Travle læsere vil forstå sagen, ikke din arbejdsproces

Politikere har travlt. Og de har sjældent en glubende appetit på komplekse sager. Alligevel skriver vi, som om de har.

Det har de ikke.

Jeg møder hvert år dygtige og engagerede fagspecialister i kommuner og regioner, som ved utrolig meget om deres område. De vil gerne være grundige, præcise og fagligt ordentlige. Derfor starter mange tekster med baggrund, proces og historik. Alt det, der førte frem til sagen.

Men politikerne har brug for noget andet.

De læser mellem møder, på telefonen og sent om aftenen. De skimmer. Hopper rundt i teksten. Leder efter kernen. Hvad handler sagen om? Hvorfor er den vigtig for lokalsamfundet? Hvad skal jeg tage stilling til?

Mange skribenter gemmer pointen nederst i teksten som en slags belønning til den meget tålmodige læser.

Jeg forstår det godt. Mange fagspecialister skriver ud fra deres egen arbejdsproces. Først skete det. Så skete det. Og så kom konklusionen. Det virker logisk for skribenten.

Men den logik fungerer dårligt for travle politikere.

Derfor taler jeg altid om ”det vigtigste først”, når jeg underviser. Ikke fordi alle skal være journalister. Men fordi politikere har brug for hurtigt at forstå sagens kerne og den politiske relevans.

En kursist sagde engang til mig:
”Det er jo som at fortælle pointen i en joke, før joken. Det skal jeg vist lige øve mig i.”

Og hun har jo ret. Vi er vant til at bygge op til en pointe. Men en politisk dagsorden er ikke en joke. Pointen skal helst ikke komme som en overraskelse.