Da jeg var barn, lavede min farmor “hjernegymnastik”.
Det kaldte hun de timer, hvor hun sad i sofahjørnet med et romanblad og sin kryds og tværs.

Måske havde hun fat i noget?

Din hjerne bliver dårligere, hvis du ikke bruger den.
Ikke i morgen. Ikke dramatisk fra den ene dag til den anden.
Men langsomt. Umærkeligt. Helt uden at du opdager det.

Og nej – det er ikke noget, jeg har fundet på.
Hjerneforskeren Michel Desmurget* har undersøgt, hvad der sker i hjernen, når vi læser – og når vi lader være.

Hans konklusion er ret klar:
Læsning er ikke blot hyggeligt. Det er også mental styrketræning.

Fordybelse er en færdighed, du kan miste

Når du læser længere tekster – romaner, fagbøger, essays – sker der noget ret vildt:
• Flere dele af hjernen arbejder på én gang
• Blodet strømmer derhen, hvor koncentrationen bor
• Din evne til at fordybe dig bliver stærkere

Fordybelse er en færdighed. Noget du kan opbygge, og miste igen.
Desmurget peger på, at det tager mange år at blive en god dybdelæser. Op mod 15 år. Og den evne holder ikke sig selv ved lige, bare fordi du engang var god til at læse lange tekster på studiet.
Den skal bruges. Igen og igen.

“Men jeg læser jo hele tiden?”

Ja. Men at scrolle, skimme, hoppe mellem faner og mails er ikke det samme som at læse.
Det føles aktivt. Men det er overfladisk arbejde for hjernen.

Dybdelæsning kræver noget andet af dig:
Ro. Tid. Modstand. At du bliver i teksten, også selvom du ikke bliver belønnet hele tiden.

Til gengæld får du noget igen:
Klarere tanker.
Større sproglig præcision.
Bedre dømmekraft.

Det er også derfor, det smitter direkte af på din måde at skrive på. Du bliver faktisk en bedre skribent!

Gør som min farmor: Lav hjernegymnastik.
Læs en bog.
Din hjerne har brug for det.

God læselyst 📚

/ Marianne

*I denne artikel forklarer Michel Desmurget, hvordan vores stigende forbrug af digitale medier giver lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt: 

Vores skrumpende intelligens  | Udland | Samfund | Weekendavisen

Her kommer den barske sandhed, som måske kan få dig til at putte en ekstra bog i kufferten:
Dine muskler skrumper, hvis du ikke bruger dem. Det gør din hjerne også! Men det kan du forhindre: Læs flere bøger!

Hjerneforskeren Michel Desmurget, der er aktuel med en ny bog siger, at læsning er den ultimative måde at stimulere din hjerne og udvikle tankeprocesser på. Læsning er ikke blot underholdende. Det er mentaltræning!

Når du læser aktiveres forskellige dele af hjernen og øger blodtilførslen til de områder, du bruger, når du skal koncentrere dig. 

Og selve evnen til at fordybe sig i længere tekster er en kompetence, du skal holde ved lige. Ellers mister du den!

Frem med liggestolen og start din mentaltræning

I et interview i Weekendavisen (bag betalingsmur) Vores skrumpende intelligens | Weekendavisen fortæller Desmurget, at læsning er effektiv mentaltræning. Desmurget påpeger, at dybdelæsning – den form for læsning, hvor man virkelig fordyber sig i en tekst – har en ekstremt positiv effekt på hjernens udvikling.

Dybdelæsning er mere end bare at kunne læse ord; det handler om at forstå og fortolke komplekse tekster, hvilket kræver øvelse og tid. Det tager mange års kontinuerlig læsning at blive en god læser. Desmurget antager, at det tager 15 år! Og denne kompetence skal holdes ved lige hele livet. Fx ved jævnligt at læse romaner og længere tekster. 

Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM

Læsning gør dig til et bedre tænkende menneske

Bøger har altid været det ultimative redskab til at blive et klogere og bedre tænkende menneske. I litteraturen kan vi se verden gennem andres øjne. Når vi læser, indlever vi os i bøgernes personer, føler deres frygt og mærker deres frustrationer. Denne indlevelse udvikler vores evne til empati.

Litteraturen udfordrer os til at tænke og føle på måder, vi måske ikke oplever i vores daglige liv. Den lærer os om menneskelige relationer, samfundets mekanismer og giver os sprog til at udtrykke vores følelser. Det gør os mere empatiske og bedre i stand til at navigere i en kompleks verden.

Sommerferie betyder tid til dybdelæsning

Sommerferien nærmer sig. Det er den perfekte tid til at dybdelæse. 
Grib en roman. Lad dig opsluge af historien, og oplev de mange verdener, som litteraturen åbner for. 📚

Har du børn eller børnebørn, så skal du måske også læse højt for dem i ferien? Læs hvordan boglæsning udvikler børns hjerner. 

God sommer og god læselyst! 😎