et slag strambuks: Peptalk, røvfuld, klar besked – stram op!
Hjernen på overarbejde
Bogen beskriver, hvordan vores umoderne hjerne har svært ved at tilpasse sig udviklingen i det moderne samfund. Det resulterer i, at hjernen overbelastes. Vi får stress, bliver deprimerede, bliver skilt, sover dårligt – eller mistrives på anden vis.
Men der er naturligvis en løsning på dette. Løsningen hedder compassion. De to forfattere, Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff, argumenterer overbevisende for deres sag. Det handler om, at vi skal være mere ”menneskelige”. At vi skal øve os i at være opmærksomme på både egne og andres reaktioner, egen og andres lidelse – og gøre noget aktivt for at forebygge og hindre, at både vi selv eller andre mistrives.
En vej til et bæredygtigt liv og samfund går ifølge forfatterne gennem menneskets særlige evne til compassion. I bogen får læseren teorien forklaret, og forfatterne giver eksempler på, hvordan vi kan anvende mere compassion i hverdagen og på arbejdspladsen – både over for andre og over for os selv.
En rigtig fin og tankevækkende bog.
Det stod der! Sort på hvidt i et evalueringsskema. Underviseren er mig. JEG bander for meget!
Jeg underviste for nylig en gruppe fagspecialister i at skrive bedre politiske dagsordener. Mit favoritområde, der godt kan bringe mit blod i kog. Fordi det ligger mit hjerte så nær, og fordi det betyder noget for mig, om skribenterne kan formulere deres specialviden i et klart sprog.
Undervisningen gik godt, mange gode drøftelser og bagefter 15 fine evalueringsskemaer. Blot ét skema stak helt af: Det indeholdt kun én kommentar: Underviseren bander for meget.
Pinligt!
Min første reaktion var: Ups, hvor pinligt. Dernæst: Glem det! Det er blot en enkelt kommentar. Men kommentaren blev ved med at poppe op. For kursisten har ret! Jeg bander for meget!
Min næste reaktion var: Hold op med det. Nu. For bandeord virker stødende og platte. Men først må jeg have styr på: Hvad er bandeord, og hvorfor bander jeg? Og dernæst må jeg gøre noget ved det.
Hvad er et bandeord?
Bandeord er ord, der udtrykker følelser, og de betragtes som ”grimt” og stødende sprog. Derudover har bandeord en del træk til fælles med ”frække” eller ”vulgære” ord, nemlig ord der refererer til seksuallivet og til afføring. Disse ord bruger vi i stedet for sprogets ”normale” ord, og deres funktion er at skabe opmærksomhed. Ikke bare opmærksomhed på det der siges, men også på måden det siges på.
Hvorfor bander jeg?
Når vi bander, gør vi det altså for at tillægge vores ord større vægt og dermed mere styrke. Marianne Rathje, Dansk Sprognævn, forklarer:
”Bandeord bruger vi, når vi forstærker et udsagn eller giver udtryk for nogle følelser eller holdninger. Bandeord kan fungere som en slags ventil eller et signal til omverdenen om, at man mener noget på en bestemt måde.”
Hvad gør jeg ved det?
Jeg har allerede gjort noget. Den kursist, der skrev kommentaren, har sat lys på min udfordring: Jeg kan virke stødende, og det ønsker jeg på ingen måde. Derfor forsøger jeg helt at undgå bandeord. Jeg er specielt meget opmærksom på mit ordvalg, når jeg bliver begejstret eller provokeret. Så ved jeg nemlig, at bandeordene sidder løst.
På den anden side, så er jeg jo også mig. Og jeg bliver sommetider revet med af en god diskussion eller en stærk oplevelse. Og så kommer jeg sgu nok til at bande lidt alligevel …
Bliv klogere på brugen af bandeord her
Det er såre simpelt: Vil du være god til at spille violin, må du øve dig. Drømmer du om at blive forfatter, må du øve dig i at skrive. Vil du være bedre til dit job? Nemlig – så må du øve dig!
Hvorfor gør vi det så ikke? Øver os. Den første forklaring kunne være, at vi ikke har tid. Vi har så travlt med vores job, at vi ikke har tid til at indlære nye rutiner (også selvom de nye rutiner måske kan spare os for tid!) eller lære nyt om vores fag. Den anden forklaring kunne være, at vi ofte forbinder træning og øvning med fritidsaktiviteter.
Øve sig i at være en bedre leder?
Lad mig give et eksempel: En af mine bekendte (en mand i stor lederstilling, med hund, kone og små børn) gennemfører mindst en ironman om året. Da en ironmand både skal svømme, løbe og cykle, skal han ofte træne flere gange på én dag, fx svømme om morgenen og løbe om aftenen. En sport der selvsagt kræver viljestyrke, prioritering og planlægning.
Da jeg spurgte min ironman-ven, hvordan han træner og øver sig i at blive en bedre leder, var svaret ikke overraskende. Han fortalte, at det ikke er en af de discipliner, han skriver på sit træningsskema. Det har han simpelthen alt for travlt til …
Øv dig en time om ugen
Jeg havde en gang en kollega, der forstod at arbejde helt systematisk med at blive en bedre medarbejder. Engang ville hun være god til at arbejde i Prezi (PowerPoints smarte fætter), så afdelingen (en central økonomiafdeling) kunne lave nogle bedre præsentationer. Hun tilmeldte sig et tretimers kursus og i løbet af ret kort tid blev hun super skrap til Prezi. Men hvordan bliver man superbruger, blot ved at følge et kort introduktionskursus? Her er hvad hun gjorde:
- Sæt dig et mål. Hvad vil du helt konkret være bedre til!
- Find et kursus, køb en bog eller få en kollega til at lære dig det, du har brug for
- Sæt tid af i din kalender til at øve dig, gerne en eller flere timer i de første uger
- Brug det nye du har lært i dit daglige arbejde, øv dig!
- Accepter, at det tager længere tid i starten, og at du måske laver fejl!
Skal du snart på kursus, så kan du læse dette indlæg om, hvordan du omsætter din nye viden i dagligdagen.