Åbne kurser til efteråret

Jeg glæder mig! Efter måneder med onlineundervisning og hjemmedage i bløde bukser skal jeg UD!
Til september tager jeg på tur rundt i landet med åbne kurser! Jeg kommer blandt andet til Vejle, Odense og København.

“Skriv skarpt og klart – Bedre politiske dagsordener”

På kurset lærer jeg dig at skrive tekster, der enkelt og præcist formidler dine budskaber – uden du behøver at gå på kompromis med det faglige indhold. Vi dykker ned i den særlige genre som politiske dagsordener er, og vi ser på, hvordan du som embedsmand kan skabe bedre oplyste sagsfremstillinger, der giver plads til gode politiske drøftelser og beslutninger.

Skarp vinkling – enkel formidling

Politiske dagsordener er ofte indviklede og fagligt tunge. Teksterne er for lange, og skrevet i et svært og indforstået fagsprog. Det er et demokratisk problem! Politiske dagsordener skal være enkle og til at forstå – både for de folkevalgte og for borgerne. Det kræver dygtige skribenter, der kan skrive kortfattede sagsfremstillinger i et brugervenligt og aktivt sprog.

Du kan roligt tilmelde dig

Du får refunderet beløbet 100%, hvis du afmelder dig senest 14 dage inden kursusstart, eller hvis jeg flytter eller aflyser kurset grundet corona.

Læs mere og tilmeld dig her

Jeg kan også komme til dig!

Hvis I er flere i din virksomhed, der har brug for dette kursus, så kommer jeg gerne til jer. Jeg tilpasser altid mine kurser til den enkelte organisation. Ring på 81 71 00 17 og hør nærmere.