Derfor skal du undgå passivt sprog

Passivt sprog skjuler skribenten, og det bliver læserens opgave at afkode eller gætte, hvem der skal gøre noget. Derfor skal du undgå passivt sprog og i stedet hjælpe din læser ved at være konkret og tydelig.

Når jeg læser offentlige breve, så støder jeg ofte på det, jeg kalder “afsenderproblemer”: Tekster, hvor passivt sprog skjuler skribenten (afsenderen). Det kan fx lyde sådan her:

”Der kan ikke gives svar på dit spørgsmål på nuværende tidspunkt.”

Passivt sprog slører, hvem der skal gøre noget

I sætningen ovenfor er det uklart, hvem der ikke kan give et svar, vi kan blot se, at der ikke kan gives svar. Derfor bliver det læserens opgave at afkode eller gætte, hvem der ikke kan give svar.

Passivt, når man ikke ved, hvem man er

Der kan være flere grunde til, at du skriver passivt og skjuler dig selv bag teksten. Måske er det bare sådan, I gør hos jer. Det kan også være, at I aldrig har fået aftalt, hvordan I skriver hos jer. Du skal derfor få afklaret, hvem der er afsender hos jer. Skriver I fx navnet på jeres center, jeres team, eller skriver I måske vi?

Tag ansvar, vær konkret og tydelig

En tekst uden tydelig afsender virker distanceret. Skribenten skaber (ubevidst?) en afstand til modtageren og uklarhed omkring, hvem der yder noget. Men det er nemt at ændre. Du skal blot skrive vi eller navnet på den enhed, du repræsenterer, så det bliver tydeligt, hvem der er afsender, og hvem der skal gøre noget.
Eksemplet fra før bliver derfor til:

Vi kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Eller:

Familieafdelingen kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Flere passive formuleringer fra offentlige tekster

Hvis du kigger godt efter (måske i dine egne tekster), vil du se, at det vrimler med afsender- og ansvarsløse formuleringer. Nedenfor har jeg samlet nogle sætninger, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvem der skal gøre noget:

  • Sagens akter bliver forelagt centerchefen i næste uge.
  • Der arbejdes med en opskrivning af pladser.
  • Det ansøgte kan ikke efterkommes.
  • Processen skal tilrettes på et senere tidspunkt.
  • Patienten bliver hentet på onsdag.

De to mest almindelige måder at bruge passiv på er s-passiv og blive-passiv. Jeg har markeret passivformen med kursiv i eksemplerne ovenfor.

Kan du helt undvære passive formuleringer?

Nej. Passiv er en sproglig variant, som vi ikke kan undvære. Men du skal altid overveje, om du bruger passiv til at dække over noget, eller om du bruger det til at variere dit sprog. Det er ikke altid nødvendigt at sætte afsender på sit udsagn, for eksempel er det ikke altid muligt:

”Der dræbes mange mennesker i trafikken hvert år.”
”Vi er blevet snydt.”

I disse eksempler ved vi ikke hvem, der gør noget. Der er mange bilister, der dræber folk i trafikken (uden at vi kender alle navnene), og nogen har snydt os i det andet eksempel – men synderen er ikke fundet endnu.

Der er mange gode måder at bruge passiv på – så længe du gør det i de rigtige situationer.

Se denne video fra Sprogskolen, der kort forklarer de vigtigste regler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skrivetips og inspiration