Feedback kan være en svær kunst, men det er også et af de mest effektive redskaber til faglig udvikling. Her får du tre praktiske tips til feedback på faglige tekster.
Feedback giver læring til begge parter
Feedback er en af de bedste måder at lære på, og meget effektivt, hvis du og din kollega fx ønsker at blive bedre til faglig formidling.
Når du giver din kollega feedback, får hun mulighed for at blive skarpere i sine budskaber, nå bedre ud til modtagerne og undgå misforståelser.
Og mens du hjælper kollegaen, bliver du selv dygtigere. For når du analyserer og kommenterer kollegaens tekst, træner du også dine personlige formidlingskompetencer.
Undgå feedback-fælderne
Der er et par faldgruber, du skal undgå. For eksempel at servere alt for meget på én gang. Overfyldt feedback kan efterlade din kollega overvældet og uden at vide, hvor hun skal starte.
Et andet klassisk fejltrin er at pakke kritikken så meget ind, at budskabet går tabt – eller det modsatte: at være for direkte og dermed risikere at såre. Pointen er, at feedback skal være præcis, ærlig og respektfuld.
Jeg kan anbefale, at benytter burgermodellen, den virker stadig. Du skal stadig stikke folk en burger!
Tre praktiske tips til feedback på faglige tekster
- Gør det kort og klart
Timelange seancer med faglig sparring er ofte helt urealistiske i en travl hverdag. Aftal derfor, hvor lang tid I vil bruge, og hvad du giver feedback på. Gør det ansigt-til-ansigt, hvis I kan. Det er svært at læse tonefald i en mail. Sæt fx denne ramme op: ”Jeg har afsat 15 minutter til at give dig feedback. Jeg har læst din tekst én gang, og her får du min læseoplevelse.” - Sæt feedbacken i system
Sørg for, at din kollega kan gå direkte hjem og bruge dine input. Brug fx et skema til at give feedback, derved bliver feedbacken enkel og overskuelig. Et skema sikrer også, at din feedback kommer hele vejen rundt om teksten og bliver ens hver gang. Se et eksempel her:
Feedbackskema - Undgå at feedbacken drukner i forsvarsdebat
Jeg kommer lige med en indrømmelse: Jeg er kæmpe fan af ikke-dialogisk feedback, når jeg giver feedback på tekster.Jeg ved godt, at det er stik imod alle regler. Men det er min erfaring, at hvis du åbner for meget for kollegaens perspektiv, så kan seancen udvikle sig til en forklar/forsvar-debat. Derved risikerer I, at modtagerens mulighed for læring og udvikling drukner i debatten, fordi modtageren bruger sin energi på at forklare og forsvare sin tekst i stedet for at lytte og lære.
Det betyder naturligvis ikke, at du skal være helt afvisende overfor dialog, men blot forsøge at styre udenom de følsomme (og tidskrævende) forsvarstaler.
Jeg håber, at du nu føler dig lidt bedre rustet til at give skarp kollega-feedback.😄
Hvad er dine erfaringer?
Men jeg er nysgerrig. Har du nogensinde prøvet at give en kollega feedback og følt, at det ramte helt ved siden af? Eller at du ramte plet?
Vil du dele din erfaring med mig? Skriv gerne en kommentar.
Nu forstyrrer jeg dig igen! Jeg beklager! Du skal jo ARBEJDE!
Men det er præcise det, der er mit ærinde: At forstyrre dig og holde dig skarp med ny viden. Selv den største viden kan blive gammel. At slibe saven betyder, at du skal uddanne dig, lære noget nyt og holde dig skarp. Hele tiden! Personlig udvikling ER arbejde.
Slib saven – dit personlige valg
Du er jo ikke en sav, men det er et godt billede. Forestil dig, at du har besluttet at fælde et stort, gammelt træ i haven. Stammen er tyk, og du saver med din håndsav. En ven kommer forbi og spørger, hvordan det går. Du svarer: ”Det går fint, men langsomt fordi saven er så sløv”. Vennen svarer: ”Jamen så slib dog saven”. Du svarer: ”Jeg har ikke tid til at slibe den”.
Billedet med den sløve sav forklarer, hvor vigtigt det er, at du afsætte tid til at udvikle nye kompetencer. Eller udnytter den viden, som du måske allerede har fået på et kursus – fx hos mig 😊, men ikke liiiiiige fik implementeret i din travle hverdag.
Læs eller genlæs: Sådan får du mest muligt ud af dit kursus
Syv gode vaner og slib saven
Du kender måske Stephen R. Coveys berømte bog ”Syv gode vaner”. Bogen har mere end 30 år på bagen og er en klassiker indenfor personlig ledelse. Stephen R. Covey har med sin bog inspireret millioner af mennesker verden over. Bogen kan stadig købes, og der udbydes endda kurser i ”Syv gode vaner”.
Slib saven – hver fredag
Jeg tænker på Stephen R. Coveys syv gode vaner hver fredag. Særligt den syvende vane har stor indflydelse på mit personlige arbejdsliv. For hver fredag står der ”Slib saven” i min kalender fra kl. 9 til 12.
For at fungere som menneske og selvstændig, er jeg nødt til at prioritere min personlige udvikling og uddannelse.
Og hvis jeg ikke sætter det i kalenderen, så kommer det ikke til at ske!
Mange veje til at slibe saven
Mine fredagsaftaler med mig selv handler ofte om at læse. Jeg modtager mange mails og inspirationsartikler i min indbakke i løbet af ugen. Dem samler jeg i en mappe og venter med at læse dem til om fredagen.
Jeg læser også fagbøger eller lytter til podcast om fredagen. Jeg har et mål om at læse minimum en fagbog om måneden.
Sådan kommer du i gang
Sæt din personlige udvikling i kalenderen. Start med at afsætte en time i din kalender til at tænke over og planlægge, hvordan du vil gribe det an. Hvad er vigtigt for din personlige udvikling?
Fik du aldrig læst den fagbog som alle i din ledergruppe taler om? Kom du aldrig på det der AI-kursus, der formodentlig kan effektivisere mange af dine arbejdsopgaver?
Måske fordi du ikke fik det prioriteret? ⌚
God arbejdslyst, skriv gerne, hvordan du holder dig skarp nedenfor. 🪚🪚🪚
Vi sender og modtager stribevis af mails. Vi bruger timer på at begrænse oversvømmelsen i indbakken. Og sommetider bruger vi som modtagere alt for lang tid på at afkode budskabet i kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode. Optimer dine mails med et enkelt råd.
Mailen er genremæssigt en rodebutik, fordi vi fylder alt i den. En mail kan være opgavebestilling, dagsorden og referat fra møder, lange og korte beskeder, aftaler, spørgsmål og meget andet. Der er ingen regler og ingen rammer.
Alt kan proppes ind i en mail. Og det er præcis derfor, at den ofte bliver uoverskuelig for modtageren.
Et kæmpe tidsbesparende potentiale i bedre mails
Vi spilder hinandens tid med at skrive kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode.
Hvis du vil skrive hurtigere og bedre, skal du planlægge, før du skriver din mail.
Tænk dig om, før du skriver
Mange skribenter skriver og tænker samtidig. De åbner den tomme mail og begynder at skrive. De er ”hovedspringerskribenter”.
Men du skal prøve at styre din indre hovedspringer: Du skal tænke dig om, før du skriver!
Sådan gør du
Optimer dine mails med dette enkle råd: Slip tastaturet. Se din modtager for dig. Grib en blok og en kuglepen.
Skriv to lapper:
- Du får denne mail, fordi … (nu er du i gang med at skrive formålet med mailen …)
- Jeg vil gerne fortælle dig, at … (nu er du i gang med at skrive det vigtigste budskab …).
Du skal skrive formålet og budskabet i starten af mailen. Det vil være en stor hjælp for din læser. 🙂
Du kan også læse: Der er et kæmpe tidsbesparende potentiale i at skrive korte og klare mails.
Netværk drejer sig om at hjælpe hinanden. Kernen i et stærkt netværk er hjælpsomhed. Ikke fordi det skal bruges til noget bestemt. Men fordi det giver værdi for alle parter. Men et netværk skal plejes og vedligeholdes – også i en travl hverdag. Du skal netværke nu – ikke vente til du får bedre tid.
Undgå paniknetværkskaffe
En gammel bekendt kontaktede mig for nylig.
– Har du tid til at drikke kaffe?
Det undrede mig. Hun, lad os kalde hende Mette, er en travl kvinde, der normalt ikke inviterer til kaffemøde uden grund.
– Jeg er blevet fyret, fortalte Mette, så nu skal vi drikke netværkskaffe.
Vi drak kaffe. Vi snakkede. Mette græd og bandede. Mette havde fået fyresedlen og et outplacement-forløb, derfor sad vi her og drak kaffe.
– De siger, jeg skal netværke. Det er sådan, man får et nyt job, forklarede Mette, der har et hav af kontakter på LinkedIn, men som aldrig har brugt tid eller kræfter på at pleje sit netværk.
Jeg kender flere Mette’er. Karrieren kører, den ene dag tager den anden. Næsen i sporet, fokus på opgaver, strategi og udfordringer. Og bang, så bliver man pludselig tilovers i en eller anden organisationskabale. Først der løfter Mette blikket og opdager, at hun har brug for sit netværk, så nu skal der drikkes paniknetværkskaffe.
Sæt point ind på netværkskontoen
Og det er så her, jeg kommer ind i billedet. Jeg forstår det godt. Det er smart, det virker, og det er godt for Mette. Jeg gør det gerne. Men det er panik og efterrationalisering, der er årsagen til de to lunkne cafe latter, der står på bordet mellem os.
Mette har opdaget, at netværk og relationer er guld værd. De kan hjælpe dig, inspirere dig, trøste dig og opmuntre dig. Men Mette har ikke hjulpet, trøstet eller inspireret nogen i sit store netværk, da hun havde travlt på jobbet. Mette har ikke sat noget ind på sin netværkskonto. Den er tom. Og derfor har Mette opdaget, at det går lidt trægt med at få kaffeaftaler i kalenderen.
Kom i gang med at netværke
Og hvad er så moralen i denne historie? Du skal netværke nu! Før du mister jobbet. Inden du har brug for at blive trøstet eller hjulpet. Brug dit overskud til at være nysgerrig og gavmild. Gør en forskel. Hjælp nogen. Det er her, du skaber ægte relationer og et stærkt netværk.
Her får du 5 enkle tips til at pleje dit netværk
Er du stadig på bar bund? Savner du flere konkrete ideer til, hvordan du kommer i gang? Så kan jeg anbefale Netværksakademiet, der skriver blogindlæg og podcaster om emnet.
Her kan du blandt andet læse en fin historie om, hvordan man helt konkret kan netværke, når livet kradser og gør ondt. Læs her.
Dette indlæg er en opdatering af et tidligere indlæg, udgivet på LinkedIn 2019.
I disse dage forsøger jeg at tilpasse mig en ny hverdag. Jeg plejer at komme rundt og undervise i forskellige kommuner, og jeg møder mange mennesker hver uge. Ugen før Danmark gik i coranaberedskab, var jeg fx ude i tre forskellige kommuner og trykkede måske 100 hænder. Gisp, tænker jeg nu.
Mine kunder tænker ikke på kompetenceudvikling lige nu. De har travlt med at passe på deres borgere. Og jeg er vildt imponeret over, hvor effektivt det kommunale system fungerer. Jeg er helt tryg men ved også, at de ansatte i kommunerne er optaget af en hektisk og helt unormal hverdag. Og sådan vil det formentlig være i lang tid.
Vi ved ikke, hvor og hvornår krisen ender. Men bagefter vil vi alle stå et andet sted. Det er jeg helt sikker på. Forandringen og tilpasningen til noget andet starter nu.
Så udover overdreven håndvask og rengøring på hjemmekontoret, er jeg i gang med at udvikle onlinekurser og onlinerådgivning. Jeg læser alle de fagbøger, som jeg ikke fik læst i efteråret. Jeg holder onlinekaffemøder med kloge kollegaer og konkurrenter. Jeg skriver blogindlæg, og om lidt vil jeg lytte til alle de podcast, jeg aldrig fik tid til at lytte til.
Lad mig slutte med et citat, som jeg har lånt fra en klog, kommunal kollega:
“Pas på hinanden, og husk, at der er så meget, der faktisk fungerer og er lykkedes under fuldstændig sindssyge omstændigheder. Kig op, smil, og sprit af”.
Under mit skrivebord ligger to meget tilfredse kontorhunde. Vi er nu to fuldtidsvoksne i husstanden døgnet rundt. Ikke dårligt set fra et hundeperspektiv.
Det er såre simpelt: Vil du være god til at spille violin, må du øve dig. Drømmer du om at blive forfatter, må du øve dig i at skrive. Vil du være bedre til dit job? Nemlig – så må du øve dig!
Hvorfor gør vi det så ikke? Øver os. Den første forklaring kunne være, at vi ikke har tid. Vi har så travlt med vores job, at vi ikke har tid til at indlære nye rutiner (også selvom de nye rutiner måske kan spare os for tid!) eller lære nyt om vores fag. Den anden forklaring kunne være, at vi ofte forbinder træning og øvning med fritidsaktiviteter.
Øve sig i at være en bedre leder?
Lad mig give et eksempel: En af mine bekendte (en mand i stor lederstilling, med hund, kone og små børn) gennemfører mindst en ironman om året. Da en ironmand både skal svømme, løbe og cykle, skal han ofte træne flere gange på én dag, fx svømme om morgenen og løbe om aftenen. En sport der selvsagt kræver viljestyrke, prioritering og planlægning.
Da jeg spurgte min ironman-ven, hvordan han træner og øver sig i at blive en bedre leder, var svaret ikke overraskende. Han fortalte, at det ikke er en af de discipliner, han skriver på sit træningsskema. Det har han simpelthen alt for travlt til …
Øv dig en time om ugen
Jeg havde en gang en kollega, der forstod at arbejde helt systematisk med at blive en bedre medarbejder. Engang ville hun være god til at arbejde i Prezi (PowerPoints smarte fætter), så afdelingen (en central økonomiafdeling) kunne lave nogle bedre præsentationer. Hun tilmeldte sig et tretimers kursus og i løbet af ret kort tid blev hun super skrap til Prezi. Men hvordan bliver man superbruger, blot ved at følge et kort introduktionskursus? Her er hvad hun gjorde:
- Sæt dig et mål. Hvad vil du helt konkret være bedre til!
- Find et kursus, køb en bog eller få en kollega til at lære dig det, du har brug for
- Sæt tid af i din kalender til at øve dig, gerne en eller flere timer i de første uger
- Brug det nye du har lært i dit daglige arbejde, øv dig!
- Accepter, at det tager længere tid i starten, og at du måske laver fejl!
Skal du snart på kursus, så kan du læse dette indlæg om, hvordan du omsætter din nye viden i dagligdagen.