De kommunale politikere efterlyser i stigende grad et tydeligt politisk råderum i de politiske dagsordener. De vil ikke være gummistempler for forvaltningens ensidige indstillinger.

Politikerne efterlyser hvilken effekt – for borgerne – der kommer ud af deres beslutninger. Det er nemlig politikerne, der skal stå på mål for deres beslutninger, når de møder borgerne nede i Netto.

Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager. Styrk det lokale demokrati ved hjælp af 5 gode råd.

I mange kommuner efterlyser politikerne politisk råderum og flere handlemuligheder i de politiske dagsordener. Politikerne er gået ind i lokalpolitik, fordi de gerne vil forandre verden.

Derfor er de dødtrætte af strømlinede ”motorvejssager”, hvor de blot skal stemme ja (eller nej) til forvaltningens indstilling.

Politikerne efterspørger oplyste sager, hvor det tydeligt fremgår, hvilke fordele og ulemper en sag har, og hvilke konsekvenser, der eventuelt kan være forbundet med en beslutning. 

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere

I et demokratisk samfund har vi brug for lokalpolitikere, der kan brænde igennem med deres politiske idéer, og som tør prioritere og stå på mål for deres beslutninger. Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager.

De skal spille med på – og forstå, hvordan politikere tænker, arbejder og prioriterer. Det kan ikke nytte noget, at de lægger snørklede sager frem, bygget op som akademiske afhandlinger fyldt med fagtekniske begreber.

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere. Sagerne skal skrives i et klart og præcist sprog, så de kan skabe rum for politisk debat og beslutning.

5 gode råd: sådan skaber du rum til politisk debat i dine dagsordenspunkter

1. Skriv kort. Knaphed får dit budskab til at stå skarpt.
2. Skab en logisk struktur. Det giver overblik og kan sikre, at din læser kommer godt igennem din tekst.
3. Stil skarpt, og hold fokus. En tekst med et klart fokus huskes og forstås bedre.
4. Slå porten op. Vis politikerne, at der er flere muligheder.
5. Slib saven. På mine kurser tager jeg dig gennem den politiske dagsordens kringelkroge.

Vil du også skrive klare og skarpe dagsordenspunkter?

På mine kurser ” Skriv Bedre politiske dagsordener” kan du lære at skrive tekster, der enkelt og præcist formidler dine budskaber. Uden du behøver at gå på kompromis med det faglige indhold. Kurset er for dig, som vil skrive skarpere og bedre oplyste dagsordener, der giver plads til gode politiske drøftelser og beslutninger.

Læs mere om mit kursus her.

 

Det er altafgørende at sætte borgeren i fokus, når man skriver politiske dagsordener. Men borgerens fokus kan hurtigt gå tabt i den gode ide og de faglige argumenter. Her får du nogle gode råd til, hvordan du sætter borgeren i fokus og samtidig skaber plads til politisk debat i dine dagsordener.

I en kommune har de fået en god ide: I dag vasker kommunens hjemmepleje borgerens tøj i borgerens egen vaskemaskine. Den opgave vil man i fremtiden gerne have et professionelt vaskefirma til at løse. Det er både mere effektivt og billigere for kommunen.

Derfor skriver kommunens konsulent en sagsfremstilling til det politiske udvalg, der skal træffe en afgørelse i sagen. Sagsfremstillingen er fuld af saglige og faglige argumenter for kommunens gode ide. Men udvalget siger nej tak til forslaget.

Sæt borgeren i fokus

Hvorfor siger det politiske udvalg dog nej til denne ide?
Måske fordi konsulenten, der skrev sagen til det politiske udvalg, stirrede sig blind på sin egen fremragende ide. Det sker ofte, når vi skriver politiske dagsordener. Vi glemmer, at fokus i sagen ikke bør ligge på processer og effektive løsninger. Fokus i sagen skal handle om borgere! Politikere er først og fremmest optaget af borgeroplevelser, livskvalitet og tryghed. Og det stod der intet om i sagsfremstillingen.

Gør plads til politisk debat

I den omtalte sag har skribenten også glemt at tage højde for politiske holdninger og mærkesager. Flere politikere i udvalget er principielt imod udlicitering. De frygtede, at forslaget ville medføre tab af kommunale arbejdspladser, de spurgte efter fakta om dette. Udvalget ville også gerne vide, hvilke konsekvenser den nye vaskeordning har for borgerne – både positive og negative. Uden disse informationer i sagsfremstillingen er det svært for politikerne at drøfte sagen.

Sådan præsenterer du politisk råderum i din dagsordenstekst

Når du skal præsentere en sag med flere oplagte udfaldsrum, så er det en god ide at lave et skematisk overblik. Skemaet kan du bruge i din planlægningsfase, når du skal lave disposition. Du kan også indsætte skemaet i selve sagsfremstillingen.
Skemaet i vasketøjssagen kunne (lidt forenklet) se sådan ud:

Vil du vide mere om emnet?

Skemaet kan udformes på alle tænkelige måder. Det afhænger naturligvis af sagen. Du kan se et andet eksempel her.

Hvornår politiserer embedsmænd, og hvornår er de bare gode rådgivere? Balancen er hårfin og giver ofte anledning til konflikter og mistillid mellem kommunens embedsmænd og de lokale politikere. En del af løsningen kan være bedre formidling af de politiske dagsordener. Læs her, hvordan du gør.

I Stevns Kommune kunne man opleve en uskøn forestilling for åbent tæppe. Her gik borgmesteren i avisen og anklagede embedsmændene for at give dårlig rådgivning i en fredningssag af Stevns Klint. Det er heldigvis sjældent, at det kommer så vidt. Men fredningssagen i Stevns er alligevel et meget godt eksempel på en sag, hvor manglende, skæv eller uklar rådgivning skaber mistillid mellem politikere og embedsmænd.

Bedre formidling giver bedre politiske debatter

Jeg kender ikke til den konkrete sag i Stevns, men jeg ved, at det har været en langstrakt og højspændt politisk sag, som jeg ikke skal kloge mig på. Mit ærinde er alene at slå et slag for bedre oplyste dagsordener. De kan nemlig være med til at skabe bedre politiske drøftelser og beslutninger – og dermed færre konflikter og mere tillid.

Motorvejssager eller flere scenarier

Når jeg læser sagsfremstillingerne om fredningssagen på Stevns Kommunes hjemmeside, så undrer det mig, at forvaltningen har valgt at formidle denne komplekse sag som en ”motorvejssag”. Altså en bred og jævn sagsfremstilling, der stort set kun benytter argumenter, der støtter ”sig-ja-til-fredning”. Når nu forvaltningen ved, at der er to udfaldsrum i denne sag (ja og nej til fredning), så burde de – rent formidlingsteknisk – bygge deres sag op i to helt adskilte spor. Her kunne de sagligt og fagligt argumentere for både en ja- og en nejløsning. Dette ville klæde både ja- og nejsigere på til at tage en politisk drøftelse på et oplyst grundlag!

Sådan formidler du en sag med to udfaldsrum

Hvis din sag har to (eller flere) helt oplagte udfaldsrum, så vil jeg anbefale at beskrive sagen i to helt adskilte spor. Det gør det nemlig lettere for dine politikere – og borgerne – at adskille og sammenligne de forskellige fordele og ulemper, der er ved de forskellige løsninger. Lad mig benytte sagen om fredningen af Stevns Klint som eksempel. Den har to oplagte scenarier:

1. Vi freder klinten: Beskriv fordele, ulemper og konsekvenser ved at frede klinten (forklar fx hvad en fredning betyder for miljøet, lodsejerne, fremtidige byggemuligheder, stierne og de økonomiske konsekvenser).

2. Vi freder ikke klinten: Beskriv fordele, ulemper og konsekvenser ved ikke at frede klinten (forklar fx hvad det vil betyde for miljøet, lodsejerne, fremtidige byggemuligheder, stierne og de økonomiske konsekvenser).

Sørg for at bygge scenarierne helt parallelt op, så politikerne let kan sammenligne fordele og ulemper. Og slut sagsfremstillingen af med at anbefale den løsning, som forvaltningen (fagligt og sagligt) anser som den mest hensigtsmæssige løsning.