Hvem vandt majonæsekrigen?
Sproget forandrer sig, og det gør måden, vi staver på, også. Det betyder, at vi sommetider kommer i tvivl. Skriver vi fx majonæse eller mayonnaise? Eller må vi selv bestemme? De franske låneord og deres stavemåde – særlig mayonnaise – udløste i 1986 en krig! Men hvem vandt egentlig krigen og hvorfor? Det får du svar på i dette indlæg.
Det sker ofte, at mine kursister kommer i tvivl om stavemåder: ”Skriver man ressource eller resurse”, spurgte en kursist forleden. Dette spørgsmål gav anledning til en lang snak om retskrivning. Og om det irriterende i, at sprog og stavemåder hele tiden ændrer sig. ”Jeg kan snart ikke finde ud af det mere”, sukkede kursisten.
Sprog og stavemåder ændrer sig
Ja, vores sprog ændrer sig og dermed også stavemåder. Men det er os danskere, der bestemmer, hvilke ord der skal ind eller ud af Retskrivningsordbogen. Dansk Sprognævn opdaterer løbende Retskrivningsordbogen, og deres vigtigste opgave er at følge sprogets udvikling. De analyserer de ændringer, der sker i sproget, og de indsamler data om brugen af nye ord. Med jævne mellemrum udgiver de en ny version af Retskrivningsordbogen, hvor nye ord og stavemåder indgår. Retskrivningsordbogen skal nemlig afspejle den sprogbrug og de normer, vi har her og nu. Når vi har taget et nyt ord i brug, og det er accepteret i vores sprogbrug, så bliver det optaget i Retskrivningsordbogen. Og det sker sommetider under voldsom debat.
Majonæsekrigen
Særligt et ord har givet anledning til en del ballade. I 1986 brød majonæsekrigen ud, da daværende formand for Dansk Sprognævn, Erik Hansen, præsenterede et par eksempler på de nye ord, der blev optaget i Retskrivningsordbogen i 1986. Der var blandt andet flere franske låneord, der pludselig også måtte skrives på dansk, fx “konjak” (cognac), “remulade” (remoulade), “resurse” (ressource) – og det omdiskuterede “majonæse” (mayonnaise). Det satte en voldsom debat i gang. Mange mente, at dette tiltag ville betyde, at man nu kunne stave, som man ville, og at det ville blive en glidebane, der betød, at man snart skulle skrive alle ord, som man udtaler dem. Du kan læse mere om den historiske majonæsekrig her.
Majonæse eller mayonnaise?
Forklaringen fra Dansk Sprognævn var, at der i dansk retskrivning er en meget lang tradition for at fordanske franske låneord. Således skriver vi fx ikke længere “liqueur”, “capitaine” og “humeur”, men derimod “likør”, “kaptajn” og “humør”. Men danskerne ville ikke skrive majonæse. De foretrak den franske stavemåde mayonnaise. Og derfor gled majonæse ud af Retskrivningsordbogen igen i 2012. Dermed sluttede også majonæsekrigen, og man kan vel sige, at vi alle vandt. For vi kunne ikke vænne os til at skrive mayonnaise med æ og j, og derfor røg det ud af Retskrivningsordbogen igen.
Valgfrihed for udvalgte franske låneord
Som skribent skal du holde dig opdateret på de nyeste stavemåder. Du kan nemlig ikke gætte dig til, hvilke franske låneord du må skrive på dansk, og hvilke du skal skrive på fransk. Mit bedste råd er derfor: Slå det op. Retskrivningsordbogen finder du på nettet. Du kan også søge i Den Danske Ordbog, der har en fin søgefunktion – og findes som app.
Bonusinformation
Du må selv vælge, om du vil skrive ressource eller resurse. Og det er også valgfrit, om du vil skrive remoulade eller remulade.
Men du må ikke selv bestemme, hvordan du staver til cognac. Det skal skrives på den franske måde (og ikke konjak).
Skriv et svar