Skriv noter i hånden!

På mine kurser får deltagerne en notesbog. Jeg opfordrer kursisterne til at skrive noter i hånden og til at ”slukke for strømmen”.

Det kan virke ret umoderne i en verden, hvor stort set alle mennesker er online hele tiden. Men jeg gør det ikke for min egen skyld.

Forskning viser nemlig, at de kursister, der skriver noter i hånden, de husker og forstår bedre. Og de kan i højere grad omsætte og anvende den viden, de får på et kursus. Hvis man samtidig er ”offline”, så er der gode muligheder for at fokusere og optage den viden, man bliver præsenteret for. Læs mere om at skrive noter i hånden her.

Jeg har udviklet en notesbog specielt til kurset: Skriv bedre borgerbreve nu, som jeg fx giver til kursisterne i Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune.

Læs mere om mine kurser her.